TÆT PÅ V O G N M A N D E N S H V E R D A G
magasinet 08 | August 2018 | 20. ÅRGANG
INTERVIEW:
POSTNORD SKAL HOLDE SIG TIL BREVENE Læs side 8
PAS PÅ DE SMÅ
Tema om trafiksikkerhed side 16-26
DIGITALISERET KØLETRAILER / SPARER KASSEN PÅ TACHO ONLINE / LOKALPATRIOTISK TRUCKPRODUCENT
→
LEDER
Ét er store planer – noget andet er handling Det danske godstransporterhverv og den danske infrastruktur trænger til politikere (…), der indgår brede forlig og aftaler, og som loyalt bidrager til at realisere dem. Uanset om det er valgår eller ej. Uanset hvem der sidder i ministerbilen
Så er sommerferietiden ved at være forbi, og de politiske partier er i skrivende stund i fuld gang med deres sommergruppemøder. I kølvandet – og ikke mindst med mindre end et år til næste valg – kommer alskens politiske visioner, planer og løfter. Desværre er der ikke mange visioner for transporterhvervet. Dels er det ikke så sexet i en valgkamp, dels er det ofte dyrt og langsigtet. Men en ekstra grund er, at alt for mange planer og strategier for transport- og infrastrukturområdet aldrig realiseres. Den svenske regering præsenterede i forsommeren en national godstransportstrategi for effektiv, kapacitets-stærk og bæredygtig godstransport. ”Den første i sin art”, hed det i en pressemeddelelse fra den svenske regering. Danmark har haft sin del af lignende strategier de seneste 20 år. Men mange er aldrig blevet fulgt op i praksis, og derfor er mange problemer de samme. Og de politiske ”initiativer” kan undertiden virke som trætte repriser. Den svenske regerings rapport slår fast, at godstransportspørgsmål er af stor betydning for flere politiske mål, herunder ”transportpolitiske mål, forretningspolitiske mål og Agenda 2030 og FN's bæredygtighedsmål.” Og det er da også en rigtig god og detaljeret strategi, der sætter en række mål, som vi kan genkende i Danmark fx analyse af en ny fast forbindelse mellem Sverige og Danmark, sund og fair konkurrence, effektive kontroller, klampning af køretøjer og skrappere sanktioner, ansvaret for transportkøbere osv. Alligevel vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen, blot fordi man laver en strategi. Et par eksempler: For tyve år siden, i 1998, kom erhvervsministeren under Nyrup-regeringen ud med en nyskabende erhvervspolitisk strategi for transporterhvervet.
Den blev efterfulgt i 2000 af trafikministerens rapport om godstransporterhvervet i international konkurrence. I 2007 var erhvervsministeren og transportministeren under Fogh-regeringen på banen med en fælles analyserapport om vejtransportbranchen. Året efter kom trafikministeren med en vision for fremtidens vejtransport og en vejgodsstrategi for transport, logistik og udvikling. Vejtransportrådet udkom så i 2016 med en udviklingsplan om godstransportens fremtid under navnet "En ny vej frem". Nu har erhvervsministeren – altså den forrige – så nedsat et vækstteam for handel og logistik. Man kan blive helt svimmel i sommervarmen. En del danske strategier og vækstrapporter for transportområdet er selvfølgelig først og fremmest strandet på, at der ikke har været et tilstrækkeligt bredt politisk flertal bag. Derfor resulterer det i hylderapporter. Men skiftende ministre eksekverer ikke – eller kun sporadisk – på de elementer, der rent faktisk ligger i strategierne. Også selv om ministeren ofte har et flertal i ryggen. Det danske godstransporterhverv og den danske infrastruktur trænger til politikere, der arbejder med transport-, erhvervs-, miljø-, klima- og ikke mindst finanspolitik, med vilje til at indgå brede forlig og aftaler, og som loyalt bidrager til at realisere dem. Uanset om det er valgår eller ej. Uanset hvem der sidder i ministerbilen. Der er simpelthen brug for kontinuitet og viljen til at skabe stabile, langsigtede resultater. Lad det være DTL - Danske Vognmænds fromme ønske til politikerne og den forestående valgkamp.
