DTL Magasinet nr. 12 December 2018

TÆT PÅ V O G N M A N D E N S H V E R D A G

magasinet 12 | December 2018 | 20. ÅRGANG

INTERVIEW:

PADBORG-SAGEN ER PRISEN FOR FRI BEVÆGELIGHED Læs side 12

STADIG PROPPET MED LASTBILER PÅ HVIDE PLADER Læs side 18

KRANFØRERENS DRØM Læs side 22

December Oktober 2018 | DTL magasinet | 1

SCANIATESTER / IVECO SCORER MILJØPRIS / STRØM PÅ GODSTRANSPORTEN

→

LEDER

15 kroner i timen er ikke OK Hvor ligger forargelsen? Er det billederne af beskidte køkkenforhold og forhutlede filippinere i en container i Padborg? Eller er det aflønningen af chaufførerne på cirka 15 kroner i timen, der vækker harme?

Man kan godt blive i tvivl, for i vide kredse synes forargelsen primært at handle om containerindkvarteringen. Og et ubehag ved at den slags sager kommer frem. Ikke at sagerne eksisterer. Men at de kommer frem i lyset.

I de seneste uger, oven på skandale-sagen fra Kurt Beier Transport A/S i Padborg, har jeg måttet lægge øre til lidt af hvert. Der er næsten ingen grænser for, hvor meget hellig forargelse over billederne af containerforholdene der kan mobiliseres på Slotsholmen, Christiansborg og i en række erhvervsorganisationers hovedsæder.

Men når man så spørger til rimeligheden i løn- og arbejdsvilkår for chaufførerne fra lavtlønslande, så står undskyldningerne i kø: ”De tjener jo meget mere, end de ville gøre derhjemme”, eller ”Det er den bedste ulandshjælp, vi kan give… ”. ”Vi kan jo ikke blande os i løndannelsen i andre lande…”, har jeg sågar også hørt.

Der er næsten ingen grænser for, hvor meget hellig forargelse over billederne af containerforholdene der kan mobiliseres på Slotsholmen, Christiansborg og i en række erhvervsorganisationers hovedsæder

Og nej, det kan vi ikke. Men vi kan godt have en mening om, hvorvidt vi synes, det er i orden. Og at vi ikke bare kan, men skal have en holdning til, om der skal køres transporter i Danmark for 15 kroner i timen. Om ikke af moralske grunde så i alt fald fordi det påvirker konkurrencesituationen og skævvrider hele transportmarkedet i Danmark.

Når DTL - Danske Vognmænd i årevis har ført an i kampen mod social dumping og for fair konkurrence i godstransporterhvervet, så er det interessevaretagelse på den store klinge. For skandalesager, som den vi har set med Kurt Beier Transport A/S i Padborg, er ikke en enlig svale. Som vi alle – alle – i branchen ved, så er der de seneste 10-15 år etableret en lang række forretningsmodeller og smuthuller, som skævvrider konkurrencen og lukrerer på billig arbejdskraft. Først fra Østeuropa og nu altså fra lande som Usbekistan, Kasakhstan, Ukraine, Filippinerne osv.

Så når DTL - Danske Vognmænd bakker 100 procent op om afsløringerne af Padborg-sagen og alle de andre eksempler på både umenneskelig, uværdig og dybt skadelig forretningsførelse, så er det både et moralsk standpunkt og en klar organisationspolitisk holdning og strategi: Vi må have sagerne frem i lyset, vi må afsløre hykleriet. For gør vi ikke det, så forrås også det danske transportmarked. Og danske vognmænd, der kører efter reglerne og kæmper for at få enderne til at mødes mellem overenskomster og markedspriser, har ikke en ærlig chance for overlevelse.

På et nyligt møde kom der en direkte opfordring fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til organisationerne: Hvis

man skal sende politiet, SKAT og Arbejdstilsynet efter sager, der måtte ligne skandale-sagen fra Kurt Beier Transport A/S i Padborg, så er det en fordel, at man faktisk ved, hvor man skal lede.

Og, fortsatte ministeren, han ville hellere høre om det direkte fremfor gennem medierne.

Og både Troels Lund Poulsen og transportminister Ole Birk Olesen (LA) gjorde det klart, at de ønskede skærpet kontrol og et opgør med den type forretningsmodel, som Kurt Beier-skandalen én gang for alle har blotlagt eksistensen af. Og dét bidrager DTL - Danske Vognmænd hellere end gerne til.

Erik Østergaard, adm. direktør

Ansvarshavende redaktør: adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen (DJ) og teknisk konsulent Finn Bjerremand.

DTL’s kommunikationsafdeling: public affairs manager Claus Perregaard, pressechef Morten Lindbo og webredaktør Thomas Rumph.

Annoncekontakt: projekt- og annoncechef Anne Gall Seward, tlf. 3064 3941, mail: ags@dtl.eu. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.642. Abonnement: kr. 445,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier.

Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, Postboks 2250, 1019 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DTL magasinet | December 2018

→

INDHOLD 12

Finanslov med roser og torne. . ............................................. 8 Højresvingsindsats virker.................................................. 10 Interview: Padborg-sagen er prisen for fri bevægelighed . ... 12 Padborg-sagen: Politikere i vildrede ............................ ...... 14 Stadig proppet med lastbiler på hvide plader..................... 18 Vækstteam anbefaler masterplan...................................... 20

INTERVIEW. Vi kunne have langt større frihed i transportpolitikken, hvis alle opførte sig fornuftigt og ordentligt. Problemet er, at det gør de ikke, og derfor er man nødt til at have regler. Det mener transportordfører Leif Mikkelsen (LA).

Kranførerens drøm.. . . . . . ............................................... ...... 22

14

Test Scania L280: Lastbilen til lave porte............................ 24 Test Scania P280: Lille men effektiv motor.......................... 26

VILDREDE. Vores politikere på Christiansborg og i Bruxelles ved ikke helt, hvad de skal stille op efter Padborg-sagen. De håber på, at EU’s vejpakke løser problemerne.

IVECO scorer miljøpris.. ..................................................... 28 Strøm på godstransporten. . ......................................... ...... 30 Tjek de nye regler for varebilsvognmænd..................... ...... 32 Søg støtte til uddannelse af dine folk........................... ...... 34 Overenskomstkurser og kurser i ferieloven......................... 3 5

24-27

18 HYLKEDAL. P-pladserne på Hylkedal er fortsat propfyldt med lastbiler på hvide plader et år efter, at DTL holdt valgmøde på Kim Tønneskov Hansens Info-teria.

Vi er som en stor familie.

Det bedste ved arbejdet er de alsidige opgaver, og så når det er godt vejr. Det værste er dårligt vejr og et stort mudderhul til en byggeplads

Kranfører Torben Vedel fra VRT Krangruppen i Roskilde. Side 22 LASTBILTESTER. DTL Magasinets faste testkører Finn Bjerremand har denne gang prøvekørt to små Scania-lastbiler: Scania L280 og Scania P280.

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’ FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

December 2018 | DTL magasinet | 3

→

KORT NYT

Kædesvig er systematisk svindel med skat og moms. Hvert år svindles for store beløb.

Selvom din virksomhed er i god tro, og I har fuld tillid til jeres leverandører, kan kædesvig stadig forekomme i jeres leverandørkæde. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på risikoen og tage sine forholdsregler.

Forekommer kædesvig i leverandørkæden, kan det nemlig betyde, at din virksomhed fx ikke kan få fradrag for moms på betaling af ydelser. Skattestyrelsen har samlet ti råd til, hvordan din virksomhed reducerer risikoen for svindel i leverandørkæden.

Klik ind på skat.dk/kædesvig og brug et par minutter på at lære mere om, hvordan du beskytter din virksomhed.

Nyt digitalt værktøj skal ruste virksomheder til Brexit Hvad er toldreglerne efter Brexit? Kan virksomheder stadig eksportere varer til Storbritannien, og betyder Brexit noget for danske virksomheders selskabsstruktur? Svarene kan findes på regeringens nye online hjælpeværktøj Brexit-tjeklisten. Brexit-tjeklisten skal hjælpe virksomheder med at gøre sig klar til en fremtid efter Brexit, særligt hvis briterne forlader EU uden en udtrædelsesaftale den 29. marts 2019 – det såkaldte ”no deal-scenarie”.

Tjeklisten er udformet på en enkel måde, der gør virksomheder i stand til hurtigt at finde frem til den viden, der er relevant for dem. Samtidig vil Brexit-tjeklisten lede virksomheder videre til relevante myndighedshjemmesider, hvor de eksempelvis kan finde yderligere information samt ansøge om de rette godkendelser, dokumenter mv. Find listen her: startvaekst.virk.dk/brexit-tjekliste Ønsker et DTL-medlem at vide mere om Brexit, kan man kontakte Dansk Erhvervs EUchef Lasse Hamilton Heidemann på tlf. 33 74 65 95 eller på mail: lhh@danskerhverv.dk.

Hjemmeside om nye varebilskrav Fra den 1. juli 2019 vil varebiler på over 2.000 kg til og med 3.500 kg, som fragter gods med en samlet vægt på over 11 kg pr. stykgods, være omfattet af godskørselsloven. Det indebærer nye krav til både varebilsvognmænd og varebilschauffører. Færdselsstyrelsen har oprettet hjemmesiden Varebilskrav.dk.

SKAT

Hjemmesiden beskriver de nye regler og giver svar på de spørgsmål, som varebilsvognmænd og -chauffører måtte have i forbindelse med de nye regler. Læs mere på side 32-33.

SPAR PÅ VÆGTAFGIFTEN Såfremt din lastbil eller sættevognstrækker aldrig har tilkoblet et to-akslet påhængskøretøj, kan der årligt spares op til 2.186 kroner i vægtafgift ved at få registreret lastbilen/ sættevognstrækkeren til udelukkende at måtte tilkobles påhængskøretøjer, der har tre eller flere aksler.

Med en tre- eller fire-akslet lastbil eller sættevogntogstrækker med en tilladt vogntogsvægt på over 40 tons og mulighed for at tilkoble ethvert påhængskøretøj fx en to-akslet er vægtafgiften 4.700 kroner pr. år. Hvis man i stedet vælger at begrænse tilkoblingsmuligheden til udelukkende at omfatte påhængskøretøjer med tre eller flere aksler, så falder prisen til 2.514 kroner.

4 | DTL magasinet | December 2018

Foto: Scanpix

Vil du beskytte din virksomhed mod kædesvig?

Alle taler om det. Vi gør det.

Den nye Actros.

Vi bringer fremtiden ud på vejene – med talrige innovationer, som f.eks. MirrorCam, Active Drive Assist, Multimedia Cockpit og Predictive Powertrain Control, som revolutionerer langturskørsel, sådan som du kender den. www.mercedes-benz-trucks.com

→

KORT NYT

DAB-radioer i nye biler fra 2021

SAGT & SKREVET Hvid slavehandel Det øjeblik man indlogerer folk Kurt Beiersagen, så er det hvid slavehandel, og det er rent ud sagt noget svineri.

Transportordfører Kim Christiansen, Dansk Folkeparti, til TV2 Østjylland

Foto: Niels Hougaard

i lejre, også som det vi har set i

Alle nye biler i EU skal være i stand til at modtage digital radio DAB/DAB+. Det har Europa-Parlamentet besluttet. Direktivforslaget skal godkendes af Ministerrådet og annonceres i EU-Tidende, hvorefter medlemslandene har to år til at implementere det i national lovgivning. Beslutningen berører ikke FM-/AM-båndet,

Svært at bevise ulovlig tvang Det skal bevises, at der er tale om ulovlig tvang, og det kan være meget vanskeligt. Især når ofrene er mennesker, der

som fortsat vil være tilgængeligt. Den danske regering har ud-

frygter at stå frem, fordi de frygter for deres sikkerhed og ofte

skudt planer om, hvorvidt disse analoge radiokanaler skal slukkes

kommer fra en kultur, hvor de ikke stoler på myndighederne.

i Danmark.

Trine Baumbach, lektor i strafferet ved Københavns Universitet til Lastbilmagasinet om, hvorfor det er svært at vinde sager om menneskehandel i Danmark.

Volvo Trucks leverer selvkørende lastvogne Volvo Trucks har lige indgået en aftale med Brønnøy Kalk AS

Systematisk snyd på bus-området Mindst 390 af disse udenlandske busser vurderes at udføre

i Norge om at levere sin første kommercielle løsning med selv-

systematisk cabotagekørsel. Det er langt flere busser, end

kørende lastvogne til transport af kalksten fra en åben mine til

der findes i København og omegn tilsammen, og det sætter

en nærliggende havn. Løsningen til Brønnøy Kalk AS består i,

selvsagt turistbusbranchen under et enormt pres med bevis

at kalksten transporteres af seks selvkørende Volvo FH-last-

for social dumping og tabte danske arbejdspladser til følge.

vogne på en fem kilometer lang strækning gennem tunneler mellem kalkbruddet og knuseren. Der har været udført tests

Michael Nielsen, adm. direktør i Danske Busvognmænd, til Busmagasinet om social dumping-problematikken på busområdet.

af denne løsning med stor succes. De fortsætter resten af 2018, og løsningen sættes i drift i slutningen af 2019. De selvkørende Volvo FH-lastvogne styres af maskinføreren i en gummihjuls-

Træt af at udbetale løn

læsser. Strækningen, der køres, omfatter både kørsel i tunneler

Jeg kan da godt forstå, han

og i udendørs omgivelser.

(Søren Jakobsen red.) er træt af det. Hvis han skal til at give sine 70 chauffører, den løn de skal have, så bliver det meget dyrere for ham.

