DTL Magasinet nr. 3 Marts 2019

TÆT PÅ V O G N M A N D E N S H V E R D A G

magasinet 03 | Marts 2019 | 21. ÅRGANG

INTERVIEW:

VIL I HAVE EU ELLER REGELKAOS? Læs side 14

FAKTA FRA RASTEPLADSERNE Læs side 24

HAN FØLGER GODSET TIL DØRS Læs side 22

Oktober Marts 2018 2019 | DTL magasinet | 1

T R A N S P O R T 2 0 1 9 / ÅT V- K A N D I DAT E R N E / T R E F I N E G A S B I L E R

→

LEDER

Vi skal bidrage til at mindske CO2-udledningen For første gang i årevis er der faktisk noget, der tyder på, at klimadagsordenen kan blive en del af en dansk folketingsvalgkamp. Som tema er klimaet måned for måned kravlet op ad listen over danskernes vægtning af vigtige dagsordner. År for år sætter temperaturerne rekord. Sidste sommer oplevede vi rekordvarme og en bagende sol fra morgen til aften fra maj til september.

Natur- og skovbrande i Danmark, i Sverige, i Nordamerika, i Australien. Is der smelter i Arktis og Antarktis i hidtil uset hast. Gletsjere i Himalaya, der forsyner en milliard mennesker med drikkevand, skrumper, imens havvandet andre steder stiger, så mennesker må forlade deres tilværelse og ejendele, efterhånden som deres øer forsvinder under fødderne på dem.

Den situation går ikke over. Den forsvinder ikke. Vi har ikke set enden på det endnu. Og derfor kommer den – med usvigelig sikkerhed – til at påvirke vores tilværelse i mange, mange år frem.

Det kommer også til at påvirke godstransporterhvervet og transportsektoren. Det er ikke noget, jeg tror. Det er noget, jeg ved.

Fra den erkendelse kan man gøre to ting: Holde sig for ører, øjne og mund og ellers fortsætte som hidtil.

Eller man kan begynde at bevæge sig ind i det felt, hvor man aktivt forholder sig til den nye virkelighed, som vil rumme nye, skærpede lovkrav, ændringer i teknologier, krav om øget klimaansvarlighed, dokumentation, krav fra kunderne osv. Den første strategi kan måske holde tiden ud for en aldrende vognmand, der er nær pensionen. Resten af branchen må enten gå under eller vælge den anden strategi.

Hos DTL - Danske Vognmænd ser vi altså udviklingen som en realitet og dermed som både politisk og praktisk uafvendelig. Det er derfor en bunden opgave for os at være med til at kvalificere de politiske beslutninger, der kommer til at gælde for transportområdet.

Og en bunden opgave at styrke DTL-medlem-

mernes viden, parathed og mulighed for at agere klogt og rettidigt i forhold til den nye virkelighed.

Klimaforandringerne vil stille krav til alle personer og til alle erhverv om at tænke sig grundigt om, bryde dårlige vaner og vanetænkning samt finde måder at bidrage til den grønne omstilling på.

Det gælder også transportområdet.

Hos DTL - Danske Vognmænd mener vi naturligvis, at godstransporterhvervet også skal bidrage med mindre CO2-udslip og reduktion af det fossile forbrug. Derfor kan du i dette nummer læse om

Klimaforandringerne vil stille krav til alle personer og til alle erhverv om at tænke sig grundigt om, bryde dårlige vaner og vanetænkning samt finde måder at bidrage til den grønne omstilling på. Det gælder også transportområdet.

den række af anbefalinger, vi i den kommende tid vil forsøge at få politikerne til at se på som løsningsbidrag fra godstransporterhvervet.

De forslag, vi kommer med, er ikke noget quick fix. Men det er forslag, som hver for sig og tilsammen vil kunne bidrage substantielt til en omlægning af godstransporten, som vi kender den og dermed få transportområdet til bedre at kunne bidrage til de globale ambitioner om CO2-reduktion og grøn omstilling.

En vigtig faktor for at dét kan ske og at omkostningerne gør løsningerne til et reelt alternativ, er, at det offentlige, som en af de største indkøbere i samfundet går forrest. Så skal de danske vognmænd nok gå med. DTL - Danske Vognmænd står klar.

Erik Østergaard, adm. direktør

Ansvarshavende redaktør: adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen (DJ) og teknisk konsulent Finn Bjerremand.

DTL’s kommunikationsafdeling: public affairs manager Claus Perregaard, pressechef Morten Lindbo og webredaktør Thomas Rumph.

Annoncekontakt: Vendemus ApS, tlf. 7222 7080, mail: kontakt@vendemus.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442. Abonnement: kr. 445,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier.

Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, Postboks 2250, 1019 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DTL magasinet | Marts 2019

→

INDHOLD

Kort nyt..................................................................................................................... 4 CO2-regler nødvendige................................................................................... 8 10 klimaindspark fra vognmændene..................................................... 10 Svensk klima-køreplan for godstransporten................................... 12

24 FAKTA OM P-AFGIFTER. Hvor mange bøder er stukket ud for ulovlig parkering på statens rastepladser ved motorvejene?

Hvor mange til danske og hvor mange til udenlandske lastbiler?

Få styr på fakta.

Interview: Vil I have EU eller regelkaos?.............................................. 14 Uberettigede rids i lakken........................................................................... 18 Politi-samarbejde skal dæmme op for lasttyverier..................... 20 Han følger godset til dørs........................................................................... 22 Fakta fra rastepladserne............................................................................. 24 Erik Østergaard 60 år: En sømand gik i land..................................... 26 Har du styr på ferieplanlægningen?...................................................... 29 Opløbet til Årets Transportvirksomhed 2019.................................. 30 Tema: Transport 2019.................................................................................... 32 Tre gode gasbiler............................................................................................. 41 Containermarkedet bare vokser og vokser...................................... 44 Navne & noter.................................................................................................... 46

32

TRANSPORT 2019. Årets Chauffør, Årets Opbygning og Årets Varebil er bare tre af begivenhederne, når Transport 2019 slår portene op den 21. marts.

10 KLIMAINDSPARK. Klimavenlige lastbiler skal have tilskud fra staten, og så skal det være til at få fat på klimavenligt brændstof. Sådan lyder to af DTL’s ti anbefalinger, der skal lette udslippet af CO 2 fra den tunge vejgodstransport

14 EU ELLER KAOS. Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet, advarer mod det tværnationale regelkaos, som vil blive resultatet, hvis EU’s vejpakke tabes på gulvet.

Vi oplever jævnligt, at vrede bilister ruller vinduet ned og råber af os eller giver os fingeren. Fra tid til anden må vi ud af følgebilerne for at dirigere særtransporten gennem særligt vanskelige passager.

Der kan vi godt opleve, at bilisterne ligefrem ”skubber” fysisk til os med kofangerne.

Vognmand Jan Petersen, Easy Transport ApS i Holbæk.

Side 22

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’ FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

Marts 2019 | DTL magasinet | 3

→

KORT NYT

Højere lastbiler

Første elektriske Volvo-lastvogne leveret

Regeringen vil hæve den tilladte højde for lastbiler fra 4 m til 4,1 m, så det bliver muligt at transportere mere gods med færre køretøjer. Derudover skal hastighedsgrænsen for lastbiler samt lette og tunge vogntog hæves til 80 km/t uden for tæt bebyggelse og på motortrafikveje. Begge forslag indgår i regeringens erhvervsreguleringsudspil.

Større tilladt højde for lastbiler til national godstransport indføres med virkning fra den 1. juli 2019. Lovforslaget vedrørende højere hastigheder for lastbiler samt lette og tunge vogntog blev fremsat sidst i februar.

Midt i februar leverede Volvo Trucks sine to første eldrevne lastvogne, en renovationslastbil samt en distributionslastbil. Volvo FL elektriske lastbiler er en del af en forproduktion, der er udviklet i samarbejde med udvalgte kunder. Serieproduktionen af Volvo FL Electric og dens stærkere pendant, Volvo FE Electric, bliver sat i gang med et begrænset antal lastbiler til de europæiske markeder i anden halvdel af 2019.

Volvo FL Electric og Volvo FE Electric er udviklet til distribution, renovation og andre bynære transportopgaver. Volvo FL Electric har en totalvægt på 16 tons, imens Volvo FE Electric har en totalvægt på 27 tons.

Volvo FL Electric, Volvos første eldrevne lastbil, bidrager både til et bedre arbejdsmiljø og et mere støjsvagt og renere bymiljø. Foto: Volvo Trucks.

Få rådgivning om sygefravær Skattefri rejsegodtgørelse Når man rejser i forbindelse med sit arbejde, kan ens arbejdsgiver udbetale skattefri rejsegodtgørelse til at dække rejseudgifterne. Det gælder også ansatte i transportvirksomheder, fx chauffører.

Godtgørelsen kaldes også for "diæter" og kan udbetales efter nogle faste satser. Satserne skal dække udgifter til kost, småfornødenheder og logi (overnatning) på rejsen. Dog kan chauffører, der transporterer varer eller personer, ikke få dækket udgifter til logi efter de faste satser.

Der er nogle krav til rejsen, som skal være opfyldt, for at der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse. Derfor er det også vigtigt, at rejsen er dokumenteret med de rigtige oplysninger.

Tjek reglerne på SKAT’s nye hjemmeside om rejsegodtgørelse: www.skat.dk/transportvirksomheder-rejse

4 | DTL magasinet | Marts 2019

Hos PensionDanmarks sundhedsteam kan virksomheder få telefonisk hjælp fx i forhold til sygefravær, hvor sundhedsteamet kan rådgive og hjælpe virksomheden med, hvordan man kan håndtere sygemeldte medarbejdere eller medarbejdere, der ofte er syge. Medarbejderen skal blot være omfattet af sundhedsordningen via sin pensionsordning i PensionDanmark.

Medarbejderne kan også selv ringe og få hjælp hos sundhedsteamet fx, hvis de er blevet henvist til en speciallæge fra deres egen læge. De får hjælp fra en sygeplejerske, der hjælper dem gennem sundhedssystemet uden unødig ventetid. Ring på 7012 1335 alle hverdage mellem kl. 8 og 21.

Husk også medarbejderne på, at de med sundhedsordningen kan få behandlinger hos fx en fysioterapeut eller kiropraktor. Behandlingerne sker på over 130 sundhedscentre fordelt over hele landet, og medarbejderne behøver ikke gå til lægen først.

Medarbejderne kan læse mere og bestille tid på pension.dk/sundhed, eller ringe 7010 0806 alle hverdage mellem kl. 8 og 21.

CHAUFFØR OG VOGNMAND ENIGE – RENAULT TRUCKS DUR

Anders er chauffør på den første nye Renault Trucks lastbil hos Lundegaard Transport. Han er en erfaren chauffør med 40 års virke i transportbranchen og har kørt alle lastbilmærker. Renault lastbilen er han dog blevet særlig glad for på grund af lastbilens køreegenskaber og komfort.

Vognmand Ole Velbæk

renault-trucks.dk

→

KORT NYT

SAGT & SKREVET

Motorvejen ryddes hurtigere efter uheld

Hvorfor sidde og rådne op?

Fremover vil Vejdirektoratet sende ladvogne og sværvogne, der kan fjerne køretøjer, frem til uheldsstedet, så snart der indløber en melding om, at der er sket et uheld et sted på motorvejsnettet.

Initiativet udspringer af det pilotforsøg, som Vejdirektoratet, politiet, sundhedsberedskabet og de kommunale redningsberedskaber for tiden udfører på Fynske Motorvej.

Et pilotprojekt, der netop handler om at afprøve nye metoder til at rydde vejene hurtigere efter uheld og andre hændelser på motorvejen.

Det vil koste omkring en million kroner om året at gennemføre det nye tiltag. Men det opvejes af, at de samfundsøkonomiske tidstab ved, at trafikanter holder i kø efter uheld, ifølge Vejdirektoratets beregninger reduceres med 35-70 millioner kroner.

Så længe folk er her, kan de ligeså

Vi ved godt, at der kan være en udløbsdato, men hvorfor sidde og rådne op, hvis man kan bidrage? godt lave noget, i stedet for at sidde og rådne op i et eller andet center.

Direktør Kristian Skov Petersen fra Viggo Petersens Eftf. i Taastrup og medlem af DTL’s bestyrelse til Lastbilmagasinet om regeringens såkaldte paradigmeskift i udlændingepolitikken.

Skrigende behov Der er et meget stort behov for at komme i gang med planlægningen af en masterplan for landets infrastruktur. Det er noget kommunerne går og venter på, og det er ikke mindst noget, erhvervslivet har et skrigende behov for.

Transportordfører Rasmus Prehn (S) til Altinget.dk om partiets oplæg til aftale om en ny plan for infrastrukturen.

Noget pis Det er at tage pis på de danske lastbilchauffører. Retfærdighed betyder, juridisk set, at to ens sager skal straffes på samme måde. Så selvfølgelig skal en udenlandsk lastbilchauffør straffes på nøjagtig samme måde som en dansk chauffør bliver det, ellers knækker retfærdigheden.

Advokat Rasmus Lind Hardt til Lastbilmagasinet om en sag, hvor en polsk chauffør med en promille på 2,58 slap med en bøde.

Nu kan lastbiler køre gennem Europa med EuroBizz Fra den 1. marts 2019 kan man som erhvervskunde hos BroBizz A/S køre gennem Skandinavien, Central- og Sydeuropa med en såkaldt EuroBizz. Det sker takket være det nye samarbejde med Telepass S.p.A. Enheden fungerer fuldstændig på samme måde som den kendte BroBizz. Kunderne undgår kø ved anlæggene, sparer tid og har mulighed for at opnå rabatter i flere forskellige lande.

BroBizz tilbyder allerede i dag betaling af broer, tunneler og veje i Danmark, Sverige, Norge og Østrig, herunder parkeringstjenester i Danmark, og færgeruter i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

Med EuroBizz er det muligt for den tunge trafik at køre gennem Italien, Frankrig, Spanien, Portugal, Belgien, Østrig og Polen ved hjælp af samme enhed. Den fungerer også til parkeringstjenester rundt i Italien, Frankrig og Spanien og med færgeoverfart over Messinas sund.

6 | DTL magasinet | Marts 2019

Noget pis 2 Rigsadvokaten har noteret sig, at Midt- og Vestjyllands Politi har tilkendegivet, at politikredsen vil overveje, hvordan lignende situationer skal håndteres fremadrettet, og at Statsadvokaten i Viborg agter at følge op på, hvordan kredsen håndterer lignende situationer i fremtiden.

Justitsminister Søren Pape Poulsen i et skriftligt svar til Claus Kvist Hansen (DF), der bl.a. ville have svar på, hvorfor politiet gav rabat for polsk chaufførs promillekørsel.

Noget lort Det er helt galt, at vi fjerner folks mulighed for at forrette deres nødtørft, så de sidder og laver stort bag buskadset på en rasteplads. Det er simpelthen noget svineri, som vi skal have rettet op.

Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) til TV MIDTVES T om svineriet på vestjyske rastepladser efter, at Vejdirektoratet har sløjfet en lang række toiletter og skraldespande.

EuroBizz Vejen frem i Europa.

Besø Tran g os på s og h port 201 ør m 9 e r e o Euro Bizz m !

Vejen frem.

brobizz.com/eurobizz

→

ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER

Tekst Morten Lindbo

CO2-regler er nødvendige EU-landene og Europa-Parlamentet blev 19. februar enige om en aftale, der for første gang stiller krav til nye lastbilers CO2-udledninger. Udledningerne fra transportsektoren udgør cirka 25 procent af EU’s udledning og er stigende. Derfor er det nødvendigt med EU-tiltag for at fremme den grønne omstilling i transport­ sektoren i EU, mener altså et enigt Ministerråd og Europa-Parlamentet.

