1 minute read
NY VEJLEDNING OM
Brug Af Varebiler
Mange virksomheder benytter varebiler i strid med reglerne, så derfor iværksætter Motorstyrelsen nu en målrettet indsats og sender vejledningsmateriale til alle virksomheder med varebiler. Gulpladebiler, der er registreret til erhvervsmæssig kørsel, må som udgangspunkt ikke bruges privat, da der ikke er betalt fuld registreringsafgift. Overtræder man reglerne, skal man betale privatbenyttelsesafgift op til tre år tilbage i tid. Det er virksomheden, der har ansvaret for, hvordan dens varebiler bliver brugt, og derfor er det også virksomheden, der skal betale, hvis reglerne bliver overtrådt. Motorstyrelsen opfordrer derfor virksomhederne til at informere deres ansatte om reglerne.
Vil man som virksomhed bruge gulpladebiler til private formål nogle få gange om året, kan man købe dagsbeviser i appen ”Dagsbevis” eller i Motorregistret.
Kilde: Motorstyrelsen