Per Rasmussen, formand for Sydøstjyllands Vognmandsforening og medlem af DTL’s bestyrelse, til Lastbilmagasinet om Søren Jakobsens utilfredshed med 3F’s indblanding i hans overenskomst med Krifa.

Som at tisse i bukserne Det er sådan, at jo flere motorveje, vi bygger, jo mere trafik får vi (…) Det er lidt som at tisse i bukserne for at få varmen.

I stedet for bare at købe selvkørende lastvogne køber Brønnøy Kalk AS en transportløsning. Volvo Trucks leverer køretøjerne og tager ansvaret for transporten af kalksten. Foto: Volvo Trucks.

6 | DTL magasinet | December 2018

Harry Lahrmann, der er trafikforsker og lektor ved Aalborg Universitet, til JydskeVestkysten om trængselsproblemerne.

Sms-tankning

58098

Gennemprøvet, nemt og sikkert.

Tank med mobilen.

Du kommer langt med mobilen hos OK På alle OK’s truckstationer kan du tanke og betale med sms – sikkert og supernemt. Udover at du sparer tid, undgår du glemte, stjålne eller beskadigede tankkort.

Til glæde for dine chauffører og dine folk hjemme på kontoret. I en travl hverdag er det mere end OK. Ring til OK’s transportteam nu på 89 32 25 40.

December 2018 | DTL magasinet | 7

→

ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER XXXXXX

Tekst Morten Lindbo

Finanslov med roser og torne Finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder en palet af initiativer i forhold til godstransporten

Finansminister Kristian Jensen (V) kunne den 30. november præsentere sin sidste finanslovsaftale før næste valg til Folketinget. Aftalen indeholder enkelte forbedringer for transportbranchen.

80 km/t for lastbiler på landeveje Finanslovsaftalen hæver hastighedsgrænsen fra 70 km/t til 80 km/t for lastbiler uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje. Det sker for at fremme mobiliteten og sikre bedre vilkår for transporterhvervet. Forhøjelsen modtages med tilfredshed hos DTL’s adm. direktør Erik Østergaard: - En øget hastighed for lastbiler på statens landeveje har gennem mange år været en mærkesag for DTL. Vi er overbeviste om, at nettoresultatet på trafiksikkerhed vil være positiv, da ensartede hastigheder i sig selv skaber mere ro, naturligt flow og færre hasarderede overhalinger i trafikken.

Penge til tungvognspolitiet Der sker en styrkelse af politiets indsats på tungvognområdet. Der afsættes 30 millioner kroner over fire år målrettet de områder, hvor politiet vurderer at kunne finde ”uordnede forhold” på transportområdet.

Det er fx rastepladser og i forhold til internationale transporter. Erik Østergaard: - Dette er resultatet af en enstemmig vedtagelse for nylig i Folketinget om at stramme gevaldigt op på kontrollen. Jeg er desuden glad for, at regeringen og DF nu er enige om, at Danmark i EU bl.a. skal arbejde for at dæmme op for systematisk misbrug af cabotagekørsel, som undergraver ordnede forhold på det danske arbejdsmarked.

8 | DTL magasinet | December 2018

Væk med gebyret på erhvervsaffald

Udvidet forbud mod lastbiloverhalinger

Administrationsgebyret på erhvervsaffald afskaffes fra årsskiftet. Gebyret har indtil nu dækket kommuners generelle omkostninger til fx udgifter til udarbejdelse af affaldsregulativer, affaldsplanlægning, anvisningsordninger osv. Erik Østergaard: - Det har erhvervslivet efterlyst i mange år. Nu mangler vi bare at fuldende den påbegyndte reform med vedtagelse af forsyningsstrategien. Vi skal have sat gang i den grønne omstilling af affaldssektoren.

Ingen roser uden torne: Lastbiler samt lette og tunge vogntogs mulighed for at overhale på tosporede motorveje skal begrænses på yderligere 270 km af landets firesporede motorvejsstrækninger. Erik Østergaard: - Der er hverken faglige eller saglige begrundelser for ønsket om at begrænse lastbilers overhalingsmuligheder.

Så vi må kræve, at der efter en periode foretages en analyse af effekten af denne begrænsning i lastbilers bevægelighed.

Ren luft i de store byer

Kassen smækket i for flere p-pladser

Regeringen vil stramme reglerne for miljøzoner og give København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg kommuner mulighed for at stille skærpede miljøkrav. Derudover er regeringen og DF enige om at stramme op på håndhævelsen af miljøzonereglerne ved at digitalisere ordningen og automatisere håndhævelsen. Erik Østergaard: - Vi har stor forståelse for de politiske ønsker om renere byer. Men vi må allerede nu fremhæve, at det også under de kommende skærpede krav bør være muligt for specialkøretøjer at få de nødvendige frihedsgrader til at operere i byerne i begrænsede perioder, hvor der ikke er reelle muligheder for hele tiden at opfylde miljøkravene.

Trods et stort forarbejde af Vejdirektoratet har finanspolitikerne smækket kassen i for flere p-pladser til lastbiler. På 21 af landets 90 motorvejsraste­pladser kunne kapaciteten til at modtage lastbiler ellers være blevet mere end fordoblet til en samlet kapacitet på 825 pladser. Det samlede projekt kostede 180 millioner kroner, men mindre kunne også have gjort en forskel. Erik Østergaard: - Det er ærgerligt, at viljen ikke var der til at forbedre mobiliteten for lastbilerne, der stadig flokkes om de få p-pladser, selv om trafikarbejdet de senere år er eksploderet. Den sag er vi ikke færdige med hos DTL. ■

Hvad du ønsker, skal du fü...

Til Transport 2019 fylder vi 14 haller med konkurrencer, Show Trucks, veteranlastbiler og flere end 300 udstillere Print din gratis billet frem til 1. januar

Print din billet og se udstillerlisten pĂĽ transportmessen.dk

transportmessen.dk

→

ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER

Højresvingsindsats virker Der er blevet ført kampagner rettet mod både lastbilchauffører og cyklister. Der er blevet stillet skærpede krav til lastbilens spejle, og mange kører i dag med kameraer, som skal kompensere for blinde vinkler.

Og der er tegnet op og ændret på lyskryds – alt sammen for at nedbringe antallet af højresvingsulykker. Og det går den rigtige vej. Det fremgår af den statusrapport om de seneste årtiers indsats over for højresvingsulykker, som Vejdirektoratet og Højresvingsgruppen fremlagde sidst i november.

Men DTL-direktør Erik Østergaard ønsker endnu mere fokus: - Jeg er glad for og stolt over den indsats, som Højresvingsgruppen, med bl.a.

DTL-deltagelse, har lagt i trafiksikkerhedsarbejdet over årene. Særligt glad er jeg for vores initiativ Trafiksikkerhed i Øjenhøjde, som vi i en årrække har kørt sammen med en række partnere, siger han og fortsætter: - Men det står også klart for mig, at en række faktorer afgørende har ændret sig i trafikbilledet de senere år: Der er kommet langt flere biler, der er mange cykler i de store byer, flere kører hurtigere, og alt for mange lytter til musik, sms’er, taler i telefon osv., mens de burde koncentrere sig om at komme sikkert gennem trafikken.

Det er min oplevelse, at vores trafikkultur er under forandring, og derfor tror jeg også, vi må øge aktiviteterne, hvis vi skal

Der er kommet flere biler og ikke mindst flere cykler i de store byer. Trafikkulturen er under forandring og derfor skal vi øge aktiviteterne, hvis vi skal nedbringe antallet af højresvingsulykker yderligere, mener DTL’s adm. direktør Erik Østergaard. Foto: Scanpix.

blive ved med at nedbringe ulykkestallene.

- Jeg tror, vi mere systematisk skal have dannet os et overblik over nær-ulykkerne.

Alle de mange situationer i hverdagens trafik, hvor det er sekunder og få centimeter, der afgør, om en situation udvikler sig katastrofalt – eller man kan ånde lettet op.

En vognmand eller lastbilchauffør kører ofte

med livet i hænderne i den tætte bytrafik, og undgår måske 100 farlige situationer og nær-ulykker om dagen, heraf ofte ganske mange som manden bag rattet er helt sagesløs i forhold til. Det slider på koncentrationen, det trætter, og det er et massivt, dagligt pres. ■ CPE

Brancheudvalg skal forhindre gentagelser af Padborg-sagen DTL – Danske Vognmænd skal sammen med Dansk Erhverv, 3F, LO, DA, DI og ITD nu hjælpe hhv. Beskæftigelses- og Transportministeriet med at finde konkrete måder at dæmme op for misbruget af underbetalte, udenlandske chauffører.

Det blev resultatet af et hastemøde i november mellem beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), transportminister Ole Birk Olesen (LA) og den

10 | DTL magasinet | December 2018

organiserede branche i halen på Padborg-sagen.

DTL’s adm. dir. Erik Østergaard er tilfreds med udfaldet og viljen til at skride til handling prompte: - Vi tror, at det vil være muligt med en multi-indsats, hvor politi, Færdselsstyrelsen, Arbejdstilsynet og SKAT arbejder sammen om at kontrollere lastbiltransporten også med mulighed for at lave kontroller på private logistikterminaler,

hvor vi kan have mistanke om, at der foregår lignende aktiviteter med ulovlig indkvartering.

DTL-direktøren udtrykte også tilfredshed med, at postkasseselskaber skal drøftes i Vejtransportpakkeforhandlingerne, så det bliver vanskeligere for danske virksomheder at spekulere og regelshoppe til skade for det danske transportmarked. ■ TRU

EUROPE 2018–2019 Scania Driver Competitions er verdens største konkurrence for professionelle bus- og lastbilchauffører. For at nå til tops kræver det beslutsomhed, erfaring og ansvar.

Tilmeld dig på scania.dk/SDC.

→

ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

LEIF MIKKELSEN (LA):

PADBORG-SAGEN

ER PRISEN FOR FRI BEVÆGELIGHED Transportordfører Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance (LA) har en fast tro på, at hvis alle opfører sig ordentligt, er regler unødvendige, og at markedet kan løse de fleste problemer. Det forklarer han i dette interview

Transportordfører Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance (LA) mener, at markedet og ikke staten skal løse kapacitetsproblemerne på rastepladserne langs landets motorveje.

12 | DTL magasinet | December 2018

Tekst Thomas Rumph Foto Niels Møller Madsen

→

F rem mod folketingsvalg 2019

Det næste folketingsvalg nærmer sig og skal være

med Kristian Pihl Lorentzen (V), i juni-juli var det

afholdt senest den 17. juni 2019. DTL Magasinet bringer

Karsten Hønge (SF), i august Andreas Steenberg (R),

frem til valget interviews med transportordførerne for

i september Henning Hyllested (EL), i oktober Kim

de ni partier i Folketinget. Vi lagde ud i maj-nummeret

Christiansen (DF) og i november Rasmus Prehn (S).

P

å en reol i Leif Mikkelsens kontor på Christiansborg står et Darth Vader-hoved i plastic. Det har han fået af partiets ungdomsorganisation som symbol på hans rolle som indpisker i organisationen. Billedet af Star Wars-skurken står dog i modsætning til Leif Mikkelsens gemytlige facon, da DTL Magasinet er på besøg.

- Hvilke transportpolitiske emner ligger højt på din dagsorden lige nu?

- Der er hele tiden spørgsmål om hastigheder på vejene og lastbilers overhaling. Nu er der kommet selvkørende transportmidler, der kan levere varer, og så lige pludselig dukker der en stor sag op om en motorvejs placering. Så er der den kollektive trafik og DSB. Man kan opleve, at naboen siger: ”For helvede, jeg er lige blevet overhalet af en lastbil! Gør noget!” Transportpolitik er det område, flest folk har en mening om og som sætter flest sind i kog.

Nogen snyder på vægten - En af de helt store konkrete sager er Kurt Beier-sagen, som bl.a. afstedkom en hasteforespørgselsdebat i Folketinget og en vedtagelse, hvori det bl.a. hedder, at målet er styret, ikke fri bevægelighed. Er sådan en vedtagelse i Folketinget tilstrækkeligt til at gøre noget reelt ved hele problematikken?

- Den vedtagelse er sket af nød fordi, nogen snyder på vægten, placerer sig hvor de kan, kører unfair konkurrence og giver nogle mennesker elendige forhold. Det er vi nødt til at gøre noget ved. For hvis det fører til begrænsninger i den fri bevægelighed, så flugter det ikke med Liberal Alliance. Hvad gør vi så? For vi kan jo ikke stå i folketingssalen og argumentere for at det er i orden, at give andre de vilkår.

- Er det rimeligt at sige, at du ideologisk er udfordret på sådan et område, som det her?

Ikke nødvendigvis i forhold til de konkrete mennesker, men i forhold til den politiske debat, fordi det fører til krav om begrænsninger af ting, du tror på?

- Jo, altså, vi kunne jo have langt større frihed i transportpolitikken, hvis alle op

førte sig fornuftigt og ordentlig. Problemet er, at det gør de ikke, og derfor er du nødt til at have regler. Men når man begynder at regulere, får vi flere regler, end godt er. Man taler meget om social dumping, men måske skal vi lige kigge på, hvor stort omfanget reelt er. Sådan en sag her bliver jo blæst stort op. Men det er prisen for, at vi gerne vil have åbne grænser og fri bevægelighed. Hvis alle opfører sig godt, så er reglerne unødvendige.

- Men det gør de så ikke, tyder noget på.

- Nej, desværre.

EU er en bureaukratisk størrelse - EU og vejpakken bliver udslagsgivende for, om man kan modvirke de forhold, vi har set i Padborg-sagen. LA er ikke et udpræget EU-begejstret parti, men anerkender du, at EU har en hovedrolle her?