DTL’s adm. direktør Erik Østergaard er enig i, at en reduktion af vejtransportens CO2-aftryk er nødvendig, og anser grænseværdierne for acceptable.

– Man må dog forvente, at kravene vil medføre øgede omkostninger. Samlet set vil det med stor sandsynlighed betyde, at branchens omkostninger stiger, siger han.

Aftalen betyder, at nye lastbiler skal udlede 15 procent mindre CO 2 i 2025 og 30 procent mindre CO 2 i 2030 i forhold til 2019.

Erik Østergaard anser det for en forudsætning for at opnå de fulde fordele af lastbiler med mindre emissioner, at der er en infrastruktur på plads til at levere renere brændstof, og det kniber det med i Danmark, mener han.

- Der findes dårligt nok infrastruktur til andet end traditionelle diesellastbiler, og der udbydes af samme grund nærmest ikke andre typer biler på det danske marked.

Samtidig peger DTL på, at kravene alene omfatter to- og treakslede biler og ikke som minimum fire- og femakslede, og at godsvægten stopper ved 26,5 tons.

Lastbiler i Danmark og de skandinaviske lande kører som bekendt op til 40 tons eller mere.

Læs også ”10 klimaforslag fra vogn­ mændene” på side 10-11. ■

DTL vil have rastepladserne med i infrastrukturplan Der er store kapacitetsproblemer, når det gælder lastbilparkering på rastepladserne langs de statslige motorveje. Problemet har været kendt i årevis.

I 2009, længe inden det supplerende problem med langtidsparkerende østeuropæiske lastbiler for alvor begyndte at gribe om sig, kom der således en rapport fra Vejdirektoratet, som viste massiv overbelægning. Der er derfor ingen undskyldninger for ikke at gøre noget ved problemet, når regeringens længe ventede tiårige investeringsplan for den trafikale infrastruktur inden for ganske få uger forventeligt lanceres, lyder det fra DTL - Danske Vognmænd.

Foto: Niels Møller Madsen.

8 | DTL magasinet | Marts 2019

- 25-timers-begrænsningen har løst noget af problemet bl.a. i forhold til langtidsparkeringen, men faktum er, at antallet af rastepladser ikke er vokset i takt med trafikarbejdet. Og så er problemet yderligere eskaleret med de mange udenlandske biler, der også har behov for at afholde det daglige hvil. Så der er behov for at udbygge ”kernekapaciteten” på pladserne. Det behov var der allerede tilbage i 2009, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

- Jeg er helt enig med transportministeren i, at det bør være dem, der lukrerer på udenlandske lavtlønschauffører, der selv

skal sikre, at deres chauffører har et sted at parkere med ordentlige forhold.

- De nylige håndhævelser har betydet, at flere danske chauffører og vognmænd nu rammes af p-afgifter, fordi de ikke kan finde pladser, og fordi rastepladserne er fyldt op med lavtlønschauffører på hvide plader.

- Nu og her kunne der som en overgangsordning gives tilladelse til, at der fx om natten måtte ske parkering af lastbiler i områderne for personbiler. Disse er som oftest tomme om natten, mens der omkring lastbilerne er overbelægning.

Læs også ”Fakta fra rastepladserne” på side 24-25. ■

3 akslet

LASTAS

®

3 akslet

3 akslet

BOKSTRAILER

KØLE/FRYSE TRAILER

GARDINTRAILER

■

■

■

3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Tilladt totalvægt 40.000 kg

■

■ ■ ■

www.lastas.dk

3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Lamberet kølekasse Vector 1550S Carrier køler Tilladt totalvægt 39.000 kg

■ ■ ■

3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Fast tag 9.000 kg hårdttræsbund Tilladt totalvægt 42.000 kg

FØLG OS PÅ:

4 akslet

4 akslet

4 akslet

TIPTRAILER 65 M3

TIPTRAILER 61,5 M3

TIPTRAILER 37 M3

■

■

■

4 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Letvægt model Tilladt totalvægt 56.000 kg

■ ■

■ ■

4 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Fødevaregodkendt Tilladt totalvægt 48.000 kg

■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Letvægt model Tilladt totalvægt 48.000 kg

VI HAR DEN TRAILER DU MANGLER TIL AT KØRE FORÅRET IND MED

KONTAKT

vores salgsteam:

TIL OMGÅENDE LEVERING

Anders Larsen +45 4018 2222 AL@lastas.dk

3 akslet

Jan Bertelsen +45 2228 1514 JB@lastas.dk

3 akslet

NEDB. SVÆRLASTTRAILER

ÅBEN TRAILER MED SIDER

■

■

■

■ ■

3 x 11 tons SAF-aksler med tromlebremser Laxo huller til 20 fods container Tilladt totalvægt 48.000 kg

■ ■ ■

Ivan Kristensen +45 6039 1651 IK@lastas.dk

4 akslet

NEDB. UDTRÆKSTRAILER

3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser UNP kantskinne 8x2 kæpstokkehuller Tilladt totalvægt 45.000 kg

■ ■ ■

4 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser 9.000 tons bund Alu. sider i 1.000 mm højde Totalvægt 54.000 kg

3 akslet

NEDB. UDTRÆKSTRAILER M. SIDER ■ ■ ■ ■

Michael Elsborg +45 2228 1525 ME@lastas.dk

3 x 10 tons SAF-aksler med tromlebremser Udtræk til 6.000 mm Alu sider i 600 mm højde Totalvægt 50.000 kg

LASTAS

®

Energivej 35 DK-8722 Hedensted Tlf.: + 45 7219 8000 info@lastas.dk www.lastas.dk

* Betingelse af finansierings godkendelse

* På betingelse af finansierings godkendelse

3 akslet

3 akslet

3 akslet

OVERFØRINGSHÆNGER

TIPKÆRRE 3-VEJS TIP

ÅBEN KÆRRE MED SIDER

■

■

■

■ ■ ■

3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Letvægts model Passer til 6,5m - 7.0m kasser Tilladt totalvægt 24.000 kg

■ ■ ■

3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Letvægts model Hardox bund Tilladt totalvægt 25.000 kg

■ ■ ■

3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Surringeringe i kantramme Laxo låse til 20 fods container Totalvægt 25.000 kg

→

10 ERHVERVSPOLITIK // KLIMAET XXXXXX

KLIMAINDSPARK

fra vognmændene

DTL foreslår, at der skal gives statstilskud til klimavenlige lastbiler, og at klimavenlig brændstof skal være til at få fat på. Sådan lyder to af organisationens ti anbefalinger, der tilsammen skal lette udslippet af CO2 fra den tunge vejgodstransport

Godstransporten skal bidrage med mindre CO2-udslip og mindske sin negative indvirkning på klimaet. Det ønsker DTL, der derfor har udarbejdet ti anbefalinger til politikerne, som kan gøre det muligt for godstransporterhvervet at agere klimavenligt.

- De ti bud er ikke noget quick fix. Men hver for sig og tilsammen vil de kunne bidrage grundlæggende til en omlægning af godstransporten, som vi kender den og dermed få transportområdet til bedre at kunne bidrage til de globale ambitioner om CO2-reduktion og grøn omstilling. Ikke alle initiativer fremmer klimaet lige godt. Så vi kan lige så godt gøre det rigtigt første gang, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

Her er de ti indspark: HVO baseret på biologisk affald er tilgængeligt i Sverige, men ikke i Danmark. DTL foreslår, at alle slags ikke-fossile brændsler gøres tilgængelige for lastbiler i Danmark. Foto: Finn Bjerremand.

1

Øget investeringsstøtte til bioraffinaderier og dermed fremstilling af forskellige biobrændstoffer

Støtten skal sikre, at der bliver udviklet og produceret alternative brændstoffer til tung transport. Det omfatter både flydende og luftbårne brændstoffer. Støtten kan samtidig sørge for, at Danmark får udnyttet restprodukterne fra landbrugssektoren og husholdningsaffaldet bedst muligt.

10 | DTL magasinet | Marts 2019

2

Sikring af infrastruktur og tilgængelighed af biobrændstof

Det skal være muligt at tanke eller lade sin lastbil, så det passer med udnyttelsen af den.

Det kræver en reel infrastruktur med CNG/ CBG, LNG/LBG, biodiesel, e-fuels, brint og ladestandere. Danmark har en fordel over for andre lande i kraft af det udbyggede gasnet. Lad os bruge den infrastruktur til at fremme den grønne omstilling. Udbygningen kan fx ske ved krav til energiselskaberne, offentlige grønne indkøb, krav til rastepladserne eller direkte investeringsstøtte.

Tekst Morten Lindbo og Niels Bukholt

3

Planloven skal sikre grundlaget for en grøn effektiv transportsektor

Planloven bør sikre fremkommelighed for store lastbiler, da de er mere effektive end små, gode støjsvage vejbelægninger, at broer kan holde til vægten, at broer er høje nok, at der kan foretages levering i yder- og nattetimer, da dette kan forbedre logistikken væsentligt, mulighed for levering, parkering, vendinger, tankning eller ladning osv.

5

Højere vægtgrænser og større længder for lastbiler

Det er mere effektivt at tage mere gods med på den enkelte transport. Sliddet og brændstofforbruget stiger ikke proportionalt med den ekstra vægt, så der spares både tid og miljø-/klimabelastning. Samtidig mindsker de større lastbiler antallet af lastbiler på vejen og antal kørte kilometer. Modulvogntogsvejnettet bør samtidig hurtigst muligt udvides til at gælde alle større tosporede veje og opad. Andre lande er gået i samme retning med gode resultater.

9

6

Fossilfrie lastbiler er aktuelt dyrere end diesellastbiler. De er forventet billigere at bruge, men de er relativt ukendte for vognmændene. Hvis omstillingen skal fremmes, skal barrieren for at købe en grøn lastbil gøres mindre. Dermed kan samfundet også høste gevinsterne ved grøn transport tidligere.

Prioritering af energiformerne, hvor de gør størst nytte

Det er begrænset med alternative brændstofmuligheder til tung, lang transport.

Aktuelt er kun biogas og biodiesel reelle muligheder. I dag går meget af biogassen til varmeproduktion, hvor der er mange energialternativer. Hvis Danmark skal have maksimal nytte af restprodukterne fra landbrugsproduktionen, skal den udvundne energi målrettes de anvendelser, hvor nytten er størst.

7

Fornuftige klima- og miljøkrav

Styrk miljøzonerne mod forurening – men drop fossilfrie lokale klimazoner.

Klimaudfordringen er global og kræver globale eller i hvert fald nationale løsninger. Fornuftige miljøzoner kan give mening, hvor der er problemer med lokal luftforurening. Der skal stilles krav om ren luft, ikke om teknik. Om det tilvejebringes med en forbrændingsmotor, en elmotor eller en brintmotor må være op til producenterne.

Det offentlige må gå forrest

Offentlig indkøbspolitik og offentlig overholdelse af regler i egen drift må gå forrest i klimatilpasning. Det offentliges indkøbsmagt er enorm i Danmark. Hvis det offentlige bliver pålagt at køre grønt og støjsvagt i egen drift og efterspørge grøn og støjsvag transport både ved indkøb af transportydelser som ved varelevering, vil dette være en effektiv driver for en omstilling på tværs af hele den danske transportsektor til grøn og støjsvag transport til glæde for hele samfundet.

4

Statstilskud på 100.000 ved køb af fossilfri lastbil

10

Klimatjek af skatteog afgiftssystemet

I dag modvirker skatte- og afgiftsreglerne effektivt enhver grøn omstilling. Det er fx dyrere afgiftsmæssigt at købe en varevogn på biogas, betale årlig afgift på den og tanke den end den tilsvarende dieselversion. Det skal ændres, hvis den grønne omstilling nogensinde skal blive en realitet. Skatte- og afgiftsreglerne må aldrig gøre det samfundsmæssigt rigtige valg til det dyreste valg. Politikerne må se på de økonomiske incitamenter, der vil fremme en omstilling, og på tilgængeligheden af materiel og infrastruktur, som reelt muliggør en bevægelse væk fra fossile brændstoffer. Det giver vi nu vores bud på, hvordan man kan gøre bedst.

8

Fair rammevilkår

Sikre fair klimavilkår mellem danske og udenlandske transportører, dvs. samme krav til udenlandske biler, også ved kombitransport.

Hvis Danmark fortsat skal have et vognmandserhverv, er det nødvendigt med fair og lige vilkår mellem danske og udenlandske vognmænd om kørsel i Danmark. Hvis den lokale transport fx mellem havn/ jernbane og modtager skal være grøn, skal der stilles krav til udbyderne af disse transporter, som sikrer, at lastbilerne er grønne, uanset hvor de kommer fra. Danske vognmænd skal ikke presses ud af markedet gennem miljø- og klimadumping eller udenlandske statsstøttede miljøløsninger.

Marts 2019 | DTL magasinet | 11

→

ERHVERVSPOLITIK // KLIMAET XXXXXX

Tekst Anders Karlsson, Sveriges Åkeriföretag

Svensk klima-køreplan for godstransporten DTL’s søsterorganisation, Sveriges Åkeriföretag, har spillet ud med en køreplan for, hvordan den tunge godstransport i Sverige lever op til sin del af ansvaret for at mindske brugen af fossilt brændsel med 70 procent inden 2045 Sverige skal blive fossilfrit, er ambitionen.

Og i ”køreplanen for fossilfri konkurrencekraft i godstransportbranchen” peges der på vejen frem mod transportbranchens bidrag til realisering af de nødvendige politiske beslutninger. Energi, konkurrence og ny teknik er nøglen, når lastbilerne skal omstille sig.

Det er et faktum, at menneskeheden står over for en global klimakatastrofe. Og mange forskere mener, at vi kun har et par år til at vende udviklingen af udslip, som hurtigt forringer vores levevilkår. Allerede i dag mærkes ændringerne i vejret, hvor stærkere storme og større temperaturforskelle her i Sverige skyldes de globale klimaændringer.

Trods mange politiske beslutninger, truf-

fet både i FN, i EU og her i Sverige, så er der på lokalt niveau langt igen i forhold til at tilpasse den måde, hvorpå vi lever, så vi begrænser vores levevis’ indvirkning på temperaturen. Kernen ligger i, at vores verden, som vi kender den i dag, er dybt fossilafhængig. Fossil olie udgør i dag grundlaget for langt den største vækst, både i transport og i produktionen generelt.

De politiske mål for Sverige er sat.

Transportsektoren skal reducere sine emissioner med 70 procent mellem 2010 og 2030. Sverige bør ikke have nogen emissioner fra fossile brændstoffer i 2045. Det er en enorm og nødvendig ændring, der politisk lægges op til. Det svære består imidlertid i, at målene nok

er klare, mens vejen dertil forekommer noget mere usikker.

Køreplan for fossilfrit transporterhverv Sveriges Åkeriföretag har udviklet en køreplan for et fossilfrit- og konkurrencedygtigt transporterhverv. Sektoren skal tage store skridt for at ændre praksis og for drastisk at bidrage til at reducere emissionerne fra vores transporter. Sveriges Åkeriföretag mener, at de virksomheder, der ikke allerede sammen med deres kunder udforsker mulighederne for ny teknologi og nye brændstoffer, snart vil blive efterladt.

Beslutninger om øgede investeringer i alternative brændstoffer er nødvendige.

Køreplanen foreslår også en kilometerskat, som udligner omkostningsforskellen mellem svenske og udenlandske transportvirksomheder og beskatter dem, der udleder mest CO2, højest.

Bæredygtighedschef Tove Winiger hos Sveriges Åkeriföretag står bag køreplanen.

- Som en brancheorganisation ønsker vi at støtte vores medlemmer med at identificere, hvad der er mulige veje fremad, men også arbejde på at skabe de rigtige betingelser for at drive rentable og sunde transportvirksomheder på det svenske marked, siger hun.

