DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 6, 2023

Lastbilchauffør Lasse Frahm,

INDHOLD

8 FÅ STYR PÅ DIT KLIMAAFTRYK

Fra næste år kommer der krav om klimadata – fra kunderne.

10 KOMMUNER VIL IKKE BETALE FOR GRØN KØRSEL

Kommuner stiller krav om grøn kørsel, men vægter i sidste ende prisen.

12 JUBEL OVER 42 TONS

Fra nytår bliver en totalvægt på 42 tons formentlig tilladt for de femakslede biler.

14 IKKE FORRETNING I ELDRIFT

Trods statstilskud kommer fragtmands nye ellastbil aldrig til at give overskud.

16 FAGRE NYE VERDEN I FØRERHUSET

Alle nye lastbiler skal nu udstyres med den nyeste smarte tachograf.

18 SPARER KASSEN PÅ TELEFONABONNEMENT

Vognmand sparer flere tusinde kroner på at flytte sit telefonabonnement.

20 AMBASSADØR FOR NÆSTE GENERATION

Vi har besøgt den nyuddannede chauffør Lasse Frahm i Odense.

22 GIV PLADS TIL KONKURRENCE

Hvorfor skal kommuner indsamle affald? spørger formanden for Danaffald.

24 VOGNMAND I KLEMME

Politiet viste vogntog til syn, hvor det blev godkendt uden anmærkninger.

27 EUROPEAN TRUCK CHALLENGE 2023

Tema: Vi var med, da European Truck Challenge 2023 (ETC) løb af stablen.

28 ETC: TOPMODERNE LASTBIL

Ny Actros kan med sine assist-systemer nærmest køre selv.

32 ETC: POPULÆR OG DRIFTSSIKKER LASTBIL

Scania 420 R er et godt bud på en effektiv lastbil i sin vægtklasse.

34 ØSTJYSK VOGNMAND KLAR TIL ET NYT ÅRTI

Nyt fodervogntog nyder godt af aerodynamisk førerhus og ekstra længde..

36 NYE REGLER

FOR ANSÆTTELSESBEVISER

Tjek, hvad de nye regler for ansættelsesbeviser indebærer.

Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo.

Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442.

Abonnement: kr. 495,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Thomas Rumph.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

KONKURRENCE. Første kapitel i DANSKE VOGNMÆND’s dækning af European Truck Challenge 2023.

”Man møder ikke så tit sine kunder. Man er bare et lille spøgelse, der kommer om natten, stiller godset, tager et billede, og så står kundens gods der på magisk vis, når de vågner om morgenen”.

Peder Olsen & Søn A/S, Odense.

KLIMA. Fra næste år kan du blive udsat for at skulle redegøre for klimaaftrykket til dine store kunder.

GIV OS EN PLAN FOR GRØN OMSTILLING

Før sommerferien vedtog et bredt flertal i Folketinget at pålægge transporterhvervet den såkaldte kilometerafgift.

Afgiften ventes at indbringe brutto 2,5 milliarder kroner fra 2025 til statskassen stigende til 3,6 milliarder kroner årligt fra 2028 og er gradueret alt efter, hvilket brændstof bilerne kører på. Så det bliver dyrest at køre på diesel, der belaster klimaet mest og billigst at køre på el, der belaster klimaet mindre.

Det lyder jo smukt og rimeligt og i tråd med regeringens mål om at nedbringe den samlede danske CO2-belastning med 70 procent inden 2030 i forhold til 1990.

Men indtil videre er der tale om en politisk vision uden meget hold i virkelighedens verden.

I artikel efter artikel, i nødråb efter nødråb og på møde efter møde har branchen frem til vedtagelsen i juni påpeget, at sådan vil afgiften ikke virke. Essensen i vore indsigelser har været, at man ikke kan adfærdsregulere, hvis dem man vil regulere, ikke får mulighed for at ændre deres adfærd.

I nærværende blad fortæller direktør Michael Mertov fra Peder Olsen & Søn A/S om indkøbet af en elektrisk lastbil, den første af sin størrelse på Fyn. Købet blev kun til noget takket være tilskud fra staten. Trods det bliver bilen aldrig en forretning for virksomheden, siger han, som ikke mener, man kan lave en business case på en elektrisk lastbil. Han peger derudover på den utilstrækkelige ladeinfrastruktur og på, hvor enormt dyrt det ville være, hvis virksomheden selv skulle etablere ladere ved virksomhedens domicil i Odense, hvor lastbilerne typisk tilbringer natten.

Kilometerafgiften er indført uden nogen form for sammenhængende plan. Vedtagelsen af afgiften tager således ikke højde for, at lastbilteknik, der kører på el, ikke for alvor er operationel endnu. Hvornår dette bliver tilfældet i stor skala er uvist. Energistyrelsens egne fremskrivninger viser, at den samlede bestand af elektriske lastbiler i 2030 kun vil udgøre fire procent af den samlede bestand af lastbiler.

Man har også set stort på, at elektriske lastbiler koster spidsen af en jetjager og næppe kommer ned i priser, der ligner dem på dieseldrevne biler, skal

man tro lastbilproducenterne. En ellastbil koster i dag omkring tre gange mere end en diesellastbil.

Sidst men ikke mindst glimrer en køreplan for udrulning af den nødvendige ladeinfrastruktur ved sit fravær. Udbygningen er skam i gang, men er mestendels fokuseret på ladestandere til personbiler.

Alternative klimavenlige teknologier, som ikke er elektriske, findes faktisk. Men de (biogas og HVO) er så dyre og afgiftsbelagte, at det ikke kan betale sig at skifte til dem.

Tag ikke fejl. Branchen bidrager gerne til at lette trykket på klimaet. Men der mangler en plan, og så mangler vi værktøjerne, så det kan lade sig gøre at omstille uden at sætte forretningerne over styr. Her er seks forslag, som burde indgå i en plan for grøn omstilling af transporterhvervet:

1. Få fremskyndet udrulningen af ladeinfrastrukturen for den tunge transport, så vognmændene kan lade de elektriske biler, når de engang bliver tilgængelige, herunder servicekrav til el-selskaberne om maksimale leveringstider på elforbindelser til ladeanlæg.

2. Giv tilskud til køb af elektriske lastbiler, så vognmændene lettere kan skifte fra diesel til el.

3. Fjern afgifter på biogas og HVO. Det kan vognmændene nemlig køre på med begrænsede modifikationer af dieselteknologien og er fine klimavenlige alternativer, indtil el-teknologien er på plads.

4. Øremærk provenuet fra kilometerafgiften til den grønne omstilling af transporterhvervet.

5. Gå selv forrest, stat og kommuner, når det gælder skiftet til grøn teknologi.

6. Sæt fart på mere effektiv transport ved øgede vægte og dimensioner på lastbiler og vogntog, og udbred vejnettet for modulvogntog og dobbelttrailer-vogntog.

Jeg kan love, at en sådan plan vil fremme branchens overgang til mere klimavenlige køretøjer. Og modbevise min nagende mistanke om, at kilometerafgiften er nok en skat klædt i grønne, men falske gevandter.

Branchen bidrager gerne til at lette trykket på klimaet. Men der mangler en plan, og så mangler vi værktøjerne.

Adm. direktør Erik Østergaard

Følg Erik Østergaard på Twitter: @erikoestergaard

Nyt transportnetværk i Bruxelles

Flere transportorganisationer er gået sammen i et nyt netværk for at styrke den danske stemme i EU ’s transportpolitik på tværs af alle transportformer. Netværket skal samle danske transportkræfter i Bruxelles og udgøre et fagligt forum på tværs af transportformer, hvor viden kan drøftes inden for transportpolitik, logistik og værdikæder, transportteknik, -økonomi, -forskning-, arbejdskraft og -uddannelse. Alt sammen for at koordinere og styrke de danske transportaktørers arbejde med europæisk transportpolitik.

Netværket består af repræsentanter fra Greater Copenhagen EU Office, Nordic Logistics Association (herunder DTL – Danske Vognmænd), ITD, DI, Dansk Erhverv, Green Power Denmark, 3F, Danske Havne og Danske Rederier.

Kilde: Danske Rederier

ARBEJDSGIVERFORENING PÅ TRYK

Transportoverenskomsten foreligger nu i en trykt udgave, som medlemmer af DTL's arbejdsgiverforening kan bestille gratis på shop@danskerhverv.dk eller ved at kontakte Frank Lyhne på telefon 3374 6452.

Overenskomsten kan også findes på DTL’s hjemmeside. Spørgsmål til den nye overenskomst kan rettes til konsulenterne i DTL, til DTL’s arbejdsgiverforenings Hotline på telefon 3374 6400 eller til din sædvanlige kontaktperson i DTL’s arbejdsgiverforening.

Kilde: Dansk Erhverv/DTL’s arbejdsgiverforening

UNO-X TRUCK KLAR MED FLERE LADESTANDERE TIL LASTBILER

Nu kan lastbiler i Jylland også lade strøm. Uno-X Mobility Danmark A/S lancerede i juli to nye offentligt tilgængelige ladestandere til lastbiler i Horsens. De to nye standere føjer sig til den stander, som selskabet etablerede i Nyborg i marts 2023. De nye lynladere er opført på Uno-X Trucks’ eksisterende truckanlæg på Thorsgårdsvej 55 i Horsens.

Kilde: Uno-X

Circle K på vej med ladestandere til lastbiler

Circle K åbner til næste år en række ladestandere til lastbiler på tværs af Danmark. Virksomheden har i samarbejde med sine transportkunder udvalgt de første fire anlæg, hvor det fra næste år bliver muligt at lade sin elektriske lastbil op: Storkøbenhavn, Slagelse, Stilling ved Skanderborg samt i Esbjerg.

Kilde: Circle K

GYLDNE STÆREKASSER

111.182.200 kroner. Så meget er der udskrevet bøder for siden 2021 efter at de såkaldte stærekasser, der udfører automatisk fartkontrol, blev indsat på udvalgte danske vejstrækninger.

Men selvom de har indbragt mange millioner kroner i statskassen, så har stærekasserne vist sig at være så succesfulde, at antallet af blitzede bilister er styrtdykket i samme periode. Det viser en gennemgang af tal fra Rigspolitiet, som Gjensidige har foretaget. Hvor der i 2021 var 42.085 sager om hastighedsoverskridelser ved landets 20 stærekasser, faldt det tal til 25.753 sidste år. Et fald på knap 40 procent.

Og den udvikling lader til at fortsætte i år, hvor der i årets første fire måneder kun blev oprettet 3.926 sager i forbindelse med stærekasser.

1. Vildsundsvej 6,3 km mrk., Nykøbing Mors: 17.881.

2. Gaabensvej, Nykøbing F: 11.612.

3. Vildsundsvej 6,7 km mrk., Nykøbing M: 7.845.

4. Aalborgvej, Aabybro: 5.617.

5. Bogensevej, Odense: 5.383.

Kilde: Gjensidige

Foto: freepik.

De fem stærekasser med flest sager siden 2021:

Foto: Uno-X.

Foto: Scanpix.

Frynsegoder på farten

Få masser af personlige tilbud med et erhvervskort fra Circle K

Nyd godt af daglige tilbud på mad og drikke, rabat på brændstof og meget mere. Du skal blot tilføje et Circle K-erhvervskort til vores fordelsprogram EXTRA. Læs mere om alle fordele – og hvor nemt, du får adgang til dem – på circlek.dk/extrapro

Panini/ Sandwich + en 0,5 l valgfri drik

Mandagstilbud

45,+pant

4x Red Bull 25 cl

POWER HOUR TILBUD alle hverdage ml. kl. 6-8

48,+pant

Tilmeld dig på: circlek.dk/extrapro

OPKRÆVNING TIL TRANSPORT- OG LAGEROMRÅDETS KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND

Medlemmer af DTL's arbejdsgiverforening modtog i uge 34 en opkrævning til Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond og Godstransportområdets Uddannelsesfond. Opkrævningen indeholder også bidrag til Transport- og Lagerområdets Udviklings- og Samarbejdsfond. Opkrævningen vedrører 1. halvår 2023. Sidste frist for indbetaling er den 14. september. Opkrævningerne til fondene sker halvårligt.

Alle virksomheder, der er tilknyttet e-Boks, får opkrævningerne via e-Boks. Virksomheder, der ikke er på e-Boks, får opkrævningerne med posten.

Vær opmærksom på, at hvis man tilgår e-Boks via virk.dk, ser man kun post fra det offentlige med mindre, man har godkendt post fra ”Private afsendere”. Anbefalingen er derfor, at man tilgår e-Boks direkte via e-Boks.dk. e-boks sender i øvrigt en notifikation i form af en mail og/eller en SMS, om at der er post i e-Boks. Læs evt. mere på pension.dk/efteruddannelse.

