1 minute read
NI KANDIDATER TIL DEN GRØNNE TRANSPORTPRIS
Så er kandidatfeltet klar til Den Grønne Transportpris 2023, som DTL og Jyske Finans A/S står bag. Elektriske køretøjer og genbrug præger en del af de grønne handlinger, men også initiativer til at få styr på brændstofforbruget er repræsenteret i kandidatfeltet. Tjek kandidaterne nedenfor.
City Container
City Container A/S i Ballerup tager ud på skoler og institutioner i Gentofte og lærer børn og unge, hvorfor det er så vigtigt at sortere affaldet, så det kan genanvendes. På billedet: Driftsleder Thomas Lundegaard Nielsen.
Bryde og Sønner A/S
Flyttefirmaet Bryde og Sønner A/S i Skovlunde har grønt fokus på alt lige fra indkøb af elektriske trucks og biler til udskiftning af belysningen til LED. På billedet: Mikkel Bryde og direktør Jan Bryde.
Det landsdækkende kloakfirma Leif M. Jensen A/S har investeret i Danmarks første el-slamsuger. Direktør Lykke Jensen er med i DTL’s nyoprettede el-lastbilsnetværk.
Fakta Om Den Gr Nne Transportpris
Øzbek Logistics ApS
Øzbek Logistics ApS i Horsens er målrettet gået i gang med at konvertere flåden af dieselvarebiler til en elektrisk ditto. I dag har virksomheden tre elektriske varebiler og yderligere syv er bestilt. På billedet: Direktør Mustafa Øzbek.
Mesterflyt A/S
Mesterfly A/S i Holbæk har fokus på cirkulær økonomi og arbejder målrettet med at donere virksomheders affald til andre institutioner, der kunne have gavn af dette. På billedet: Direktør Victor Helgogaard.
Frede Andersen & Søn (FAS)
Frede Andersen & Søn i Næstved arbejder med sortering, genanvendelse og videresalg af restmaterialer, gode kørselsvaner samt investering i lastbiler, som kan køre på HVO-biodiesel.
Simested Vognmandsforretning I/S
Simested Vognmandsforretning I/S hjælper virksomheder med at styrke deres grønne profil. På genbrugsstationen bliver virksomhedernes affald sorteret. Derudover har Simested Vognmandsforretning fokus på miljørigtig kørsel.
Jan Åkerman Transport A/S
Jan Åkerman Transport A/S har indkøbt en praktisk hyldeløsning til ladet på lastbilen, der betyder, at der kan fragtes meget mere gods ved at læsse i højdeniveauer. Derved spares en kørselsgang.
Kai Andersens Eftf. A/S
Transportvirksomheden Kai Andersens Eftf. A/S i Tommerup ansporer de ansatte til en mere bæredygtig adfærd med en ladestander til de elektriske privatbiler på virksomhedsadressen. På billedet: Direktør Torben Andersen.
Den Grønne Transportpris 2023 er indstiftet af DTL –Danske Vognmænd og Jyske Finans A/S.
Prisen uddeles blandt de nominerede kandidater, som ud fra en samlet bedømmelse vurderes at bidrage til at reducere miljøbelastningen og klimaaftrykket og fremme bæredygtighed og/eller biodiversitet.
Juryen består af: Adm. dir. Erik Østergaard fra DTL, adm. dir. Kristian Jensen fra Green Power Danmark, Helle Bjerrum Holm fra AVAS, Rune Grøndahl fra KPMG, Finn Bjerremand fra DTL og transportordfører Thomas Jensen (S).
Vinderen får ud over æren 25.000 kroner, nummer to får 15.000 kroner, mens nummer tre modtager 10.000 kroner.
Den Grønne Transportpris 2023 bliver uddelt på transportmessen i Herning den 20. april 2023, kl. 13.00 på Grøn scene i Hal J3.