- Vi har brug for politiske instrumenter, der fokuserer på, at forureneren betaler, og som fokuserer på bedre lovgivningsmæssig overensstemmelse, effektivitet i transportsystemet og mere vedvarende energi, siger hun. ■ - Vi har brug for politiske instrumenter, der fokuserer på, at forureneren betaler, og som fokuserer på bedre lovgivningsmæssig overens­ stemmelse, effektivitet i transportsystemet og mere vedvarende energi, siger bæredygtigheds­ chef Tove Winiger fra Sveriges Åkeriföretag.

Foto: Sveriges Åkeriföretag.

12 | DTL magasinet | Marts 2019

REDUCÉR JERES SAMLEDE TRANSPORTOMKOSTNINGER FREMTIDENS LEVERANDØR

NETVÆRK

Professionel rådgivning

Spar tid - vi er altid i nærheden

Alt, i har brug for

JERES VIRKSOMHED SIKKERHED

Øg sikkerheden

TRUCK PRODUKTER

KORT & SERVICEYDELSER

ONE STOP SHOPPING

God mad og komfort

Reducér administrationen

Circle K kan hjælpe jer med at reducere de samlede transportomkostninger Det handler om meget mere end prisen på brændstof, når I skal reducere transportomkostningerne.

Det er vigtigt, at alle faktorer, der både direkte og indirekte kan øge transportomkostningerne er taget med i betragtningen. Mange glemmer f.eks. i hvor høj grad ’det at spare tid’ kan ses på bundlinjen.

Hos Circle K har vi fokus på det samlede billede og at tilbyde vores kunder den bedste og mest omkostningseffektive løsning.

Lad os sammen få en snak omkring, hvad vi kan gøre for jeres virksomheds transportomkostninger.

Vi deler også gerne vores syn på fremtidens brændstoffer med dig.

I finder Circle K på Transportmessen 2019 i hal J nr. 7178 (ved DTL) og hal H nr. 6155.

→

ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

MEP Ole Christensen (S):

VIL I HAVE EU ELLER ­REGELKAOS? Danske transportvirksomheder og transportorganisationer, som vægrer sig ved indgreb fra Bruxelles i deres forretningsmodeller, må hellere se at vågne op. ­Alternativet til vejpakken og den politiske regulering fra EU vil uundgåeligt komme i form af et morads af nationale særregler på tværs af kontinentet, der vil gøre det meget vanskeligere at drive transportvirksomhed, advarer Ole Christensen (S), som takker af efter 15 år som medlem af Europa-Parlamentet ved valget i maj

M

an kan ikke uden et vist besvær kante sig frem til skrivebordet på Ole Christensens undseelige kontor i Europa-Parlamentet i Bruxelles. En oprydning er i gang. Den tirsdag i februar hvor DTL Magasinet er på besøg, ligger forskellige kampagneeffekter svøbt i røde muleposer rundt omkring på gulvet klar til fordeling. Man kan lige netop finde plads til en stol på den anden side af skrivebordet.

Venter stadig på løsning efter to år - Du har i en årrække kastet dig ind i kampen mod social dumping i transportbranchen her fra Bruxelles. Hvor står vi lige nu på den front?

- Det er beskæmmende, men vi ved det faktisk ikke. Der er stadig stor usikkerhed omkring enden på det hele (vejpakken, red.).

Hvis man ser på, hvor lang tid det har været undervejs, nemlig siden maj 2017, så har vi snart to års jubilæum. Vi håber jo stadigvæk på at få et resultat inden Europa-Parla14 | DTL magasinet | Marts 2019

mentsvalget, for ellers skal du til at starte helt forfra. En mulighed er, at hvis parlamentet vedtager deres position, så kan man gå videre derudfra. Men der skal komme en klar tilkendegivelse fra parlamentet om, hvilken vej man vil.

- Transportudvalgets nedstemning af vejpak­ ken i januar viser konflikten og den magt, der ligger der. Men du siger, at man godt kan nå et resultat, sågar inden et valg. Hvordan det?

- Den 7. marts beslutter formændene for de politiske partier, om vejpakken skal til afstemning i plenarforsamlingen, men forinden skal der helst ligge et forslag til et kompromis. Det gør der allerede om udstationeringsreglerne og cabotagereglerne, men vi mangler et kompromis omkring køre­hviletid. Hvis ikke parlamentet kan tage sig sammen og beslutte endelige regler inden valget, så kan man jo bygge nationale forholdsregler op for at kontrollere og håndhæve det her med udstationering. Jeg er helt sikker på, at hos alle vognmænd, der

ikke kører efter en overenskomst i dag, der kan man (myndighederne, red.) påvise, at du har tilknytning til den pågældende virksomhed og derfor skal aflønnes ligesom en dansk chauffør.

Understøtter social dumping - Det gælder for så vidt også de filippinere, der var nede hos Kurt Beier. De hørte jo til den virksomhed, så der er blevet snydt og bedraget med deres lønforhold. De skulle jo have overenskomstmæssig løn. Det skal du jo betale, hvis du kører transport og har en førertilladelse i Danmark. Når det ikke er så let i gåseøjne, så er det fordi, det har så stort et omfang, og fordi vi ikke kan lade alt gå op i kontrol og håndhævelse. Men det er det, man vil få ud af det! Hvis ikke parlamentet kan finde ud af at træffe en beslutning, så skal man bare gå amok i regler, og så kan man få en fornemmelse af, hvad der så kommer til at ske.

- Siden østudvidelsen er truslen mod et

Tekst og foto Thomas Rumph

- Jeg synes, Dansk Erhverv, ITD og DI Transport har været med til at understøtte social dumping og egentligt også situationen, vi så med på Kurt Beier-sa­ gen. Hvis de vil slås for, at der ikke skal være regler, så vil de her sager fortsat dukke op, siger Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet.

transporterhverv på danske vilkår kommet fra først polske, bulgarske og rumænske chauffører i Danmark, og nu i stadig større grad fra ikke-EU-borgere. Det ser vi vel konsekvensen af nu?

- Ja, og selv EU-Kommissionen anser det for et problem og taler i dag ligefrem om social dumping som en udfordring, der skal løses. Nu mangler vi så at få østeuropæerne og de store arbejdsgivere med. Jeg synes, Dansk Erhverv, ITD og DI Transport har været med til at understøtte social dumping og egentligt også situationen, vi så med på Kurt Beier-­sagen. Hvis de vil slås for, at der ikke skal være regler, så vil de her sager fortsat dukke op.

Mere fokus på marked end ordentlige forhold - Du har selv kaldt det landsskadelig virk­ somhed, at danske transportorganisationer tolererer, at medlemsvirksomheder benytter sig af forretningsmodeller baseret på post­

kasseselskaber og lavtlønnet arbejdskraft fra fx Filippinerne. Så vil det vel være logisk at bekæmpe det fra dansk hold?

- Det kan jeg ikke se. Hvordan i alverden skal det foregå på en fleksibel måde, således, at lastbiler ikke holder i kø ved grænserne og på gammeldags facon skal fremvise alle deres papirer? Men jeg siger også, at hvis ikke vi er i stand til at lave fælles regler, jamen så vil man få de nationale regler, og det vil bestemt heller ikke være i de store danske vognmænds og visse transportorganisationers interesse.

Så ligger de, som de har redt. De har helt åbenlyst også deres andel af ansvaret for, at det strander i parlamentet, når man kigger på deres samarbejdspartnere.

- Arbejdskraftens frie bevægelig er en af EU’s grundpiller. Er det gået for vidt på det område?

- Nej, men det opleves sådan af mange, fordi der ikke findes ordentlig regulering, særligt på transportområdet, fordi det er

grænseoverskridende og svært at regulere. I den tid jeg har været i parlamentet, har der været et centrum-højre-flertal, og så vil du have fokus større fokus på markedet end på fx sociale forhold og arbejdstagerrettigheder. Og selvom vi har tradition for at finde løsninger, har vejpakken har splittet.

Man har spildt tid og kræfter - Én ting er arbejds- og lønforholdene i trans­portbranchen og i videre udstrækning de sociale forhold. I sidste ende er der spørgs­ målet om vælgerbefolkningens tillid, både i Danmark og andre lande. Det fundament skrider vel også?

- Ja, og for dem, der er kritiske overfor at finde en løsning, bider det sig selv i halen, men jeg må meddele, at det ikke er røget ind på lystavlen, for de er ikke specielt modtagelige.

- Har du et bud på et fremtidigt scenarie vedr. vejpakken, hvis man ikke

→

Marts 2019 | DTL magasinet | 15

→

ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

finder en løsning på denne side af parla­ mentsvalget?

- Generelt vil der være flere stemmer til populistiske og nationalistiske kandidater, men vi ved, at de vil have regler på det her område. Med mindre de kommer fra Østeuropa, så vi de have den diametralt modsatte holdning. Jeg tror dog ikke umiddelbart, at meget vil ændres.

- Giver det udsigt til bedring af problema­ tikken vedr. social dumping eller forværring?

- Nej, det bliver ikke bedre til at vente efter valg. Situationen er den samme, men man har spildt tid og kræfter.

- Betragtet på afstand ser det ud som om, der er en omstændelig EU-proces, hvor mulighederne for løsninger er begrænsede og sagerne trækkes i langdrag. Hvordan ser du på det?

- Nej, det synes jeg ikke. Vi har hidtil sagt, at parlamentet er bedre til fleksible og pragmatiske løsninger, end fx Ministerrådet, men det holder ikke stik her, fordi der har været så mange interesser. Man

Det er som om, østeuropæerne udelukkende kigger på markeds­ adgangen, men det handler jo om, at vi skal sikre fair konkurrence, så folk ikke vender sig mod EU og siger: Nu vil vi fandeme ikke finde os i det her mere.

Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet

har stået på hver sit. Os fra vest er kommet med alle vores forslag, og det samme har de gjort fra øst. Det er som om, østeuropæerne udelukkende kigger på markedsadgangen, men det handler jo om, at vi skal

sikre fair konkurrence, så folk ikke vender sig mod EU og siger: Nu vil vi fandeme ikke finde os i det her mere. ■ (Redaktionen sluttede d. 4. marts)

SLIP FOR FUGLESKADER, SKRIG OG KLATTER

SPAR

KR. 0 0 0 .

1

MESSETILBUD

Komplet skræmmedrage til fladt tag

1.499 KR.

Tilbudet gælder kun 11.- 23. marts 16 | DTL magasinet | Marts 2019

BRUG RABATKODE

DTL19

Topkvalitet produceret i Danmark Gennemtestet, solid og stærk Social ansvarlig virksomhed Patenteret drejefunktion

www.birdaway.dk

ØRESUNDSBRON HAR TO GODE NYHEDER Priserne er ekskl. moms og gælder i 2019 for lastbiler over 9 meter. Med BroPas Business-aftale: Enkelttur: 507 kr. Natpris: 431 kr. Kontantpris uden aftale: Enkelttur: 1.152 kr.

En af dem kan kun opleves i mørke NYHED 1 Tillæg på modulvogntog er afskaffet

Vi har afskaffet tillægget på 50%, når du kører over Øresundsbron med modulvogntog over 20 meter.

Det gælder hele døgnet – hele året.

Oplev en lysende rabat

NYHED 2

15% natrabat

Udover at have afskaffet tillægget på modulvogntog har vi også indført en natrabat på Øresundsbron, som: · Gælder i tidsrummet 24.00-06.00 · Gælder alle lastbiler over 9 meter med en BroPas Business-aftale

Lastbiler får 15% rabat på ture mellem kl. 24.00 og 06.00. Vores to nye tiltag kan være med til både at sænke trængslen og reducere miljøpåvirkningen – alt sammen et skridt i den rigtige retning mod mere miljøvenlig trafik.

Læs mere på oresundsbron.com/fragt

Marts 2019 | DTL magasinet | 17

→

XXXXXX UDLANDSEVENTYR XXXXXX // MAROKKO

Tekst Niels Møller Madsen

Foto: Michael Bo Rasmussen.

DB Schenker:

UBERETTIGEDE RIDS I LAKKEN DB Schenker var speditøren bag den kaotiske tur til Marokko, som vi skrev om i februar-bladet. Speditøren mener, han fik et par uberettigede rids i lakken ved den lejlighed

I sidste blad beskrev vi, hvordan to danske chauffører og deres vognmand kom i klemme på en tilsyneladende banal tur med vindmølledele fra Siemens i Brande til Tanger i Marokko.

Efter ankomsten til Marokko afleverer de to og deres seks kolleger papirer på fragten til det, de tror er marokkanske toldmyndigheder, men som viser sig at være banditter. Bilerne bliver samtidigt vist ind på et lukket område. For at få papirerne

tilbage kræver marokkanerne betaling.

Først efter 14 dage får chaufførerne deres papirer og deres last tilbage. Banditterne får 200 euro fra hver chauffør. Godset bliver omlastet til lokale vognmænd. Og de danske chauffører og deres biler kan returnere til Spanien, hvorfra chaufførerne flyver hjem for at holde jul.

I løbet af de 14 dage opstår der noget nær panik hjemme hos chaufførernes vognmand. For hvad sker der med chaufførerne? Lasten? Bilerne? Der bliver ringet rundt til speditører og Siemens og til sidst til DTL, rådgivningsvirksomheden Guretruck og Udenrigsministeriet.

Hovedspeditøren bagt transporten var DB Schenker. Og direktøren herfra, Henrik Dam Larsen, beklager, at firmaet får nogle efter hans mening uberettigede rids i lakken i historien om affæren i Marokko.

Han minder om, at DB Schenker betalte chaufførernes tur hjem til Danmark og returfragten af bilerne samt ventepenge for den tid, de befandt sig i Marokko.

- Kæden hopper af, hvor banditterne får fragtpapirerne fra chaufførerne. Marokko er ellers et sikkert land, men banditter kan man aldrig sikre sig 100 procent imod, siger Henrik Dam Larsen, der ikke kan svare på, hvorfor der skulle gå 14 dage, før sagen blev løst, og chaufførerne kunne komme hjem.

Han har følgende råd til vognmænd, der vil fragte gods uden for Europa: • Man skal vide, hvad man gør. En tur til Marokko er altså ikke som en tur til Flensborg.

• Man skal have tillid til dem, man kører for (ordregiveren).

• Har man ikke kørt den slags transporter før, skal man gøre det sammen med nogen, som har prøvet det.

• Man må under ingen omstændigheder lade sig afpresse.

• Man må ikke gå i panik, når noget uforudset hænder.

• Have tingene i orden kontraktmæssigt og fx regne forsinkelser med i prisen. ■

Hjælp til vognmænd i knibe Guretruck med kontorer i Danmark og hele Europa tilbyder rådgivning og assistance før og efter, man havner i suppedasen, som det skete for en dansk vognmand og hans to chauffører i Marokko Som vognmand skal man altid sikre sig, at papirarbejdet er i orden, før man tager en kørselsopgave til et ikke-EU-land. Det er hovedbudskabet fra Shafi Naib Khail, som er Branch Executive Director hos Guretruck.

- Man skal altid sikre sig at få tilsendt kopier af alle transportdokumenter fra ordregiveren, altså hovedvognmanden eller speditøren. I sidste ende er det nemlig vognmanden selv, der kommer til

18 | DTL magasinet | Marts 2019

at bøde, hvis der er fejl eller mangler. Det vigtigste er, at man har en ”entry” og ”exit summary declaration”. Forskellige lande har dog forskellige krav. Er man i tvivl, kan man altid helt uforpligtende kontakte os, så rådgiver vi gerne.

I den konkrete sag kontaktede vognmanden Guretruck, som hurtigt fik kontakt til de marokkanske myndigheder.

Guretruck konstaterede, at de relevante

transportdokumenter ikke var fremsendt til de lokale myndigheder, rettede fejlen på få timer, hvorefter lastbilerne kunne forlade havnen i Tanger cirka 36 timer senere.