Kilde: PensionDanmark

KALUNDBORG FÅR DEN FULDE MOTORVEJ

Tredje etape af Kalundborgmotorvejen mellem Knabstrup og Kalundborg er nu godkendt af forligskredsen bag vejdelen af Infrastrukturplan 2035.

Forligskredsen besluttede løsningen med motorvej hele vejen. Den oprindelige økonomiske ramme for motorvejsprojektet er på 2 mia. kroner. Grundet prisstigninger er rammen dog ikke stor nok til at gennemføre projektet. Derfor har Transportministeriet fundet ekstra midler på i alt 452,4 millioner kroner i den centrale anlægsreserve til den endelige finansiering.

Projektet betyder, at den eksisterende motortrafikvej udbygges på strækningen Knabstrup til Viskinde, mens der fra Viskinde til Kalundborg anlægges en ny, firesporet motorvej. Arbejdet skal efter planen begynde i 2024 med bl.a. ekspropriationsforretninger, og den nye vej skal være klar til brug i 2028.

Kilde: Transportministeriet

SAGT & SKREVET

Hensynsfulde kartofler

”Jeg aflæssede kartoflerne på en hensynsfuld måde, så det ikke var til fare for trafikanterne.”

Vognmand René Spang Jørgensen til Vejle Amts Folkeblad om sin aktion mod kilometerafgiften, hvor han smed et læs kartofler på Storebæltsbroen.

Tag lige en slapper

”Vi skal være mere opmærksomme og lære at slappe mere af i trafikken.”

Henning "Baloo" Olsen i sin klumme i Lastbilmagasinet om ulykkerne i trafikken.

Spiselig Euro 7

”Den ny motornorm, som synes at være på vej, har en udformning, hvor udgifterne er spiselige for branchen.”

Raluca Marian, chef for IRU's kontor i Bruxelles, til Transportmagasinet om Europa-Parlamentets kompromisforslag om den kommende Euro-norm.

Dansk biogas til tyske lastbiler

”Danmark har en stor produktion af biometan. Vi kunne ret enkelt gøre det samme som i Tyskland og dermed gøre en markant forskel på CO2-udledningen i den tunge transport.”

Allan K. Olesen fra biogasproducenten Grøn Gas til Effektivt Landbrug om virksomhedens aftale om at levere dansk produceret biogas til den tunge transport i Tyskland.

Hård branche

”Det er en vanvittig hård branche, som bliver hårdere for hver måned, der går. Den nye kilometerafgift kommer til at koste os et sted mellem seks og syv millioner kroner.”

Dir. Niels Christian Christensen, N. C. Christensen & Sønner i Hurup, til ligeher.nu i interview i anledning af firmaets 90-års jubilæum.

Niels Møller Madsen.

Foto: Niels Møller Madsen.

“NÅR DU RINGER EFTER LUKKETID, ER DET IKKE BARE FOR SJOV”

Hos OK får du dit eget transportteam, der altid er til at få fat i. Også efter kontorets lukketid. På den måde undgår du spildtid og længerevarende stop, som kan koste både køre- og hviletid. Det, synes vi, er mere end OK.

Tal med os på 89 32 25 40. Vi er klar til at hjælpe.

Kurt Theis Henriksen distriktschef, OK

FÅ STYR PÅ DIT

KLIMAAFTRYK

Fra næste år skal store virksomheder rapportere bl.a. om klimaeffekten af deres aktivitet. Det kommer også til at berøre de vognmænd, der arbejder for de store virksomheder.

Ved du, hvor meget CO2, der slap ud under din seneste opgave for en stor kunde?

Ikke det?

Fra næste år kan du blive udsat for krav om at rapportere netop det. Ikke fra staten eller andre myndigheder, men fra dine store kunder.

Et nyt såkaldt CSR-direktiv træder nemlig gradvist i kraft fra 2024 til 2028. CSR står for Corporate Sustainability Reporting (virksomhedsrapportering om bæredygtighed). Og ifølge direktivet skal alle store virksomheder med mere end 500 medarbejdere gøre rede for deres CO 2-udslip, som skal fremgå af deres årsregnskab.

Entreprenør: CO 2-aftryk skal på fakturaen

Ifølge bæredygtighedschef Poul-Erik Olsen fra entreprenørvirksomheden CG Jensen indebærer den forpligtelse, at virksomheden indhenter klimadata fra alle sine underleverandører herunder de vognmænd, som kører for virksomheden. Han anslår i den forbindelse, at 10-15 procent af et byggeris CO2-belastning kommer fra transport til og fra byggepladsen.

- Vores CO2-udslip fra hele værdikæden skal stå i årsregnskabet med samme vægtning som de finansielle data. Det bliver obligatorisk for vores virksomhed fra 2025 og for de børsnoterede entreprenører fra 2024.

Vi har dog allerede lavet klimaregnskaber og arbejder med CO2-reduktionsmål. Derfor er det allerede aktuelt nu, at vi modtager CO2-aftryk fra vognmændene, siger han.

- Det er vores forventning, at vognmanden sammen med fakturaen for et job bilægger en CO2-beregning og antal kørte kilometer med den vare, CG Jensen har købt. Udover kravene i CSR-direktivet skal CO2-aftrykket for transport fra producent til byggeplads fra 1. januar 2025 indgå i den samlede opgørelse af klimabelastningen for det enkelte byggeri jævnfør de nye krav i bygningsreglementet. Og til denne dokumentation skal anvendes de samme CO2-data, fortæller Poul-Erik Olsen.

Alle kommer til at arbejde med CO 2-aftryk

Og ikke nok med det. CG Jensen vil også til brug for sit årsregnskab efterspørge en samlet årlig beregning af vognmandens CO2-aftryk.

- Det skal helst ske pr. automatik. De vognmænd, der forstår at gøre dette, vil vi være gladere for. For det vil være et

uoverskueligt arbejde, hvis vi skal sidde og gå alle fakturaer igennem for at lave regnskabet for de enkelte underleverandører, siger han, der forudser, at alle kommer til at arbejde med deres CO 2-aftryk. Så man kan lige så godt komme i gang.

- Få nogen til at hjælpe med at lægge CO2-data ind på jeres faktureringsskabelon. Det handler om at finde nogen arbejdsgange, så vi bliver glade kunder. Alle de store kommer til at efterspørge de data. Og jo bedre vognmændene er til at levere de data, jo mere attraktive er de som leverandører, siger han.

Og ikke nok med det. CG Jensen arbejder allerede med at lave reduktionsmål for sine aktiviteter.

- Det siger sig selv, at de vognmænd, som kører på HVO eller andre klimavenlige brændstoffer, hjælper os med at nå de mål. Der kommer en dag inden ret lang tid, hvor det bliver et konkurrenceparameter, hvor meget vores aktiviteter påvirker klimaet. En vognmand, der arbejder seriøst med at nedbringe sit klimaaftryk, er derfor alt andet lige mere attraktiv for os, siger PoulErik Olsen og fortsætter:

- Lige nu er vi en overgangsperiode, men om fem til otte år kan vi lave klimaneutralt byggeri til samme pris, som vi

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

bygger til nu. Så vognmanden slipper ikke på sigt for at fokusere på sit klimaaftryk, hvis han vil fortsætte med at arbejde for os. Men alle har en lyst til at løse det her på den mindst bøvlede facon. Vi går ikke ud og skærer nogen væk. Vi hjælper hinanden i branchen til at kunne løse det.

Jyske Bank: Kom i gang med klimaregnskabet

Også bankerne er omfattet af CSR-direktivet. Men ifølge Katrine Ziska, som er bæredygtighedsspecialist i Jyske Bank, påvirker direktivet ikke direkte udlånet for den enkelte mindre vognmand.

- Vi stiller ikke krav om klimaregnskab for, at man kan få finansieret sit køretøjendnu. For det kommer formentlig på et tidspunkt. Men vi opfordrer alle til at lave klimaregnskaber. Den dialog, vi har om klimaregnskab, handler mere om deres egen forretning og om det strategiske i at undgå at blive valgt fra, fordi det har en betydning for dem konkurrencemæssigt. Kan du ikke tilbyde CO 2-data til dine store kunder, risikerer du at blive valgt fra. Store virksomheder vil begynde at efterspørge de her data i højere og højere grad, siger Katrine Ziska.

- Men der er forskel. Vi har jo også

nogle af de vognmænd som kunder. Og kommer man som større vognmand, så vil vi forsøge at udfordre ham og spørge til, hvilke brændsler de nye biler skal køre på. I sidste ende bestemmer vognmanden jo selv. Vi ser allerede nu, at store vognmænd siger, at fx 10-20 procent af lastbilflåden skal være elektrisk, siger hun.

DTL: Få hjælp hos din faktureringsleverandør

I DTL rådgiver man medlemmerne til at få indarbejdet CO 2-rapporteringen i det faktureringssystem, man benytter sig af. Men indtil det er på plads, er der hjælp at hente i den CO 2-beregner, som DTL har lavet, og som er tilgængelig for medlemmer på DTL’s hjemmeside.

- I beregneren skal man udfylde tre felter: antal kilometer, hvor langt bilerne kører pr. liter samt CO 2-udledningen pr. liter diesel, så får man et output i form af, hvor mange kilo CO 2, som kørslen har resulteret i, siger erhvervspolitisk chef i DTL, Ove Holm.

- På sigt er det smarteste naturligvis, at udregningen bliver en automatisk del af faktureringssystemet. Man er velkommen til at benytte sig af DTL’s beregner til inspiration, siger han. ■

KORT OM CSR-DIREKTIVET

EU’s nye CSR-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) indføres gradvist fra 2024 til 2028. Direktivet afløser de nuværende EU-krav om samfundsansvar i årsregnskabsloven og medfører mere detaljerede rapporteringskrav. CSR-rapporteringen skal fremgå af årsregnskabet og godkendes af en uafhængig revisor eller certificeringsinstans.

I første omgang er virksomheder med mere end 500 ansatte omfattet af direktivet. Senere følger virksomheder med mere end 250 ansatte og senere igen børsnoterede små og mellemstore virksomheder.

Fremover skal mange vognmænd gøre op, hvor stort CO2-udslippet fra kørslen er. Ikke som krav fra myndighederne, men fordi de store kunder vil begynde at efterspørge den slags data til deres klimaregnskaber.

DET OFFENTLIGE VIL IKKE

BETALE FOR MILJØVENLIG KØRSEL

Det offentlige lægger fra tid til anden vægt på at få tilbud på klima- eller miljøvenlig kørsel, men når det kommer til stykket, er det næsten altid prisen, der bliver udslagsgivende, viser rundspørge.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Hører du til dem, der mener, at det offentlige burde gå forrest, når det gælder hensynet til miljø og klima, gør du regning uden vært. I hvert fald på transportområdet, og hvis man skal dømme efter tilbagemeldinger fra DTL’s medlemmer.

I en rundspørge, som DANSKE VOGNMÆND gennemførte før sommerferien, svarer hver femte, at det offentlige herunder kommunerne meget ofte/ofte på papiret vægter vognmandens indsats for miljø og klima ved udbud af transportopgaver. Når transportøren så skal vælges, svarer bare otte procent, at vægten på miljø og klima meget ofte/ofte var udslagsgivende. Hver tredje svarer dog, at de af og til oplever, at miljøhensynet bliver udslagsgivende.

Rundspørgen viser også, at halvdelen af de adspurgte vognmænd aldrig oplever, at det offentlige vægter hensyn til miljø og klima, når de udbyder transportopgaver. Og endnu flere – to ud af tre –oplever aldrig, at hensynet til miljø og klima er afgørende for, hvilken operatør det offentlige herunder kommunerne i sidste ende valgte at entrere med.

Regnestykket går ikke op Hos Mesterflyt A/S i Holbæk, der var med i opløbet til DTL’s Den Grønne Transportpris i foråret, oplever

man heller ikke kommunal efterspørgsel på miljøog klimavenlig transport. Det oplyser virksomhedens driftschef René Hauge.

- Nej, vi oplever ikke, at kommunerne lægger vægt på miljø. Tværtimod er de fuldstændigt ligeglade. På den ene side planlægger de miljøzoner og emissions-

Halvdelen af kommunerne vægter aldrig klima/miljø, når de udbyder kørselsopgaver Hvor ofte oplever du, at det offentlige, fx kommunerne, på papiret vægter vognmandens indsats for miljø/klima ved præsentationen af udbud af transportopgaver?

Klima/ miljø har for det meste ikke betydning for, hvilke tilbud som kommunerne ender med at vælge

Hvor ofte oplever du, at vognmandens indsats for miljø/klima reelt har betydning for, hvem der faktisk får transportopgaven af det offentlige, fx kommunerne?

fri zoner, på den anden side vil de ikke betale, hvad det koster at få grøn transport. Der er et regnestykke, der ikke går op i min verden, siger han.

