VEJAFGIFTEN ER EN SKATTESKRUE

Der er meget skat og kun lidt klima i den vejafgift, som regeringen har foreslået, sagde oldermand Henrik Tofteng på Vognmandslaugets laugsforsamling i marts.

SVM-regeringens forslag til en kilometerbaseret vejafgift har skabt røre overalt i vognmandsbranchen. Også hos vognmændene i hovedstadsområdet, hvor forslaget fik en omgang i den beretning, som oldermand Henrik Tofteng aflagde til laugsforsamlingen.

- Kilometerafgiften er og bliver en skatteskrue, som kan reguleres efter behov. Afgiften indeholder ikke noget væsentligt incitament til at reducere CO2-belastningen. Vi vognmænd er i forvejen eksperter i den øvelse. Vi ved alt om at gøre kørselsafstande så direkte og korte som muligt. Afgiften er alene en skatteskrue til at øge statens indtægter. Det er også nødvendigt, da der skal anvendes enorme summer til at administrere og kontrollere ordningen med kilometerafgift, sagde oldermanden.

Vejafgiften er alene en skatteskrue til at øge statens indtægter. Det er også nødvendigt, da der skal anvendes enorme summer til at administrere og kontrollere ordningen, sagde oldermand Henrik Tofteng.

Også kommunerne fik læst og påskrevet dels for deres rolle i den grønne omstilling dels for deres manglende vilje til at tilpasse kontrakter til de nye og dyrere brændstofpriser.

Hvor er kommunerne?

Oldermanden slog fast, at vognmændene er langt fremme i skoene, når det gælder tiltag, der kan fremme miljøvenlig kørsel. I den forbindelse spurgte han, om kunderne i den offentlige sektor vil leve op til deres egne løfter om at støtte grønne løsninger og vælge den lidt dyrere eldrevne slamsuger i stedet for en billigere dieselbil?

- Prøv at gætte! Når de økonomisk selv skal punge ud til deres højt elskede grønne omstilling, har de lige pludseligt ikke råd til aktivt at deltage. De foretrækker den gratis udgave af de store klimakrav. Den, hvor det er omkostningsfrit at forkynde alle fordelene ved en grøn omstilling, sagde han og appellerede til, at den grønne omstilling kommer til at ske, så vognmændene økonomisk kan følge med.

- Vi indretter os efter de krav, som fastsættes af den barske virkelighed. Jeg kender ingen vognmand, som realistisk tør spå om fremtiden indenfor de næste fem-ti år. Den slags gætterier overlader vi til politiske klimaforkæmpere, sagde Henrik Tofteng.

Vil ikke ændre kontrakter

Stigningen i brændstofpriserne har fået mange vognmænd til at prøve at få ændret i deres kontrakter med kommunerne, men har stort set alle fået nej, fremhævede oldermanden.

- De kommunale embedsmænd kan godt se, at det er synd for vognmanden. Det er lige før, de får tårer i øjnene, men deres lidt kunstige medlidenhed følges ikke op af flere penge, sagde han og fortsatte:

- Virksomheder, der sørger for afhentning af affald, og som udfører opgaver som slamsugning, kloakrens og snerydning er særlig hårdt ramt. Mit firma er et af dem. Men det har altså ikke været muligt at få Københavns Kommune og Region Hovedstaden til at indrette sig efter de nye og for vognmanden barske økonomiske vilkår. Heldigvis er det lykkedes delvist at få ændret kontrakter hos private kunder. ■

Nye Lokaler

Vognmandslauget flyttede den 15. december sidste år fra Roskilde til laugets stiftelse på Astrupvej i Brønshøj. Fraflytningen fra Roskilde skyldtes, at der blev færre til at betale huslejen, bl.a. fordi DTL valgte en anden hjemadresse for to af deres konsulenter.

Vognmandslauget har i dag lidt under 200 medlemmer. Selv om medlemstallet er faldet en smule, er den samlede lønsum i en krisetid steget til 532 millioner kroner, 1.000 lastbiler, 180 varebiler og et samlet antal ansatte på 1.478.