Guretruck yder rådgivning om alle juridiske problemstillinger om vejtransport. ■ TRU

SÅ KØRER VI

Kom med og sæt turbo på dine forsikringsfordele Du får: • Din egen personlige rådgiver, der sikrer, at dine forsikringer passer til lige præcis din forretning.

• Dækningsgaranti: Har du fået forkert rådgivning, dækker vi skaden, selv om du ikke havde forsikringen.

TIL DIG, L EM DER ER MED AF DTL

• DTL-repræsentanter i skadeudvalget, hvor DTL altid har det sidste ord ved uenighed om erstatning.

Læs mere på if.dk/dtl – eller ring 70 12 12 32.

MØD OS PÅ TRANSPORTMESSEN Vi glæder os til at møde dig på messen den

21.-23. marts 2019.

Kom og hør mere om, hvad vi kan gøre for lige præcis dig. Du finder os sammen med DTL og Circle K.

Marts 2019 | DTL magasinet | 19

→

NYHEDER XXXXXX // LASTTYVERIER

Tekst Niels Møller Madsen

Politi-samarbejde skal dæmme op for lasttyverier Professionelle bander laver big business ved at tømme lastbiler for varer og sælge varerne videre på det sorte marked. Dansk politi samarbejder med europæiske kolleger om at komme tyverier fra lastbiler til livs Professionelle bander arbejder sammen i grupper på op til 12 mand på Europas rastepladser. Nogle er spejdere, der skærer op til 20 kighuller i presenningerne på lastbilerne for at tjekke, om der er noget af værdi i lasten. Har lasten værdi nok, og kan den håndteres, kommer mindre lastbiler og varebiler og omlæsser varerne.

Ofte mens chaufføren ligger og sover i lastbilen. Sporene efter tyvekosterne fra disse ”presennings-opskæringstyverier” ender ofte i Polen.

- Tyverierne er systematiske og big business. Undersøgelser viser, at 74 ud af 100 lastbiler, der passerer den dansk-tyske grænse ved Frøslev, har kighuller skåret i presenningerne. Og værdien af tyvekoster fra lastbiler i Europa løber op i 60 milliarder kroner om året, oplyser specialkonsulent Lars Haugaard Thomsen fra Udlændingekontrolafdelingen (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Han står bag undersøgelsen af tyvenes fremgangsmåde og er sammen med Rigspolitiet de danske repræsentanter i Europol´s toårige ”Project Cargo”, som er et samarbejde om at komme tyverierne til livs mellem flere europæiske politimyndigheder herunder politiet i Polen og Tyskland, der koordinerer indsatsen.

For to millioner Lego En konkret sag viser, hvordan tyvene arbejder. 25. oktober 2018 kørte en polsk indregistreret bil ind i Danmark via Frøslev. Observatører fra UKA Vest fandt bilen på Skærup Vest Rasteplads og fulgte den natten til den 26. oktober.

To biler og seks mand arbejdede sammen om at tømme en lastbil for Lego til en værdi af godt to millioner kroner og flytte varerne over i en lille lastbil på stjålne polske nummerplader.

Politiet slog til, da den lille lastbil ville forlade rastepladsen og anholdt chaufføren 20 | DTL magasinet | Marts 2019

Samarbejde skal styrke efterforskningen Hvad, der sker med de mange tyvekoster, er uvist.

- Vi ved det ikke rigtigt, men der er uden tvivl tale om organiseret kriminalitet, idet der er store mængder vidt forskellige tyvekoster, der skal opbevares og videresælges, og polske grupperinger spiller en fremtrædende rolle, siger Lars Haugaard Thomsen.

Mens 74 procent af alle lastbiler, der passerer grænsen ved Frøslev, har spor efter kighuller, så anmeldes kun en brøkdel af tyverierne til politiet. Et misforhold som Project Cargo gerne skulle rette op på.

- Vi vil gerne sammen med branchen se på, hvordan flere tyverier kan komme til vores kendskab. Det skal give os bedre data, når flere anmelder både forsøg og tyverier. Med bedre data og overblik forbedres også politiets muligheder for at efterforske tyverierne, siger han. Project Cargo skulle gerne ende med, at vi kan styrke forebyggelsen af tyverier gennem øget samarbejde med transportbranchen og forsikringsbranchen.

74 ud af 100 lastbiler, der passerer den dansk-tyske grænse ved Frøslev, har kighuller som disse skåret i presenningerne. Foto: Udlæn­ dingekontrolafdelingen ved Syd- og Sønderjyl­ lands Politi.

efter en kortere flugt til fods. De fem andre flygtede over motorvejen til rastepladsen på den anden side og stak af til Tyskland i en bil, der ventede derovre. 45 km nede i Tyskland blev de anholdt af tysk politi og efterfølgende udleveret til UKA Vest.

De seks er mistænkt for syv forsøg og tre tyverier i 2018. Alle anholdte har tilknytning til Polen, og flere af dem er ifølge Europol kendt for denne type kriminalitet.

Anmeld nu de tyverier Underdirektør Frank Davidsen er DTL’s repræsentant i arbejdsgruppen til forebyggelse af kriminalitet rettet mod vejgodstransportbranchen. Og han opfordrer vognmænd til at anmelde alle tyverier fra deres biler.

- Hvis vi skal begrænse den her kriminalitet, er vi nødt til at anmelde alle tilfælde.

Også hvis de kriminelle ”kun” har skåret hul, men ikke foretaget sig videre. Politiet har brug for at kortlægge, hvor tyvebanderne opererer, hvis de skal kunne fange dem. Og det bliver meget lettere, når data er i orden. Og de data skal vognmændene/ chaufførerne altså skaffe, siger Frank Davidsen. ■

Mød OK på Transportmessen 2019

59803

Uanset hvor langt du er hjemmefra, er du altid tæt på OK

Med et OK Truck Diesel-kort kan du tanke på mere end 70 videoovervågede truckstationer i Danmark.

Med flere stationer får du kortere køreture og undgår ekstra kilometer, som er spild af tid. I en travl hverdag er det mere end OK. Hvor skal du hen nu? Ring til os på 89 32 25 40.

Marts 2019 | DTL magasinet | 21

59803

→

→

XXXXXX MIG XXXXXX OG MIN FØLGEBIL

HAN FØLGER GODSET TIL DØRS Vognmand Jan Petersen guider særtransporter sikkert gennem trafikken med sin gule følgebil

22 | DTL magasinet | Marts 2019

Tekst og foto Niels Møller Madsen

M

elding fra forreste følgebil: ”Pas på helleanlægget, skiltene står lidt tæt…”

Melding fra bagerste følgebil: ”Der er god plads, du kører bare, Christian…”

DTL Magasinet er med i den bagerste følgebil i en særtransport, der kører en pavillon fra fabrikken i Slangerup ad smalle sjællandske veje til Køge Genbrugsplads, hvor den sammen med to andre pavilloner, som også er på vej, skal udgøre personalets bygninger. Lastbilen foran snor sig elegant

uden om alle forhindringer med sin fire meter brede last.

Kollegaen oppe foran og vognmand Jan Petersen fra Easy Transport ApS i Holbæk giver løbende meldinger til lastbilchaufføren over radioen. Han placerer rutineret sin store Toyota Land Cruiser, så andre bilister ikke kan komme frem og genere transporten.

- Hvis jeg ikke gør mig lidt bred, vil andre biler helt sikkert prøve at overhale transporten, køre op på siden af den og vanskeliggøre sving og den slags, siger han med blik i bakspejlet til en sort BMW, som i noget tid har ligget og luret.

Sure bilister Hvilket bringer snakken ind på den notoriske konflikt mellem følgebilerne og de øvrige trafikanter.

- Vi oplever jævnligt, at vrede bilister ruller vinduet ned og råber af os eller giver os fingeren. Fra tid til anden må vi ud af følgebilerne for at dirigere særtransporten gennem særligt vanskelige passager. Der kan vi godt opleve, at bilisterne ligefrem ”skubber” fysisk til os med kofangerne, siger han og nævner den aktuelle sag med Christian Kjær, der for nyligt mistede kørekortet i et år for at ”skubbe” til en trafikvagt.

- En sag kan selvfølgelig gå helt galt.

Men ellers blander vi ikke politiet ind.

Vi skal videre med vores transport, siger Jan Petersen, som på den måde har fået praktisk erfaring i, hvordan man konfliktnedtrapper.

Han forstår dog ikke, at bilisterne ofte ikke respekterer anvisningerne fra følgebilerne, fx de overhaling-forbudt-skilte, som følgebilerne fra tid til anden er udstyret med.

- Har vi det skilt aktiveret, koster det dyrt at overtræde, hvis politiet er til stede og overværer overtrædelsen, siger han.

Efterlyser klare regler Jan Petersen er nyvalgt medlem af bestyrelsen for DTL’s netværk, Kran Blok Erfa. Han og resten af bestyrelsen venter spændt på den nye vejledning til bekendtgørelsen om særtransporter.

- Bekendtgørelsen, som den ligger i dag,

En af vognmand Jan Petersens gule følgebiler ankommer med sin lastbil.

er ikke god nok. Det synes politiet i øvrigt heller ikke. Tag nu en ting som de tavler, vi har bag på bilen. Der står i reglerne, at vi gerne må bruge tavlerne, men ikke hvordan. Så det er lidt op til den enkelte chauffør, hvordan skiltene bliver brugt.

I Tyskland er der klare regler om, at man først tænder tavlen om overhaling forbudt 800 meter før, den forankørende lastbil skal trække ud for at komme uden om en forhindring som vejarbejde eller lignende. I Danmark er det op til folk selv.

Der ville jeg gerne have faste regler, siger han og nævner et andet problem med de danske regler: - Mange gange må en særtransport gerne køre alene på motorvejen, men i det øjeblik, hvor den kører af motorvejen, så skal den have følgebil på, og vi skal fange den. Men vi må ikke holde og vente på afkørslen. Så vi er nødt til at overtræde lovgivningen, hvis vi skal fange dem og følge dem ud på det øvrige vejnet. Min pointe er, at hvis lastbilerne skal have følgebil på det øvrige vejnet, bør de også have det på motorvejene, siger han og minder om, at sporene på nogle af vores motorveje er ret smalle – fx er sporene sine steder på Helsingør-motorvejen på bare tre meter.

Blandet landhandel Jan Petersen præsiderer over en flåde på 12 biler – 11 Land Cruisere og en enkelt Toyota Hiace. Følgebiler er de alle sammen. Men de er også alle udstyret med anhængertræk. En væsentlig del af forretningen er nemlig at transportere toiletvogne, mandskabsvogne og mindre entreprenørmaskiner frem og tilbage mellem byggepladserne. Virksomheden står selv for reparation og vedligehold af biler og trailere.

- Ja, vi driver en blandet landhandel her – dog alt sammen med udgangspunkt i følgebilerne, siger Jan Petersen, der egentlig er uddannet mekaniker og lastbilchauffør. Han har kørt følgebil siden 1996. I dag kører han Easy Transport ApS sammen med makkeren Lars Pedersen.

Turen er ved at være forbi. Kortegen bevæger sig langsomt ind på genbrugspladsen. Som sidste aktion står Jan Petersen ud af bilen og guider lastbilen de sidste meter hen til aflæsningsstedet.

Kort efter ankommer de to øvrige pavilloner, og dagens første særtransporter er kommet sikkert i havn. ■ Marts 2019 | DTL magasinet | 23

24 | DTL magasinet | Marts 2019

langs motorvejene. I gennemsnit udskriver myndighe-

parke­ringsplads.

derne dagligt cirka 30 p-afgifter for ulovlig parkering.

FAKTA

hver dag i kortere eller længere tid på rastepladserne

kan hjælpe chauffører med at finde

2009 2010 2011 2012

2013 2014 2015

2016 2017

Antal lastbil-p-båse på statens rastepladser langs motorveje

Trafik udført af danske lastbiler

Trafik udført af udenlandske lastbiler

100. Kilde: Vejdirektoratet/DTL’s beregninger.

p-afgiftsudskrivelser. Grafikken er indekseret: 2009 =

rastepladsernes lastbilparkering og de deraf følgende

ligger den væsentligste forklaring på det store pres på

ler stort set det samme i dag som for ti år siden. Heri

hvide nummerplader, er antallet af p-båse til lastbi-

Mens lastbiltrafikken bare stiger og stiger – især den på

50

100

150

200

250

300

350

400

TRAFIKKEN ER EKSPLODERET- DET ER ANTALLET AF P-PLADSER IKKE

Siden nytår har Færdselsstyrelsen stået for parkeringskontrollen på rastepladserne langs motorvejene. Samtidigt er afgiften for ulovlig parkering forhøjet. Og at styrelsen tager kontrolopgaven alvorligt, har nogle vognmænd da også erfaret. Tjek fakta om trafik, afgifter og p-pladser her på siden

Flere end 10.000 lastbiler parkerer ifølge Vejdirektoratet

10.000

PARKERER DAGLIGT

loven til denne helt nødvendige investering.

kerne og forligspartierne dog ikke fundet plads i Finans-

kroner. Da Finansloven faldt på plads før jul, havde politi-

for udvidelsen af de 21 rastepladser er cirka 180 millioner

det på de steder, hvor behovet er størst. Den samlede pris

lastbilkapacitet vokse fra i dag 1.386 med 484 til 1.870. Og

mere end fordoblet. Samlet set vil de 90 rastepladsers

stepladser kan kapaciteten til at modtage lastbiler blive

lastbiler på motorvejene. På 21 af landets 90 motorvejsra-

ne for at skaffe ekstra plads til den tiltagende strøm af

Vejdirektoratet regnede sidste efterår på muligheder-

KAN SKAFFE 500 FLERE P-PLADSER

180 MILLIONER

anden app, ”Truck Parking Europe”,

app-store på ”Transpark”. Også en

over – herunder Danmark. Søg i

med at finde parkeringspladser i 60 lande verden

en app til smartphonen, som kan hjælpe chauffører

International Road Transport Union (IRU) har udviklet

FÅ HJÆLP TIL AT FINDE P-PLADS

– svarende til næsten 26.000 afgifter om måneden.

I 2017 udskrev Københavns Kommune 310.298 p-afgifter

P-BØDE-TSUNAMI I KØBENHAVN

310.298

Marts 2019 | DTL magasinet | 25

379

329

281

ØVRIGE LANDE

216

DANMARK

get

vejene.

rastepladserne langs motor-

selsloven prgf. 121.

overstiger 3.500 kg. Kilde: Færd-

og busser, hvis tilladte totalvægt

medlemmer har selv oplevet at

blodet.

daglige hvil og pauser.

plads til dem, der har brug for

mers-reglen vil skabe mere

ikke håndhævelsen af 25-ti-

- Og lad os nu se, om

god grund til at slå koldt vand i

båse på rastepladserne, koster det

tilfældet, og der er således

vognmænd. Men det er ikke

ned over danske chauffører og

tsunami af bøder nu regner

at reglen har ført til, at en

forsøger at give det indtryk,

- En række aktører er sure på 25 timers-reglen og

omfang til udenlandske vognmænd/chauffører.

danske chauffører. Bøderne udskrives i langt større

antallet af bøder udskrevet til danske vognmænd og

reelle problem med bøder begrænset, når det gælder

- Men som tallene her på siden viser, så er det

blandt nogle chauffører og vognmænd.

og bekymring, som p-afgifterne har givet anledning til

trædelser generelt. I DTL ser vi med alvor på den uro

onen har fået myndighederne til at håndhæve p-over-

rastepladserne, og fordi 25-timers-parkeringsrestrikti-

mænd får p-bøder, fordi der mangler p-pladser på

- Det er naturligvis ikke ønskværdigt, at danske vogn-

Ove Holm, erhvervspolitisk chef i DTL:

Holder man uden for de afmærkede

2.040 kroner i p-afgift for lastbiler

få en eller flere p-afgifter på

I ALT

1.297

BØDEN 2.040 KRONER

SEKS PROCENT af de adspurgte

stepladserne langs motorvejene.

p-afgifter for at holde ulovligt på ra-

kolleger, der inden for det seneste halve år har modta-

medlemmerne midt i februar, har hver tredje hørt om

Ifølge en rundspørge, som DTL gennemførte blandt

DTL-VOGNMÆND RAMT

KUN FÅ

1.297 gik de 216 – eller knap 17 procent – til danske biler. Kilde: Færdselsstyrelsen.