Det samme er tilfældet hos en anden af forårets kandidater, flyttefirmaet Bryde & Sønner A/S fra Ballerup.

- Det er prisen, som det handler om. Vi har denne elektriske varebil med lift. I første omgang er kunderne interesserede i, at vi bruger bilen, men de ønsker ikke, at vi viderefakturerer merprisen, som kommer af, at bilen er dyrere end en konventionel dieseldrevet bil. Så foretrækker de alligevel den lavere pris og dieselbilen, siger virksomhedens direktør Jan Bryde.

Kommunerne kontrollerer ikke

Vognmand Verner H. Kristiansen fra Kloakdoktoren i Hobro har aldrig oplevet at blive spurgt til miljøpåvirkningen fra de opgaver, han løser for kommunerne. Og det er et problem, synes han.

- Kommunerne udbyder arbejder, hvor der i udbudsmaterialet stilles krav om, at opgaven skal udføres af Euro 6-biler. Men ofte kører de, som så får opgaverne, i ældre Euro 5- eller ovenikøbet Euro 4-biler. Det kan de bare gøre, for kommunerne følger ikke op på, om man opfylder kravet. De har fx aldrig spurgt os til det, siger Verner H. Kristiansen.

- Det er unfair, at dem, der vinder udbudsrunden, snyder på vægten og løser opgaven med deres gamle Euro 4-biler. Værre bliver det jo af, at kommunerne ikke kontrollerer, om den, der fik opgaven, også lever op til kravene i udbudsmaterialet, siger han, der er holdt op med at byde på kommunale udbud.

Det er, som han siger, åndssvagt, at man skal opfylde 124 siders betingelser herunder om miljø for at få opgaven, når kommunen ikke bagefter kontrollerer, om man lever op til betingelserne.

DTL: Det offentlige har et ansvar

I DTL - Danske Vognmænd ærgrer direktør Erik Østergaard sig over det offentliges ageren, når det gælder at understøtte den grønne omstilling af transporten.

- Det hænger jo ikke sammen, at man på den ene side efterlyser grønne løsninger i udbuddene, men alligevel ender med at lade prisen være afgørende for, hvem der får opgaven. Hvis det offentlige ikke vil betale det ekstra, som det koster at vægte klima og miljø ved transportopgaverne, kan man ikke forvente, at andre kunder skal gøre det. Og så kan man heller ikke forvente, at vognmændene skal sætte fart på omstillingen til mere klimavenlig transport. Det offentlige herunder staten og kommunerne er en kæmpe transportkunde, og det ville virkeligt fremme den grønne omstilling, hvis man her lod handling følge de fine ord. Som stor kunde har det offentlige et ansvar for at hjælpe den grønne omstilling af transporterhvervet på vej, siger han.

Erik Østergaard er i den forbindelse også ude med riven efter staten i form af Vejdirektoratet, som før sommerferien gav opgaven med at udføre vintertjeneste på strækningen mellem Holstebro og Viborg til en maskinstation til udførelse med traktorer.

- Hvor grønt er det lige? Mig bekendt bruger en traktor godt dobbelt så meget diesel pr. kilometer og udleder dermed dobbelt så meget CO2 som en lastbil, siger han. ■

- Kommunerne ønsker ikke, at vi viderefakturerer ekstraprisen for brugen af vores elektriske varebil. Så foretrækker de den billigere dieselbil, siger direktør Jan Bryde fra Bryde & Sønner A/S.

Jubel over 42 tons på de femakslede

Fra nytår øges den tilladte totalvægt for femakslede forvogne fra 32 til 42 tons. Det vækker glæde hos bl.a. vognmand Torben Pedersen fra Lellinge Container og Kran A/S, som nu endelig kan køre med læs i sin femakslede forvogn.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

En glad vognmand.

Sådan beskriver Torben Pedersen fra Lellinge Container og Kran A/S (LCK) sig selv, efter nyheden om, at den tilladte totalvægt på femakslede forvogne øges fra 32 til 42 tons fra 1. januar 2024. For Torben Pedersen betyder det, at han efter årelang venten nu endelig har udsigt til at udnytte sin femakslede forvogn maksimalt.

- Jamen, det er perfekt. Jeg har haft en forvogn, som jeg kunne køre, men ikke læsse. Det betyder jo, at jeg går fra at køre nul kilo til omkring 10.000 kilo på forvognen. Hvor vi før måske skulle køre to gange, kan vi nu nøjes med at køre én gang, siger han om de gavnlige effekter af vægtforøgelsen og understreger, at gevinsten høstes på flere fronter.

- Jeg synes ikke, vi bare skal galoppere derudaf med mange tons. Men det her har bremset vores investeringer, indtil vi fik reglerne på plads, så jeg ser flere muligheder fremover. Så gør vi jo noget godt for miljøet, og så har jeg oveni et fint køretøj, som jeg kan køre i og udnytte maksimalt.

Langt sejt træk

Den planlagte vægtforøgelse for de femakslede fra 1. januar 2024 fremgår af den bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk, som netop har været i høring af Færdselsstyrelsen.

Det er en udvikling, som også glæder erhvervspolitisk chef i DTL Ove Holm.

- Det er et nybrud, at det fra nytår vil give mening for vognmændene at køre med femakslede forvogne. Hidtil har de skullet køre som mobilkraner med de begrænsninger, som det giver for hastighed og mulighed for at medbringe gods, siger

han om de femakslede forvogne, der hidtil har været underlagt samme krav om maksimal totalvægt på 32 ton som fireakslede.

- Det har været et langt sejt træk at få øget totalvægten for femakslede i Danmark. Det startede helt tilbage i 2015 med et forslag om 40 ton totalvægt, og som her nu otte år senere altså er landet på 42 ton, siger Ove Holm, der også kvitterer for, at de fireakslede forvogne får et løft i totalvægten på op til 36 tons. I begge tilfælde kommer der krav til mindste akselafstande.

De syvakslede mangler fortsat

Han ærgrer sig dog over flere manglende tiltag, ikke mindst en forhøjelse af den tilladte maksimale vogntogsvægt for syvakslede vogntog fra 56 tons til 58 eller 60 tons, ligesom grænsen for størrelse af kranen for

at få ekstra vogntogslængde bør ligge på 8 og ikke 25 tonmeter ifølge DTL. Overordnet set mener han dog, der er grund til tilfredshed med ændringernes gavnlige samfundsmæssige effekter.

- Samlet set er der tale om en række gode og fornuftige tiltag, som vi derfor ser meget positivt på. Tiltagene kan være med til at forbedre klimaet ved at reducere brændstofforbruget og give en lavere CO2-udledning pr. transporteret enhed. Det vil give færre køretøjer på vejene, hvilket vil forbedre fremkommeligheden, øge trafiksikkerheden og transporteffektiviteten samt mindske efterspørgslen på chauffører.

Bekendtgørelsen om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk kan ventes i løbet af efteråret. De nye regler forventes at træde i kraft 1. januar 2024. ■

- Jamen, det er perfekt. Jeg har haft en forvogn, som jeg kunne køre, men ikke læsse. Det betyder jo, at jeg går fra at køre nul kilo til omkring 10.000 kilo på forvognen, siger en tilfreds kranbilsvognmand Torben Pedersen fra Lellinge Container og Kran A/S. Foto: Niels Møller Madsen.

Any truck. All electric

Volvos serieproducerede elektriske lastbiler til forskellige opgaver i byen gør det muligt for endnu flere kunder at skifte til elektriske køretøjer. Lastbilerne er støjsvage og udleder nul-emissioner til gavn for bymiljøet og den grønne omstilling.

volvotrucks.dk/el

Peder Olsen & Søn:

Umuligt at dække omkostning ved at skifte til eldrift

Køb af ny ellastbil til Peder Olsen & Søn i Odense var ikke sket uden tilskud fra den grønne statslige pulje, ifølge driftsdirektør Michael Mertov. Værre ser det dog ud, hvis virksomheden skal etablere lade-infrastruktur på fragtterminalen til eldrift i større stil.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Uden statsligt tilskud, ingen ny Mercedes eActros.

Så klart ridser driftsdirektør Michael Mertov kalkulen op for fragtmandsvirksomheden Peder Olsen & Søns nye eldrevne Mercedes, som virksomheden tog i brug i starten af juli måned.

- Uden det tilskud fra staten havde det været økonomisk umuligt, siger han med henvisning til, at lastbilen koster cirka tre gange så meget som dens dieseldrevne fætre, og at finansieringen af ellastbilen dertil bliver dyrere: Renten er ca. 0,4 procent højere end på virksomhedens andre nye konventionelle diesellastbiler.

Det var ganske vist billigere end nogle af de lånetilbud, Michael Mertov først modtog, som var fire til seks gange så dyre som ellers, har han tidligere forklaret her i bladet (nr. 2, 2023). Dertil kommer så, at forsikringen er dyrere for en ellastbil.

- Skal man være helt ærlig, så kan man ikke lave en business case, som er positiv for en ellastbil. Vi ved, at der kommer en kilometerafgift, den kender vi nogenlunde prisen på. Den er fuldt implementeret i 2027, så linjerne krydser hinanden et sted mellem 2027 og 2028, hvor elbilen bliver billigere i den daglige drift end dieselbilen, men den bliver aldrig nogensinde så billig, at det kan dække merudgiften i investeringen, siger Michael Mertov og erkender, at virksomhedens nye flagskib, som er Fyns største el-lastbil, vil køre hele sin levetid med tab.

Vanvittigt høje etableringsomkostninger

Værdien i den nye ellastbil ligger dermed andre steder end som sorte tal i regnskabet.

- Der er noget signalværdi i den nye lastbil, men endnu vigtigere er det, at vi er nødt til at lære noget af det her. Vi har jo alle et ansvar for, at der sker en omstilling. Så vi er nødt til at gøre det nu og høste nogle erfaringer. Vi ved faktisk meget lidt om, hvad de her lastbiler kan, siger Michael Mertov.

Han peger samtidig på en anden væsentlig hurdle, hvis Peder Olsen & Søn skal omlægge driften til el for en større del af virksomhedens flåde.

- Først og fremmest er problemet, hvordan det her skal finansieres. Vi har købt en lader til den her bil, så vi har strøm nok til at lade den og måske til en eller to mere. Så begynder vi at støde på problemer: Prisen på at få lagt strøm ind her er helt horribel. I Stor-Odense har vi hver dag 40-50 biler kørende, som ligger indenfor radius af, hvad en ellastbil kan dække i dag. Hvis vi forestiller os, at vi skulle skifte til ellastbiler og have strøm ind på terminalen, så skal vi starte med at lægge ti millioner for at få strømmen ind. Derudover skal vi skal betale for at grave kabel på 3,5 kilometer, så vi ligger måske i nærheden af 15 millioner kroner for at etablere strømmen. Først derefter skal vi have nye krafti-

Driftsdirektør Michael Mertov, Peder Olsen & Søn

ge, intelligente ladere, de koster 250.000-500.000 stykket, måske op til en million. De etableringsomkostninger er jo vanvittigt høje, og dem kan vi ikke dække selv, siger Michael Mertov.

Ren eldrift i Odense

De omkostninger kan ikke sendes videre, for transportkøberne er ikke interesserede i at finansiere omstillingen, forklarer Michael Mertov.

- Store kunder spørger jo i dag: Leverer I grønt? Det skal de jo. Men der er ikke nogen, der vil betale mere for grøn strøm i sidste ende. De kigger på, hvad der står på bundlinjen.

På den korte bane er ambitionen i virksomheden at fokusere på at kunne levere gods i indre Odense kun på eldrift. Her skal den nye Mercedes eActros sammen med virksomhedens Fuso eCanter og en ny Iveco DAILY, som leveres ved årsskiftet, udgøre et grønt trekløver.

Den nye Mercedes, der blev præsenteret en fredag morgen i slutningen af juni, får sine ture i dagtimerne i Odenses gågadeområde, mens den om natten skal køre distribution. Og det kan kun gå for langsomt med at få den ud på vejene, siger Michael Mertov.

- Jeg har lige fået regningen for bilen, så vi har ikke råd til, at den holder her. Den skal ud at køre allerede på mandag, slutter han. ■

OM MERCEDES-BENZ EACTROS

300 6X2

Totalvægt: ........................................... 27 tons

Lasteevne: ..................... 18 paller / 14.785 kg

Rækkevidde: .............................. 320-350 km

(0,91 km pr. KWh, baseret på første uges kørsel hos Peder Olsen & Søn)

Jeg har lige fået regningen for bilen, så vi har ikke råd til, at den holder her. Den skal ud at køre allerede på mandag.

Fagre nye verden i førerhuset

I løbet af de næste par år skal de gamle tachografer skiftes ud og erstattes af den såkaldte Smart Tachograf generation 2 version 2, hvis man vel at mærke fortsat vil kunne krydse grænser med sine biler.