- Vi har flyttet os noget i forhold til EU, men vi synes stadig, EU er en bureaukratisk størrelse, der er svær at håndtere. Der er meget godt i EU såsom arbejdskraftens fri bevægelighed, som vi lever af. Vi er ikke imod EU-initiativer på det her område.

- Men du lægger ikke op til at støtte, at vejpakken skal stramme op med regulering, selvom det er i EU-regi slaget skal stå?

- Vi beder ikke EU om at lave regler og lovgivning i bred forstand. Foreløbig er vejpakken lagt på bordet, og længere er den ikke kommet. Men generelt ønsker vi nationalstatens frihed til at agere.

- Spørgsmålet om tidsbegrænsningen på 25 timer for parkering på statslige rastepladser er et eksempel på lovgivning fra national

side. Men man har jo stadig et problem vedrørende kapacitet på rastepladserne. Hvordan løses det?

- Hvis man overholder lovene i Danmark, så ved jeg ikke, om der problemer med kapacitet.

Det er vigtigt med ordentlige forhold på rastepladserne. De mennesker, der skal overnatte, skal have ordentlige forhold, ellers dur det ikke. De andre, skal ikke holde der og fylde.

- Men du er selv inde på det, nemlig dem der skal overnatte og holde det ugentlige hvil på 45 timer, som ikke må foregå i førerhuset.

Er det en statslig opgave? Kan markedet løse det?

- Det er ikke en statsopgave, så hvis der er et marked, så plejer der at ske det i Danmark, at nogen udnytter det, hvis man kan leve af det. Det marked må jo blive mere attraktivt, hvis flere har behov for at holde.

Marked frem for forbud og regler - Regeringen lancerede i oktober et stort klimapolitisk udspil, som bl.a. skal gøre transporten grønnere med reducering af partikelforurening og CO2-udledning. På godstransportområdet er vi i Danmark langt bag efter fx Sverige, når vi fx taler kørsel på biobrændstof. Skal markedskræfterne bestemme, hvordan vi kommer til at rykke på det område herhjemme?

- I virkelighedens verden er det kun markedet, der kan løse det. Det skal kunne betale sig, og så bliver folks adfærd i den retning. Når det bliver en god forretning at investere i for den enkelte, så vil de gøre det. Ingen tvivl om det. Det er den vej, vi skal, fremfor at lave forbud og regler og hvad ved jeg. ■

Man taler meget om social dumping, men måske skal vi lige kigge på, hvor stort omfanget reelt er. Sådan en sag her bliver jo blæst stort op Transportordfører Leif Mikkelsen (LA)

December 2018 | DTL magasinet | 13

→

ERHVERVSPOLITIK // SOCIAL DUMPING

PA D B O RG-SAGEN

POLITIKERE I

VILDREDE

Kurt Beier Transport hyrede snesevis af filippinske chauffører til 15 kroner i timen og indkvarterede dem i en slumlejr. Det skabte politisk opstandelse og fik mediebevågenhed, men hvilken politisk effekt får sagen, og hvad kan man gøre for at forhindre, at kørsel udføres i Danmark under lignende forhold i fremtiden? Vi har spurgt politikere på Christiansborg og i Bruxelles

J

eg vil se det, før jeg tror det.

Sådan siger Anders Vistisen (DF) til spørgsmålet om, Padborg-sagen gør nogen forskel i forhandlingerne om EU’s vejpakke. Han er medlem af Europa-Parlamentet og har sin daglige gang i Bruxelles. Han forklarer, at Padborg-sagen har skabt nogen opmærksomhed blandt de af hans kollegaer, der beskæftiger sig med transportpolitik på europæisk plan.

Vistisens kolleger på Christiansborg er enige om, at noget må gøres for at sikre, at chauffører i Danmark bydes ordentlige vilkår. Men om det skal være i form af lovgivning om minimumstandarder for indkvartering, øgede ressourcer til myndighedskontrol, eller hvorvidt sagen har medført moralske anfægtelse nok blandt de store transportkøbere er der ikke umiddelbart fodslag om.

Blandt transportordførerne hos DF, S og

V i Folketinget er der en vent-og-se-holdning til spørgsmålet om skabe forbedringer gennem forhandlingerne om EU’s vejpakke.

Fri bevægelighed skader For Anders Vistisen er det en særlig forudsætning at få gjort op med importen af arbejdskraft fra ikke-EU-lande.

- Vi må håbe på, at vi med vejpakken får en bedre helhed, som kan forhindre social dumping. Jeg håber særligt på, at det kan blive en øjenåbner, at vi her taler om EU-lande, der importerer arbejdskraft.

Derfor mener vi, at den frie bevægelighed på arbejdskraft skader Vesteuropa og den sociale enhed. EU-lovgivningen beskytter jo faktisk den sociale dumping. Man kan sige, der er tale om lovlig social dumping, siger han med henvisning til, at de filippinske chauffører i Padborg og tusindvis

- Jeg tror, der kommer en debat om chaufførhoteller, og jeg synes, vi skal lovgive om standarder for chaufførhoteller. Det handler om adgang til bad, toilet og en ordentlig seng at sove i, siger transportordfører Kim Christiansen (DF).

- De forslag jeg har set, løser ikke problemet.

Udfordringen er, at interessemodsætningerne er enorme. Lønforskellene mellem øst og vest er store, og vi må nok vente på, at løngabet mindskes, siger Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet.

14 | DTL magasinet | December 2018

Tekst Thomas Rumph Foto Niels Møller Madsen og Claus Perregaard

Nogle chauffører foretrækker faktisk at være i deres eget førerhus fremfor at sove på et motel på en tvivlsom madras, og det synes jeg, at vi skal lytte til Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V)

af andre på det europæiske kontinent på lovlig vis får arbejdstilladelse i Polen, hvorefter de så kommer til Danmark for at køre for bl.a. Kurt Beier Transport.

Han forklarer, at man i EU har drøftet en regelændring for arbejdskraftindvandring.

- Men de forslag jeg har set, løser ikke problemet. Udfordringen er, at interessemodsætningerne er enorme. Lønforskellene mellem øst og vest er store, og vi må nok vente på, at løngabet mindskes. Det er svært at se, hvordan transportsektoren skal kunne modstå det.

Der er ganske vist forslag om, at man skal følge overenskomsten i det land, man kører i, men det har ikke stor opbakning i parlamentet. Til gengæld mener han, at Folketinget har handlingsrum til at stramme op med regler og effektiv håndhævelse.

- Folketinget kan spille en rolle ved at stresse de folk, der udnytter reglerne. Det handler om at øge omkostningerne for dem, der forsøger at bruge smuthulerne, siger Anders Vistisen.

DF: Vedtagelse bør føre til politisk handling Alle partier i Folketinget bakkede i november op om en vedtagelse, som i forbindelse med EU-forhandlinger pålægger regeringen at lægge ”afgørende vægt på danske løn- og arbejdsforhold i forbindelse med tredjelandskørsel til, samt cabotage- og kombitransporter i Danmark.” Derudover skal regeringen ifølge vedtagelsen bl.a. sikre øget kontrol på veje og rastepladser og kontrol af ulovlige chaufførugehvil.

Vistisens partifælle på Christiansborg, DF’s transportordfører Kim Christiansen,

mener, at vedtagelsen bør føre til politisk handling for at skabe bedre konkrete forhold for de ansatte chauffører: - Jeg tror, der kommer en debat om chaufførhoteller, og jeg synes, vi skal lovgive om standarder for chaufførhoteller.

Det handler om adgang til bad, toilet og en ordentlig seng at sove i.

I forlængelse af Padborg-sagen og afsløringen af lignende forhold hos andre transportvirksomheder kom Kim Christiansen med nogle kontante udmeldinger, hvori han bl.a. betegnede det hvid slavehandel. Kalder det så på et hårdt politisk svar, eller skal vi afvente EU og slutspillet om vejpakken?

- Jeg tror, at balancen er, at vi skal afvente. Men nationalt skal vi gøre, hvad vi kan. Vi skal sætte nogle standarder for indkvartering. Man skal ikke kunne stuve chauffører sammen i en contai-

→

- Det er helt oplagt, at det har en meget høj prioritet for Socialdemokratiet, og når vi kommer i regering, kommer der en stribe initiativer, der skal løfte det her, siger transportordfører Rasmus Prehn (S).

- Mit udgangspunkt er, at man kun skal stille krav om at indføre regler, der er til at forstå, og de skal kunne håndhæves.

Det er meget svært, når vi taler tredjelandskørsel, siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).

December 2018 | DTL magasinet | 15

→

ERHVERVSPOLITIK // SOCIAL DUMPING

POLITIKERE I VILDREDE ...

EU-lovgivningen beskytter jo faktisk den sociale dumping Medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen (DF)

ner uden rindende vand. Det viser Kurt Beier-sagen, at der et voldsomt behov for, og Dansk Folkeparti kommer med et udspil inden længe, siger DF-ordføreren.

S: Når vi kommer i regering…

Den tilgang og holdning deles af transportordfører Rasmus Prehn (S), som mener, at kontrolindsatsen om nødvendigt må tilføres flere ressourcer.

- Vi skal have en opstramning af reglerne, også på EU-niveau, og nu forhandler regeringen med et stærkt mandat (på EU-niveau, red.). I forhold til det konkrete behov og krav om øget kontrol er vi parate til at øge ressourcerne til politiet, til SKAT og til arbejdsmiljøkontrollen, så de kan være til stede. Vi håber da, at regeringen tager det alvorligt, også i forhold til finansloven.

Rasmus Prehn understreger, at en socialdemokratisk regering efter næste valg planlægger en større politisk indsats på området.

- Det er helt oplagt, at det har en meget høj prioritet for Socialdemokratiet, og når vi kommer i regering, kommer der en

stribe initiativer, der skal løfte det her, slår han fast.

V: Sætter lid til EU-forhandlinger Ligesom sine kolleger fra S og DF, sætter transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) sin lid til forhandlingen om EU’s vejpakke, som er i sin afgørende fase.

- Hvis vi får en pakke med danske ønsker, bl.a. at cabotage- og kombikørsel i Danmark skal foregå på danske vilkår, kan det løse en del af problemerne, selvom det bliver svært, siger han.

Imidlertid er tallene for den såkaldte tredjelandskørsel med udenlandsk arbejdskraft eksploderet. Tredjelandskørsel er fx, når en polsk lastbil kører transport mellem Danmark og Tyskland.

Pihl Lorentzen er dog ikke stemt for at regulere dette område, på trods af målet i Folketingets vedtagelse om ”styret, ikke fri bevægelighed”.

- Mit udgangspunkt er, at man kun skal stille krav om at indføre regler, der er til at forstå, og de skal kunne håndhæves. Det er meget svært, når vi taler tredjelandskørsel. Det forudsætter bl.a., at vi får den

I forhold til det konkrete behov og krav om øget kontrol er vi parate til at øge ressourcerne til politiet, til SKAT og til arbejdsmiljøkontrollen Transportordfører Rasmus Prehn (S) 16 | DTL magasinet | December 2018

moderne tachograf, så får vi mulighed for at kontrollere bedre, svarer Venstre-ordføreren.

Dialog med vognmænd og chauffører Kristian Pihl Lorentzen understreger, at det er vigtigt, at udformningen af nye regler sker efter forudgående dialog med både vognmænd og chauffører. Det gælder fx også i spørgsmålet om det lovpligtige ugentlige hvil på 45 timer, som ikke må afholdes i førerhuset.

- Jeg har ikke nogen skråsikker holdning til det. Nogle chauffører foretrækker faktisk at være i deres eget førerhus fremfor at sove på et motel på en tvivlsom madras, og det synes jeg, at vi skal lytte til. Omvendt er reglerne til for, at man ikke hensygner under kummerlige forhold. Jeg tror, vi kan gå en anden vej, hvor vi gennem EU sætter en minimumstandard for, hvad der er gode levevilkår, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Han er fortrøstningsfuld og mener, at Padborg-sagen trods alt har bevirket, at der er kommet mere eftertanke i dele af transportbranchen i forhold til at overholde love og regler og leve op til et moralsk ansvar som arbejdsgiver. Det gælder også på transportkøberside, siger han.

- Jeg tror, det har haft store konsekvenser, og det vil det også have for andre.

Transportkøberne vil nu få større fokus på, at der er ordentlige vilkår. Vi ser allerede, at de vil påtage sig et større moralsk ansvar, og det vil fx blive afspejlet i deres CSR-politikker, slutter han. ■

NYHEDER // ERHVERVSPOLITIK

→

Tekst Morten Lindbo

DANISH CROWN-INITIATIV KAN IKKE STÅ ALENE I forlængelse af sagen om de filippinske chauffører i Padborg har slagteriet Danish Crown og tre danske transportvirksomheder i fællesskab vedtaget en erklæring, der skal sikre sundhed, sikkerhed og rettigheder for ansatte i transportbranchen.

Slumlejren hos Kurt Beier Transport A/S har blotlagt, at Danish Crown og virksomhedens samarbejdspartner ikke har haft tilstrækkelig indsigt i forholdene hos en underleverandør. De føler begge et medansvar for de svigt, der har været hos Kurt Beier, og henviser til, at klare retningslinjer for

koncernens leverandører er vejen til ikke at havne i en lignende situation.