92

TYSKLAND

Som det ses af skemaet har Færdselsstyrelsen pr. 12. februar 2019 udskrevet 1.297 p-afgifter. Ud af de

Antal p-afgifter

POLEN

LITAUEN, RUMÆNIEN, BULGARIEN

S Å M A N G E P - A F G I F T E R U D D E LT DTL MANER TIL RO

FR A R ASTEPL ADSERNE

→

DTL'S VERDEN // INTERVIEW

EN SØMAND GIK I LAND DTL-kaptajnen netop på land igen efter en omgang i Øresunds februar-kolde bølger. Han og fru Anna vinterbader i Kronborg Badelaug.

DTL’s direktør, Erik Østergaard, fylder 60 år den 29. marts. I dette interview kigger han tilbage på mange års kompagniskab med vognmandsbranchen

26 | DTL magasinet | Marts 2019

M

ens de fleste erhvervsfolk med bæven ser frem mod Brexit-fredag den 29. marts, har DTL’s adm. direktør Erik Østergaard en mere munter tilgang til den dag. Det er nemlig hans 60-års fødselsdag.

- Fødselsdag eller ej - jeg ærgrer mig over Brexit. Vi mister en god allieret. Meget af Storbritanniens utilfredshed med EU deler vi i transportbranchen: Bureaukratiet, langsommeligheden og den sociale slagside. Men det er trist at skilles på den baggrund. Så den fødselsdagsgave var jeg gerne foruden, siger han.

På dagen hjemme i lejligheden ud til Helsingør Havn venter familiens ritual

med at servere morgenmad på sengen og senere en god middag i byen. Mere officielt holder DTL-bossen en reception på Børsen tirsdag den 26. marts kl. 14-17 i Børssalen - akkurat som for ti år siden, da der stod 50 på fødselsdagskortene.

- Fødselsdage er jo en spøjs ting men ved en rund af slagsen selvfølgelig en god anledning til at gøre status. Fx over det tiår der er gået. Da det startede, var den dybe økonomiske krise i verdensøkonomien begyndt. Den ramte vognmændene hårdt, og krisen voksede jo bare i årene derefter.

De store udfordringer Krisen kom til at sætte sine spor – også i

Tekst John Larsen Foto Lisbeth Holten

- Nye udfordringer gør, at ikke en dag ligner den i går. Siden jeg startede, er der kommet et par store klumper til, nemlig den sociale udfordring med løndumping og kampen for fair konkurrence, bedre rammevilkår og produktivitetsforbedringer i branchen, og ikke mindst arbejdet med at få transportkæderne til at arbejde sammen.

- Mit job drejer sig bl.a. om at skabe alliancer på kryds og tværs. Nogle gange med aktører der i andre sammenhænge kan opfattes som modspillere. Om trafiksikkerheden har vi fx haft et årelangt samarbejde med 3F og Dansk Cyklistforbund. Vi er gået sammen med Dyrenes Beskyttelse om bedre forhold for kvæg under transport.

- Og så har der været indsatsen med at få skabt et tæt nordisk samarbejde. Ikke mindst etableringen af NLA i 2012 har været en enorm styrke i EU-arbejdet. Jeg har haft fornøjelsen af at være formand for NLA siden stiftelsen og sætter stor pris på vores tætte og konstruktive nordiske samarbejde. Som jeg ser det, går det ud på at skabe fælles agendaer med andre organisationer. Jo flere der støtter op om en given sag, jo nemmere er det som regel at få lydhørhed.

Erik Østergaard optræder gerne ”på fremmed grund”, hvis agendaen passer.

Som da han som den første arbejdsgiverrepræsentant nogensinde talte på Enhedslistens årsmøde i 2016 om social dumping.

Erhvervsmand og debattør

transportbranchen - i det meste af årtiet.

Og for at det ikke skulle være løgn, så tog de nye østeuropæiske EU-lande efterhånden godt for sig af retterne i Vesteuropa på transportområdet. EU-reglerne gør transportmarkedet til noget nær et tagselv-bord for lavtlønslandene.

- Så vognmændene blev klemt fra to fronter. Det betød store udfordringer at forholde sig til især for en brancheorganisation som vores, siger Erik Østergaard.

Og med det nye tiår er der nye udfordringer undervejs, som han ser det: Geopolitiske ændringer. Nationalismen gror frem, grænsebomme skyder op, og der skal måske balanceres imellem kommende

handelskrige. Der er Brexit, og hvad deraf følger, og vi har hele klimadebatten med nye krav til transportørerne. En ny trussel kommer fra cyberangreb, der kan lægge både små og store transportvirksomheder ned.

- Du har stået i spidsen for DTL i 14 år. Er du overrasket?

- Ja, jeg ved ikke lige, hvor alle de år blev af. Men spændende, udfordrende og givende har det været. Man går jo ikke ind til et job med præcise intentioner om, hvor længe det skal vare. Men jeg må indrømme, at jeg blev fascineret af det erhvervspolitiske arbejde – og det faktum, at man rent faktisk kan gøre en forskel.

Han betragter sig som en erhvervsmand, der også er gået ind i politik. En lang erhvervskarriere med tunge ledelsesposter gør, at han ser fordomsfrit og fuldstændigt resultatorienteret på sagerne. Det har så også givet ham et ry som en skarp og meget talende debattør.

Erik Østergaard startede erhvervskarriereren i Rederiet Knud I. Larsen i København. Han arbejdede i slutningen af firserne tre år i Østafrika. I 1990 kom han til det daværende DSB Rederi, der blev til Scandlines. Her steg han i graderne og blev direktør med koncernansvar for den kommercielle og operationelle drift af hele rutenetværket på 16 færgeruter i hele Østersøen. Han har også taget en MBA fra Boot School of Business ved University of Chicago og har gennem årene haft talrige bestyrelses- og tillidsposter og siddet med i flere offentlige kommissioner.

Hjertet har ikke mindst banket for M/S Museet for Søfart i Helsingør, hvor

→

Marts 2019 | DTL magasinet | 27

→

DTL'S VERDEN // INTERVIEW

EN SØMAND GIK I LAND ... han er formand og har siddet i bestyrelsen siden Scandlines-tiden.

I december sidste år fik han det officielle Danmarks anerkendelse med udnævnelsen til Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen, mens han allerede i 2004 blev udnævnt til ridder.

Vognmændene kan ranke ryggen - Du er blevet kaldt sømanden, der gik i land.

Hvorfor gjorde du det?

- Det var nu ikke været den store omvæltning. Man skal ikke tænke i siloer. Vi taler om transport, og jeg har altid tænkt i sammenhænge. For transportformerne skal spille sammen. De er indbyrdes

regionskontorer og her på Grønningen med mulighed for at tiltrække de rigtige medarbejdere. Og vi har skaffet medlemmerne bedre vilkår og større effektivitet – tænk blot på modulvogntogene, højere totalvægt og akseltryk, højere hastighed osv. osv. Jeg kunne blive ved med at opliste erhvervspolitiske sejre, som alle har været med til at skabe bedre rammebetingelser for erhvervet.

- De største skuffelser?

- Skuffelser er ikke det rigtige ord, men det har stillet en utålmodig sjæl som mig på hårde prøver at opleve hvor lang tid, det tager at få ændringer igennem rent politisk. Du tror lige, du har opnået et

Mit job drejer sig bl.a. om at skabe alli­ancer på kryds og tværs. Nogle gange med aktører der i andre sammenhænge kan opfattes som modspillere.

DTL’s adm. direktør Erik Østergaard

afhængige af hinanden. Vognmændene kendte jeg fra Scandlines som arbejdssomme mennesker med en klar og befriende tale. Du får klar besked. Vognmændene holder ikke noget tilbage. Og i min optik kan de ranke ryggen. Det er jo dem, der holder samfundet kørende dag ud og dag ind. Jeg kører ofte ud om morgenen til møder med vognmænd rundt om i landet. Det bliver til lange dage, men jeg kører aldrig skuffet hjem!

- Hvad ser du som de største succeser i DTL-jobbet?

- Vi har fået løftet transportsektoren opad på den politiske rangstige. Via alliancer har vi fået skabt større opmærksomhed om branchen herhjemme og i EU. Vi har fået et rigtigt godt team både på DTL’s 28 | DTL magasinet | Marts 2019

resultat, så kommer en ny minister til, og du kan starte forfra. Og EU-systemet, det er sgu tungt.

Fra snapseviser til arier - Men jeg kobler af med at synge. Og det har endda taget om sig de senere år, smiler han.

Mange har oplevet DTL-kaptajnen i festligt lag lancere en snapsevise eller to.

På en generalforsamling har vognmændene hørt ham synge Sinatra-signatursangen ”My Way” sammen med Michael Carøe, og på den seneste generalforsamling sang han minsandten duet på et par operaarier.

- Jeg er de seneste par år begyndt at synge i bilen af og til, når jeg kører hjem fra

arbejdet eller fra et tungt møde. Har man tre-fire timers biltur på tværs af Danmark foran sig, har hørt diverse radioaviser flere gange, har overstået telefonsamtalerne, ja - så er der ikke noget så befriende som at synge med på et eller andet. Det kan anbefales.

- Jeg gør det ikke hjemme. Katten gemmer sig under sengen, hvis jeg begynder.

Privat betegner han sig som et naturmenneske. Familien tager ofte ud i Gribskov for at plukke svampe eller gå ture langs strandene på nordkysten. Han har også en motorbåd i Helsingør Nordhavn til at fiske fra.

- Min kone, Anna, og jeg vinterbader som medlemmer af Kronborg Badelaug.

Sidste gang var vandet tre grader, og det er skam koldt nok. Som ung prøvede jeg at hugge hul på Furesøens is og springe i – det var dengang.

Den store passion Som udsendt i Tanzania i tre år blev den unge Østergaard dybt betaget af den afrikanske natur, og det har ført til, hvad han selv kalder en livslang passion for jagt.

Trofæer vidner i dag om storvildtjagt ikke blot i Afrika men over store dele af kloden.

- Jeg føler mig meget tæt på naturen på jagtturene. Både på rejserne langt væk, men så sandelig også herhjemme. Jeg jager også gerne under vandet med harpun, maske og snorkel eller med flasker. Det sker tit sammen med yngstemanden, Christian, der stadig bor hjemme.

Hjemmelivet præges af en pænt stor familie. Ud over Christian på 17 har Erik og Anna tvillingerne Gustav og William, 22, der begge studerer erhvervsøkonomi i Aarhus, efter de blev færdige med værnepligten ved Den Kongelige Livgarde.

Desuden har Erik Østergaard fra sit første ægteskab datteren Sidsel, svigersønnen Jakob og de to børnebørn Carmen og Bror.

Anna Østergaard har selv gang i en travl karriere som fuldmægtig i kriminalretten i Helsingør og som notar i civilretten samme sted. ■

ARBEJDSGIVER // FERIEPLANLÆGNING

→

Tekst Advokatfuldmægtig Anders Jorsal, DTL-A

Har du styr på ferieplanlægningen?

Det er tid til at få styr på ferieplanlægningen - både restferien for ferieåret 2018/2019 og sommerferien 2019. Få et overblik over reglerne her

Har medarbejderne restferie til gode, der skal afholdes før ferieårets udløb den 30. april 2019, er det en god idé at komme i gang med planlægningen. Det samme gælder sommerferien for 2019.

I praksis sker ferieplanlægningen oftest i dialog med medarbejderen. I nogle situationer kan det dog være nødvendigt at varsle feriens placering. Her er det vigtigt, at du har styr på varslingsreglerne og reglerne om placering af ferie.

Varsling af ferien

Hvornår kan/skal ferien placeres?

Hvis du er nødt til at varsle ferien, er der forskel på, om du skal varsle de tre ugers hovedferie (sommerferien) eller de to ugers restferie.

Hovedferien skal varsles med minimum tre måneder og restferie med minimum en måned, medmindre du og medarbejderen bliver enige om et kortere varsel. Kortere varsler kan også være aftalt i ansættelseskontrakten.

Du har det sidste ord

Eksempel - restferie 2018/2019

Medarbejderen har krav på at holde tre ugers hovedferie i sammenhæng inden for hovedferieperioden, som løber fra den 1. maj til den 30. september.

Hvis du og medarbejderen er enige, kan reglen fraviges, så medarbejderen kun får to ugers ferie placeret i sammenhæng. I kan også aftale, at hovedferien placeres uden for hovedferieperioden.

Restferie kan placeres på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret, herunder både før, efter og i forlængelse af hovedferien.

Ifølge ferieloven fastsætter arbejdsgiveren efter forhandling med medarbejderen hvornår og hvordan, ferien skal placeres.

Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme medarbejderens ønsker, herunder ønsker om, at ferien holdes i skolesommerferien, når medarbejderen har skolebørn.

Hvis arbejdsgiveren og medarbejderen ikke kan blive enige, kan arbejdsgiveren varsle feriens placering.

Medarbejderen har en uges restferie til gode. Du ønsker, at ferien skal afholdes fra den 11. april 2019. Ferien skal derfor varsles senest den 10. marts 2019.

Eksempel - sommerferie 2019 Af hensyn til driften er du nødt til at varsle medarbejderen på tre ugers sommerferie fra den 1. juli 2019. Da der er tale om hovedferie, skal ferien varsles senest 31. marts 2019.

Overførsel af ferie til næste ferieår Du og medarbejderen kan aftale, at den 5. ferieuge overføres til næste ferieår. En sådan aftale kan indgås helt frem til den 30. september efter ferieårets udløb.

Kontant udbetaling af den 5. ferieuge Alternativt kan den 5. ferieuge udbetales kontant efter den ansattes anmodning. Det kræver udfyldelse af en særlig blanket.

Hvad hvis medarbejderen ikke har optjent fem ugers betalt ferie?

Ferien optjenes i et kalenderår (optjeningsåret) og afholdes i det efterfølgende ferieår, der løber fra 1. maj til 30. april.

Hvis medarbejderen har været i beskæftigelse i hele optjeningsåret, har vedkommende optjent ret til fem ugers betalt ferie det følgende ferieår.

Du kan kun pålægge en medarbejder at holde ferie, hvis vedkommende har optjent ret til betalt ferie hos dig eller en tidligere arbejdsgiver. Har medarbejderen ikke optjent ret til fem ugers betalt ferie, kan medarbejderen dog frivilligt vælge at holde selvbetalt ferie op til fem uger (suppleringsferie). ■

Marts 2019 | DTL magasinet | 29

→

XXXXXX DTL’S XXXXXX VERDEN // ÅTV

OPLØBET TIL

ÅRETS TRANSPORT­ VIRKSOMHED

5

virksomheder er med i opløbet om at blive Årets Transportvirksomhed 2019.

Lørdag den 23. marts på Transport 2019 skæres feltet ned til tre finalister, og den endelige vinder kåres den 11. maj i København til den store festaften efter DTL’s generalforsamling.

Olaf Jensen A/S, Svinninge

TJEK DE FEM KANDIDATER HER Vognmand Filtenborg, Nykøbing Mors

GIVER UNGE VINGER

1

Hos Filtenborg er det vigtigt at hjælpe, hvor man kan. Det kommer både til udtryk i virksomhedens drift, hvor der er fokus på bæredygtighed og i virksomhedens værdisæt, hvor social ansvarlighed står højt på dagsordenen. Filtenborg investerer i gasrenovationsbiler, der er mere CO2-neutrale, og de opsamler regnvand, så de kan vaske deres køretøjer på den mest miljøoptimerende metode.