Ifølge underdirektør Frank Davidsen fra DTL betyder den nye tachograf en hjælp til de ærlige vognmænd og chauffører, mens det for de mindre ærlige fremover bliver vanskeligere at slippe godt fra manipulationer med tachografen og overtrædelser af køre-og hviletidsreglerne.

Senest i august næste år skal myndighederne således kunne fjernaflæse forbikørende biler trådløst for evt. manipulationer af bilernes tachografer samt om chaufførerne overholder køre- og hviletidsreglerne. Derudover letter tachografen myndighedernes kontrol af tredjelandskørsel, cabotagekørsel og udstationering af chauffører.

Ifølge underdirektør Frank Davidsen fra DTL er den nye tachograf først og fremmest interessant for vognmænd, hvis biler fra tid til anden krydser landegrænserne.

- For dem kan det blive dyrt, hvis de glemmer at overholde datoerne for skiftet til den nye tachograf, for så kører de i juridisk forstand uden tachograf udenfor landets grænser. Reglen gælder, bare man skal på én tur uden for Danmark. Men kommer man aldrig uden for landets grænser, kan man i princippet køre videre med de gamle fartskrivere, siger han, der råder vognmanden til at planlægge en nødvendig udskiftning til

Smart Tachografen version 2 i god tid inden deadline (se datoer i boksen).

- Det mest optimale tidspunkt er at skifte tachografen samtidig med et lovpligtigt to-års eftersyn, da man her sparer udgifter til en ekstra kalibrering. Yderligere kan det også frygtes, at den nye tachograf vil være i restordre hos producenterne, da efterspørgslen på den nye Smart Tachograf i Europa forventes at være høj, siger Frank Davidsen.

Lettelser for chaufførerne

En af nyskabelserne i den nye tachograf er, at den indeholder et kort med landegrænser. Det betyder, at vognmænd og chauffører slipper for at skulle holde ind for at registrere landekode i tachografen, når man krydser en landegrænse.

- Man skal dog stadig manuelt angive sit startland, når arbejdsdagen begynder og sit slutland, når arbejdsdagen er forbi. En ny og bedre hjælpefunktion sørger for at foreslå både startland og slutland, som man så bare skal bekræfte med et tryk, hvis man ellers er enig, siger Frank Davidsen.

Den nye tachograf indeholder også en bluetooth-funktion, som også er relevant for chauffører og vognmænd, der kun kører indenfor landets grænser. Med den kan chaufføren via en app på mobilen efterregistrere data, som man før ville skulle indtaste manuelt.

- Når førerkortet ikke er i tachografen, opstår kravet om efterregistrering. Har du fx gået på lageret eller kørt i varebilen, holdt hvil, pauser eller andet, så taster du det ind i

app’en på mobilen. Når du så sætter dig op i lastbilen for at starte dagens tur og sætter førerkortet i, bliver du præsenteret for spørgsmålet om, efterregistreringer skal overføres. Svar ja, og du er klar til at køre. Det er en stor forbedring i forhold til før, hvor man skulle taste disse data manuelt ind i tachografen, siger Frank Davidsen. ■

VIGTIGE DATOER: GAMLE TACHOGRAFER SKAL UDSKIFTES

Vil man fortsætte med at køre international kørsel i sine lastbiler, som er monteret med analoge tachografer og digitale tachografer generation 1, skal de senest 31. december 2024 skiftes ud med den nye smarte tachograf. Ellers kan bilen ikke lovligt bruges til international transport.

Har man biler, der kører med Smart Tachograf generation 2 version 1, skal man senest den 18. august 2025 skifte til version 2.

Fra 1. juli 2026 skal varebiler over 2.500 kg også have den nye Smart Tachograf version 2 monteret, hvis den skal køre internationalt.

Siden 21 . august skal alle nye lastbiler udstyres med den nyeste smarte tachograf. Den betyder især lettelser for vognmænd og chauffører, der kører udenlands.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Foto: Scanpix.

Transportbranchen bliver fossilfri

eComExpo er Danmarks store mødested for en fossilfri transportbranche.

Her kan du møde udstillere og beslutningstagere. Teste og opleve køretøjer. Lytte på seminarer og både få viden og dele din egen.

Velkommen 26.-27. Oktober 2023. Bella Center – København.

Eksklusiv ladesponsor

Mediepartner

Partnere

Udstillere (udvalgte)

SPARER KASSEN PÅ TELEFONABONNEMENT

Fynsk vognmand sparer flere tusinde kroner om måneden efter at have flyttet sit telefonabonnement til DTL’s samarbejdspartner Relatel.

Som vognmand kan det godt betale sig at kigge på, om man kan få et billigere telefonabonnement end det nuværende. Det har de gjort hos vognmand John Pilegaard fra Korinth på Sydfyn. Vognmandsvirksomheden flyttede nemlig tidligere på året deres telefonabonnement til DTL’s samarbejdspartner, teleselskabet Relatel. Og det har betydet en klækkelig besparelse på 30.000 kroner årligt.

- Da vi begyndte at kigge på et nyt telefonabonnement, kom vores daværende udbyder med et tilbud på omkring 4.000 kroner om måneden. Så forhandlede vi med et andet selskab, som tilbød en aftale til 2.600 kroner. Og til sidst fik vi så kontakt til Relatel, som kunne tilbyde et abonnement til 1.500 kroner om måneden, fortæller Joachim Pilegaard, som er ansvarlig for

aftalen med Relatel og chauffør i familievirksomheden, der bl.a. kører slagteriaffald og døde dyr.

Han forklarer, at de var på udkig efter en enkel aftale.

- Vi har fast kørsel for faste kunder, så vi besluttede, at der i første omgang skulle være ét firmatelefonnummer, hvor man kan få fat i min far John eller min bror Jacob, som også er med i driften. Vores chauffører bruger mest deres egne, private telefoner. Relatel kunne så give et tilbud med fri taletid mellem vores egen interne numre og så med én gigabyte data oveni.

John Pilegaard Aps skiftede til Relatel i

foråret, og prisen på tilbuddet, som de tog imod, hang bl.a. sammen med bindingsperioden.

- Vi har ikke haft nogen forbehold, så vi har bundet os for 36 måneder, som var billigere end en bindingsperiode på 12 eller 24 måneder, siger Joachim Pilegaard.

Medlemsfordel med unikke priser og muligheder

Frank Davidsen, underdirektør i DTL, som har ansvar for medlemsfordele, forklarer, hvad DTL lægger vægt på i samarbejdet med Relatel.

- En del af vores opgaver i DTLDanske Vognmænd er at sikre de bedst mulige vilkår til vores medlemmer. Som medlemstilbud har vi derfor forhandlet en attraktiv rammeaftale med Relatel, som giver vores medlemmer unikke priser på telefoni, mobilt bredbånd og omstilling. Løsningen sikrer medlemmerne markedets bedste mobilnet og systemer til kundehåndtering. Vi bruger naturligvis også selv Relatel. Systemet er nemt og intuitivt, og supporten er hurtig og kompetent, siger han. ■

Som DTL-medlem kan du spare op til 25 procent på udvalgte produkter hos Relatel. Læs mere på DTL’s hjemmeside under medlem/ medlemsfordele/erhvervstelefoni.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

OP TIL 25 PROCENT I RABAT PÅ TELEFONI

Vognmand John Pilegaard sparer 30.000 kroner om året, efter at have flyttet telefonabonnement til Relatel. På billedet er det vognmand John Pilegaard (t.v.) og sønnen Jacob Pilegaard. Privatfoto.

C u s t o m O f f i c e h a r h j u l p e t J ø r g e n K r i s t e n s e n f r a S p ø t t r u p K r a n - o g C o n t a i n e r s e r v i c e m e d

a t d i g i t a l i s e r e h a n s v o g n m a n d s f o r r e t n i n g .

D e t h a r g i v e t h a m e t b e d r e o v e r b l i k o v e r

o p g a v e r n e o g f r i g j o r t h a m f r a e n m a s s e

a d m i n i s t r a t i v t b ø v l , s å h a n b e d r e k a n f o k u s e r e p å k e r n e f o r r e t n i n g e n .

E n i n v e s t e r i n g i f r e m t i d e n

C u s t o m O f f i c e d i g i t a l i s e r e r j e r e s d a g s e d l e r o g

b y g g e r j e r e s f a k t u r a e r , s å I l e t k a n b e r e g n e f o r t j e n e s t e n o g h u r t i g e r e k a n f å p e n g e n e i n d k a s s e r e t

D e t k r æ v e r i n g e n I T - e r f a r i n g

V i h a r s t o r e r f a r i n g m e d a t h j æ l p e o g d e r f o r k a n v i o p s æ t t e s y s t e m e t u d e n I b e h ø v e r l ø f t e e n

f i n g e r V i m ø d e r p e r s o n l i g t o p h o s j e r o g u d d a n n e r j e r e s m e d a r b e j d e r e .

T i l f r e d s e k u n d e r s ø g e s . . .

V i ø n s k e r k u n t i l f r e d s e k u n d e r o g d e r f o r t i l b y d e r v i

3 0 d a g e s f o r t r y d e l s e s r e t i p r ø v e p e r i o d e n

S k r æ d d e r s y e t s o f t w a r e

Alt-i-én løsning

Automatiske fakturaer

Beregning af løn

Fotodokumentation

GPS-sporing

Internet markkort

Ordrekalender

Personlig rådgivning

Undervisning hos jer!

Fri support

NYHED: Automatisk

Google Maps kort

Effektivitetsrapporter

Maskinanalyser

Sprøjtejournaler

Værkstedsopgaver

Madbestillinger

Lagerstyring

Feriekalender

Vintertjeneste

Kørsel med Biogas

olietillæg på alle faktura

Se videoen fra Spøttrup Kran- & containerservice

AMBASSADØR FOR NÆSTE GENERATION

Lasse Frahm blev i februar færdig som elev hos fragtmandsvirksomheden Peder Olsen & Søn i Odense. Nu er hans fastansat og kører natdistribution på Vestfyn. Og så er han blevet ambassadør i virksomhedens lærlingeklub for at hjælpe de nye på vej.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

- Sandt være sagt, så bliver man jo ikke født og tænker, at man skal være lastbilchauffør. Men der er ikke to dage, der er ens, siger chauffør Lasse Frahm, der tager skateboardet mellem hjemmet og arbejdspladsen hos Peder Olsen & Søn.

Det kører på rugbrød. Klokken er knap halv syv en fredag morgen i slutningen af juni, og Lasse Frahm på 23 år er klar til at holde weekend. Han bor i skateboard-afstand til Peder Olsen & Søns fragtterminal i udkanten af Odense, og på en normal morgen ville han allerede være rullet hjem for at spise morgenmad og derefter på hovedet i seng.

I dag har han dog udsat hjemturen til senere på morgenen for at tale med DANSKE VOGNMÆND om skiftet fra at være elev til fastansat. Lige nu kører han fast om natten på Vestfyn.

- Mit sidste stop her til morgen var i Middelfart med noget byggemateriel, som jeg kører en del med, fortæller han over en kop sort kaffe, da vi er kommet op i mødelokalet på administrationsgangen.

- Man møder ikke så tit sine kunder. Man er bare et lille spøgelse, der kommer om natten, stiller godset, tager et billede, og så står kundens gods der på magisk vis, når de vågner om morgenen.

Ufaglært faglært

Lasse Frahm var for nogle år siden arbejdsløs og vidste ikke, hvad han ville. Men hans fætter kørte lastbil i Skive, så da han fik muligheden, tog han toget derop og kom med ud at køre som passager i en slags ugelang privat praktik. Og han blev bidt af chaufførfaget, så han gik i gang med den Forberedende Grunduddannelse (FGU) og Erhvervsgrunduddannelse (EGU) i Ringe og skulle snart i gang med at sende praktikansøgninger ud.

- I Peder Olsen & Søn sagde de som de første “kombardo”, fortæller Lasse Frahm om, hvordan han først kom ind i virksomheden og chaufførfaget.

- På EGU tager man en række korte kursusforløb, som er spredt ud, så selvom jeg var skoletræt, var det ok, siger Lasse Frahm og nævner, at han bl.a. har erhvervet ADR-bevis til farligt gods og bevis til kran ad den vej.

- Når man får muligheden, kan man lige så godt udnytte den.

Om forskellen på at have været EGU-elev og chaufførlærling, siger han halvt nøgternt, halvt spøgende:

- Der er en monetær forskel. Min vejleder dengang sagde, at man som elev bliver ufaglært faglært.

Ny ambassadør

På en almindelig vagt møder Lasse Frahm kl. 23 og bruger de første par timer på at læsse sin Mercedes, som han deler med makkeren Ken, der kører om dagen. Lasse Frahm er som regel hjemme på terminalen igen omkring kl. 5.30 efter 13 til 15 stop. En tur med mere gods kan dog godt indeholde 17-18 stop og tage op mod ti timer. Chaufførjobbet om natten bekommer ham vel.