- Allerede tilbage i 2013 skrev DTL og 3F til den daværende regering efter de første observationer af filippinske chauffører, dengang ansat gennem lettiske selskaber. Så ny er problemstillingen ikke, og antallet er jo vokset markant i de efterfølgende år. Senest var transportministeren i samråd om problemerne for halvandet år siden, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

- Anstrengelserne fra Danish Crown og deres leverandører er nødvendige men ikke

tilstrækkelige. Erklæringen kan ikke stå alene. DTL støtter kravet i EU’s forslag til vejpakken om, at chaufføren og køretøjet skal returnere til hjemlandet mindst hver fjerde uge. Der skal samtidig strammes gevaldigt op på brugen af arbejdskraft fra ikke-EU-lande. Der er i forvejen stor arbejdsløshed i visse EU-lande, og der er derfor ikke behov for at importere arbejdskraft fra lande uden for EU. Særligt ikke, når tilladelser bliver givet af EU-lande, hvor de pågældende ikke skal arbejde, slutter Erik Østergaard. ■

PostNord kører videre med udenlandske chauffører I kølvandet på skandalen om de filippinske chauffører fra slumlejren i Padborg har transportminister Ole Birk Olesen måttet svare på spørgsmål fra Folketingets Transportudvalg om status på de chauffører, der måtte køre for det statsejede og statsstøttede PostNord.

Svarene viser, at brugen af udenlandske chauffører i koncernens stykgodsdel, PostNord Logistics, er en ”hel naturlig” del af PostNords aktiviteter. Transportministeren har indtil videre kun henholdt sig til oplysningerne fra PostNord. På spørgsmålet fra folketingsudvalget om, hvorvidt de udenlandske chauffører i PostNord Logistics er ansat på arbejds- og lønvilkår, som er identiske med de tilsvarende for danske chauffører, henviser Ole Birk Olesen til følgende kryptiske formulering fra PostNord: ”PostNord Logistics’ chauffører er ansat på vilkår, som overholder de regler som gælder såvel internationalt som nationalt, men det kan ikke bekræftes, at disse vilkår er identiske med vilkårene for danske chauffører.”

DTL’s adm. direktør Erik Østergaard: - Her er der tale om en statsligt ejet kon

cern, der lige har stået med “hatten i hånden” og fået 1,5 milliarder kroner i statstilskud. Jeg synes godt, at man som minimum kan kræve en garanti fra ministeren om, at alle chaufførernes løn- og arbejdsforhold er på danske eller svenske vilkår og således ikke konkurrenceforvridende i forhold til det øvrige stykgodsmarked. Staten ejer 40 procent af Posten, så deri ligger også en forpligtelse, siger han.

Ifølge DTL’s oplysninger kan ministeren forvente uddybende spørgsmål. ■

”PostNord Logistics’ chauffører er ansat på vilkår, som overholder de regler som gælder såvel internationalt som natio­ nalt, men det kan ikke bekræftes, at disse vilkår er identiske med vilkårene for danske chauffører,” hedder det bl.a. i et svar til Folketingets Transportudvalg fra transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Foto: Finn Bjerremand.

December 2018 | DTL magasinet | 17

→

ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER XXXXXX

STADIG PROPPET MED LASTBILER PÅ HVIDE PLADER DTL Magasinet er tilbage på rastepladsen Hylkedal Øst ved Kolding et års tid efter, DTL og politikere var samlet der til møde om øst-invasionen på landets rastepladser.

Intet er forandret, melder Kim Tønneskov Hansen fra Info-teria Hylkedal Øst

- Man skal have lavet nogle steder, hvor de kan køre hen og holde med de faciliteter, som de har brug for. Skal de holde mere end 24 timer, så skal der være et sted, hvor de kan ligge i en seng. Så længe der ikke er andre steder, de kan holde, så vil de være her, og så er min situation uændret, siger Kim Tønneskov Hansen fra Info-teria Hylkedal Øst.

18 | DTL magasinet | December 2018

Tekst og foto Niels Møller Madsen

K

lokken nærmer sig frokost, og parkeringspladserne på rastepladsen Hylkedal Øst tømmes langsomt for østeuropæiske lastbiler, der har holdt hvil for natten. En enkelt holder stadig med nedrullede gardiner på tværs af en række båse, der ellers er reserveret personbiler. Hele natten har pladsen været propfyldt af lastbiler på fortrinsvist hvide plader. I eftermiddag vil den daglige trummerum gentage sig og et nyt hold lastbiler vil indtage pladserne.

DTL Magasinet er tilbage et år efter, at DTL, en række politikere og ejeren af Info-teria Hylkedal Øst Kim Tønneskov Hansen holdt valgmøde om social dumping og østinvasionen af de danske rastepladser.

Kim Tønneskov Hansen mener ikke, at der er sket meget siden da. Heller ikke efter vedtagelsen af 25-timers begrænsningen af parkeringerne på rastepladserne langs motorvejene.

- Nej, det har ikke gjort nogen forskel overhovedet. Der er proppet altid. Altid.

Jeg har de samme problemer med pladsen nu, som jeg havde før vedtagelsen af 25-timers-reglen. Nu har jeg heldigvis tilladelse til at spærre af, så der er plads til kunder i weekenderne.

- Hvad betyder det for dig, at der er så proppet?

- De danske chauffører, som gerne vil ind og holde og benytte sig af mit sted, har ingen mulighed for at komme ind og holde.

De ved allerede på forhånd, at det ikke er muligt at finde en ledig plads på Hylkedal.

Langt op af formiddagen holder en lastbil på hvide plader med nedrullede gardiner på tværs af en række p-pladser, der eller er reserveret personbiler. Der var der plads, da den ankom aftenen før.

- Der er kommet en lovændring, som du ikke synes har virket. Hvad tænker du, der skal til, hvis situationen skal ændre sig i forhold til driften af din butik?

- Jeg tror, det bliver et langt, sejt træk.

Man skal have lavet nogle steder, hvor de kan køre hen og holde med de faciliteter, som de har brug for. Skal de holde mere end 24 timer, så skal der være et sted, hvor de kan ligge i en seng. Så længe der ikke er andre steder, de kan holde, så vil de være her, og så er min situation uændret.

Største ændring er bøderne Nye regler virker ikke endnu - Hvad havde du håbet, der kom ud af det, da vi sidste år holdt møde i forbindelse med kommunalvalgkampen. Nu er der kommet en lovændring omkring 25 timers parkering?

- Det var i hvert fald starten, den ændring. Og så havde jeg jo håbet på, at de virksomheder og speditører havde givet deres chauffører mulighed for at komme hen et fornuftigt sted og holde deres pauser. Også hvis de skal holde mere end 25 timer. De nye regler og de nye skilte har ikke gjort nogen forskel. Ikke endnu i hvert fald.

- Du er vel sluppet for dem som holder pauser i 45 timer?

- Nej, der holder stadigvæk nogle. Der holder altid nogle, der er altid proppet. Og der kommer nogle og kontrollerer, men om de beder lastbilerne flytte sig, hvis de har holdt her mere end 25 timer, det ved jeg jo ikke.

- Hvad siger de danske chauffører, der kommer og spiser hos dig?

- De fortæller mig, at de oplever ikke nogen forskel. Ikke andet end at de får bøder en gang imellem. Forskellen er, at de nu får bøder, fordi de holder steder, hvor de ikke må holde, fordi de ikke har andre muligheder. Det længste hvil, de holder her, er 11 timers-hvilet. Deres problem er, at de ofte kommer her for sent på dagen, og så er p-pladserne taget. Af lastbiler på hvide plader. Hvis der blev sikret pladser, hvor bilerne på hvide plader kunne holde deres lange hvil, kunne den her plads blive brugt til det, den er beregnet til, nemlig de korte hvil.

- Havde du håbet på, at 25-timers-reglen havde virket?

- Ja, det havde jeg, og jeg er overrasket over, at det ikke er tilfældet. Om det er fordi, den ikke har været gældende i så lang tid endnu, ved jeg ikke rigtigt. Men

der har ikke været nogen effekt for mit vedkommende.

Intelligent men tom p-plads - De to rastepladser syd for Hylkedal står tomme samtidigt med, at der er proppet her.

Hvad tænker du om det?

- Det er tåbeligt, at man ikke gør noget ved den skræmmebom, som står dernede.

Gør et eller andet ved den, så den bliver attraktiv for de folk, som skal holde længe.

Så de kan få den plads fyldt op, siger han og henviser til Vejdirektoratets ”intelligente” rasteplads i Ustrup Øst, der befinder sig 15 km syd for Hylkedal.

Parkering på rastepladsen er gratis, og det står også på tre sprog ved bommen, som siden 2013 har reguleret indkørslen.

På pladsen er det meningen, at lastbilerne holder tæt sammen i kolonner. Den aften i november, hvor DTL Magasinet kom forbi, var pladsen gabende tom. Lige uden for pladsen holdt lastbiler ulovligt parkeret på pladser reserveret busser og personbiler.

En chauffør forklarer, at grunden til, at han og kollegerne ikke bruger p-pladserne bag bommen, er, at han er bange for at blive lukket inde, når det er tid at køre igen fx af en bil foran, som ikke skal afsted endnu.

Andre forklaringer på de manglende biler på pladsen er, at de udenlandske chauffører trods skiltning om det modsatte tror, at det koster penge at parkere og derfor hellere parkerer ulovligt – eller kører videre nordpå til Hylkedal Øst. ■ December 2018 | DTL magasinet | 19

→

ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER XXXXXX

Tekst Morten Lindbo

Vækstteam anbefaler masterplan for infrastruktur For at sikre at der i fremtiden bliver foretaget de nødvendige investeringer i infrastrukturen, skal der udarbejdes en masterplan, lyder én af flere anbefalinger fra regeringens ”vækstteam for handel og logistik”

Vækstteamet havde fået til opgave af regeringen at komme med anbefalinger til, hvordan handels- og logistikerhvervet bedst understøttes og fremtidssikres i en digital verden – herunder en ny masterplan for den fremtidige infrastruktur.

DTL’s formand Martin Danielsen fra virksomheden Schou-Danielsen Logistik A/S på Fyn var repræsenteret i vækstteamet. Han lægger afgørende vægt på, at infrastrukturen og ikke mindst dataudveksling kom med i anbefalingerne: - Vi forudsætter, at der i en sådan masterplan indgår anlæg af flere fleksible vejarealer ved fx brug af ITS, som kan tilpasses forskellige transportformer i løbet af dagen. Og helt lavpraktisk skal vi have øget kapaciteten på rastepladserne, øget anvendelsen af modulvogntog og ikke mindst sikret, at nybyggeri tager højde for leveringsforholdene. Vi må konstatere, at infrastrukturen nu er nævnt i endnu et forum, og det må anspore politikerne til at lytte nøje.

Martin Danielsen peger også på en anbefaling om, at virksomhederne skal have adgang til åbne offentlige data, der

kan skabe nye forretningsmuligheder eller understøtte mere effektiv planlægning. Det kan være realtidsdata og andre data om fx trafiksituationer og leveringsforhold.

Branchen under pres Rapporten beskæftiger sig i det hele taget en hel del med den sidste del af distribu­ tionsleddet. Ikke mindst som følge af den eksplosivt voksende e-handel med samtidig stigende kundeforventninger om nærmest time-til-time levering. Martin Danielsen: - Gode løsninger til ”last mile”-levering er et væsentligt konkurrenceparameter i logistikerhvervet, men branchen er også under pres: En lead time på bare et par timer kan have uoverskuelige konsekvenser for fremkommeligheden i byerne, når bilerne kun kan fyldes halvt op for at opfylde tidskravet. Man risikerer, at snuble over hinanden. Udviklingen kan sætte infrastrukturen under yderligere pres, hvis de globale online-platforme eksempelvis kommer til Danmark og udbreder en forretningsmodel med levering inden for to timer.

Rapporten indeholder ikke overraskende

en del om regler for vejtransport i EU. Det nævnes, at der er en række uklarheder i de fælleseuropæiske regler, som de seneste år har ført til forskellige nationale fortolkninger af reglerne. Det betyder, at når danske virksomheder skal operere på tværs af grænserne, bliver de mødt af forskellige regler, hvor ting, der er tilladt i et land, er forbudt i et andet. Samtidig mødes virksomhederne af en række forskellige krav til dokumentation i forbindelse med transporten, alt efter hvilke lande virksomhederne opererer i, og der stilles i mange tilfælde krav om, at dokumentationen foreligger i papirform og original.

- Vi kommer jo hele tiden tilbage til den helt afgørende faktor for dansk transporterhverv, nemlig udformningen af den vejpakke, som i øjeblikket er til debat i EU, og som vil afgøre transporterhvervets fremtidige vilkår. I DTL’s optik vil fælles regler ganske vist som udgangspunkt indebære administrative byrder. Men de byrder vil være langt færre, end hvis hvert enkelt land opfinder sine regler herunder mindstelønsregler, som er kendt fra en stribe lande, siger Martin Danielsen. ■

- Vi kommer jo hele tiden tilbage til den helt afgørende faktor for dansk transporterhverv, nemlig udformningen af vejpakken. I DTL’s optik vil fælles regler ganske vist som udgangspunkt indebære administrative byrder. Men de byrder vil være langt færre, end hvis hvert enkelt land opfinder sine regler, siger Martin Danielsen, DTL’s formand og repræsentant i vækstteamet, til rapportens afsnit om vejtransport i EU. Foto: John Larsen.

20 | DTL magasinet | December 2018

→

JOB I TRANSPORT // REKRUTTERING

9306

Job i transports roadshow, hvor branchens store undervisningstruck besøger skoler landet over, har været så stor en succes, at showet nu bliver forlænget til 2022.

Det oplyser Magnus Købke fra Transportens Udviklingsfond til DTL Magasinet.

- Forlængelsen skyldes jo, at de mange skolebesøg har været en ubetinget succes.