Hos Filtenborg har man haft stor glæde af elever fra erhvervsgrunduddannelsen.

Det er en toårig uddannelse, der sammensættes mellem elev og arbejdsplads, hvor størstedelen af uddannelsen består af praktisk arbejde. Ifølge Filtenborg har det været meget givende at have disse elever, både for eleverne men også for virksomheden.

- Det har været en spændende udvikling at se disse elever komme ind uden at kunne og være noget, siger Bjørn Filtenborg med en stærk forsikring om, at det altid kun har været elevernes eget synspunkt.

- Det er mennesker, der er kommet forkert ud

SOCIAL ARBEJDSPLADS Olaf Jensen A/S består af en bred vifte af medarbejdere med forskellige baggrunde. Virksomheden har bl.a. en tidligere indsat som chauffør. En fængsling blev til en udgangstilladelse, der inspirerede til en uddannelse som lastbilchauffør og nu – 12 år senere – har medarbejderen lagt fortiden bag sig og er i dag en del af alle de gode chauffører, som Olaf Jensen A/S forklarer, de er i besiddelse af. For dem er der mange af, og det er ifølge virksomheden selv en attraktiv og social arbejdsplads. Og det er ikke svært at lade sig overbevise om, at der må være noget om snakken. For det er nemlig ikke unormalt, at virksomheden modtager to-tre uopfordrede ansøgninger på én uge. Samtidig huser de lastvognschauffører, der har nået pensionsalderen, men som endnu ikke er helt klar til at sige farvel til jobbet hos Olaf Jensen A/S.

2

af reden. Her hos Filtenborg har vi givet dem vinger. Det har skabt meget værdi begge veje.

30 | DTL magasinet | Marts 2019

Olaf Jensen a s

Tekst Emma Vittrup Graversen, MUST

AutoBude A/S

HER HEDDER DET VI OG IKKE JEG

3

AVAS - Aalborg Vognmandsforretning A/S

TÆNKER MILJØET IND I DRIFTEN Grøn drift er vigtigt for AVAS. I virksomheden mener de, at det er en del

4

AutoBude A/S består

af deres fornemmeste opgave at tænke miljøet ind i driften. Virksomhe-

i dag af 75 ansatte, og

den understøtter hele tiden forretningen ved at køre forskellige kurser i sikker og

virksomheden med

grøn kørsel og har nu taget skridtet videre og ansat en uddannet Masterdriver, hvis

adresser i hhv. Heden-

formål er at vejlede og støtte chaufførerne i sikker og økonomisk kørsel. Selv om

sted og Greve opererer

initiativet kun er knapt et år gammelt, har det allerede givet fantastiske resultater.

med en flad hierarkisk struktur. Medarbejderne er optaget af “svesken-på-disken”-princippet: Det er vigtigt, at alle kan komme til

Der er ikke længere langt mellem top og bund, når virksomheden måler sine chauffører.

– Tiltaget og målingerne har ikke til formål at ban-

orde og siger deres mening. Det er

ke nogen i hovedet, men blot at sikre, at alle bliver

virksomhedens overbevisning, at det

klogere og mere motiverede til at yde en indsats og

skaber en rummelighed, der fremmer

forbedre sig, siger direktør Jan Rubjerg Kjelgaard.

trivslen. Og netop trivsel er da også en af AutoBude A/S’ værdier. Godt humør og sammenhold er nemlig meget vigtigt.

JH Transport & Logistics, Brøndby

- Det hedder vi og ikke jeg, fortæller direktør Brian Pedersen, der i øvrigt også beskriver, hvordan kollegaer gennem årene er blevet til venner.

Et generelt godt arbejdsmiljø kendetegner virksomheden, der huser mange forskellige slags mennesker, hvilket skaber en god dynamik.

Virksomheden har derfor lagt meget energi i at rekruttere forskellige profiler, herunder bl.a. elever fra EGU og folk med løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

→

SPAREDE KLIMAET FOR 131 TONS CO2 JH Transport & Logistics har mange initiativer, der forsøger at omfavne alt fra bæredygtig drift til social ansvarlighed.

Virksomheden har et ønske om at rekruttere bredt på tværs af køn og ønsker at have en mangfoldig medarbejderstab.

Det kom bl.a. til udtryk sidste år, da virksomheden medvirkede i et projekt, hvor målsætningen var at integrere flygtninge i transportbranchen og på arbejdsmarkedet. Derudover går direktør Bente Hansen meget op i at pleje JH-ånden, som hun beskriver som venskabelig og ligeværdig. Hun deltager derfor aktivt i ledelseskurser for at lære, hvordan man kan optimere og samtidig værne

om virksomhedens værdisæt, hvilket bl.a. kommer til udtryk i virksomhedens seniorpolitik, der giver chauffører over 65 år mulighed for at sammensætte deres egen hverdag. Samtidig går virksomheden meget op i at implementere bæredygtige tiltag, hvilket resulterede i, at de sidste år reducerede deres CO2-forbrug med 131 tons – en ikke helt ubetydeligt bedrift.

5

K lik ind på www.åtv.dk og stem på din favorit til ÅTV 2019

Marts 2019 | DTL magasinet | 31

→

TEMA // TRANSPORT 2019

DTL – Danske Vognmænd:

KLAR TIL TRANSPORT 2019 Når dørene den 21. marts går op for tre dages transportmesse i Herning, finder man DTL på sin vante plads. Men alt er ikke som det plejer. For i 2019 tager DTL et skridt videre med sine nærmeste samarbejdspartnere - DTL-standen er fra planlægningens første fase sket i tæt koordinering med Circle K samt Nordens største forsikringsselskab, nemlig If, som vi siden årsskiftet har kørt et helt tæt parløb med, og som glæder sig til at møde DTL-medlemmerne og fortælle om de mange forsikringsfordele, DTL-medlemmerne kan opnå, siger Erik Østergaard, DTL’s administrerende direktør og formand for komiteen bag Transport 2019.

- Circle K får i år sin egen stand helt op ad DTL’s, og vi får et fælles loungeområde, hvor vognmændenes behov kan drøftes under uformelle rammer. Vi har lavet en stand med udgangspunkt i vognmandens behov og med fokus på alle de mange

muligheder og tilbud, som DTL-medlemsskabet giver og med alle samarbejdspartnerne lige ved hånden.

På standen kan Transport 2019-­gæsterne således ud over If og Circle K finde TungVognsSpecialisten (TVS), Applus, SOS Dansk Autohjælp, COMAsystem og Jyske Finans. Vognmænd og andre interesserede vil naturligvis også kunne møde alle DTL-konsulenterne og en række af DTL’s netværk og specialudvalg på standen.

- Vi har i år valgt at fokusere benhårdt på de konkrete behov, som vognmanden har i hverdagen. Og samlet tilbuddene under ét. Vi skal have kåret finalisterne til Årets Transportvirksomhed på messen, men i år har vi lagt kåringen på Volvos stand. Og vi

har sagt ja til at afvikle kåringen af Årets Chauffør på DTL-standen. Men ellers holder vi fokus på bedre muligheder for det direkte møde med DTL og vores stærke samarbejds­ partnere, slutter Erik Østergaard.

Transport 2019 er Skandinaviens største transportmesse og hele branchens mødested. Transport 2019 arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Dansk PersonTransport, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.

Find DTL – Danske Vognmænd på stand 7110 i Hal J lige til højre for Indgang Vest. ■

Vi gratulerer med et solidt valg

Nordic Trailer A/S Bredskiftevej 22 - 8210 Århus V Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com

32 | DTL magasinet | Marts 2019

Skandinaviens største transportmesse

På Transport 2019 fylder vi den runde hal med show trucks, veteranlastbiler, RC Trucks og meget mere.

Traditionen tro, kårer vi desuden Årets Opbygning under messen

Print din billet og se alle aktiviteter på transportmessen.dk

transportmessen.dk

Marts 2019 | DTL magasinet | 33

→

TEMA // TRANSPORT 2019

DM for transportlærlinge Der er tradition for, at DM for transportlærlinge afholdes i forbindelse med transport­messen.

Denne gang er konkurrencerne rykket til om fredagen, hvor

forhåbningen er, at endnu flere lærlinge fra skolerne kommer og hepper på deres kammerater. DM for transportlærlinge består af to særskilte konkurrencer: DM for chaufførlærlinge og DM for lager­ lærlinge.

- Det er altid en kæmpe oplevelse for deltagerne, når de skal dyste mod hinanden på

den store scene foran et publikum. Der er nerver på, men de får en oplevelse for livet. Det faglige niveau er højt, så der bliver kamp til stregen for de dystende lærlinge, fortæller Jan Lillelund fra AMU Transport Danmark, der står bag konkurrencerne.

DM for transportlærlinge foregår over hele fredag den 22. marts i hal Q. ■

Scania sætter lastbil på spil af køretøjet, lastsikring samt brand­ bekæmpelse og førstehjælp. De skal også vise deres værd ved forskellige manøvre­ prøver som præcisionskørsel, forlæns og baglæns slalomkørsel samt en ny vandudfordring.

– Vinderen af Scania Driver ­Competitions kan se frem til intet mindre end en

spritny Scania-lastbil, så der er uden tvivl nerver på, når øvelserne skal gennemføres, fortæller Jannie Christiansen, ­Marketing & Communication Manager, Scania Danmark A/S. Scania Driver Competitions foregår hele lørdag den 23. marts på Landsskuepladsen bag hal M og G. ■

9306

Som noget nyt afholder Scania en del af sin chaufførkonkurrence om lørdagen under Transport 2019.

- Scania betragter chaufføren som det vigtigste aktiv med hensyn til økonomi, miljø og sikkerhed, og deltagerne skal vise deres evner inden for defensiv og brændstoføkonomisk kørsel, kontrol

Besøg os på Transport 2019 in hall G

Fremragende effektivitet S.KO COOL COMPLETE med EXECUTIVE pakken er topproduktet blandt køletrailerne med vores eksklusive køleanlæg S.CU. Mere effektiv køling med enestående isoleringsegenskaber.

Vores service og telematik TrailerConnect® er inkluderet: Høj værdibevarelse, lave vedligeholdelsesomkostninger, særdeles attraktiv ved gensalg. www.cargobull.com/dk

34 | DTL magasinet | Marts 2019

MØD VERDENS

MEST INNOVATIVE KRANER PÅ STAND 5740 Vi står klar med:

● Virtual Reality simulator ● PK 135.002TEC7/PJ150 E ● PK 19001SLD5 ● Medbringertruck - og meget mere

Velkommen på stand 5740

www.palfinger.dk

- gør hverdagen lettere!

Marts 2019 | DTL magasinet | 35

→

TEMA // TRANSPORT 2019

R Bliv klogere A/S på

n

Årets Chauffør

2019

1960

DE NYE VAREBILSREGLER

r Varebilsområdet er i vælten med de nye

Mød også DTL's erhvervspolitiske chef regler om tilladelseskrav til varebilstransOve Holm og konsulent Jens Gjerløv, som portører, som træder i kraft den 1. juli 2019.

Prisen som Årets Chauffør uddeles til en vil informere om de konkrete krav, og Specialforeningen for Kurér- og Varebilsmedarbejder, der har bidraget med en hvordan man bliver klar til 1. juli 2019 som transportører (SKV) inviterer derfor alle intesærlig trafiksikkerhedsmæssig indsats i varebilsvognmand og –chauffør. resserede til foreningens generalforsamling, sin virksomhed - enten i form af et særligt Generalforsamlingen foregår i et af mødesom i år finder sted i MCH i Herning lørdag trafiksikkert initiativ eller et vedvarende lokalerne ved messecentrets hovedindgang. d. 23. marts kl. 10-12 og falder sammen med fokus på sikker kørsel. Årets Chauffør er Tjek mødetavlerne.

Løftegrej siden 1960 Transport 2019. Mød på SKV's generalforsamen ildsjæl, hvis initiativ enten er blevet en Den store transportmesse har netop i år ling medlem af Folketinget Christian Rabjerg del af trafikpolitikken i virksomheden eller særligt fokus på varebiler, tilbehør, services Madsen (S), som er af de politiske bag erfaring har haft en positivt afsmittende effekt på mv. Se udstillingen med varebiler og og certifikater •enMere end fædre 50 års • nye Sikkerhed de nye regler og ønsket om at skabe ordnede trafikkulturen blandt kollegerne. overvær, når sløret løftes for Årets Varebil forhold i kurer- og Med uddelingen af prisen ønsker 3F, DTL 2019. Alt sammen i hal•C. ■ •varebilsbranchen.

Højkvalitets produkter Hurtig og kompetent service og Rådet for Sikker Trafik ikke•alene anerMereatend 50 års erfarin • Kundetilpassede løsninger kende én chaufførs imponerende tiltag, men • Højkvalitets produkter også de mange andre dygtige og trafiksikre • Kundetilpassede BSV løsninK danske erhvervsbilister, der hver eneste dag er med til at gøre vejene mere trygge.

Oplev nogle af Danmarks absolut flotteste lastbiler i det store show truck-område i Vinderen •af Mere Åretsend Chauffør udpeges • Sikker 50 års 2019 erfaring Hal B. Se biler fra Pouls Bremseservice A/S, Martin Havdrup/Havdrup Vognmandsaf 3F, DTL og Rådet for Sikker Trafik, og • Højkvalitets produkter forretning, Henrik Guldager og Danny Vallem/Vallem Transport. ■ på • Hurtig prisen overrækkes på DTL’s stand i Hal oJsden d 12 ø • Kundetilpassede løsninger M KRANTILBEHØR BSV M96 www.b 23. marts kl. 13:00. ■ D N Løftegrej siden STA

rvice

e

BSV KRANTILBEHØR A/S

Show Trucks 2019 på s o Mød M9612 ND STA

www.bsv-vejen.dk

• Mere end 50 års erfaring

• Sikkerhed og certifikate

BSV KRANTILBEHØR A/S A/S BSV KRANTILBEHØR

BSV KRANTILBEHØR A/S

å • Hurtig og kompetent ser • Højkvalitets produkter os p 12 d ø M KRANTILBEHØR • Kundetilpassede BSV løsninger M96 www.bsv-vejen.dk A/S ND 1960 A LøftegrejLøftegrej siden siden 1960 T Løftegrej siden 1960 S

Løftegrej siden 1960

• Mere end 50 års erfaring

• Sikkerhed og certifikater

• Højkvalitets produkter

• Mere end 50 års erfaring • Hurtig og kompetent service

• Kundetilpassede løsninger

www.bsv-vejen.dk

• Sikkerhed og certifikater

••Mere end end 50 års erfaring Kundetilpassede Hurtig og kompetent service •50 Mere 50 •års erfaring• Sikkerhed • Sikkerhed certifikater • løsninger Højkvalitets produkter og kompetent service Mere års end erfaring og •certifikater påog• Hurtig • Højkvalitets produkter

2 d os N og kompetent service Hurtig Hurtig•og kompetent service STA

Møwww.bsv-vejen.dk • Kundetilpassede løsninger 961 www.bsv-vejen.dk • Sikkerhed og certifi kater DM

• Højkvalitets • Højkvalitets produkter produkter •

www.bsv-vejen.dk • Kundetilpassede løsninger www.bsv-vejen.dk • Kundetilpassede løsninger å å os p 12 d ø M M96 D N STA

os p Mød M9612 ND STA

Hydrauliske grabbe

BVS Krantilbehør A/S // K salg@bs

på

os 12 å d p ø s M 2 M96 o d Mø M9S6TA1ND ND A T S grabbe Hydrauliske grabbe

Pallegafler

Pallega

Hydrauliske grabbe

Pallegafler

Mekaniske

BVS Krantilbehør A/S // Knudevejen 3 // 6600 Veje salg@bsv-vejen.dk // www.bsv-ve

Hydrauliske grabbe

Mekaniske tænger

Pallegafler

Mekaniske tænger

Hydrauliske

Hydrauliske grabbe BVS Krantilbehør A/S // Knudevejen 3 // 6600 Vejen // Tlf.: 75 36 21 22 salg@bsv-vejen.dk // www.bsv-vejen.dk

BVS Krantilbehør A/S // Knudevejen 3 // 6600 Vejen // Tlf.: 75 36 21 22 Hydrauliske grabbe Pallegafler salg@bsv-vejen.dk // www.bsv-vejen.dk

grabbe | Marts 2019 36 | Hydrauliske DTL magasinet Pallegafler

Mekaniske tænger

Hydrauliske grabbe

Mekaniske tænger

Hydrauliske grabbe

BVS Krantilbehør A/S // Knudevejen 3 // 6600 Vejen // Tlf.: 75 36 21 22 salg@bsv-vejen.dk // www.bsv-vejen.dk

VI HAR KRANEN TIL DIT NÆSTE PROJEKT

MPG EUROPE / JH Kran v. Jan Hansen Vandværksvej 31 · 9800 Hjørring · Tlf. 40426736 · jh@jhkran.dk · jhkran.dk

→

TEMA // TRANSPORT 2019

Årets Opbygning 2019 Til Transport 2019 bliver der traditionen tro sat fokus på specialopbygninger og denne gang med endnu en kategori: Lette erhvervskøretøjer (under 3.500 kg). Dommerne vælger tre nominerede i hver af de to kategorier, når de vurderer opbygningerne på standene torsdag den 21. marts.