- Natkørsel giver lidt mere frihed, hvor du selv bedre kan bestemme. Du er inde i en kasse, ja, men du får lov til at passe dig selv. Når man er lidt introvert, er det meget rart, siger han, der på sigt kunne godt tænke sig at køre længere ture og sove ude i bilen.

- Så bestemmer man mere selv. Han er dog også glad for at være en del af arbejds-

pladsen, hvor han nævner de ordentlige løn- og overenskomstforhold og det sociale liv med kollegaerne i form af fx bowlingaftner. Ikke mindre vigtig er dog Peder Olsen & Søns lærlingeklub, som er stiftet af Lasse Frahms kollega, Morten Jensen, der er masterdriver i virksomheden.

- Man bliver taget godt imod her, særligt fordi vi har lærlingeklubben.

Lasse Frahm er ikke meget for at fortælle, at han faktisk er blevet udnævnt til ambassadør for lærlingeklubben.

- Det er der nu ikke så meget arbejde i, men man kan jo give tips og fif til de andre, som man selv tænker, det ville være godt at få, siger han underspillet.

Ikke så slem

Da DANSKE VOGNMÆND sidste år (nr. 4, 2022) besøgte lærlingeklubben hos Peder Olsen & Søn, havnede Lasse Frahms billede på forsiden. Det er ikke gået ubemærket hen i bl.a. hans familie, hvor han er blevet udsat for lidt venligt drilleri.

- “Nå, man kommer nok alle de fine steder”, siger de, fortæller Lasse Frahm grinende, inden han opsummerer:

- Sandt være sagt, så bliver man jo ikke født og tænker, at man skal være lastbilchauffør. Men der er ikke to dage, der er ens. Og man skal hele tiden bruge de små grå til at problemløse og lave risikovurderinger, fx hvordan man bedst surrer en palle.

Han ved godt, at en del transportvirksomheder er tilbageholdende med at tage nye elever og lærlinge, fordi det giver udgifter, særligt i starten, hvis en elev eller lærling fx kommer til at lave en skade.

- Men jeg var vist ikke selv så slem, siger Lasse Frahm og smiler stille. ■

EGU-ELEVER UDLØSER BONUS

Erhvervsgrunduddannelse (EGU) er et to-årigt forløb for unge under 30 år, som veksler mellem virksomhedspraktik og skoleundervisning. Skoledelen varer mellem 20 og 40 uger, hvor eleven erhverver diverse kørekort, certifikater mv. Virksomheden betaler løn til eleven i praktikperioden, mens kommunen betaler i skoleperioden. Efter EGU-forløbet får eleven et uddannelsesbevis og kan fortsætte som ufaglært chauffør. Virksomheder med EGU-elever i praktik kan få en bonus på 82 kroner pr. praktikdag, dog max for 485 praktikdage og i alt 40.000 kroner.

Læs mere i pjecen “Uddannelse og rekruttering i transportbranchen” på DTL’s hjemmeside under Arbejdsgiver / Uddannelse.

Kilde: DTL

Giv plads til private indsamlere og konkurrence i affaldssektoren

Hvorfor skal kommuner indsamle affald, når det kan gøres af private vognmænd, der løser opgaven godt og effektivt i konkurrence? spørger formanden for Danaffald, Lars Sørensen.

Danaffald arbejder for de private affaldsindsamlere og -transportørers interesser. Vi ønsker, at de private aktører skal spille den størst mulige rolle i affaldssektoren, som traditionelt har været stærkt domineret af kommunerne.

Heldigvis har markedsorientering rygvind i affaldssektoren i disse år, hvor konkurrence generelt vinder frem i reguleringen.

Danaffald mener, at konkurrence og markedsorientering skal fremmes. Det kan ske ved at gøre det obligatorisk for kommunerne at udbyde affaldsindsamling og afvikle kommunernes aktiviteter på området. Udbud og konkurrence er godt, fordi det giver den mest effektive affaldshåndtering og åbner markedet for nytænkning og innovation i en tid, hvor der politisk er et ønske om, at affald skal håndteres bedre af hensyn til miljø, ressourcer og klima.

Affaldssektoren skal være mere markedsorienteret

Affaldssektoren har været under hastig forandring gennem de seneste år. Det skyldes, at der er truffet en række politiske beslutninger, som har ført til lovændringer. Tendensen er klar: Affaldssektoren skal være mere markedsorienteret, der skal sorteres og genanvendes mere, og mindre affald skal til forbrænding.

Udviklingen mod en mere cirkulær økonomi i affaldssektoren er grundlæggende positiv. Bevidstheden om miljø, ressourcer og klima er stigende, og det er godt og rigtigt, at der rettes større opmærksomhed mod affaldsområdet, der er en stor og meget synlig faktor i forhold til klima, miljø og ressourcer.

Forandringerne udfordrer affaldsindsamlerne, som kan se frem til større krav og flere regler. Der er i dag allerede krav om, at affaldsindsamlere skal være registrerede og indberette oplysninger om affaldet til det offentlige Affaldsdatasystem. Kravene vil blive større fremover, hvor oplysningerne i Affaldsdatasystemet vil blive benyttet til at overvåge affaldsstrømme, vurdere

reel genanvendelse og muligvis til afregning i forbindelse med det kommende producentansvar for emballage.

Mange af de nye tiltag er begrundet med klimahensyn. Der blev i 2020 indgået en stor politisk aftale om en klimaplan for affaldssektoren, og det er især elementerne fra denne plan, som siden er blevet til ny lovgivning på området.

Et vigtigt element i klimaplanen er en bedre og mere ensartet sortering af affald blandt husholdninger og virksomheder på tværs af landets kommuner. Det er et stort fremskridt, fordi der historisk har været stor forskel på de enkelte kommuners affaldshåndtering.

Et andet vigtigt element i klimaplanen er markedsorientering, hvor tanken er, at den private sektor og konkurrence skal spille en større rolle. Det gælder fx behandlingen af genanvendeligt affald.

Kommunerne går for langt

Desværre har der også været nogle bump og tilbageskridt på vejen. Et af disse bump er, at kommunerne har fået mulighed for at tilbyde at indsamle genanvendeligt affald fra virksomheder.

Kommunerne må kun tilbyde at indsamle, hvis virksomhedernes affald er husholdningslignende i art og mængde. Hverken art eller mængde er imidlertid nærmere defineret, og i øjeblikket er der derfor flere eksempler på kommuner, der udfordrer grænserne for, hvad de må tilbyde. Det er Danaffalds vurdering, at flere kommuner er gået langt længere med deres tilbud til virksomhederne, end lovgivningen giver dem ret til.

Det vil være et stort tilbageskridt, hvis private indsamlere erstattes af kommunernes egne aktiviteter. Danaffald er derfor gået aktivt ind på området og vil bekæmpe ulovlig og unfair konkurrence fra kommunerne. I den forbindelse er kontakten og samarbejdet med vores medlemmer vigtig, fordi det giver Danaffald et vidensgrundlag for at følge med og skride ind over for unfair konkurrence. Vi hører altid gerne fra affaldsindsamlerne, hvis de fx oplever, at kommunerne forvrider konkurrencen eller går ud over deres mandat. ■

Lars Sørensen, formand for Danaffald [ls@js.dk]

Viste du, at du kan forsikre din drivline?

Hos If kan du tegne forsikring til drivlinen på din lastbil, uanset dens alder eller hvor mange kilometer du kører. Det er relevant for dig, når din fabriksgaranti er udløbet.

Få dækket driftstabet medens bilen bliver repareret Hvis du samtidig benytter dig af Ifs afsavnsdækning, får du erstatning med dagsbeløb allerede fra første reparationsdag. Så kan du fokusere på driften, medens bilen er på værksted.

Ring til vores vognmandsspecialister på telefon 70 12 12 32 Vi gør det endnu

VOGNMAND I KLEMME

MELLEM MYNDIGHEDER

Politiet målte skæve bremser og viste vogntog til syn, hvor det blev godkendt uden anmærkninger. Retsfølelsen hos vognmand Michael Christensen fra Ilskov Vognmandsforretning har fået sig et knæk.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

- Hvor mange andre chauffører og vognmænd har været udsat for det samme som mig: at få kaldt deres køretøj uberettiget til syn og måske er blevet sanktioneret på grund af en skævt opstillet bremseprøvestand? spørger vognmand Michael Christensen, Ilskov Vognmandsforretning.

Kan man lave en retvisende bremsetest på et skråt underlag? Det er kernespørgsmålet i en sag, der udstiller uenighed mellem myndighederne –politiet på den ene side og Færdselsstyrelsens synssteder på den anden.

Politiet dirigerede sidst i maj vognmand Michael Christensens vogntog ind på rastepladsen Pedersminde nord for Aarhus. Her blev vogntoget kontrolleret, og der blev også prøvet bremser i Tungvognscenter Østs mobile prøvestand.

Inden akslerne kom op på bremseprøvestanden, havde politiet kontrolleret diverse led, fjedre og akselophæng for eventuelt slør. Mens denne kontrol pågik, var lastbilens motor standset, og der blev brugt luft fra trykluftsystemet til at bremse, uden at der blev suppleret op med ny luft.

Herefter blev akslerne kontrolleret, og på den tredje aksel viste kontrollen, at der var en skævbremsning på 32 procent. Samtidig blev bremseprocenten målt til 51 procent af den tilladte totalvægt, hvor minimumskravet er 50 procent.

Skrånende underlag

De, der kender Pedersminde rasteplads, ved, at arealet skråner så meget, at man er nødt til at have klodser under hjulene for at forhindre køretøjerne i at rulle under diverse kontroller.

Michael Christensen gjorde politiassistent Kaj Klaustrup, der forestod kontrollen, opmærksom på, at prøveresultatet kunne skyldes det skæve underlag, og med en last tømmer i fuld højde ville der, selv om luftaffjedringen udligner en del, være væsentlig større tryk på hjulet i den side, som køretøjet hælder til. Ifølge vognmanden svarede politiassistenten, at det kunne der ikke være tale om, fordi den mobile prøvestand viste, at der var tale om et tryk på 4.280 kg på begge hjul. Han bestemte i stedet, at indkalde påhængsvognen til syn.

- Jeg er så autoritetstro, så jeg selvfølgelig tog det for gode varer, siger vognmanden, der siden har fået en anden opfattelse.

En anden bremseprøvestand og et andet resultat

Michael Christensen gjorde kort proces. Han kontaktede leverandøren af påhængsvognen, Skelhøje Vognfabrik, og spurgte, om han kunne få lavet en bremsetest næste morgen.

Det var muligt, og denne bremsetest viste et helt andet resultat, nemlig en væsentlig lavere skævbremsning. Vognmanden kontaktede herefter producenten af bremseprøvestanden. Her fik han oplyst, at Tungvognscenter Østs bremseprøvestand ikke vejer hvert hjul for sig. I stedet deles den samlede akselvægt bare med to.

Man kan derfor med rette sætte spørgsmålstegn ved, om der har været et tryk på 4.280 kg på hvert hjul under kontrollen, som var politiassistentens påstand.

Michael Christensen kontaktede derefter Kaj Klaustrup og forelagde ham oplysningerne om den store usikkerhed ved skævt underlag og med et ønske om at få synsindkaldelsen annulleret. Politiassistentens kommentar var ifølge vognmanden, at bremsestanden gerne må stå lidt skævt, og at han i øvrigt kunne have lavet alt mulig ved bremserne over natten.

Vognmanden forklarer, at han svarede, at hvis han igen blev udsat for en lignende kontrol, ville han kræve at få køretøjet kontrolleret ved en synsvirksomhed. Politiassistenten svarede ifølge vognmanden, at det er politiet, der bestemmer, hvor kontrollen skal foregå, og at Michael Christensen i øvrigt bare kunne køre til syn med påhængsvognen.

Nyt syn og endnu bedre resultat uden værkstedbesøg

Den 7. juni blev påhængsvognen synet og godkendt hos Applus i Herning uden, at vognmanden eller andre havde ændret noget i opsætningen siden politikontrollen på Pedersminde.

Synsrapporten fra Applus viste også, at skævbremsningen på den tredje aksel var på blot 16 procent, og interessant nok viste bremseevnen 64 procent, hvor Tungvognscenter Østs bremseprøvestand kun havde opnået et resultat på 51 procent.

Efter en nærlæsning af resultaterne kunne man se en meget stor forskel i bremsetrykket, og det skyldtes, at der under politiets kontrol allerede var blevet anvendt meget af trykket til afbremsninger ved kontrollen for slør, uden at der efterfølgende blev suppleret, fordi motoren var standset under hele kontrollen.