Erik Østergaard, adm. direktør
Ansvarshavende redaktør: adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen (DJ) og teknisk konsulent Finn Bjerremand. DTL’s kommunikationsafdeling: public affairs manager Claus Perregaard, pressechef Morten Lindbo, webredaktør Thomas Rumph og marketingansvarlig Bettina Stannov. Annoncekontakt: projekt- og annoncechef Anne Gall Seward, tlf. 3064 3941, mail: ags@dtl.eu. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.642. Abonnement: kr. 445,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, Postboks 2250, 1019 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Morten Rode. Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.
2 | DTL magasinet | August 2018
→
INDHOLD 8
Kort nyt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ............................................... ..... 4+6 Radikale: Postnord skal holde sig til brevene. . ............... ........ 8 Vejrapport bør ligge på politikernes havebord .............. ...... 12 EU angriber rastepladslov.................................................. 13 EU-parlamentet kunne ikke enes om vejpakke.................... 14 Lastbilchauffører har lært 4.500 børn................................. 16 Færre ulykker med lastbiler............................................... 19 Mr. Trafiksikkerhed.. . . . . . ............................................... ...... 20 Nødbremse afværger katastrofen................................ ...... 22 Bremsefejl på mange ældre lastbiler . . ......................... ...... 24
INTERVIEW. PostNord får næppe radikalt ja til yderligere milliardtilskud fra staten. Faktisk bør de holde sig til alene at bringe breve ud. Så længe det varer. Det siger partiets transportordfører Andreas Steenberg.
16
Reparer dine skadede dæk.......................................... ...... 26 Digitaliseret køletrailer..................................................... 27 Lokalpatriotisk producent af gaffeltrucks........................... 28 Sparer penge og besvær med Tacho Online.................. ...... 30 Derfor er jeg i DTL.. . . . . . . ............................................... ...... 32 Navne og noter.. . . . . . . . . . . ..................................................... 33
BØRN I TRAFIKKEN. Lastbilchauffør Patrick Rasmussen underviser 3. b fra Kalvebod Fælled Skole i, hvordan man undgår at komme i lastbilernes farezone, når man færdes i trafikken.
22
EFFEKTIV NØDBREMSE. Mercedes demonstrerer nyt nødbremsesystem og højresvingsalarm på Sjællandsringen.
Jeg prøver at brande mit lille firma på sikkerhed sammen med chaufføren og konen. Både når det gælder udstyr og at overholde gældende regler
32
SPARER PENGE OG BESVÆR Vognmand Steen Tofteng fra Vallensbæk ved København har efter en masse besvær og store bøder overladt styringen af køre- hviletid til TVS i Roskilde.
Vognmand Kim Ancker fra Ortved på Sjælland Side 20
FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’ FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’
August 2018 | DTL magasinet | 3
→
KORT NYT XXXXXX
Betaling af MAUT nu via mobil-app Siden 1. juli har de tyske myndigheder opkrævet vejbenyttelsesafgift for lastbiler (Lkw-Maut) på alle forbundsveje. Selvom man ikke har en såkaldt On-Board Unit installeret i sit køretøj, som kræver, at man registrerer sig hos de tyske opkrævningsmyndigheder, findes der en let måde at foretage betalingen på: Nemlig via en app på mobiltelefonen. Man skal blot downloade Toll Collect-app’en til sin telefon, og derefter i app’en registrere de relevante oplysninger såsom destination, bilnummer, vægt, Euro-klasse mv. Chaufføren slipper for at finde en betalingsautomat og kan booke og betale direkte ved brug af sin smart phone, bl.a. via sit fuel card. Her skal man indtaste kortnummer samt udløbsdato, hvorefter beløbet automatisk faktureres på kortet sammen med brændstofkøb.
DTL indgår aftale med forsikringsselskabet If Fra 2019 hedder DTL - Danske Vognmænds forsikringspartner If. Aftalen med det største nordiske forsikringsselskab, der også har
1 ud af de 621 kontrolstationer til opkrævning af vejafgifter på lastbiler (MAUT) som de tyske myndigheder har sat op over hele Tyskland. Foto: Scanpix.