Vi kan fremvise en stigning i søgningen til grundforløbene til transportuddannelserne på ti procent, siden vi begyndte kampagnen i 2016. En god del af den stigning er vi ikke bange for at tage æren for, siger han med henvisning til tilbagemeldinger fra erhvervsskolerne.

Han mener, at mange unge godt kan lide den gammeldags vejledning, som de modtager via roadshowet fremfor at skulle søge oplysninger om transportuddannelserne på nettet.

Også Job i transports hjemmeside er blevet shinet op. Siden er en guldgrube af information om det at blive lærling i transportbranchen. Hjemmesiden er målrettet både de unge og branchen. Fx er der et særligt afsnit, som er specielt til virksomhederne.

Find svar på, hvordan du tiltrækker de nye generationer og finder en lærling, hvordan du skriver et godt stillingsopslag og hvor du kan få råd og vejledning til rekruttering af lærlinge. Alt sammen og meget mere finder du her: jobitransport.dk.

Foto: Claus Perregaard.

LÆRLINGE-ROADSHOW FORLÆNGES TIL 2022

Fremragende effektivitet S.KO COOL COMPLETE med EXECUTIVE pakken er topproduktet blandt køletrailerne med vores eksklusive køleanlæg S.CU. Mere effektiv køling med enestående isoleringsegenskaber.

Vores service og telematik TrailerConnect® er inkluderet: Høj værdibevarelse, lave vedligeholdelsesomkostninger, særdeles attraktiv ved gensalg. www.cargobull.com/dk

December 2018 | DTL magasinet | 21

→

XXXXXX TEKNIK XXXXXX// KRANBIL

KRANFØRERE DTL Magasinet har været i Roskilde for at bese VRT Krangruppens nyeste megakranbil og til en snak med kranfører Torben Vedel

Kranfører Torben Vedel fra Krangruppen VRT har været i Tyrkiet tre gange for at få stemt det hele af under bygningen af den store kranbil.

22 | DTL magasinet | December 2018

V

i skal ikke mange år tilbage i tiden, da en lastbilmonteret kran på 50 t/m var en stor kran. Behovet er dog fortsat med at vokse, og de sidste fire-fem år er der kommet rigtig mange nye lastbilmonterede kraner ud at køre i størrelser over 175 t/m.

Men det stopper ikke her, og det kan man forvisse sig om ved at kigge på VRT Krangruppens nye syv-akslede Scania-chassis, der er bygget op med en megastor MPG 450-knækarmskran.

Med en så kraftig kran kan der løses rigtig mange opgaver, der ellers skulle klares af store mobilkraner. Den lastvognsmonterede kran har den fordel, at den

hurtigt kan ankomme, stilles op, udføre opgaven, pakke sammen og køre ud til den næste opgave. Kranen er også godkendt til at køre med mandskabskurv, og med den lange rækkevidde kan man hurtigt nå op i højden.

Løfter 77 tons Et kig på kranens løftediagram giver et par gode fingerpeg om, hvor vi er henne størrelsesmæssigt. Med betegnelsen 450, der afspejler kranens løftemoment, løfter kranen på cirka 5,15 m vandret arm ikke mindre end 77 tons, ved 30 m tager den 7,65 tons, og på 44 m klarer den 3,5 tons.

Derudover er der en kraftig flyjib til rådig-

Tekst og foto Finn Bjerremand

ENS DRØM hed, og på 49 m vandret arm er løfteevnen knap et ton. Kommer man helt ud på 65,7 m, er løfteevnen 0,31 ton. I højeste position når kranen lige knap 70 m op.

Med knækarmskonstruktionen kan man samtidig let løfte vandret op til 38 m og samtidig gå 36 m vandret ud. Det betyder, at kranen fx kan holde i en gade og løse løfteopgaver omme i gården.

Med den store størrelse er kranbilen selvfølgelig godkendt som blokvogn. Den må højst køre 60 km/t på grund af den høje egenvægt på cirka 74 tons.

Voldsomt chassis Lastvognschassiset, der bærer den store

kran, er et kapitel for sig. Det er leveret af Stiholt i Hjørring og er et svært Scania-chassis med den stærkeste motorisering, som Scania kan tilbyde, nemlig en 16-liters V8-motor med en højeste effekt på 730 hk.

Transmissionen er en GRSO925-gearkasse med Opticruise og Retarder. Førerhuset er en Highline-version, hvor udstyret omfatter Premium-førersæde, navigation og telefon, klimaanlæg og motorkabinevarmer.

Chassiset er født med fem aksler, to 10-tons foraksler og en tripplebogie med en kraftig tandembogie bagerst. Efterfølgende har Jan Hansen, der er indehaver af Hjørring Maskinhandel, og som har leveret den komplette løsning inklusive kranen til VRT, afmonteret den bageste styrende aksel og i stedet monteret en kraftigere styrende aksel foran tandembogien samt to kraftige styrende tvillingehjulaksler bag tandembogien. Ud af de i alt 14 hjul er de 10 dermed styrende, og det sikrer, at kranbilen har en god manøvreevne. Styringen på de ekstra aksler klares af et VSE-aggregat (Vehicle Systems Engineering B.V.)

Tyrkisk kran Til at levere energi til kranen er der monteret et EG652P-kraftudtag, som kan generere op til 1.200 Nm, og det driver to Parker-hydraulikpumper, der har en enorm kapacitet på 130 m3, som sikrer den fornødne kraft og en rolig arbejdsgang på kranen under alle forhold.

Hjørring Maskinhandel har importen og er eneforhandler i Europa af MPG-kraner, som produceres af MPG (Makina Prodüksiyon Grubu) i Konya i Tyrkiet. Lastvognschassiset har været i Konya, hvor kranen er blevet bygget på, og siden er hele den flotte opbygning lavet af Jan Hansen i samarbejde med Sæby Lastvognsopbygning, mens den flotte lakering er udført af Nordjysk Autolakering i Sæby.

Tilfreds kranfører Men det gør det ikke alene med stort og godt materiel. Kranføreren er en vigtig faktor for, at det hele flasker sig, og derfor

I displayet på den trådløse fjernbetjening til kranen kan kranføreren se vigtige informationer.

er det også en god idé, at kranen passer til kranføreren.

Kranfører Torben Vedel (54) har været med hele vejen, og han har selv været i Tyrkiet tre gange for at få stemt det hele af under bygningen af den store kranbil. Med sin mangeårige erfaring som kranfører ved han præcist, hvordan han vil have det. Han har kørt kran i 30 år, og de sidste 17 år har det været større kraner. Den første kran var en Copma 11 t/m, og i de senere år har det været en 150 t/m, de sidste to år har han kørt med en 375 t/m, og nu er det så en 450 t/m.

Torben Vedel siger, at MPG-kranen kører fint og roligt i alle funktioner.

- Besøgene i Tyrkiet var sammen med Jan Hansen med hvem, vi har et helt utroligt godt samarbejde om opbygningen af kranbilen. Alle aftaler er overholdt, og det regner vi også med vil ske med de to 250 t/m kraner, som lige nu er under opbygning, siger han.

Med den nye kranbil blev det også til et skifte i lastvognsmærke, idet Torben i mange år har kørt Volvo. På spørgsmålet om hvordan skiftet har været, siger han: - Volvo eller Scania? Der er vel for og imod, men jeg er nu glad for de 730 HK til denne opbygning.

Med arbejdet som kranfører er Torben Vedel godt tilfreds.

- Vi er som en stor familie. Det bedste ved arbejdet er de alsidige opgaver, og så når det er godt vejr. Det værste er dårligt vejr og et stort mudderhul til en byggeplads med alt for lidt plads til lastbilen og støttebenene. ■ December 2018 | DTL magasinet | 23

→

TEKNIK // LASTBILTEST

Lastbilen til lave porte Gode forhold for føreren præger Scania L280 Testkører Finn Bjerremand Det er så klart det nye lavtplacerede førerhus, der sætter sit positive præg på Scanias nye fragt- og nærdistributionsvogn Scania L280. Det er let at komme ind og ud af førerhuset, og den er endog udstyret med kneeling-funktion, som det kendes fra busser, så den nærmest knæler lidt ned, når man skal stige ind eller ud. Mange kunder vil helt sikkert blive glade for det lavtplacerede førerhus.

24 | DTL magasinet | December 2018

God udsigt Man sidder lige så godt som i en version med et større førerhus. Samtidig har man god udsigt fra førerpladsen, og selv om man sidder lavtplaceret, så føles det ikke forkert, når man kører ud af vejen med høj hastighed. Faktisk tænkte jeg aldrig, at det var træls at sidde 22 cm tættere på vejbanen, end det ellers er typisk for Scanias lette lastvogne. Umiddelbart tænker

Tekst og foto Finn Bjerremand

Man sidder lige så godt som i en version med et større førerhus. Samtidig har man god udsigt fra førerpladsen, selvom man sidder lavt.

blandt bløde trafikanter er højre dør udstyret med et Scania City Safe Window, som giver mulighed for at se mere af nærområdet ved højre forhjørne.

Denne version med L-førerhuset vil kunne finde anvendelse over en bred kam.

Testvogn med sænkbart tag på opbygningen

man også, at man let kan komme til at køre på en eller anden forhindring, fordi førerhuset med kun 24 cms frihøjde nærmest smyger sig hen over vejbanen. Men det er selvfølgelig ikke en entreprenørlastvogn til kørsel i uvejsomt terræn.

Plads til tre mand Førerhuset er konstrueret med god plads, bagvæggen sidder nemlig et stykke tilbage i forhold til bagsiden af førersædet. Det skyldes konstruktionen med førerhuset, der nærmest sidder nedsænket og delvist foran motoren. Det betyder også, at der er en motorkasse inde i førerhuset, hvilket er særlig synligt i den testede version, som er udstyret med den fem-cyl. ni-liters motor.

Bag sæderne er der god plads til opbevaring, eller der kan være en køje, der fx kan være nedslagbar eller delt, så den måske har en mindre bredde lige bag førersædet. Alternativt kan der i stedet være tre passagersæder, fx så der bliver plads til et helt renovations­ sjak. Det vil være meget nærliggende, eftersom chassiset er som skabt til netop en renovationsopbygning.

For at højne trafiksikkerheden ved kørsel

Den prøvede Scania L280 er udstyret med et i Danmark sjældent bokslad, hvor der er teleskopsider, så toppen af ladet kan hæves eller sænkes alt efter behov. Det betyder, at vognen både kan anvendes til at køre med en normal højde og sænkes ned, så der kan køres ind i områder med særligt lave porte. Denne type opbygninger ses mest i store byer som fx Stockholm.

Chassiset er 10,68 m langt og er af typen Scania F800 med en bredde på 77 cm og en tykkelse på 8 mm. Både for- og bagaksel er udstyret med luftaffjedring, hvilket føles ganske behageligt at køre med og selvom bag­akslen har en tobælgsaffjedring, gør den det dog ganske fint.

Forakslen klarer et tryk på 8 tons, mens bagakslen er godkendt til 11,5 tons akseltryk.

På begge aksler er der monteret hjul i størrelsen 315/70 R 22,5. Chassisets vægt er 7.338 tons, mens hele opbygningen med boksladet vejer 3.312 tons.

Motorbestykningen er Scanias velkendte fem-cylindrede ni-liters DC09-motor, der har en topeffekt på 206 kW/ 280 hk, og et højeste drejningsmoment på 1.400 Nm, der flot afleveres mellem 1.000 og 1.350 o/m.

Indsprøjtningssystemet er et Scania XPI med commonrail, og motoren er udstyret med FGT (fast turboladning), og en SCR-kemiboks klarer efterbehandlingen af udstødningen. Brændstoffet kan være diesel, HVO eller et lignende mere klimavenligt produkt.

Opticruise som en robot sørger for at lave al arbejdet med at betjene koblingen og skifte gear. Faktisk er den næsten overkill til denne lastvogn, fordi der er 12 fremadgående gear. Hvis vi skruer tiden tilbage til begyndelsen af 80erne, havde Scania altid den filosofi, at 10 fremadgående trin var rigeligt i kombination med de forholdsvist små motorer, der blev anvendt selv til endog meget store totalvægte, som man også dengang kørte med i Sverige. I dag er det så ikke ualmindeligt med en 12-trins gearkasse til en let to-akslet lastvogn med en motoreffekt på 280 hk. Men ingen tvivl, den skifter perfekt, og motorens grønne felt kan udnyttes ganske fint.

Desuden er der også en retarder af typen Scania R4100D, og det betyder i Scaniatermi­nologien, at der også er mulighed for både at kunne sætte hastigheden og bremseområdet inden for bestemte hastigheder, og i kombination med ACC giver det en fantastisk god køreoplevelse, hvor vognen selv kan køre op og ned af bakke.

Bagakslen er en Scania R660 med enkelt­ gearing, der har en udveksling på 2,92:1, der må betegnes som en forholdsvis god gearing.

Teststrækningen omfattede både bykørsel, kørsel på landeveje og motorveje, passage af en bakke med en stigning på 7 procent og afspejlede derfor uden tvivl livet for en sådan distributionsvogn. Den tilbagelagte strækning var på knap 200 km og udviste et brændstofforbrug på 4,9012 km/l. ■

Overkill gear Transmissionen er en Scania GRS895R med freewheeling-retarder og integreret lay-shaft-brake, der sikrer en god betjening af gearkassen, som i bund og grund er en manuelt betjent transmission, hvor

Indstigningsforholdene er glimrende. Bilen er udstyret med en kneeling-funktion, så den nærmest knæler lidt ned, når man skal stige ind eller ud.