Michael Christensen fandt efterfølgende ud af, at man ved synsvirksomhederne tager både lys-kablet og ABS-kablet af samtidig med, at motoren får lov at køre under kontrollen og trykket holdes oppe, så bremsekontrollen bliver så realistisk som muligt.

Vognmand Michael Christensen forklarer, at han altid har haft den holdning, at materiellet skal være i orden, og det er fint med kontrol. Men kontrollen skal være korrekt, og han sidder nu tilbage med en følelse af at være blevet kørt over.

- Min retsfølelse har lidt et alvorligt knæk. Hvor mange andre chauffører og vognmænd har været udsat for det samme som mig: at få kaldt deres køretøj uberettiget til syn og måske blevet sanktioneret på grund af en skævt opstillet bremseprøvestand? spørger han.

Politiet afviser blankt

DANSKE VOGNMÆND har kontaktet politiassistent Kaj Klaustrup for at høre hans kommentar til sagen. Han afviser blankt alle indvendinger.

- Hældningen på parkeringspladsen har ikke nogen indflydelse på resultatet, og vi gør det korrekt i Rigspolitiet, siger han, der har set bremserapporterne fra de to andre steder, hvor påhængsvognen er blevet bremsetestet med et helt andet resultat til følge. Heller ikke de to rapporter får politiassistenten til at tvivle.

- Vi kan ikke vide, hvad der er blev lavet på køretøjet efter, det er kørt fra kontrolstedet. Og man kan heller ikke være sikker på, at det er det samme køretøj, der er tale om. Det kan være helt andre køretøjer. Samtidig skal man huske, at det er et øjebliksbillede, når der bliver lavet en bremsetest. Efter nogle afbremsninger kan en skævbremsning måske forsvinde, siger Kaj Klaustrup, der dertil bemærker, at synsvirksomheden ikke har udført bremsetesten korrekt.

Det sidste ser Ove Holm, underdirektør i DTL, som et stort problem.

- Ud fra politiassistentens kommentar må vi konkludere, at når det gælder test af lastbilers bremser, så er der tilsyneladende ikke enighed om, hvordan

NÅR POLITIET TJEKKER

DINE BREMSER

• Få noteret, hvad der er sket.

• Tag et foto af bremseprøvestanden.

• Klag over kontrollen.

• Link til at klage: politi.dk/om-politiet/ virksomheden/saadan-klager-duover-politiet.

den skal foregå mellem Færdselsstyrelsen, som er synsmyndighed og i øvrigt har ansvaret for reglerne, og politiet. Den tilstand er helt utilfredsstillende. Vognmændene kan ikke leve med at blive behandlet forskelligt alt afhængig af, hvilken offentlig myndighed, de kommer i kløerne på, siger han, der ikke forstår, at en tilfældig politiassistent kan sætte en helt Færdselsstyrelse skakmat, når det gælder test af bremserne på de tunge køretøjer. ■

- Hældningen på parkeringspladsen har ikke nogen indflydelse på resultatet, og vi gør det korrekt i Rigspolitiet, siger politiassistent Kaj Klaustrup.

EUROPEAN TRUCK CHALLENGE 2023

Ved årets European Truck Challenge (ETC) stillede tre moderne lastbiler op. Sammenligningstesten blev afholdt tidligere på sommeren i Niedersachsen, Tyskland, hvor DANSKE VOGNMÆND også medvirkede.

De tre testbiler var DAF XF, Mercedes L 1845 og Scania 420 R - alle 4x2-versioner opbygget som trækkere, baseret på trucking op til 44 tons-klassen. Alle trækkere var under testen udstyret med dæk af mærket Conti EcoPlus HS3+ på forakslerne samt Conti EcoPlus HD3+ på drivakslerne, og alle havde tilkoblet en treakslet KRONE Profi-Liner-testtrailer.

Trailerne var læssede, så vogntogsvægten lå omkring 33 tons, hvilket svarer til en god gennemsnitsvægt på et distributionsvogntog, der ofte transporterer blandet gods.

DANSKE VOGNMÆND bringer på de følgende sider prøvekørsler af Mercedes og Scania, mens prøvekørslen af DAF sammen med det endelige resultat vil blive offentliggjort i magasinets oktober-nummer.

ETC 2023 er et samarbejde mellem magasinet for erhvervskøretøjer i Tyskland, Truck & Trailer Welt (TTW), der står for organiseringen af testen, mens de europæiske mediepartnere omfatter Mobilität i Schweiz, 1Truck.TV i Østrig, Frankfurter Allgemeine Zeitung i Tyskland og DTL’s DANSKE VOGNMÆND. ■

årets

Testbilerne ved

European Truck Challenge var Scania 420 R, Mercedes L 1845 og DAF XF.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Testbilerne ved årets European Truck Challenge var Scania 420 R, Mercedes L 1845 og DAF XF.

TOPMODERNE LASTBIL FRA MERCEDES

Mercedes Actros er spækket med moderne teknik, og i dag kan den med sine assist-systemer nærmest køre selv.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Actros L er en topmoderne lastbil, der giver gode arbejdsbetingelser for chaufføren.

Mercedes Actros gennemgik sidste

år en opdatering, og det er bestemt positivt. Serien er i forvejen født som en meget moderne lastbil, og den nuværende version har mange gode finesser, som er kommet til.

Testbilen er en Actros L 1845

LS 4 x 2 Streamspace i en StyleLine-version, hvor Streamspace er betegnelsen for førerhusversionen, mens 18 står for vognens totalvægt og 45 skal have tilføjet et 0, hvorefter man har den afrundede motoreffekt. StyleLine dækker bl.a. over, at bilen er stylet med pyntedele med kromlook.

Rækkemotorerne har været drivkraften

Lige siden Actros-serien blev lanceret i 1996 og frem til 2011, har Mercedes anvendt de legendariske V6- og V8-motorer, som man havde med fra de tidligere versioner. Ved introduktionen af en ny generation Actros i 2011 skete der også et skifte til de amerikansk-udviklede sekscylindrede rækkemotorer, der er kendt for en god gangkultur og en høj brændstofeffektivitet.

Testbilen er netop udstyret med den nyeste generation af den sekscylindrede OM471-motor på 12,8 l, der kom til i 2011. Motoren er yderst arbejdsom og effektiv og medvirker til at løfte niveauet på hele bilen.

Mercedes er med X-Pulse, der er et avanceret CommonRail-system med egen turbolader, og som lykkes med at reducere brændstofforbruget og dermed nedsætte CO2-udslippet.

Topeffekten ligger på 330 kW/449 hk, der nås ved 1.600 o/m og et maksimalt drejningsmoment på 2.200 Nm, som afgives i effektfeltet mellem 950 til 1.250 o/m.

Et nyt emissionssystem har bidraget til yderligere effektivisering gennem et nyudviklet og integreret system til udstødningsgaskontrol for det bedste kompromis mellem effektiv forbrænding og forbrug. Et andet tiltag, Mercedes har benyttet sig af, er en nyudviklet smøreolie med lav viskositet, som effektivt regulerer olietrykket, og som i sammenhæng med både brændstofpumpen og vandpumpen er med til at reducere friktionstabet. Optimeringen virker også positivt på forbrændingen og udløser dermed også et reduceret forbrug af AdBlue.

Hurtigere gearskifte giver mindre krafttab

PowerShift-gearkassen G 281-12 er blevet speedet op, så gearskiftene, der klares af PowerShift Advanced, foregår hurtigere, og det er et stort fremskridt. Jo hurtigere gearskifte, desto bedre, fordi krafttabet bliver reduceret, og det har også betydning ved kørsel i sne og is, hvor det gælder om at kunne dosere kraften. Samtidig har Actros også Top Torque, der er 200 Nm ekstra i drejningsmoment, som er tilgængeligt allerede ved det syvende gear. Det betyder, at man

kan undgå nogle gearskift, der altid udløser ekstra brændstofforbrug.

Ny generation MirrorCam

Ved den seneste opdatering benyttede Mercedes også lejligheden til at introducere en ny version MirrorCam i stedet for den første generation eller almindelige spejle. Den nye version udmærker sig ved nærmest at smyge sig tæt ind til førerhustaget og er dermed ikke så udsat for at blive ødelagt af grene mv., når der bakkes. Selve udsynet er rigtigt godt via skærmene inde i førerhuset, og der er ingen tvivl om, at fremtiden bliver med kameraer i stedet for spejle, fordi vindmodstanden kan reduceres. Selv om det er fire år siden, Mercedes begyndte med de første MirrorCams, har man dog ikke taget skridtet helt ud, og erstattet både frontspejlet og nærzonespejlet med en effektiv kameraløsning. Førerpladsen er i topklasse, og cockpittet med digitale displays, hvor man kan vælge mellem forskellige versioner og farver, er rigtigt godt.

Udsigtsforholdene er ligeledes gode fra førerpladsen i Actros, hvor alt det nødvendige er let at nå. Inde i førerhuset er der blevet introduceret nye kraftige indvendige låse til dørene, som kan aktiveres, når chaufføren fx går i køjen, og dermed kan evt. tyveknægte bedre holdes ude.

Næsten selvkørende

Actros er også udstyret med elektrisk forstærket ServoTwin-servostyring, der har den gode ADAfacilitet (Active Drive Assist), som bl.a. aktivt sørger for at dreje bilen tilbage mellem striberne på vejen, hvis kursen pludselig ved en fejl skulle gå ud til en af siderne, og er i virkeligheden helt selvstyrende indenfor den tidsgrænse, som lovgivningen tillader. Med blot en hånd hvilende på rattet kan lastbilen i princippet styre sig selv i timevis uden indgreb.

MirrorCams sidder tæt ind til førerhusets tag, hvorved risikoen for skader minimeres.

Det er ligesom PPC (Predictive Powertrain Control) suverænt udstyr, som kan aflaste føreren meget. PPC er ligeledes en væsentlig faktor i at reducere brændstof, da såvel hastighed som skiftefrekvens altid tilpasses optimalt. Føreren indstiller blot den ønskede hastighed og starter på at køre. Herefter skal man udelukkende sørge for at styre lastbilen, fordi PPC automatisk afpasser hastigheden efter forholdene. Det fik vi mulighed for at afprøve i de små tyske landsbyer undervejs, hvor der er mange sving og vekslende topografi, og det var bestemt en positiv oplevelse.

Slingrebremsen tilbage

Forakslen er en 7,5 tons-version ophængt i stål-parabelfjedre, og bagakslen er en 13 tons version med en gearing på 2,412. Fordækkene er Conti Eco Plus HS3 i størrelsen 385/55 R 22,5 mens bagakslen er udstyret med 315/70 R 22,5 af typen Conti Eco Plus HD3.

Actros er udstyret med en påhængsvogns-stabilitetsreguleringsassistent - et udstyr vi nok i tidligere tider ville have kaldt for en slingrebremse. Men slingrebremsen blev officielt afskaffet for de fleste lastbilers vedkommende for en del år siden. Nu er de dog tilbage i mere avancerede udgaver, som kan være til stor hjælp. Under kørsel kan det fx være at strække vogntoget under meget kontrollerede

forhold, og den anden funktion er muligheden for at tjekke, om et tilkoblet påhængskøretøj overhovedet kan bremse. Samtidig kan man lige få tjek på, om fx en trailer, der netop er tilkoblet, nu også følger med, som den skal.

Actros L er en topmoderne lastbil, der giver gode arbejdsbetingelser for chaufføren. ■

Nyhed!

Mercedes har lanceret en meget enkel og sikker løsning med en skydelås, hvis chaufføren vil prøve på at holde tyveknægte ude af førerhuset, mens der hviles.

I samarbejdet mellem ProLøn og DTL - Danske Vognmænd kan vi nu tilbyde følgende:

Nu kan du få endnu mere ud af samarbejdet mellem ProLøn og DTL

• Automatisk indberetning af lønsum til Arbejdsgiverforening

• Automatisk stigning af fritvalgsprocenten samt mulighed for tømning af fritvalgskontoen

• Automatisk ajourføring af procentsatserne for arbejdsmarkedspension

• Automatisk stigning og tømning af S/H

Få gratis abonnement resten af året

Vælg ProLøn som dit lønsystem allerede i dag!

Jo hurtigere du tilmelder dig - jo mere sparer du!

Ring til os på tlf.: 87 10 19 30, så hjælper vi dig godt i gang.

Få en branchespecifik l�sning med et l�nsystem fra ProL�n

GO DIGITAL

Nu kan enhver transport virksomhed blive digital med Truckplanner

Alle går mod digitalisering for at øge effektivitet og fjerne manuelt arbejde. Vi anbefaler DTL medlemmer at fokusere på digitalisering.

Truckplanner har gjort det nemt, vi har skåret vores kendte Truckplanner TMS til en prisvenlig startpakke som kan det meste.

