2 minute read
Pas på luftledninger, når du arbejder
Det kan gå grueligt galt, hvis man kommer for tæt på luftledningerne under arbejdet med tippearbejdet.
For nyligt kom ladet på en tiptrailer fra en maskinstation for tæt på luftledningerne, da chaufføren var ved at læsse grus af i Tølløse. Et voldsomt stød voldte store materielle skader på lastbilen: Det ene fordæk og en skærm på bilen blev blæst af, mens flere dæk på traileren sprang i luften. Heldigvis skete der ikke chaufføren noget.
Ulykken har givet Energinet anledning til at understrege, hvor meget man skal passe på, når man som lastbilchauffør arbejder under luftledninger fx hos landmanden eller på byggepladser.
Senioringeniør Flemming Thomasen Fra Energinet oplyser, at man ikke behøver at komme i direkte berøring med luftledningen for, at strømmen kan springe og lave overslag. I en afstand fra ledningen på én til fire en halv meter risikerer man at komme til skade ved elektrisk stød. Højden fra jorden til luftledningerne kan variere med to til fire meter afhængig af den aktuelle spænding.
- Der skal ikke være tvivl om, at det kan være
Hvis Respektafstanden Ikke Kan Holdes
Skal du arbejde under eller nær Energinets ledninger og respektafstanden IKKE kan overholdes, skal du kontakte Energinet på mail: arbejde-naer-el@energinet.dk. Mailen skal indeholde oplysninger om hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan. Herefter udsteder Energinet en arbejdsinstruks, der SKAL følges. Arbejdsinstruksen kan udarbejdes i løbet af cirka ti hverdage.
Hvis Uheldet Er Ude
Under aflæsningen af grus på en parkeringsplads ved en ridehal, ender ladet på en tiptrailer for tæt på en luftledning. Et voldsomt stød gør derefter voldsom skade på lastbilen. Chauffører kom ikke noget til. Foto: Energinet.
livsfarligt, hvis ikke sikkerhedsafstandene bliver overholdt. Og vi har da heldigvis ikke haft nogen arbejdsrelaterede dødsfald på Energinets luftledninger, siger Flemming Thomsen.
- Når en chauffør med sin lastbil eller ladet utilsigtet berører eller kommer for tæt på ledningerne, så der sker overslag, bliver strømmen automatisk afbrudt. Men i det splitsekund kan overslaget sagtens nå at gøre alvorlig skade. Chaufføren er nødt til herefter at vente på, at vi får en tekniker ud for at sikre, at der ikke igen sker overslag. Først herefter kan chaufføren sikkert forlade køretøjet, siger Flemming Thomsen. Som tommelfingerregel skal man slet ikke arbejde med lastbiler under højspændingsledninger medmindre, man kan holde sin maksimale højde på tre meter og arbejde minimum 15 meter i vandret afstand fra ledningen. Kan man ikke arbejde under de betingelser, skal man kontakte ledningsejerne fx Energinet med henblik på at få en midlertidig arbejdsinstruks og hvis muligt slukket for strømmen, mens arbejdet foregår. ■
Kommer du med dit køretøj nær eller berører luftledningerne, skal du kontakte netselskabet eller 112 og blive i køretøjet, indtil du bliver hentet, medmindre du bringes i yderlige fare fx ved røg eller brand.
Hvis du forlader køretøjet, skal det foregå uden at komme i berøring med jorden og bilen samtidig og gå med meget små skridt væk fra bilen, til du opnår en afstand på minimum ti meter. Endelig skal du holde afstand til evt. nedfaldne ledninger og advare andre om faren.