4 minute read
SEND REGNINGEN TIL KUNDERNE
Transportminister Thomas Danielsen (V) kom i marts tomhændet til Thy, hvor det lokale erhvervsliv havde kaldt til dialogmøde om den forhadte kilometerafgift.
Hvis de nordvestjyske erhvervsfolk havde troet, at et møde med transportministeren ville ændre på den kommende, frygtede kilometerafgift, kunne de godt tro om igen. Forventningerne forud for mødet, der fandt sted på Hotel Thinggaard i Hurup i begyndelsen af marts, var da heller ikke store. Ved indgangen til mødet sukkede flere af de deltagende vognmænd således til DANSKE VOGNMÆND, at det forslag nok allerede er vedtaget.
Mødesalen på hotellet var stuvende fuld, og både den lokale avis Nordjyske og TV Nord dækkede mødet. Transportminister Thomas Danielsen (V) lyttede høfligt til de mange indlæg fra vognmænd og industrifolk og griflede flittigt i den medbragte notesbog. Om kilometerafgiftens milliondyre konsekvenser for de enkelte virksomheder, om mulige virksomhedsflytninger til mere centrale dele af landet, om appeller om en overgangsordning, om ideen om en billigere kilometerafgift i landets randområder.
Send regningen videre
Men lige meget hjalp det. Ministerens budskab til de forsamlede erhvervsfolk var: “Send regningen videre til kunderne”. Og det på trods af at vognmand efter vognmand her i bladet og i medierne som helhed har understreget, at det ikke lader sig gøre uden videre. Fordi det vil føre til tabt konkurrencekraft og virksomhedsflytninger og dermed tab af arbejdspladser osv. for egnen. Men den præmis købte ministeren imidlertid ikke. Uden at fremlægge dokumentation sagde han:
- De steder i udlandet, hvor man har indført kilometerafgift, har konsekvensen ikke været, at virksomheder er flyttet fra yderområderne.
En repræsentant fra vindmøllebranchen påpegede, at han ikke vil kunne sende regningen videre uden at tabe ordrer. 90 procent af virksomhedens produkter går til eksport. Dyrere produkter vil i det tilfælde bare føre til, at andre render med ordrerne, sagde han.
El-lastbiler ikke klar i 2025
Vognmand Niels Christensen fra N.C. Christensen A/S i Hurup var blandt oplægsholderne på mødet. - Forslaget om en kilometerafgift er ude i hampen. Kilometerafgiften vil hæmme erhvervslivet mere, end det vil gavne klimaet. El-lastbilerne er jo ikke klar allerede i 2025. I stedet burde man indføre en CO2-afgift for alle. Den vil nemlig både gavne klimaet og statskassen. Hvis man ikke vil det, bør man overveje at differentiere satserne, så det bliver billigere for virksomheder i yderområderne. Og ellers overveje en eller anden form for kompensation til de virksomheder, som bliver ramt særligt hårdt af afgiften, sagde han, der vurderer, at kilometerafgiften vil koste hans virksomhed seks millioner kroner ekstra om året, sagde han. Ministeren medgav, at der ikke er alternativer til dieselbilerne allerede i 2025. Og han afviste forslaget om at differentiere kilometerafgiften med henvisning til EU-regler.
- Vi må ikke differentiere fx med udgangspunkt i trængsel eller landdistrikter, sagde han.
Hammer i panden
To andre velkendte DTL-medlemmer rejste sig med kommentarer og spørgsmål til transportministeren.
Direktør Benny Nielsen fra Fredsø Vognmandsforretning i Nykøbing Mors oplyste, at kilometerafgiften vil koste hans virksomhed 17 millioner kroner ekstra om året. Han slog som Niels Christensen på tromme for en generel CO 2-afgift på diesel i stedet for kilometerafgiften. Kollegaen Poul Jørgensen fra H.V. Transport A/S i Herning konstaterede tørt, at “ingen andre erhverv får sådan en hammer i panden”.
Til forslaget om en generel CO 2-afgift på diesel bemærkede ministeren: “Jamen, den vil jo ramme alle”. Underforstået, at det jo ikke er meningen.
Direktør
Nykøbing Mors oplyste, at kilometerafgiften vil koste ham 17 millioner kroner ekstra om året. Han foreslår, at man indfører en generel CO2-afgift på diesel i stedet for kilometerafgiften.
Som mødet skred frem, rejste spørgsmålet sig, om det var den rigtige minister, som kom til mødet i Thy. Som en trængt Thomas Danielsen nærmest undskyldende selv bemærkede:
- Jeg er ikke ministeren, som skal gennemføre dette forslag (det skal skatteminister Jeppe Bruus (S), red.), men ministeren, som skal finde ud af at kradse afgiften ind.
I salen sad også transportordfører Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Og han hæftede sig netop ved Thomas Danielsens indkradsningsopgave.
- Som jeg forstår det, går det ikke for godt med at kradse pengene ind fra østeuropæiske p-syndere. Det bliver interessant at følge, hvordan den opgave skal løses, når det gælder kilometerafgiften, sagde han.
Hjalp landbruget
Mens det er så som så med partiet Venstres hjælp til transport og industri, når det gælder kilometerafgiften, har partiet haft bedre held med at hjælpe landbruget.
Thomas Danielsen lagde ikke skjul på, at forslaget om kilometerafgiften ikke er groet i Venstres have. Når det alligevel bliver fremsat af SVM-regeringen, er det, fordi forslaget overlevede regeringsforhandlingerne forud for regeringsdannelsen. Venstre renoncerede på kilometerafgiften men fik til gengæld forhindret, at landbruget bliver mødt med skrappe krav til CO2-reduktioner.
- Læs selv side 29 i regeringsgrundlaget. Her får vi hegnet landbruget grundigt ind, så det ikke bliver hårdt ramt af CO 2-krav. Det afsnit kunne være skrevet af Landbrug & Fødevarer selv, sagde han til forsamlingen af industrifolk og vognmænd.
Fint møde
Niels Christensen fra N.C. Christensen og Sønner A/S var efterfølgende godt tilfreds med mødet.
- Et af de vigtige formål med mødet var jo at få udbredt den her problematik til vores lokale kunder. Mange af dem var med på mødet, så det var vellykket, siger han, der også er tilfreds med, at mødet forløb i en god og sober tone.
- Jeg havde frygtet, at det blev værre. Jeg anerkender, at transportministeren sådan møder op i løvens hule. Det skal han have kredit for. Forslaget er jo vedtaget i og med, at det er en flertalsregering. Jeg håber dog stadig, at vi kan præge forslaget for at mindske virkningerne, sagde han. ■
Vognmand Torben Pedersen fra LCK
Lellinge Container og Kran A/S venter utålmodigt på at få forøget den tilladte totalvægt for femakslede lastbiler til 42 tons, for det er godt både for forretningen og for miljøet.