Truckplanner Go Digital skal gøre det nemt og billigt at komme i gang med en moderne transportløsning. Truckplanner Go Digital indeholder alt det man har brug for som mindre transportvirksomhed. Indeholder alt fra booking til fakturering inkl. integration til Danmarks to meste udbredte økonomisystemer.

Undervisning og opstart kun kr. 3.999,- + moms.

Truckplanner Go Digital

Truckplanner

• TMS-løsning

• Ordreskabeloner

• Kalenderdisponering

• Inkl. geokodning

• Fakturering til e-conomic og Dinero

Disponenter

Truckplanner mobility

2 mobility licenser

• APP

• Bookinglink

• Adgang til email og SMS

• Import af ordre fra Excel

• Truckplanner tablet

• Simpel online booking formular

• 2 stk. GPS tracker

Fakturering

Standard udskrifter

Fakturering

overføres direkte til økonomisystem

• Standard dokumenter

• Fragtbrev

• Læsse/losseliste

• Transportordre

• CMR

• Afvigelse

• POD

1 x supportsag pr. måned

Inkl. 2 GPS trackere ekskl. montering. Til fast montering.

Pris pr. måned

849,- +moms

Kontakt Truckplanner for information, bestilling eller muligheder for addon på salg@multi-it.dk eller ringe direkte til vores rådgiver Michael på 53731026.

POPULÆR OG DRIFTSSIKKER LASTBIL

Scania 420 R er en driftssikker lastbil, som med en superoptimeret drivline er et godt bud på en effektiv lastbil i sin vægtklasse.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Scania 420 R er udstyret med den såkaldte Super-motor, der dels er brændstofbesparende dels har en effektiv motorbremse, som kan klare de fleste bremseopgaver.

Med den nye 13 liters motor, der blev lanceret for knap to år siden, ramte Scania tilsyneladende plet, specielt i EURO-klassen med 420 R-serien, der er en typisk trækker til vogntog på mellem 35 og 44 tons i Mellem- og Sydeuropa.

DANSKE VOGNMÆND

har i år haft lejlighed til igen at køre 420 R i forbindelse med ETC 2023 (European Truck Challenge), der blev afviklet i Niedersachsen i Tyskland i forsommeren, hvor der var gode muligheder for at sammenligne med de andre lastbiler.

Kameraløsning lader vente på sig Bilens førerhus er ophængt i luftaffjedring i udførelsen Air Comfort, og det er med til at hæve komfortniveauet under kørslen. Førerhuset, der er et CR20 med High-tag, har gode egenskaber, både når det gælder arbejde og hvil til føreren.

Førerpladsen er en god arbejdsplads, og cockpittet og hele instrumentbrættet er fint lavet. Scania har dog lidt tidligere på året proklameret, at der kommer et nyt digitalt instrumentpanel, der åbner for flere muligheder og funktioner, og det bliver spændende at se, hvordan det ser ud og virker.

Scania holder stadigvæk fast i de almindelige spejle et stykke tid endnu, må vi nok regne med, selv om der uden tvivl ligger en reduktion i vindmodstanden ved at indføre spejlkameraer.

DANSKE VOGNMÆND har set en Scania-prototype med en form for kameraløsning, men tilsyneladende er løsningen endnu ikke blevet implementeret i programmet.

Super-motor er hjertet

Hjertet i testbilen er en Super-motor kaldet DC13 176 på 12,7 liter med højeste niveau i Euro 6. Den har en topydelse på 309 kW/420 hk samt et maksimalt drejningsmoment på 2.300 Nm, der allerede tager ved omkring 900 o/m og holder en fast linje til 1.300 o/m.

Ved introduktionen af Super-motoren for halvandet år siden, skete det med et besparelsespotentiale på op imod otte procent af brændstofforbruget i forhold til forgængeren.

Super-motoren åbnede samtidigt op for, at man kan få en effektiv motorbremse, nærmere betegnet en kompressionsbremse, som nok kan klare de fleste bremseopgaver. Dermed undgår man at skulle investere i en

retarder, der både koster ekstra i nyinvestering og vejer noget, som så går fra lastbilens lasteevne, og som derudover kræver vedligeholdelse.

Motoren er med seks cylindre på række, fire ventiler pr. cylinder, to overliggende knastaksler, Scania XPI commonrail brændstofindsprøjtningspumpe, en fast turbolader, samt Scania Twin-SCR efterbehandlingssystem, dvs. at motoren ikke er udstyret med EGR (udstødnings-tilbageførsel). Den faste turboladning sikrer stor holdbarhed i forhold til en variabel turbo, som er både dyrere og mere kompliceret.

Transmission og aksler

Transmissionen udgøres af Scanias velfungerende G25CM-gearkasse med Opticruise-gearskifte og 12 fremadgående gear, der funktionsmæssigt er noget af det bedste, Scania har bygget. Gearskiftene sker bare præcist og hurtigt, som det skal i en moderne lastbil.

Bagakslen er udstyret med det nye R756 bagtøj, der har en udveksling på 2,31, som er et godt valg til denne størrelse lastbil og de opgaver, den er specificeret til.

Testbilen er udrustet med Scania EAS (Electric Active Steering), som hjælper med at lave styrearbejdet og derved gør det

lettere at dreje rattet under alle forhold. Med EAS har Scania også taget et par skridt ind i fremtiden hen mod automatisk kørsel uden chauffør, når forholdene ellers vil tillade det.

Forakslen er en version AM420S (maksimal belastning), ophængt i parabelfjedre, mens bagakslen er en AD401SA med betegnelsen Long Haul, der bærer chassiset med fire luftbælge.

Dækstørrelsen er på forakslen to stk. 385/65R225 og på bagakslen fire stk. i størrelsen 315/70R22,5, og dækkene er fra en af sponsorerne i ETC 2023, nemlig den lokale dækproducent, Continental. På trækhjulene er der monteret Conti EcoPlus HD3, og på forhjulene er der Conti EcoPlus HS3, og de performer ganske fint. Der er helt klart en god fornemmelse af præcis kontakt med vejbanen, der under hele testen var tør.

Brændstoftanken er Scania’s nye version, der leveres med et rumindhold mellem 165 og 700 l, og som har fødepumpen indbygget i enden af tanken. Scania nævner, at denne konstruktion bidrager til lettere servicering, og at mængden af brændstof kan udnyttes bedre, fordi pumpen er mere effektiv og kan suge langt nede i bunden af tanken, så der ikke længere er behov for en større reservemængde. ■

Scania har en fin indstigning og i særdeleshed til en lastbil, der måske skal køre meget fragt og distribution med mange ind- og udstigninger.

ØSTJYSK VOGNMAND

Svend Christensens nye fodervogntog nyder godt af det aerodynamiske førerhus og den ekstra længde.

For næsten ti år siden fik vognmand Svend Christensen leveret et nyt syvakslet tankvogntog, der var opbygget til transport af løsvarer til landbrugssektoren. Vogntoget bestod af en ny treakslet DAF XF 106 og en fireakslet VM Tarm-påhængsvogn. Nu har historien gentaget sig.

Vognmanden, der hører hjemme i Ørting, og som har kørt DAF-lastbiler uafbrudt siden 1984, har netop igen taget et komplet nyt syvakslet vogntog i brug. Der er tale om en DAF XF 530 FAN 6x2/4 af nyeste version med aerodynamisk førerhus, som er leveret af Lastbilmægleren ved Carsten Lykke i Hedensted.

Vognmand Svend Christensens nye forvogn rummer 28.000 l fordelt på fem rum, mens påhængsvognen rummer 41.400 liter fordelt på syv rum.

Det aerodynamiske førerhus medfører først og fremmest større trafiksikkerhed på grund af de forbedrede udsigtsforhold fra førerpladsen og dertil bedre komfort til føreren, der her er vognmanden selv. Samtidig har vogntogslængden kunnet strækkes til 19 m, så der er god plads mellem bagkanten på forvognens tank og påhængsvognens forkant, når der skal manøvreres. Forvognens tank er delt op i fem rum og rummer 28.000 l.

Moderne påhængsvogn der kan sno sig

Den fireakslede påhængsvogn er bygget helt fra bunden af VM Tarm med en tank, der er delt i syv rum og rummer 41.400 l.

Påhængsvognens chassis er fremstillet i rustfrit stål, mens tankene på både lastbilen og påhængsvognen er konstrueret i aluminium.

Akselbestykningen består af fire stk. ni tons SAF offroad-aksler med skivebremser, som er ophængt i luftaffjedring. De er placeret med en lidt kortere afstand mellem anden og tredje aksel i forhold til Svend Christensen tidligere vogntog. Det betyder, at det nye vogntog er meget manøvredygtigt og kan køre stort set overalt. Det har stor betydning, når man transporterer foder ud til landbrug, hvor der kan være meget varierede tilkørselsforhold.

Den bageste aksel er udstyret med bogielift, der aktiveres automatisk via EBS-anlægget, og som kan være med til at reducere såvel dækslitage som brændstofforbrug og dermed formindske CO2-udslippet. Den forreste akselgruppe er forbundet med det store påhængsvognschassis med en Jost KLKDR1200-drejekrands med en diameter på 1.200 mm og en kapacitet på op til 20 tons.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

KLAR TIL ET NYT ÅRTI

For at holde egenvægten i bund er alle hjul, ikke kun på påhængsvognen, af typen Alcoa Dura Bright i høj glans, som ud over at veje mindre også giver et rigtigt flot præg.

Et luftstyret VBG-påhængsvognstræk og en boltforskydelig trækstang af typen VBG Multi D179 sikrer forbindelsen mellem forvogn og påhængsvogn.

Vibratorerne sørger for skred i aflæsningen

For at sikre en god aflæsningsproces er alle tankene udstyret med melanlæg med to vibratorer i hvert rum, der kan ryste godset, så det falder ned i bunden af tankene. Udstyret anvendes også, når der transporteres andre produkter af samme konsistens som mel. Åbnes ventilen i bunden for at læsse af, sker der måske intet. Efter vibratorerne har rystet lidt, så falder produktet ned og bliver blæst ud.

Hele rørføringen til såvel luft som foder på både lastbil og påhængsvogn er lavet i rustfrit stål. Der er på forvognen indbygget et blæseanlæg med en 5” Hibon-blæser i et skab med ekstra lyddæmpning og ligesom de øvrige skabe med et flot blankt rustfrit udseende.

På toppen af begge tanke er der en gangbro med et hævebart sikkerhedsværn, så man kan tilse domedækslerne på toppen af hver tank.

Baglygterammerne på forvognen er bygget med et lille gitter, som beskytter baglygteglassene mod at blive ødelagt, hvis fx en stor slangeende med kobling

VM TARM-PÅHÆNGSVOGN PÅ FIRE AKSLER

skulle ramme ind på under aflæsseoperationer. Det er en god løsning.

Påhængsvognen er helt efter ”sikkerhedsbogen” udstyret med to trekammerbaglygter på toppen, så baglygterne kan ses under næsten alle tænkelige forhold.

Eftersom der ikke er tale om serieproducerede opbygninger, har Svend Christensen løbende kunnet følge med under opbygningsforløbet, og der har også været plads til at ændre på noget, som vognmanden gerne ville have anderledes.

Det færdige resultat er blevet et meget funktionelt vogntog, der samtidig fremstår flot og med et professionelt håndværkspræg. ■

Nye regler for ansættelsesbeviser

1 . juli 2023 trådte nye regler for ansættelsesbeviser i kraft. Tjek her, hvad de nye regler indebærer.

Nye pligter i ansættelsesbeviset

Efter de nye regler skal arbejdsgivere oplyse medarbejdere om deres ansættelsesvilkår i ansættelsesbeviserne udover oplysninger om blandt andet arbejdsstedets beliggenhed, stilling, løn, ferierettigheder og arbejdstid, som ansættelsesbeviserne efter de gamle regler skulle indeholde. De nye regler gør, at der fremover i ansættelsesbeviset også skal oplyses om:

• Varigheden af og vilkårene for en eventuel prøvetid.

• Varigheden af det fravær med løn, som medarbejderen har ret til udover ferie.

• Rettigheder til uddannelse som arbejdsgiveren eventuelt tilbyder.

• Socialsikringsinstitutioner, som modtager de sociale bidrag, der er knyttet til ansættelsesforholdet, og enhver beskyttelse i forbindelse med social sikring fra arbejdsgiverens side (fx ATP, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, privat tegnet arbejdsforsikring (ved arbejdsulykke) m.v.

• Garanterede betalte arbejdstimer (hvis nogen), referencetimer og -dage, varslingsperioder m.v., hvor arbejdsmønstret er helt eller overvejende uforudsigeligt.