December 2018 | DTL magasinet | 25

→

TEKNIK // LASTBILTEST

LILLE MEN

EFFEKTIV

MOTOR Scanias syv-liters motor klarer sig fint. Ud af vejen ruller den ganske fint og selv om den er noget skrabet i udstyr, er Scania P280 absolut et fint bud på en moderne let distributionsvogn

26 | DTL magasinet | December 2018

Testkører Finn Bjerremand

P

røvekørslen på side 24-25 omfattede en Scania L280 med et lavtbygget førerhus og Scanias velkendte fem-cyl. motor med ni liters slagvolumen.

Denne gang er det lidt anderledes, idet det er en P280, der, som P afslører, har et P-førerhus. På trods af at topeffekten er den samme, er motoren dog en helt anden, nemlig Scanias nyeste skud på stammen, DC07 113, der ganske rigtigt har en topeffekt på 280 hk, ligesom L 280. Men her holder lighederne så op.

360 kilo lettere DC 07 er nemlig på seks cylindre og har en slagvolumen på 6,7 liter. Med denne nye motor har Scania været nødt til at rykke ud af det hidtidige byggeklodssystem, hvor rigtig mange dele ellers går igen i alle motorerne. Drejningsmomentet ligger på bare 1.200 Nm, som ydes i feltet mellem 1.050 o/m og op til 1.600 o/m. På den positive side tæller, at motoren er cirka 360 kg lettere end den tilsvarende fem-cyl. motor med samme effekt.

På begge førerhusets døre står der HVO, så det ikke er til at undgå at se, og det er ikke tilfældigt. Havde lastbilen kørt i Finland, Norge eller Sverige, ville brændstoffet ikke være almindelig diesel, men

Tekst og foto Finn Bjerremand

i stedet HVO, der er fremstillet af 100 procent fornybare råmaterialer, som ikke frigiver nyt kuldioxid til atmosfæren.

Det er et drivmiddel af prima kvalitet med en kemisk sammensætning, der næsten er identisk med almindelig diesel, og det kan derfor fuldt erstatte fossilt diesel. I Danmark kan vi trods en masse klimasnak fortsat kun tanke almindelig gammeldags diesel.

Otte-trins gearkasse På testvognen er der installeret en GR875-gearkasse med blot otte fremadgående trin. Det betyder, at der er længere mellem gearene, og motoren må derfor gå lidt længere op i omdrejninger, inden der skiftes til et højere gear. P280, som jeg kørte i sidst, havde både den mere kraftfulde motor og GRS895R-transmission med 12 fremadgående trin. Hvis det var en mulighed, ville jeg også have valgt GRS895R eller en tilsvarende version til denne vogn.

Med lidt mindre moment har denne vogn mere brug for at kunne vælge mel-

lem flere gear, og det kunne godt fornemmes ved lidt bakkekørsel.

sen, der nødvendiggør en anden gearing i bagakslen.

Skrabet version

Fint brændstofforbrug

Scania har specificeret testvognen som en discount-distributionsvogn. Fx har man sparet retarderen væk, og der er heller ingen ACC. Det trækker ned på både trafiksikkerheden og kørekomforten. Der er heller ingen mulighed for at kunne styre bremsefeltet i forhold til hastigheden, fordi den løsning hos Scania altid kun findes i sammenhæng med retarder. Motorbremsen er med meget lav virkning i forhold til det, der ellers findes i større lastvogne i dag, og de tre forhold er med til lige at rykke kørefornemmelsen nogle år tilbage.

Transmissionen er med Opticruise automatiseret gearskifte og automatisk koblingsbetjening, og det virker fint.

Bagakslen er ligesom på P280 en Scania R660 med enkeltgearing. Udvekslingen er dog lidt lavere, nemlig på 3,07 : 1, hvor den på L280 er 2,92 : 1. Det er bl.a. her, man ser forskellen på grund af motorens lidt mindre trækkraft og færre gear i gearkas-

Denne testvogn er med et normalt placeret førerhus, dvs. gulvet ligger cirka 22 cm højere end i L 280.

Førerhuset er et CP17N, der bestemt giver gode arbejdsforhold for chaufføren.

Der kan tilvælges hvileudrustning, som er en cirka 54 cm bred køje, så man kan sove i vognen, hvis der køres over lange afstande, eller der på grund af køre- og hviletidsbestemmelserne er brug for at overnatte i vognens førerhus.

Ud af vejen ruller bilen ganske fint og bortset fra det manglende udstyr, er den absolut et fint bud på en moderne let distributionsbil. Min prøvekørsel strakte sig over den samme rute som med L280 og brændstofforbruget endte på cirka 5,03 km/l, hvor L280 klarede den med 4,90 km/l. Man skal så huske, at jeg kun har haft vognen i hænderne en lille dag. En chauffør, der kører med vognen hver dag, kan sikkert opnå et endnu bedre resultat. ■

Kort- og Langtidsudlejning af sættevogne incl. Full-Service Program

Gardintrailere - XL • Hævetag m. indv. højde 2.750 mm • Gennemgående hulsurring i kantramme • Surringsøjer i bunden • Kæpstokke • Færgekroge • Heavy Duty bagramme • M+S Dæk • Telematic Hardware • Mulighed for folde- / slædelift

Depoter i Padborg, Taulov og Brøndby.

SolutionFleet A/S Europavej 15, 6330 Padborg.

Cvr. Nr. : 3845 7985

Tel. 24 hrs. 70 50 50 40 info@SolutionFleet.com www.SolutionFleet.com

December 2018 | DTL magasinet | 27

→

TEKNIK // NYHEDER

Prisvinderen Iveco Stralis NP 460 er den første gasdrevne lastbil, som har kørt mere end 1.600 km uden at tanke. Foto: Iveco Trucks.

Iveco scorer miljøpris for tredje gang Lastbilproducenten Iveco høster nok en anerkendelse for sit fokus på klimavenlig transport

E

t år efter at have vundet titlen som “Low Carbon Truck of the Year” i Storbritannien har IVECO Stralis NP 460 modtaget en ny vigtig anerkendelse, idet bilen er blevet udnævnt til ”Sustainable Truck of the Year 2019” i kategorien ”sættevognstrækkere”.

Prisen er sponsoreret af det italienske fagtidsskrift Vado e Torno i samarbejde med miljøorganisationen Lifegate.

Udnævnelsen skete på Ecomondo 2018, som er en international fagmesse for alle 28 | DTL magasinet | December 2018

brancher inden for den cirkulære økonomisektor.

Det er ikke første gang, IVECO er løbet af med denne pris, som producenten også vandt forrige år med New Daily Electric i kategorien VAN, Eurocargo CNG i kategorien ”distribution” og sidste år Daily Blue Power i kategorien ”van”.

Fremme i skoene Prisen bekræfter, at IVECO er fremme i skoene, når det gælder omstillingen mod

post-dieselæraen. Det fremgik også på IAA-messen i Hannover, hvor IVECO var den første producent til at præsentere en 100 procent dieselfri stand.

Pierre Lahutte, som er Ivecos brand-direktør, er naturligt nok glad for prisen.

- Vi er stolte over at få overrakt denne prestigefyldte præmie, som vi modtager på et skelsættende tidspunkt for de alternative drivteknologier. Det er kun få dage siden, at det tyske parlament vedtog at fritage CNG- og LNG-drevne lastbiler

Tekst Finn Bjerremand

for motorvejsafgifter. Det som indtil for ganske nyligt blev betragtet som en ”visionær” strategi, er nu blevet til virkelighed: Samfundet og verden bevæger sig mod en ny vision af begrebet transport, som ikke længere ses som en kilde til forurening, men snarere ud fra dens miljøvenlige bæredygtighed, sagde han bl.a. ved prisoverrækkelsen.

Maurizio Cervetto, chefredaktør for fagbladet Vado e Torno, havde denne kommentar til Stralis NP 460’s sejr: - Som storebror til Stralis NP 400 har denne lastbil ikke blot bragt præstationerne op på et niveau, som er nødvendigt for at kunne erstatte diesel ved enhver type transportopgave, men den har også hævet overliggeren, hvad angår komfort, sikkerhed og bæredygtighed.

Begrænset interesse i Danmark DTL Magasinet har spurgt Iveco, om overgangen til gasdrevne motorer har påvirket det danske marked hen imod flere ordrer i Danmark.

- Nej, generelt er det på et meget begrænset niveau. Det er kun dem, som tvinges af fx et kommunalt udbud med skraldekørsel, som har interesse i de gasdrevne versioner. Det er på grund af vores høje afgiftspolitik (højere afgifter på gas end på diesel, red.), at det ikke er interessant for vognmændene frivilligt at gå over til at køre på biogas, selv om det er en mere miljøvenlig løsning, siger Henning Nielsen, Product Manager Trucks hos Iveco North Europe & Baltics.

Lige nu er der en forøget interesse fra vognmandsfirmaer i Padborg, som overvejer at investere i LNG-trækkere. Det skyldes, at Tyskland har indført et tilskud på 12.000 euro ved anskaffelsen samt en næsten-fritagelse af hele Maut-afgiften.

Ved 100.000 km kørsel i Tyskland udløser det en besparelse på cirka 18.000 euro pr. år, og der er vedtaget Maut-lempelse i hele 2019 og 2020 for køretøjer, der anvender LNG eller CNG. Tilskuddet på 12.000 euro kræver selvfølgelig, at lastvognen er indregistreret i Tyskland.

Rækkevidde på 1.600 km Stralis NP 460 præsterer en reduktion af partikelmassen på 99 procent og af kvælstofdioxid på 90 procent i forhold til Euro 6-standarden. I biogasversionen er der tale om en reduktion af CO2-udslippet på hele 95 procent.

Stralis NP 460 er den første til at bane vejen for langdistancetransporterne, slå de historiske grænser for gaslastbilerne og øge brændstofrækkevidden til 1.600 km på en enkelt påfyldning af de dobbelte LNG-tanke. Med den nyudviklede 12-trins Hi-Tronix-automatgearkasse viser Stralis NP 460 sit store anvendelsesområde med et komplet modelprogram, som omfatter lave sættevognstrækkere, trækkere til veksellad og superlette ADR-transporter samt X-WAY NP-versionen til opgaver inden for byggesektoren.

Til brug i Norden er programmet endnu ikke dækket helt ind, der findes lange 6x2 chassiser, men endnu ingen 6x2eller 6x4-chassiser i trækkerversioner til gasdrift. ■

ønsker jer alle KRONE teamet l en Glædelig Ju

Krone ScanBalt A/S, Kilen 5, DK-6330 Padborg, Tel.: +45 73115000, Fax: +45 73115010, www.krone-trailer.com

Glædelig jul og godt nytår

Krone_Daenemark_LastbilMagasinet_90x60_DU181109_Christmas.indd 1

09.11.2018 12:54:37

A PACCAR COMPANY DRIVEN BY QUALITY

December 2018 | DTL magasinet | 29 DAF_ad_Season_greetings_2018_DK.indd 1

27-11-18 11:19

→

KLIMA // ALTERNATIVE BRÆNDSLER

STRØM

PÅ GODSTRANSPORTEN Elektriske veje testes i dag i Sverige, Tyskland og Frankrig. Der er også planer for el-veje i Danmark.

Ifølge fortalerne kan de elektriske veje reducere forureningen fra trafikken med 80-90 procent

E

n af verdens første el-veje, en prøvestrækning, blev åbnet på E16 uden for Sandviken i Sverige i juni 2016.

- Erfaringerne fra to års prøvekørsel har været over al forventning, kun mindre detaljer skal korrigeres. Jeg tror, vi kan få et færdigt netværk af el-veje i Sverige længe før 2030. Min optimisme skyldes, at el-vejssystemet, som det foreligger, vil være billigere end det nuværende system med fossile brændstoffer og forbrændingsmotorer, siger Magnus Ernström, projektleder for Elväg E16, som er bygget med Siemens’ eHighway-teknologi.

Han forklarer, at de lavere omkostninger skyldes el-driftens højere effektivitet, men også at el er billigere at producere sammenlignet med fossile brændstoffer.

- El-vej-transport reducerer de fossile emissioner med 80-90 procent og er en klimavenlig og billig måde at kombinere jernbanens fordele med lastbilens fleksibilitet. Elektriske veje kan også kaldes opladningsveje, fordi de oplader batteriet, mens du kører elbilen. Derfor er der ingen tidskrævende ladestop på længere distancer, siger Sofia Lundberg, projektleder for eRoadArlanda som åbnede i april 2018 og ligger på vejen mellem Arlanda-lufthavnens fragtterminal og Roserbergs logistikområde uden for Stockholm.

På vej i Danmark Selv her i Danmark er der planer om el-veje. Siemens vil bygge en el-vej med sin eHighway-teknologi og gøre brug af erfaringerne fra Sverige og Tyskland.

30 | DTL magasinet | December 2018

- Hvis Danmark skal overholde betingelserne i Paris-aftalen om emissionsbegrænsning, er der i dag ingen anden løsning end elektrificering af trafikken.

Vores land ligger også mellem Sverige og Tyskland, som er kommet længere med sine el-vejsplaner. Behovet for transit-trafik af lastbiler og busser på el-veje vil stige i fremtiden, især når Femern Bælt-forbindelsen er klar, siger Therese Persson, Sales Manager hos Siemens A/S i Danmark.

Hun forklarer, at Siemens i øjeblikket leder efter en passende vejstrækning, hvor en prøve-el-vej kan anlægges. Helst en strækning hvor lastbiler kører godstransport i pendulfart fortrinsvis med en havn som udgangspunkt. Et forslag til el-vejens placering og udformning skal udarbejdes og forelægges Vejdirektoratet i 2019.