Hver besøgende på messen har mulighed for at stemme på én opbygning i hver kategori via SMS. Der kåres én vinder i hver kategori fredag den 22. marts 2019.

Kriterier for tilmeldinger: Der kan maks tilmeldes to kandidater pr. udstiller. Opbygningen skal være på gummihjul og være en del af et køretøj, der kan indregistreres.

Opbygningen må ikke tidligere have været tilmeldt Årets Opbygning. Køretøjet må tidligst være indregistreret 1. juni 2018.

Vurderingskriterier er bl.a. nyhedsværdi, relevans, potentiale, sikkerhed, arbejdsmiljø, merværdi for vognmanden m.m.

Dommerpanelet består af chauffør Bill

Sørensen fra J. Buhl & Sønner A/S, teknisk konsulent Finn Bjerremand fra DTL - Danske Vognmænd, chefkonsulent Hans Bruun fra AutoBranchen Danmark, redaktør Jesper B. Nielsen fra Transportmagasinet, vognmand Mark Kristensen, vognmand Tage Kristensen, tidligere vognmand Ole Skovlund, direktør Thomas Krebs fra SKAD samt chefredaktør Rasmus Haargaard fra Lastbil Magasinet. ■

Lastbilproducenterne vil have

FOKUS PÅ KLIMA OG MILJØ Transport 2019 i Herning vil mere end nogensinde stå i klimaets tegn. Alle lastvognsproducenter vil vise deres klimavenlige bud på fremtiden.

På Ivecos stand vil der i høj grad være fokus på den bæredygtige transport med alternative drivmidler i form af gasdrift i såvel de lette som de mellemtunge køre­ tøjer. Der vil også være en enkelt dieseldrevet Stralis X-Way i det tunge segment.

MAN Trucks kommer med hele tre elektriske køretøjer. Det er fremtidslastvognen CTI med lavt gulv, der stadig er under udvikling, men som forventes at være klar til salg om et par år. E-TGM har Danmarkspremiere og endelig varebilen

TGE, som også er eldrevet, har salgsstart i Herning.

Hos DAF vises der seks dieseldrevne lastvogne, der alle kan køre på det syntetiske dieselprodukt HVO. Volvo Trucks viser en LNG-drevet lastvogn udendørs, og det forventes, at der også kommer en eldrevet lastvogn. Derudover viser Volvo og Renault et stort produktprogram med dieseldrevne lastvogne, som selvfølgelig kan anvende miljøvenligt syntetisk diesel som brændstof.

Mercedes-Benz viser den nye Actros, hvor der er stort fokus på funktionalitet og sikkerhed, som bl.a. kan ses ved, at spejlene er erstattet af effektive kameraer.

I hal E vises en Canter, der er helelektrisk drevet, og udenfor vil man kunne se en Unimog med dobbeltkabine og kran.

Scania viser også sit bud på fremtidens bæredygtige transport, og er klar til at tage dialogen omkring klima-problematikken: Er el bedre end biogas? Hvornår betaler det sig at anskaffe en hybrid-bil? Hvad koster det at reducere CO2 med 90 procent?

Den legendariske Scania V8 har 50-års jubilæum i 2019, og det vil også blive fejret. Scania vil herudover også vise det nye industrialiserede city-førerhus L-Cab, som ikke alene egner sig til renovationskørsel, men som også kan finde bred anvendelse inden for by- og regionaltransport. ■

Brug koden på transportmessen.dk og få gratis adgang til Transport 2019

DTL2019 Værdi kr. 100,Kan ikke ombyttes til kontanter.

Må ikke videresælges.

transportmessen.dk

38 | DTL magasinet | Marts 2019

→

TRANSPORT 2019 // TEMA

Konference om grøn transport Nu kan kommuner, private transportvirksomheder og busoperatører få et overblik over udbuddet af grønne køretøjer fra danske importører af lastbiler og busser. Det sker 22. marts ved Grøn Transport 2019 under transportmessen i MCH Messecenter Herning

D

en globale produktion af både lastbiler og busser undergår i øjeblikket en voldsom forandring med milliardinvesteringer i teknologier, der gør det muligt at køre på el, biogas, biobrændstoffer og brint. Den hastige forandringsproces er en udfordring for de kommuner, trafikselskaber, affaldsselskaber og private transportvirksomheder, der skal planlægge og gennemføre den grønne omstilling af den tunge transport i Danmark.

Derfor har transportmessen inviteret de ledende danske importører til at komme og give et billede af, hvilke grønne køretøjer man kan få her og nu, og hvad producenterne kommer med i de kommende år.

Det sker på konferencen Grøn Transport 2019, som kickstarter 22. marts kl. 9.30 med oplægget "Grønne Lastbiler og Busser hidtidige erfaringer, og hvad producenterne kommer med i de kommende år".

Sessionen ledes af Danske Bilimportørers direktør Gunni Mikkelsen, mens importører fra Iveco, Scania, DAF, Volvo, Daimler/Mer

cedes-Benz og MAN giver deres bud på løsninger til den grønne omstilling.

Enormt fokus på el-lastbiler i de kommende år - I de senere år har vi i Danmark solgt mere end 100 gasdrevne Econic-lastbiler til affaldskørsel, og sidste år lancerede vi en Actros til gas. Men der er ingen tvivl om, at de kommende tre år får enormt fokus på el med lancering af nye el-lastbiler fra Daimler-koncernen, fortæller Mikael Voigt, Product and Marketing Manager Trucks, hos Mercedes-Benz Danmark A/S. Mercedes-Benz er også på vej med eActros, som lige nu afprøves i normal drift i Tyskland, samt en elektrisk version af Econic.

Erfaringer med alternative ­drivmidler Udover lastbilimportørerne kommer sessionen fredag 22. marts til at omfatte et indlæg fra Teknologisk Institut om flådeanalyser i kommunerne. Affald Varme Aarhus fortæller om sine overvejelser omkring udbud af renovationskørsel med biobrændstoffet HVO som drivmiddel, mens Frederiksberg Gartnerservice, transportfirmaet Meldgaard og busoperatøren Arriva fortæller om deres erfaringer med alternative drivmidler som el, biogas og biobrændstof. ■

Marts 2019 | DTL magasinet | 39

→

TEMA // TRANSPORT 2019

LØRDAG

FREDAG

TORSDAG

ET UDPLUK AF AKTIVITETER Hvor

Tidspunkt

Innovationsområde

Hal C

Hele dagen

Børnenes Trafikskole

Hal B

Hele dagen

RC Trucks

Hal B

Hele dagen

Veteranlastbiludstilling

Hal B

Hele dagen

Show Trucks

Hal B

Hele dagen

Lastbiler for børn

Hal B

Hele dagen

Jyske Dragonregiments Veteranpanserforening

Hal B

Hele dagen

Debat: Danmarks sikreste lastbil

Hal C

Hele dagen

Udstilling: Årets Varebil

Hal C

Hele dagen

Inspirationsdag for Mekanikerlærlinge

Mødes foran Arrangørkontoret

Kl. 10.00 - 12.00

Konferencen Logistik 2019 - Danske Speditører

Hal K

Kl. 10.00 - 16.00

Konference: Grøn Transport

Hal C

Kl. 11.00 - 16.05

Hvor

Tidspunkt

Innovationsområde

Hal C

Hele dagen

Børnenes Trafikskole

Hal B

Hele dagen

RC Trucks

Hal B

Hele dagen

Veteranlastbiludstilling

Hal B

Hele dagen

Show Trucks

Hal B

Hele dagen

Lastbiler for børn

Hal B

Hele dagen

Jyske Dragonregiments Veteranpanserforening

Hal B

Hele dagen

DM for transportlærlinge

Hal Q

Hele dagen

Debat: Danmarks sikreste lastbil

Hal C

Hele dagen

Udstilling: Årets Varebil

Hal C

Hele dagen

Konference: Grøn Transport

Hal C

Kl. 09.30 - 15.00

Inspirationsdag for Mekanikerlærlinge

Kl. 10.00 - 12.00

Kåring af Årets Opbygning

Kl. 16.00

Hvor

Tidspunkt

Innovationsområde

Hal C

Hele dagen

Børnenes Trafikskole

Hal B

Hele dagen

RC Trucks

Hal B

Hele dagen

Veteranlastbiludstilling

Hal B

Hele dagen

Show Trucks

Hal B

Hele dagen

Lastbiler for børn

Hal B

Hele dagen

Jyske Dragonregiments Veteranpanserforening

Hal B

Hele dagen

Scania Driver Competitions

Landsskuepladsen

Hele dagen

Debat: Danmarks sikreste lastbil

Hal C

Hele dagen

Udstilling: Årets Varebil

Hal C

Hele dagen

Semifinalisterne til Årets Transportvirksomhed 2019 kåres

E4000

Kl. 11.00

Årets Chauffør kåres

Hal J

Kl. 13.00

Redaktionen tager forbehold for ændringer/fejl i programmet.

40 | DTL magasinet | Marts 2019

Tekst og foto Finn Bjerremand

→

GASBILER // TEKNIK

Tre gode gasbiler Diesel som drivmiddel er på vej ud og afløses på kort sigt sandsynligvis af gas. DTL Magasinets Finn Bjerremand anmelder her tre aktuelle bud på gasdrevne lastbiler

Testkører Finn Bjerremand

U

middelbart forventes det, at gasdrift vil få en betydning i de kommende år, selv om der endnu ikke er nogen muligheder for at tanke LNG i Danmark. CO2 -udslippet skal reduceres, og det kan ikke klares med almindelig diesel. Derfor kommer gassen ind i billedet som en af de nye muligheder, hvor lastbilproducenter taler om reduktioner på 20 til 100 procent i CO2 -udslippet.

Når jeg tænker på gasdrevne lastbiler, ser jeg straks en ældre Coca Cola-lastbil for mig. En frembygget Bedford K-model

som snegler sig af sted med en typisk lyd fra en benzinmotor, der kører med mange omdrejninger. Men det var dengang. I dag kører store og kraftfulde lastbiler på gas.

Tre gode bud DTL Magasinet har inden for det sidste års tid prøvekørt tre forskellige mærkers stærkeste bud på en gasdrevet lastbil. De tre lastbiler er Iveco Stralis NP 460, Volvo FH 460 og Scania G 410, og de har alle drivmidlet LNG til fælles. Men der er forskelle på deres motorteknologier.

Iveco og Scania kører begge med Ottomotorer, som derfor er udstyret med tændrør. Volvo anvender en form for dieselteknik, hvor der også anvendes lidt dieselbrændstof, som eksempelvis kan være det mere miljøvenlige HVO. G13C-motoren

har nemlig to commonrail-systemer, et der er separat til diesel og et til gas. Volvo opgiver forbruget af et dieselbrændstof til at være cirka 5 til 10 procent af hele brændstofforbruget.

Motorer med Otto-teknologi har en lidt langsommere respons, når der trædes på speederen og som regel også lidt mindre moment end en tilsvarende dieselmotor med samme slagvolumen, og det slår også lidt igennem ved både Iveco og Scania.

Alle tre vogne er toakslede trækkere beregnet til distribution, regional og langturskørsel, og med sekscylindrede motorer på knap 13 l i slagvolumen, hvor motoreffekten ligger i segmentet 410 (Scania) til 460 hk (Iveco og Volvo), samt højeste drejningsmoment fra 2.000 (Iveco og Scania) og op til 2.300 Nm

→

Marts 2019 | DTL magasinet | 41

→

TEKNIK // GASBILER

Tre gode gasbiler ...

(Volvo). Ivecos Cursor 13-motor har i den mindste dieselversion en topeffekt på 510 hk og et højeste drejningsmoment på 2.300 Nm, som afleveres i intervallet mellem 900 og 1.560 o/m.

Hvis man skulle vælge en Iveco med tilsvarende dieselpower, ville man sandsynligvis i stedet vælge at gå et trin ned til Cursor 11, som yder 460 Hk og har 2.150 Nm i drejningsmoment.

For Scanias vedkommende betyder det en reduktion på 150 Nm i drejningsmomentet set i forhold til dieselversionen, mens Volvo stort set intet tab har i forhold til den rene dieselversion. Det maksimale drejningsmoment rammes allerede ved 900 o/m på dieselversionen, hvor det nås ved 1.050 o/m på gasmotoren.

De tre vogne er alle udstyret med en gearkasse, hvor der er automatiseret koblingsbetjening og gearskifte.

Volvo har kunnet bibeholde sit lynhurtige gearskifte med en almindelig I-Shift-transmission, fordi der er en motorbremse, som kan hjælpe med at tilpasse den usynkroniserede gearkasses tandhjul. Scania anvender i stedet bremsen på bundgearsakslen til en hurtigere opgearing, der så er blevet 42 | DTL magasinet | Marts 2019

lidt mere blød end på den dieseldrevne version.

Både Iveco og Scania benytter en retarder som tilsatsbremse, hvor Volvo takket være den effektive dieselteknologi kan nøjes med Volvos effektive VEB+ (Volvo Engine Brake). Her kommer forskellen på ottomotorerne og dieselteknologien også frem, fordi det ikke er muligt at have en effektiv motorbremse på en Ottomotor.

De tre biler har alle en enkeltgearet bagaksel med en forholdsvis lang gearing til hurtig landevejskørsel. Den prøvekørte Iveco 460 NP er udstyret med gearing på 3,36, der dog skal ses i sammenhæng med, at det højeste gear i gearkassen er et overgear. Hvis en tilsvarende Iveco 460 NP skal køre som et 50 tons vogntog, vil den være gearet 3,7 med en hjulstørrelse på 315/70R 22,5.

Fordele Hvad vognmanden skal vælge er svært at svare på, fordi det kommer an på, hvad der vægtes højest. Hvis man skal kigge på fordele og ulemper, kan man sige, at Iveco har en lang aktionsradius. Man har bevist, at der kan køres op mod 1.600 km på en tankfuld. Dernæst har Iveco det til fælles med Scania, at der ikke er nogen SCR-katalysator, hvor der skal fyldes AdBlue på, og der skal kun påfyldes et brændstof, nemlig LNG. Det betyder også, at der ikke skal være plads til AdBlue-tank og SCR-katalysator på chassiset. Den plads kan i stedet anvendes til store gastanke.