Nye mindstekrav til arbejdsvilkår

Som en nyskabelse indebærer de nye regler også en række mindstevilkår for medarbejdere ud over kravene til indholdet i ansættelsesbeviset. Mindstevilkårene gælder ikke medarbejdere, der er omfattet af kollektive overenskomster, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som dækker hele det danske område,

og som sikrer den overordnede beskyttelse af de pågældende medarbejdere.

I praksis betyder det, at de nye mindstekrav ikke gælder for medarbejdere omfattet af Transportoverenskomsten.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en begrænsning i forhold til at søge bibeskæftigelse for ansatte på kollektive overenskomster fortsat skal være saglig og ske under afvejning mellem virksomhedens og medarbejderens interesser.

Nuværende ansættelsesbeviser skal ikke opdateres

For at leve op til oplysningspligten er det vigtigt, at arbejdsgiveren sikrer sig, at ansættelsesbeviserne indeholder de nye oplysningspunkter. Men kun for medarbejdere som tiltræder den 1. juli 2023 eller senere. De medarbejdere der allerede er ansat, skal kun have udleveret de nye oplysninger, hvis de anmoder om det. Anmodningen skal imødekommes senest otte uger efter, at medarbejderen har bedt om oplysningerne. Mindstevilkårene gælder for alle medarbejdere, som er omfattet af loven, uanset hvornår medarbejderen er ansat. Arbejdsgiveren skal derfor sikre sig, at de relevante ansættelsesbeviser ikke indeholder vilkår, som er uforenelige med mindstevilkårene.

Ansættelsesbeviser på DTL’s hjemmeside

DTL’s arbejdsgiverforening har opdateret standardkontrakten, som virksomheder omfattet af Transportoverenskomsten anbefales at bruge. Det nye ansættelses-

VEJLEDNING

DTL’s arbejdsgiverforening har udarbejdet en vejledning om ansættelsesbeviser, der opdateres løbende. Medlemmer kan finde vejledningen på DTL’s hjemmeside. Medlemmer af DTL’s arbejdsgiverforening er herudover som altid velkomne til at rette henvendelse til arbejdsgiverforeningen med eventuelle spørgsmål.

bevis kan findes på DTL’s hjemmeside. Der er også udarbejdet nye standardkontrakter for medarbejdere, der ikke er omfattet af Transportoverenskomsten, fx kontorpersonale. Disse kontrakter kan findes ved at på DTL’s hjemmeside.

Godtgørelse for fejl og mangler Hvis virksomheden ikke har udleveret ansættelsesbeviset til medarbejderen i rette tid, eller hvis der er fejl og mangler i kontrakten, kan medarbejderen kræve en godtgørelse. Herudover er det vigtigt at være opmærksom på fristen i Transportoverenskomsten på otte dage, hvor virksomheden har mulighed for at rette eventuelle fejl og mangler i ansættelsesbeviset eller til at udlevere et ansættelsesbevis til medarbejderen.

Hvis virksomheden overholder fristen, kan medarbejderen ikke kræve en godtgørelse.

Det er også muligt, at en medarbejder kan tilkendes godtgørelse for krænkelse af mindstekravene eller tilkendes en godtgørelse, hvis der rejses en sag om arbejdsgiverens manglende overholdelse af medarbejderens rettigheder. ■

Advokatfuldmægtig Páll Ólavur Scheel, Dansk Erhverv/DTL-A [pasc@danskerhverv.dk]

FARVEL TIL ET MANGEÅRIGT MEDLEM

Vognmand Leif Knudsen, Sørvad, er i færd med at afhænde sin forretning og er derfor udtrådt af DTL’s selvkørernetværk. Leif Knudsen indtrådte i netværket tilbage i 2004 og har dermed været med i hele 19 år som repræsentant for Holstebro Vognmandsforening.

FBA

SPARKE-DÆK-DAG I NORDJYLLAND

Nordjysk Vognmandsforening inviterer til Vognmandens Dag den 9. september fra kl. 10 til 15 hos Kristian Rytter Transport A/S, Brøndborernes Allé 13, 9230 Svenstrup. Her får du mulighed for at netværke med kolleger, se leverandørernes produkter og få en snak med DTL’s konsulenter. Arrangementet er gratis og åbent for alle, uanset om du er DTL-vognmand eller ikke.

Dagen starter med kaffe og rundstykker og velkomst ved Henrik Jørgensen, formand for Nordjysk Vognmandsforening. Herefter er der erhvervspolitisk indlæg ved DTL’s underdirektør Ove Holm. Ved frokosttid er der grillpølser. Tilmeldingsfrist den 7. september 2023 til Kim Tatt Jacobsen på ktj@dtl.eu eller på tlf. 7015 9500. NMM

DIREKTØR ANDERS DUE TAKKER AF

Anders Due har efter længere tids sygdom valgt at stoppe som direktør i Vognmandslauget. Anders Due har været laugets direktør siden foråret 2014. Steen Tofteng, mangeårigt tidli gere medlem af Vognmandslau gets bestyrelse, vikarierer, indtil lauget har fundet en varig løsning og ansat en ny direktør. Også Lena Madsen, sekretær i Vognmandslauget, har valgt at takke af. Hun har fået job tætte re på sin bopæl på Sydsjælland.

DANSKE VOGNMÆND siger tak for samarbejdet til Anders og Lena. NMM

TRANSPORTMINISTEREN FIK SYVAKSLET I FØDSELSDAGSGAVE

Transportminister Thomas Danielsen fyldte 40 år sidst i juni. DTL benyttede lejligheden til at forære ministeren en model af et syvakslet vogntog til påmindelse om, at den vogntogskombination er højt på DTL’s ønskeliste til regeringens planlagte lempelser af vægt og dimensioner for lastbiler fra 1. januar 2024.

NYE ANSIGTER HOS TVS I ROSKILDE

TungVognsSpecialisten (TVS) i Roskilde har ansat datamatiker Magnus Boll Jensen, 22 år, som IT-udvikler fra og med 14. august 2023. Derudover har TVS ansat Esben Brus, 30 år, 12 timer ugentligt som medhjælpende IT-udvikler fra og med 1. juni 2023. NMM

Foto: Finn Bjerremand.

NMM

Skiftedag i Vognmandslauget hvor både direktør Anders Due og sekretær Lena Madsen stopper.

Foto: Niels Møller Madsen.

Fotos: TVS.

& NOTER

KONSULENT JENS GJERLØV FYLDT 70 ÅR

Konsulent og sikkerhedsrådgiver i DTL, Jens Gjerløv, fyldte 70 år den 11. august. Jens Gjerløv, der oprindeligt er uddannet i politiet, har siden 2016 arbejdet i DTL. Inden da var han gennem 15 år selvstændig konsulent i transportbranchen bl.a. med transport af farligt gods som speciale. Et speciale, som DTL’s medlemmer i dag nyder godt af, ligesom Jens Gjerløv også vil være kendt af nogle af de mange kursister, som har deltaget i DTL’s kurser gennem årene. DANSKE VOGNMÆND ønsker tillykke med den runde dag. NMM

Vognmandskursus

Som vognmændenes brancheorganisation rådgiver o vi de danske vognmænd hver eneste dag – året rundt Kendskabet til branchen udgør kernen i vores underv som kommer dig til gode fra første sekund.

Foto: ClausPerregaard

Varighed

GEIR A. MO STOPPET I NLF

Geir A. Mo (56) fratrådte den 1. august stillingen som administrerende direktør i Norges Lastebileier-Forbund (NLF). Geir A. Mo, der har været NLF’s direktør siden 2012, siger i en pressemeddelelse, at tidspunktet for et lederskifte er rigtigt: - Det har været en spændende og udfordrende tid, og jeg er stolt og taknemmelig over at have været en del af den gode udvikling, som NLF har gennemgået. Nu er tiden imidlertid inde til at nye kræfter tager over for at videreudvikle NLF, siger han.

I en overgangsperiode vil NLF’s formand Tore Velten få en mere synlig rolle i organisationen, oplyser NLF. NMM

Tag styringen over din fremtid som vognmand med vores specialiserede kursus

FYRAFTENSMØDE OM KILOMETERAFGIFTEN

Hvad kommer kilometerafgiften til at betyde, og hvordan går arbejdet med at opdatere vægte og dimensioner på de tunge køretøjer? Det kan du blive klogere på, når Skørping-Arden Vognmandsforening i september holder fyraftensmøde for vognmænd og ledende medarbejdere.

DTL’s Ove Holm fortæller om status på kilometerafgiften og vægte og dimensioner, mens folketingsmedlem Per Husted (S) står på mål for, hvorfor kilometerafgiften er en god ide. Derudover viser Volvo nogle af sine elektriske lastbiler. Fyraftensmødet finder sted fredag den 15. september fra kl. 18 til 21 hos Volvo Truck Center, Haraldsvej 36, 8960 Randers SØ.

Tilmelding senest den 11. september til Skørping-Arden Vognmandsforening på mda@ka-transport.dk.

GENERALFORSAMLING I KØGE

Køge og Omegns Vognmandsforening afholdt generalforsamling den 24. marts 2023. I sin beretning konstaterede formand Niels Andreasen, at foreningen ved afslutningen af 2022 havde 37 aktive medlemmer med tilsammen 282 køretøjer. Han kunne også berette, at foreningen har afholdt fire bestyrelsesmøder, deltaget i Vognmandens Dag i Dalby samt afholdt et medlemsmøde hos John Jørgensen i Karise. Foreningen holdt derudover den 10. september 2022 90 års jubilæumsfest på De Hvide Svaner i Karrebæksminde. NMM

CHEFJURIST JOHN ROY VESTERHOLM FYLDER 60 ÅR

DTL’s chefjurist John Roy Vesterholm runder 60 år den 31. august. John Roy Vesterholm har været ansat i DTL siden 2007, hvor han kom fra en stilling som fuldmægtig i Trafikministeriet. Udover at indgå i arbejdet i DTL’s erhvervspolitiske afdeling rådgiver John Roy Vesterholm bl.a. medlemmerne om juridiske spørgsmål, ligesom han underviser på DTL’s vognmandskurser i bl.a. aftaleret. Tillykke fra DANSKE VOGNMÆND! TRU

VELKOMMEN

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER

Vestjyllands Vognmandsforening

Halle’s Auto

v/Henrik Mathiasen

Rævestræde 9, Nordenskov 6800 Varde

Rønn Udlejning ApS

Vadskærvej 3, Tørring 7620 Lemvig

Vognmand Rasmus Smed ApS

Algade 20, Ramme 7620 Lemvig

Simon Holmsgaard Transport ApS

Tranevej 14 7451 Sunds

Hededal Transport

Neder Hallum 10, Kvong 6800 Varde

Østjyllands

Vognmandsforening

Vognmand Dennis Andersen

Postvej 94, Foldby 8382 Hinnerup

Vognmandsfirmaet

Søren Braad Hansen

Damsbrovej 64 8382 Hinnerup

Rønn Udlejning ApS

Vadskærvej 3, Tørring

7620 Lemvig

Halle´s Auto

v/Henrik Mathiasen

Rævestræde 9, Nordenskov 6800 Varde

Skov Ulbjerg

v/Claus Laurberg Skov

Borgergade 1, Ulbjerg 8832 Skals

NC Transport ApS

Rugvænget 7 4200 Slagelse

Sjællands Vognmandsforening

NC Transport ApS

Rugvænget 7 4200 Slagelse

Storstrøms

Vognmandsforening

Lillegaards Transport ApS

Hans Fugls Vej 47 4913 Horslunde

RLT ApS

Industriparken 5 4640 Faxe

Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører (SKV)

Coong Transport ApS

Brushanevænget 55 5270 Odense N

Cph Logistik ApS

Herlev Ringvej 2C 2730 Herlev

Bring E-Commerce & Logistics A/S

Ventrupparken 4

2670 Greve

RLT ApS

Industriparken 5

4640 Faxe

Cph Logistik ApS

Herlev Ringvej 2C 2730 Herlev

Bring E-Commerce & Logistics A/S

Ventrupparken 4 2670 Greve

vi passer på dig resten af livet!

Ønsker du at undersøge, hvordan du:

Øger din pensionsudbetaling Erstatter negative renter med positive renter

Så skriv til seren@seren.dk eller ring i dag på 71 99 71 50

Foto: Niels

Møller Madsen.

Har du fået aktiveret arbejdstidsmodulet?

Myndighederne skal kontrollere, at arbejdstidsreglerne bliver overholdt

Vil du sikre dig overholdelse af arbejdstidsreglerne, så skal du have aktiveret arbejdstidsmodulet, som er en del af Tacho Onlines Plus pakke

Kontakt os nu, og sikre dig, at du har modulet

+45 71 90 71 91

tachoonline.dk

På vejen med TVS

- En podcast af TungVognsSpecialisten ApS

Lyt til episoden om arbejdstidsdirektivet, hvor vi tager reglerne op og ser på, hvordan de bliver håndhævet