- Vi mener, Siemens’ planer er spændende og tager stilling til dem, når et forslag er tilgængeligt. Vi vil dog først gøre brug af erfaringerne fra el-vejs-forsøgene i Sverige og Tyskland. At satse på el-veje indebærer en meget stor investering, der kun bliver meningsfuld, når der er lastbiler, busser og andre køretøjer, der kan bruge teknologien, siger Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Han tilføjer, at vi skal holde en satsning på el-veje op imod andre teknologier, der også reducerer emissioner fra trafik.

Udviklingen af batterier, som falder i pris og bliver stadig mere kompakte. Også brændselsceller kan komme til at betyde, at el-veje ikke er nødvendige i fremtiden.

En hybrid Scania med pantograf på taget fotograferet på en prøvestrækning på E16 udenfor Sandviken i Sverige.

Strøm fra køreledning i Sverige De nuværende svenske prøveruter er begge to kilometer lange.

Elväg E16, som er designet af Siemens, bruges af to Scania-hybridbiler, som kører gods til og fra Gävle Havn. Lastbilerne henter strøm fra en køreledning som et tog. eRoadArlanda henter elektricitet fra en skinne, der er fræset ned i vejbanen. Den tekniske løsning er udviklet af Elways. eRoadArlanda bruges af en fuldt el-drevet DAF-lastbil, som ABT Bolagen kører PostNord-gods i. Under lastbilen er der en arm med en aftager, der automatisk finder og henter el fra skinnen. Når der overhales, og når køretøjet forlader el-vejen, kobles aftageren automatisk fra.

Af i alt cirka 400.000 km svenske veje er det nok at elektrificere omkring 20.000 kilometer. Mindre veje behøver ikke at blive elektrificeret. Når et elektrisk køretøj forlader el-vejen, tager batteriet over og driver køretøjet på den sidste strækning til destinationen.

Tekst og foto Lars Edling

100-200 milliarder Omkostningerne ved at oprette et el-vejnet over hele landet er relativt høje.

- Vi forventer, at elektrificering af 20.000 kilometer vej vil koste mellem 12 og 19 millioner svenske kroner pr. kilometer med skinne i hver retning og i alt 100-200 milliarder svenske kroner. Tallene skal ses i forhold til prisen for Sveriges import af fossile brændstoffer pr. år på omkring 60 milliarder, siger Sofia Lundberg, eRoadArlanda.

Ifølge Siemens vil deres system med køreledninger i begge kørselsretninger koste mellem 10 og 25 millioner svenske kroner pr. kilometer at anlægge.

De to svenske el-veje anvender begge et såkaldt konduktivt system, som betyder, at elektricitet overføres via direkte kontakt med strømkilden. Induktiv overførsel kræver ingen fysisk kontakt, blot en aftager der kan håndtere en afstand på op til 20 centimeter til strømkilden. Dette gør udfordringer i form af sne, is eller grus på vejen meget lettere at håndtere, når

strømmen hentes nedefra. En ulempe er, at effektiviteten vil være lavere, og at infrastrukturen hidtil har været betragtet som langt dyrere at anlægge.

Andre projekter I Visby i Sverige har det israelske selskab Electreon dog fået grønt lys af det svenske Trafikverket til at detailprojektere en prøveversion med induktiv teknologi. Den planlagte el-vej bliver knap to km lang med trafik i begge retninger, og vil blive brugt af den lokale bustrafik. Teknologien kan også anvendes til tung trafik.

Endnu to projekter, som begge benytter konduktiv teknologi, skal påbegynde detailprojektering af prøveversioner i Sverige. Elonroad drives af Lunds Tekniska Högskola og er udviklet på en prøvebane nær Lund. Forskerne har konstrueret en aluminium-skinne, som er anbragt oven på vejbanen, hvor asfalten ikke fræses op, og derfor kan monteres hurtigt. Alstom ERS er et partnerskab mellem Volvo og den sto-

re franske sporvogns- og jernbanekoncern Alstom. Udviklingsarbejdet er foregået på en lukket testbane udenfor Borås, men også i Frankrig.

I juni 2018 meddelte den svenske regering, at man har afsat midler til udvidelse af en lang el-vej på 20-30 kilometer.

Herved ønsker man blandt andet at få svar på, hvordan man kan opkræve betaling fra brugerne, hvilken forretningsmodel der skal anvendes, hvordan strømforsyningen skal foregå, hvem der skal eje el-vejene, hvordan trafikanterne oplever el-vejene, og hvilken virkning el-veje har på natur og kultur. Udvidelsen kommer til at foregå i 2021-22.

Sverige har siden september 2017 haft en samarbejdsaftale om el-veje med Tyskland. Sverige, Tyskland og Frankrig er de tre nationer i EU som indtil nu er kommet længst med hensyn til el-veje. De løsninger, som disse tre lande udvikler, kunne muligvis resultere i en europæisk standard for el-veje. ■ December 2018 | DTL magasinet | 31

→

VAREBILER // NYE REGLER

TJEK

DE NYE REGLER FOR VAREBILSVOGNMÆND

Fra den 1. juli 2019 stilles der nye krav til vognmænd og chauffører, som transporterer gods for fremmed regning i varebil. Læs nedenfor, hvad de nye regler betyder for dig som varebilsvognmand og -chauffør.

HVORDAN KVALIFICERER JEG MIG TIL AT FÅ TILLADELSE SOM VAREBILSVOGNMAND? Jeg er varebilsvognmand Du skal have gennemgået en uddannelse og taget en prøve. Det skal være foretaget inden den 1. juli 2019, hvor loven træder i kraft.

Uddannelsen indeholder emner som transportkontrakter, arbejdsmarkedsforhold, forsikring, transport af særligt gods og trafiksikkerhedsledelse. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig prøve.

Vurderingen foretages altid konkret ud fra den indsendte dokumentation.

Jeg er varebilsvognmand og har inden for de seneste ti år bestået prøven, der afslutter kursus som godsvognmand (lastbil) Du kan fritages fra både uddannelse og prøve.

Jeg er varebilsvognmand og har de seneste tre år haft en stilling som overordnet funktionær i en godstransportvirksomhed

Jeg har virket som varebilsvognmand fra før den 1. juli 2017 og er allerede godkendt som transportleder i en virksomhed med vognmands- eller varebilstilladelse

Du kan fritages fra uddannelsen, men du skal bestå den skriftlige prøve.

Dokumentationen for din erfaring kan fx bestå af en erklæring fra arbejdsgiver, hvor det fremgår, hvad du har beskæftiget dig med og i hvilken periode.

Du kan fritages fra både uddannelse og prøve. Ansøgning om fritagelse fra uddannelse og/eller prøve sker ved at udfylde et særligt skema. Færdselsstyrelsen vil derefter kontrollere oplysningerne.

32 | DTL magasinet | December 2018

De nye krav gælder, hvis godset har en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods, og hvis varebilen eller vogntoget (varebil med anhænger) vejer over 2.000 kg og til og med 3.500 kg.

Tekst Morten Lindbo

HVORDAN FÅR JEG TILLADELSE SOM VAREBILSVOGNMAND? Før du sender ansøgningen, skal din virksomhed være registreret hos Erhvervsstyrelsen og have fået et CVR-nr.

Hvis du er medlem af en arbejdsgiverforening inden for transportområdet, eller hvis du har en tiltrædelsesoverenskomst med et fagforbund på transportområdet, skal du oplyse det i ansøgningsskemaet, når du ansøger om en varebilstilladelse.

Færdselsstyrelsen kontrollerer oplysningerne ved forespørgsel til arbejdsgiverforeningen/fagforbundet.

Er du medlem af en arbejdsgiverforening uden for transportområdet eller har en tiltrædelsesoverenskomst med et fagforbund uden for transportområdet, kan du få udstedt to varebilstilladelser. Færdselsstyrelsen kontrollerer dine oplysninger ved forespørgsel til arbejdsgiverforeningen/fagforbundet. Ønsker du mere end to tilladelser, skal du følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster på transportområdet.

Hvis du hverken er medlem af en arbejdsgiverforening el-

REGISTRERING AF VAREBIL OG VAREBILSTILLADELSE Når du har fået en tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning i varebil, skal du registrere, hvilken varebil eller vogntog (varebil med anhænger), du anvender tilladelsen til. Det gør du ved at registrere varebilens registreringsnummer via Virk.dk.

Du kan selv ændre registreringen, hvis du ønsker at benytte tilladelsen i en anden varebil. Vær dog opmærksom på, at tilladelsen kun kan anvendes til én varebil ad gangen, og at du skal registrere varebilen, inden kørslen påbegyndes.

Du skal desuden registrere den eller de varebiler, som du ønsker at benytte til godskørsel for fremmed regning.

Transport af særligt gods Reglerne om transport af farligt gods, affald og fødevarer gælder også for varebiler.Du kan læse mere om regler og retningslinjer for disse typer transporter på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Cabotagekørsel Reglerne om cabotagekørsel gælder også for varebiler. Cabotagekørsel er godskørsel for fremmed regning mellem to punkter i Danmark, som udføres af en varebil, som ikke er registreret i Danmark.

ler har en tiltrædelsesoverenskomst med et fagforbund, skal du oplyse, hvilken af de pågældende kollektive overenskomster for chauffører på transportområdet du vil følge.

Ansøg senest den 1. april 2019 Færdselsstyrelsen om tilladelse. Så får du en tilladelse, der er gyldig allerede fra den 1. juli 2019, hvor loven træder i kraft.

Følgende krav skal opfyldes for at få en varebilstilladelse • Faglige kvalifikationer: Som beskrevet tidligere • Økonomi: Du skal have en egenkapital på mindst 13.500 kroner for den første tilladelse og 6.750 kroner for hver yderligere tilladelse • Restancer til det offentlige: Der må ikke være forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kroner eller mere for hverken virksomheden eller transportlederen.

Bemærk: Der er mulighed for at indgå en afdragsaftale.

• Vandel og god skik: Færdselsstyrelsen foretager en konkret vurdering ud fra hvert tilfælde.

KRAV TIL VAREBILSCHAUFFØRER Skal du som vognmand selv føre varebilen, skal du have uddannelsesbevis som varebilschauffør.

Fra den 1. juli 2019 skal varebilschauffører have et varebilschaufføruddannelsesbevis (VUB). Kravet gælder, hvis chaufføren kører med gods for fremmed regning, som vejer mere end 11 kg pr. stykgods i en varebil eller et vogntog (varebil med anhænger) på over 2.000 kg. til og med 3.500 kg.

Jeg har allerede et blåt chaufføruddannelsesbevis (CUB) Du har automatisk de samme rettigheder som indehavere af et varebilschaufføruddannelsesbevis (VUB). Du skal derfor ikke foretage dig noget.

Jeg har ikke chaufføruddannelsesbevis (CUB) Du skal have gyldigt kørekort til kategori B. Du skal gennemføre en

grunduddannelse eller en efteruddannelse som varebilschauffør. Formålet med uddannelsen er at sikre, at du som chauffør har de nødvendige kvalifikationer.

Du kan gennemføre den grundlæggende uddannelse fra den 1. januar 2019.

Hvis du gennemfører uddannelsen før den 1. juli 2019, vil du få et varebilschaufføruddannelsesbevis, som er gyldigt fra den 1. juli 2019, hvor uddannelseskravet træder i kraft.

Jeg har de seneste ti år haft mindst to års beskæftigelse som varebilschauffør Du kan få adgang til et efteruddannelseskursus. Efteruddannelsen indeholder ingen prøve. Fristerne for at gennemføre efteruddannelsen er fastsat efter fødselsdato.

LÆS MER

E

Du kan få flere oply sninger p å www.vare bilskrav.d k December 2018 | DTL magasinet | 33

→

ARBEJDSGIVER // NYHEDER

Søg støtte til uddannelse af dine folk Faglærte og ufaglærte, der er i job, kan få op til 10.000 kroner pr. år i tilskud til deltagerbetalingen på akademiog diplomuddannelser Udviklingen på arbejdsmarkedet stiller krav til medarbejdernes kompetencer og kræver, at den enkelte er omstillingsparat og hurtigt kan tilegne sig ny viden. Især digitalisering og ny teknologi kræver, at medarbejdere er indstillet på løbende at oparbejde nye kompetencer og konstant efteruddanner sig. Deltagerbetalingen på efter- og videreuddannelse kan i nogle tilfælde være en barriere for, at den enkelte vælger efteruddannelse.

På transportområdet er især uddannelsen ”International Transport og Logistik” relevant for vognmandsvirksomheder.

Uddannelsen er for medarbejdere, der vil beskæftige sig med handel på tværs af grænser, men med særligt fokus på transportleddet. Uddannelsen giver en faglig basisviden inden for logistik og supply chain management herunder kendskab til lovgivning på området, og man får kompetencer i forhold til at indgå i in-

ternationale samarbejdsrelationer samt i forhold til ressourcestyring.

Også akademiuddannelse og moduler indenfor økonomi, kommunikation, ledelse og salg kan være interessante for vognmandsvirksomheder.

Tekst DTL-A/Dansk Erhverv

forudsætning for at modtage støtte, at medarbejderen er ansat i virksomheden på tidspunktet for kursusstart.

Støtte gives efter "først til mølle-princippet" Tilskud fra Omstillingsfonden søges i forbindelse med den normale tilmelding til et uddannelsesmodul hos de videregående uddannelsesinstitutioner, som udbyder akademi- og diplomuddannelser.

Målgruppen er som nævnt faglærte og ufaglærte i beskæftigelse, og midlerne fra fonden tildeles efter først-til-mølle-princippet. I praksis vil det betyde, at den enkelte medarbejder ved tilmeldingen til uddannelsesmodulet ikke opkræves deltagerbetaling på op til 10.000 kroner pr. år.