Scania og Volvo har så det til fælles, at man anvender EGR (udstødningstilbageførsel), som ellers er blevet udfaset ved Scania, bortset fra den kraftigste V8-motor.

For Volvos vedkommende er der ingen tvivl. Den har den største trækkraft,

→

som også rækker til, at den kan indgå som trækkende enhed i et modulvogntog, og samtidig vil føreren kunne opleve det samme høje komfortniveau med den bedste førerhusspecifikation, som hvis der vælges en almindelig dieselversion.

Samtidig har Volvos motor hurtig respons, når speederen aktiveres, og gearskiftet sker lynhurtigt helt ligesom i den rene dieselversion. På ulempesiden tæller, at der både skal anvendes LNG, et dieselbrændstof og AdBlue.

Både Iveco og Scania ligger støjmæssigt tæt på kravene til at kunne Piek-certificeres, og det er absolut ingen ulempe.

Det bliver spændende at se, om der kommer muligheder for at kunne tanke LNG i Danmark, eller om vi blot vil se udenlandske vognmænd, som kan tanke billig NLG, køre forbi med det hele, og om der måske dukker andre lastbilmærker op med gasdrevne lastbiler i det mellemtunge og tunge segment. ■

TEKNISKE SPECIFIKATIONER Iveco

Scania

Volvo

Version

Stralis NP 460

G 410 LNG

FH 460 LNG

Chassis

4x2 trækker

4x2 trækker

4x2 trækker

Motor

Cursor 13 NP

Scania OC13 101

Volvo G13C460

Motorteknologi

Gas Ottomotor

Gas Ottomotor

Gas Diesel

Slagvolumen

12,9 l

12,7 l

12,8 l

Effekt hk

460

410

460

Drejningsmoment

2000 NM

2000 Nm

2300 NM

Afgives v. o/m.

1.100 / 1.600

1.000 / 1.400

1.050 / 1.400

Miljønorm

Euro 6

Euro 6 C

Euro 6 D

Efterbehandling

nej

EGR

EGR

Efterbehandling udst.

3-vejskatalysator

3-vejskatalysator

SCR-katalysator

Brændstof

NLG

NLG

NLG

Tillægsbrændstof

nej

nej

Diesel 5 til 10 %

Additiv

nej

nej

AdBlue

Transmission

HI-Tronix

Scania GRS895R

AT2612F

Gearskiftesystem

HI-Tronix/ZF Traxon

Opticruise

I-Shift

Fremadgående gear

12

12

12

Højeste gear

Overdrive

Direkte

Direkte

Udveksling bagaksel

3,36

2,59

2,64

Affjedring foraksel

parabel

parabel

parabel

Affjedring bagaksel

4 luftpuder

2 luftpuder

4 luftpuder

Hjulstørrelse for

315/70 R 22,5

315/70 R 22,5

385/55 R 22,5

Hjulstørrelse bag

315/70 R 22,5

315/70 R 22,5

315/70 R 22,5

Operationsradius

1600 km

1100 km

1000 km

Førerhus

HI-WAY

CG20N

Globetrotter XL

Støjniveau

71 db

72 db

75 db Marts 2019 | DTL magasinet | 43

→

TEKNIK // TRAILERE

Schmitz Cargobull har netop genintroduceret containerchassiset som det femte felt i sit produktsortiment. Schmitz har tidligere bygget containerchassiser, men valgte for år tilbage at fase dette felt ud. Foto: Schmitz Cargobull.

CONTAINERMARKEDET BARE VOKSER OG VOKSER Schmitz Cargobull genintroducerer containerchassiset

S

iden Malcom McLean opfandt containeren og det første containerskib i april 1956 begyndte at sejle på USA’s østkyst, er markedet stort set bare vokset og vokset. I maj 1966 anløb det første containerskib Bremen, og dermed åbnede der sig en ny gren i den globale transport, hvor transportmængden næsten konstant er vokset meget. Alene i perioden 2007 og frem til nu har kurven lige med undtagelse af et dybt fald i 2009 fulgt en opadgående trend.

44 | DTL magasinet | Marts 2019

Men de mange containere, der transporteres med jernbane og skib, medfører også et konstant voksende behov for at kunne udføre for- og eftertransporter til lands rundt omkring i verden. Dermed vokser behovet for materiel også.

Det er et interessant marked for verdens største producent af trailere, Schmitz Cargobull, som i de seneste mange år har haft fire væsentlige produktområder, nemlig køletrailere, gardintrailere, tipsættevogne

og komplette ladopbygninger til lastvogne.

- De langfristede vækstprognoser for containertransporter er meget positive.

Selvfølgelig er det ekstremt afhængigt af den globale handel, og hvem ved hvilke tweets, der i morgen kommer fra Det Hvide Hus, og hvordan forholdet til Kina ændrer sig, så naturligvis kan der ske noget, som får bølgen til at vende, men vi tror på det hos Schmitz Cargobull, sagde salgsdirektør Boris Billich ved genintro-

Tekst Finn Bjerremand

→

duktionen af containerchassiset i januar måned.

Tre versioner Koncernen har nemlig netop genintroduceret containerchassiset som det femte felt i sit produktsortiment. Schmitz har tidligere bygget containerchassiser, men valgte for år tilbage at fase dette felt ud.

De nye chassiser er sammensat af kendte Schmitz Cargobull-elementer, og derfor findes alle reservedele allerede tilgængeligt ude på servicestederne.

Antallet af varianter er reduceret fra 16, som Schmitz tidligere tilbød, til nu blot tre, fordelt på S.CF 45” Euro, S.CF 45” Euro Light samt S.CF 40” LX. S.CF og dækker over et universalchassis for alle skibscontainere indtil 45” og kan tage såvel en 20”, eller to 20” og op til 45” med eller uden tunnel.

Tunnel er et udtryk for, at containeren så at sige har et indhak i den forreste del, så der er plads til containerchassisets svanehals hen over trækkerens chassis. Rammehøjden på svanehalsen er på 130 mm, så den er afpasset til en totalhøjde på 4 m.

Chassiset er tilpasset nordiske forhold og har to mulige positioner for placering af kongetappen, så der kan køres med treakslede trækkere foran og op til 15 tons bolttryk samt 24 tons samlet akseltryk på tripplebogien.

Den forreste bom med containerlåse kan trækkes manuelt ud, mens bagenden kan tilpasses containerens længde ved hjælp af et trykluftdrevet udtræk, og der er to par færgesurringer, som er placeret rigtig godt.

Versionen S.CF 40” LX er det, man kalder en praksisoptimeret version til transport af en 20”-, to 20”- og 40”-containere med tunnel. Traileren kan dog tilpasses en 40”-container uden tunnel. Forenden er fast på dette chassis, så tilpasningen sker med en trykluftdrevet forskydelig bagende. I Tyskland kan traileren også anvendes til transport af 45”-containere, hvilket dog kræver en særtransporttilladelse.

Akselbestykningen består af et Rotos-aggregat med tre Schmitz-aksler med skivebremser, der er ophængt i Schmitz’ egen luftaffjedring.

S.CF 45” Euro Light er kendetegnet ved lav egenvægt til brug for transport af 40”- og 45”-containere. Med blot 4.250 kg egenvægt kan Euro Light godt klare en 40”- eller 45”-container med tunnel.

Produceres hos underleverandør Som noget nyt har man dog valgt at få den nye generation af containerchassiser bygget helt efter egne specifikationer ved den store tyrkiske producent, Koluman Otomotiv Endustri A.S. Koluman producerer allerede et stort udvalg af materiel inden for landevejsområdet, herunder også udrustning og armering af køretøjer til militær anvendelse. Koluman er hjemmehørende i Mersin på den sydlige Middelhavskyst, mens der er salgskontor i Tyskland samt salg og service i Rusland. Virksomheden råder over 1.310 medarbejdere, og sidste år genererede firmaet en omsætning på 405 millioner euro.

De nye chassiser har allerede med succes været ude i feltprøve hos forskellige transportører og salget er nu gået i gang. ■

Få besøg af Pension­Danmarks rådgivningsbus PensionDanmarks rådgivningsbus, der nu har godt to år på bagen, har været en stor succes hos medarbejderne. Jeres virksomhed kan også få besøg.

Her kan medarbejdere med pensionsog sundhedsordning i PensionDanmark få en gennemgang af deres pensions­ ordning med en pensionsrådgiver eller en snak om sundhed med en af PensionDanmarks

sundhedsrådgivere. Sundhedsrådgiveren inviterer de besøgende op på en særlig vægt, hvor man bl.a. får målt sin body age.

Med busbesøget kan man som arbejds­ giver være med til at sikre, at medarbejderne er godt informeret om deres pension, og at de kender til muligheder-

ne i deres ­sundhedsordning i Pension­ Danmark.

Book rådgivningsbussen ved at ringe til PensionDanmark på 3547 0098 eller ved at sende en mail til ­pdbus@pension.dk.

Husk at booke i god tid, da der er rift om pladserne. ■

Marts 2019 | DTL magasinet | 45

→

NAVNE & NOTER

VI ER FOR PÆNE PÅ SJÆLLAND Foto Niels Møller Madsen.

lene ved et DTL-medlemskab og orienterede om DTL’s syn på den aktuelle politiske situation – især vejpakken og det kommende folketingsvalg.

Flere end 250 gæster besøgte Vognmandens Dag, og to nye medlemmer meldte sig under DTL’s faner.

Magnus Heunicke (S) efterlyste en master­ plan for investeringer i infrastrukturen de næste ti år, da han talte ved Vognmandens Dag i Dalby. Foto: Niels Møller Madsen.

Foto Jens Gjerløv.

- Vi er alt for pæne på Sjælland. Når vi nu har to motorvejsprojekter, som kan forrente sig her, så skal vi ikke nøjes med én. Det ville de heller aldrig gøre i Jylland.

Magnus Heunicke (S), folketingsmand opstillet i Sjællands Storkreds, var gæst, da fire sjællandske vognmandsforeninger holdt Vognmandens Dag den 2. marts hos MAN i Dalby. De to projekter, Magnus Heunicke henviste til i sin tale til de fremmødte vognmænd, er motorvejsforbindelsen Rønnede-Næstved samt Kalundborg-motorvejen. Det er begge vejstrækninger, der vil give samfundsøkonomisk pote, når de er realiseret.

Heunicke talte ikke kun om regional transportpolitik. Han efterlyste en 10-års masterplan for infrastrukturen, så fremtidige infrastrukturprojekter ikke afhænger af, hvilken politisk konstellation der tilfældigvis er ved magten.

- Der er et skrigende behov for investeringer i infrastrukturen, sagde han.

Også DTL’s adm. direktør Erik Østergaard talte til arrangementet. Han fortalte om forde-

MØD DIN

IF-ASSURANDØR

MEDLEMSMØDE I ODSHERRED Odsherreds Vognmandsforening havde lørdag den 2. februar 2019 inviteret til medlemsmøde på Hotel Højbysø. Over halvdelen af foreningens medlemmer var mødt frem, hvor første indlæg var fra DTL’s nye forsikringssamarbejdspartner If. Bo Seier-Simonsen præsenterede If, og der var en god debat og mange spørgsmål både under og efter indlægget.

46 | DTL magasinet | Marts 2019

Direktør Carl Peter Frederiksen fra TungVognsSpecialisten (TVS) præsenterede herefter med hjælp fra kolleger fra BaseOnline, Dataløn og e-conomic det nyeste produkt fra TVS, ”Den Smarte Vognmand”.

Christian B. Hansen og Jens Gjerløv fra regionskontoret i Roskilde sluttede formiddagen af med at fortælle om den nye varebilsvognmandsbekendtgørelse samt om de seneste ændringer i reglerne om transport af farligt gods (ADR).

Har du planer om et forsikringstjek eller at skifte forsikring til If? Så kig ind på DTL's regionskontor i Roskilde og få en snak med If-assurandør Lasse La Cour, som den første fredag i måneden flytter sit kontor til DTL's lokaler på Københavnsvej 265 i Roskilde. Du kan møde ham næste gang fredag den 5. april. Du kan også ringe til DTL's konsulenter Christian B. Hansen eller Jens Gjerløv på 70 15 95 00 for at aftale en tid.

Foto: Lisbeth Holten.

VELKOMMEN TIL VOGNMAND TONNY BIRKEMOS

FØDSELSDAGS­ RECEPTION FOR ERIK ­ØSTERGAARD Adm. direktør Erik Østergaard, DTL – Danske Vognmænd, ­fylder 60 år.

I den anledning vil det glæde DTL at se medlemmer, samarbejdspartnere, kolleger og venner til en ­reception tirsdag den 26. marts kl. 14-17 i ­B ørssalen, Børsen, ­Slotsholmsgade, 1217 København K

Tonny Birkemos har drevet sin egen virksomhed i Kalundborg siden 1995 og har livslang erfaring i branchen. Han har nemlig kørt lastbil i 44 år.

- Jeg har meldt mig ind, fordi jeg synes, man skal støtte op om den lokale vognmandsforening og stå sammen med de andre vognmænd i vores område. Jeg tror på, at man kan lære meget af hinanden som vognmænd.

Tonny Birkemos er selvkørende vognmand og kører mest kemikørsel såsom farligt gods og gødning. Han har selv en trækker og kører en tankvogn for en lokal vognmand i hele landet.

Og han har allerede ros til DTL særligt på aktivitetsfronten.

- Jeg var til et arrangement for nylig i Roskilde, hvor vi bl.a. hørte advokat Jacob Forman fortælle, og Iveco holdt et indlæg. Det faglige indhold var godt, og det skal de have ros for.

Derudover er Vognmandens Dag-arrangementerne et plus hos ­Tonny Birkemos.

- Man møder mange folk, også nogle af dem, man ikke har set i mange år, så det er sjovt.

Han regner med at drage fordel af nogle af medlems­tilbuddene hos DTL, fx skal han til at kigge på Tacho ­Online. Og på forsikringsområdet vil han kigge på tilbuddet fra If, men først om et års tid, når hans nuværende forsikringsaftale udløber.

Foto Niels Møller Madsen.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER

NY REDAKTIONS- OG KONTORMEDARBEJDER Den 1. marts blev Selina Dravnfeldt ansat som ny redaktions- og kontormedarbejder hos DTL på Grønningen, hvor hun bl.a. skal assistere ved bladproduktionen og deltage i samarbejdet med DTL’s kommercielle samarbejdspartnere.

Selina Dravnfeldt er 31 år og bor med sin mand og to små børn på Amager. Velkommen til!

Skørping-Arden ­Vognmandsforening Kresten Grøndahl Skelhøjvej 2 9541 Suldrup

Vestjyllands ­Vognmandsforening Viftrupgård Agro Væggerskildevej 3 6971 Spjald

Skive og Omegns Vognmandsforening MVN Transport ApS Mimersvej 33 8800 Viborg

Sjællands ­Vognmandsforening Vognmand Tonny Birkemos Lyngparken 65 4400 Kalundborg

Vognmands­ foreningen Vendsyssel AC Mejerimaskiner ApS Egevej 46 9480 Løkken

Specialforeningen for Kurer- og Varebils­ transportører Yapici Springholm 22, 1 tv.

2600 Glostrup

Vognmandslauget Kombi Direct ApS Jernholmen 54, 1. sal 2650 Hvidovre

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING Kombi Direct ApS Jernholmen 54, 1. sal 2650 Hvidovre

Lars Thomassen ApS Sundsørevej 111 7870 Roslev

Marts 2019 | DTL magasinet | 47

→

Alle taler om det. Vi gør det.

Den nye Actros.

MirrorCam. I stedet for de almindelige sidespejle har den ny Actros det innovative og aerodynamiske MirrorCam. Det giver optimalt udsyn og dermed en højere sikkerhed ved rangering, sving og vognbaneskift. www.mercedes-benz-trucks.com

48 | DTL magasinet | Marts 2019