Der kan søges støtte til alle offentligt godkendte akademi- og diplomuddannelser samt HD 2. del. Uddannelserne udbydes på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og maskinmesterskoler over hele landet. ■

Op til 10.000 kroner pr. år pr. medarbejder Med Trepartsaftalen fra oktober 2017 om styrket og mere fleksibel voksen-, efterog videreuddannelse var der enighed om at give økonomisk støtte til bl.a. deltagerbetalingen, når faglærte og ufaglærte, der er i beskæftigelse, tilmelder sig akademi- og diplomuddannelser.

Der er mulighed for at få op til 10.000 kroner årligt, hvis medarbejdere i deres fritid eller arbejdstid ønsker at deltage i offentligt godkendte akademi- og diplomuddannelser og få et kvalifikationsløft i form af ECTS-point. Det er en

HUSK AT UDBETALE FRIHEDSOPSPARING OG SÆRLIG OPSPARING Chauffører på Transportoverenskomsten opsparer løbende en særlig opsparing. Frem til 1. marts 2019 udgør opsparingen 3,4 procent af den ferieberettigende løn. Herefter stiger den til 4 procent. Den særlige opsparing skal udbetales ved udgangen af juni og ved årets afslutning.

Timelønnede chauffører opsparer derudover også frihedsopsparing. Frihedsopsparingen udgør 6,75 procent af den ferieberettigende løn. Frihedsopsparingen udbetales hen over året i takt med, at chaufføren afholder feriefridage, overenskomstmæssige fridage, eller når der har været søgnehelligdage. Når året er omme, skal chaufføren have den sidste del af frihedsopsparingen udbetalt sammen med den særlige opsparing. ■

34 | DTL magasinet | December 2018

Tekst DTL-A/Dansk Erhverv

Overenskomstkurser og kurser i ferieloven DTL’s arbejdsgiverforening, DTL-A, inviterer medlemmerne til kursus i Transportoverenskomsten og ferieloven TRANSPORTOVERENSKOMSTEN

DEN NYE FERIELOV

Kurset, der henvender sig både til vognmænd og medarbejdere, der til daglig beskæftiger sig med løn, ansættelseskontrakter, arbejdstidsplanlægning m.v., vil tage deltagerne med rundt i Transportoverenskomsten. På kurset kommer vi blandt andet ind på ansættelse af chauffører som timelønnede og fuldlønnede, lønnens sammensætning, overenskomstens muligheder for arbejdstidstilrettelæggelse, sygedagpenge og sygeløn samt opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse.

På kurset, der henvender sig til vognmænd og medarbejdere, der til daglig beskæftiger sig med løn, ansættelseskontrakter, ferieafvikling m.v., vil vi gennemgå ferieloven, herunder de nye regler, der får betydning for den ferie, medarbejderne optjener i 2019.

Kurserne varer fra kl. 9.00-15.00 og afholdes følgende steder: 22. januar 2019 på DTL’s regionskontor, Københavnsvej 265, 4000 Roskilde 24. januar 2019 på DTL’s regionskontor, Farvervej 1, 8800 Viborg 29. januar 2019 hos EUC Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia

Kurserne afholdes følgende steder: 26. februar 2019, sammen med Østjyllands Vognmandsforening, hos Iveco, Bredskiftevej 22 , 8210 Aarhus V, fra kl. 19.00-21.00 11. marts 2019 på DTL’s regionskontor, Københavnsvej 265, 4000 Roskilde, fra kl. 15.00 til 18.00 13. marts 2019 hos EUC Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia, fra kl. 15.00 til 18.00 14. marts 2019 på DTL’s regionskontor, Farvervej 1, 8800 Viborg, fra kl. 9.00 til 12.00

TILMELDING TIL KURSERNE KAN SKE VIA DTL.EU, KLIK ”OM DTL” OG DEREFTER ”ARRANGEMENTER”.

FÅ JURIDISK HJÆLP TIL:

FÆRDSELSSTRAFFESAGER

TEKNISKE MANGELSAGER

AFTALERETLIGE SAGER

SAGER OM VOGNMANDSTILLADELSER

PROCESFØRELSE VED CIVILE DOMSTOLE

+ Køre hviletidssager

I særlig grad afklaring

+ Købsaftaler vedrørende

+ Opnåelse af

+ Tekniske mangelsager

+ Overlæssager

af mangler ved teknik,

køb af transportudstyr

+ Hastighedsager

herunder tungt

+ Kørselsaftaler

+ Højresvingssager

transportudstyr,

+ Konkurrence /

+ Dyretransportsager

entreprenørmateriel,

+ Sager om

kraner og maskiner af

specialtransporter/

kundeklausuler

vognmandstilladelse + Sager om

+ Sager om aftaler og kontrakter

vognmandstilladelse ved straffedomstolen

enhver art.

særtransport + Sager om frakendelse af førerretten + Sager om vigepligt

Forman Advokater Kompagnistræde 20A, 2. sal 1208 København K

+45 70 26 19 22 / tlf forman@forman.dk / mail

December 2018 | DTL magasinet | 35

PALFINGER ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Tak for samarbejdet i 2018 - gør hverdagen lettere!

www.palfinger.dk

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR til alle jer i transportbranchen.

Kontakt os for en snak om leasing af transportmateriel – for vi vil gerne være med til at holde Danmark kørende.

Telefon 62 61 20 20 • info@leasingfyn.dk • www.leasingfyn.dk

Telefon 62 61 20 20 • info@leasingfyn.dk • www.leasingfyn.dk

36 | DTL magasinet | December 2018

Vi ønsker alle DTL-medlemmer glædelig jul & godt nytår Vi vil gerne takke for det gode samarbejde, som vi har haft gennem de sidste mange år.

Som Danmarks mest erfarne forsikringsselskab inden for transport, så er vi sikre på, at vores veje flettes igen.

Husk I altid kan kontakte os på 33 55 50 50 eller vognmand@codan.dk

Forsikring er værd at gøre ordentligt

→

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

KRAN-BLOK ERFA ÅRSMØDE

DTL DYR

Kran-Blok Erfas medlemmer og abonnenter indbydes til årsmøde på

GENERALFORSAMLING

Hotel Scandic, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV. Der indkaldes herved til generalforsamling for DTL Dyr på

Lørdag den 26. januar 2019, kl. 10:00 (indskrivning og morgenkaffe fra kl 09:00).

Paarup Kro, Ringkøbingvej 1, Paarup, 7442 Engesvang.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal indgives skriftligt og være DTL – Danske Vognmænd i hænde senest 14 dage før årsmødet.

Lørdag den 26. januar 2019, kl. 9.30 (kaffe og morgenbrød under mødet).

Kran-Blok Erfas medlemmer har fri adgang til mødet.

Pris for yderligere deltagere og abonnenter er 375 kr. Faktura udsendes efter årsmødet.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives til DTL – Danske Vognmænd senest 14 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden udsendes til deltagerne i januar 2019.

Styregruppen DTL Kran-Blok Erfa

Obl. uddannelse for varebilschauffører - på amu-fyn.dk

Få op til 28% rabat på dine private forsikringer Som medlem af DTL kan du få gode rabatter på dine private forsikringer.

Princippet er enkelt: Har du en kerneforsikring, får du 15 % rabat på forsikringen.

Har du to, får du 23 % rabat, og har du tre, får du 28 % rabat.

Læs m e kernefo re om rsikring er på cod an.dk

Chaufførens fødselsdato: 1, 2 el. 3 - efteruddannelsen gennemføres senest 30/6 2019 4, 5 el. 6 - efteruddannelsen gennemføres senest 31/12 2019 osv.

For yderligere information kontakt: Karin Kjerside Sørensen, tlf. 22 10 41 11 / kks@amu-fyn.dk

09.17. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi tager forbehold for trykfejl og dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.

| December 2018

Det betyder følgende: • En chauffør med under 2 års hovedbeskæftigelse som varebilschauffør skal have en grundlæggende kvalifikationsuddannelse senest d. 30/6 2019.

• En chauffør, der i perioden 1/7 2009 til 30/6 2019 i mindst to år har haft hovedbeskæftigelse som varebilschauffør, skal have gennemført efteruddannelsen ifølge nedenstående frister:

Chaufføren skal herefter gennemføre en efteruddannelse hvert 5. år.

AMU-Fyn udbyder både den tre-dages grundlæggende kvalifikationsuddannelse samt den to-dages efteruddannelse.

Ring til os på 33 55 50 50 og få et tilbud.

DTL_28%_90x127.indd 1 38 | DTL magasinet

Fra den 1. juli 2019 vil varebiler på over 2.000 kg. til og med 3.500 kg, som fragter gods med en samlet vægt på over 11 kg. pr. stykgods, være omfattet af godskørselsloven.

C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Petersmindevej 50 • 5000 Odense C. • Tlf. 66 13 66 70

29/08/17 12.37

www.amu-fyn.dk

→

NAVNE & NOTER VELKOMMEN TIL J. JENSEN TRANSPORT APS

NYT LOGIN TIL DE LUKKEDE SIDER PÅ DTL’S HJEMMESIDE Det er blevet mere simpelt for brugerne at holde styr på login og password til de lukkede sider på DTL’s hjemmeside, hvor oversigter over forskellige værktøjer, regler osv. ligger.

Fremover skal man nemlig bruge det samme login med e-mailadresse og password, som man bruger til at komme ind på Mit DTL, hvor bl.a. tilmelding til arrangementer foregår.

KURSUS I FARLIGT GODS Transporterer du farligt gods efter reglerne om begrænset mængde (LQ), undtagne mængder (EQ) eller frimængder, skal du uddannes efter ADR kapitel 1.3.

DTL afholder i januar 2019 tre kurser i ADR kapitel 1.3: • Roskilde 22. januar 2019 kl. 18.00-21.00 • Viborg 23. januar 2019 kl. 18.00-21.00 • Blommenslyst 24. januar 2019 kl. 18.0021.00 Pris: DTL-medlemmer: kr. 500,- ekskl. moms. Ikke-medlemmer: kr. 850,‐ ekskl. moms. Prisen er pr. deltager inkl. lettere traktement.

Ved minimum 10 deltagere afholdes virksomhedstilpassede kurser.

Tilmelding på www.dtl.eu under ”Om DTL”, klik på ”Arrangementer”

Har du glemt dit password til Mit DTL eller har du

Jan Jensen har drevet vognmandsvirksomhed med adresse i Klippinge syd for Køge siden 1997.

- Jeg har tidligere været medlem, men nu syntes jeg altså, det var en god idé at melde mig ind igen. Det er bl.a. godt at have mulighed for at få juridisk bistand, hvis man skal bruge det. Jeg havde tidligere en ansat, der var rejst på ferie uden at have fået ferie, og det er nok nemmere at håndtere den slags, hvis man ikke bare skal klare sagen alene. Jeg skal også forhandle forsikring inden for den næste måned, og det kan godt være smart igennem DTL. Jeg håber også, jeg kan få lidt mere rabat på dieselolie, forklarer han.

Jan Jensen har otte chauffører ansat, plus

spørgsmål, kan du henvende

seks afløsere. De kører hovedsageligt fragt-

dig til Pia Villekjær Nielsen i

kørsel til og fra lufthavnen i virksomhedens ni

DTL’s medlemssekretariat på e-mail: pvn@dtl.eu

Glædelig jul & godt nytår DTL holder i år julelukket fra og med lørdag den 22. december til og med onsdag den 2. januar 2018.

I tilfælde af hastesager kan DTL’s medlemmer ringe til:

lastbiler.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Storstrøms Vognmandsforening IBKA A/S Spirevej 2 4760 Vordingborg Køge og Omegns Vognmandsforening J. Jensen Transport ApS Hesteskovej 6 4672 Klippinge

Adm. direktør Erik Østergaard på tlf. 4015 1225 Underdirektør/erhvervspolitisk chef Ove Holm på tlf. 2344 2909

Sjællands Vognmandsforening Entreprenør og Aut. Kloakmester Valdemar Højland ApS Rørte 3 4440 Mørkøv Vognmandslauget Nordic Transport & Logistics ApS Hammerholmen 9A 2650 Hvidovre

Underdirektør Frank Davidsen på tlf. 2275 2804 Chefjurist John Roy Vesterholm på tlf. 4063 6433

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING Vognmand Niels Hansen A/S Helge Nielsens Allé 4 8723 Løsning

Nordic Transport & Logistics ApS Hammerholmen 9A 2650 Hvidovre

J. Jensen Transport ApS Hesteskovej 6 4672 Klippinge

December 2018 | DTL magasinet | 39

→

OL R T N O K S D E H M O VIRKS re, at n e t a t e s å konSpecialist hed”. m g ”Je Vogns virksom . arsen Tung ede min L k n a nd Fr redd a m n g

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

ler vo

Udta

” I situatione meget stor h n var det også en trygge hænd jælp at føle sig i erfaring på o er hos folk med stor mrådet”.

Udtaler kørse

lsleder Hans

Tyssen.

Se mere på www.tungvogn.dk

Sover du godt om natten?

Er din virksomhed indkaldt til virksomhedskontrol, så lad TungVognsSpecialisten håndtere sagen professionelt for dig.

DET BETALER SIG! Rådgivning og undervisning for vejtransportbranchen

- et

selskab

Københavnsvej 265 • 4000 Roskilde • 71 90 71 91 • tvs@tungvogn.dk 40 | DTL magasinet | December 2018

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 70 15 95 00

– hvis din virksomhed bliver indkaldt til virksomhedskontrol.