ITS World Congress 2018 i København Fra den 17. til 21. september 2018 er Københavns Kommune vært for den 25. ITS World Congress i Bella Center i København. ITS-ver-
samarbejdsaftale med DTL’s norske
denskongressen (ITS =
søsterorganisation NLF, træder i
intelligente transport-
kraft fra årsskiftet.
systemer) forventes at
- DTL er overordentlig tilfreds
samle mere end 4.000
med den indgåede aftale, og vi ser
delegerede, 10.000
meget frem til samarbejdet med If,
besøgende og 400
der er én af de allerstørste aktører
udstillere. Kongressen
på det nordiske forsikringsmarked,
turnerer rundt i verden og kommer til Europa hvert tredje år og arrangeres i sam-
siger DTL’s administrerende direk-
arbejde med Europa-Kommissionen, ITS America og ITS Asia-Pacific. Kongressen er
tør, Erik Østergaard.
bygget op om et fagligt program, en demonstrationsdel med test af ny ITS-teknologi
Det konkrete samarbejde med If indledes i praksis først fra årsskiftet, og alle fælles aktiviteter, indsatser og fælles optrædener mv. vil således først finde sted efter nytår. DTL’s nuværende forsikringsaftale med Codan udløber med udgangen af 2018. - DTL vil frem til årsskiftet fortsætte det gode og loyale samarbejde med Codan med det ansvar og de forpligtelser, der følger efter så mange års fortrinligt samarbejde, siger Erik Østergaard.
4 | DTL magasinet | August 2018
og udstillingsdelen i Bella Center med danske og internationale virksomheder. Læs meget mere om kongressen, tilmelding og program på www.itsworldcongress.com
74 tons på udvalgte svenske veje
Siden den 1. juli har det været muligt at køre med op til 74 tons vogntognsvægt i Sverige. Det meddeler Trafikverket i Sverige. Indtil nu har det været en mulighed i en forsøgsordning på nøje definerede ruter. Det såkaldte BK4-vejnet, hvor man fra 1. juli kan køre med de tunge lastvogntog, udgør i første omgang omkring 11.800 km statslig vej.
en ny urban generation
skræddersyet til distribution Manøvrering af store lastbiler på lidt plads samt skærpede krav til sikkerhed og emissioner, er med til at gøre hverdagen i byerne mere udfordrende end nogensinde før. Med Scanias nye P-, og L-serie findes der løsninger, skræddersyet til at håndtere selv de mest komplekse opgaver. Kameraer og sænket instrumentpanel er med til at give 360o udsyn. Ideelle ind- og udstigningsforhold giver en
Se alle nyheder på www.scania.dk/l-serie Se alle nyheder på www.scania.dk/p-serie
mere ergonomisk arbejdsplads, og den elektriske parkeringsbremse, der bremser automatisk, når du åbner førerhusdøren, er med til at skabe en tryggere hverdag, både for chaufføren og lastbilens omgivelser.
Med andre ord, kan du ikke gå galt i byen med Scanias nye urbane lastbiler.
→
KORT NYT
SAGT & SKREVET
Få førerkort med midlertidigt kørekort grundlag af et midlertidigt kørekort. Det kan ske ved, at politiet
Vejdirektoratet lukker toiletter
anmoder Færdselsstyrelsen om dispensation dertil. Dispensatio-
Vi har i forvejen et problem
nen kan fx begrundes med, at sagsbehandlingen af en fornyelse
med, at der er for langt mellem
af chaufførens kørekort er trukket ud over udløbsdatoen for fø-
rastepladserne, så man er nødt
Politiet har mulighed for at udstede førerkort til tachograf på
rerkortet, og at chaufføren derfor ellers ikke længere vil kunne udføre sit arbejde som chauffør. Sådan gør du som chauffør: 1. Henvend dig hos politiet, der udsteder førerkort. 2. Bed politiet om at anmode Færdselsstyrelsen om en dispensation til at udstede førerkortet på baggrund af det midlertidige kørekort. 3. Begrundelse: Ellers kan arbejdet som chauffør ikke gennemføres.
til at dreje fra vejen. Det gør det svært at overholde køre- og hviletidsregler, så det er meget uheldigt, at man lukker toiletter flere steder. Henning Lauridsen, formand for Holstebro Vognmandsforening til Dagbladet Holstebro-Struer.
Østeuropæerne bliver hjemme Fremover vil der blive langt større kamp om polakkerne, rumænerne og bulgarerne. For det er lige pludselig ikke så attraktivt at tage dårligt betalt arbejde i Skandinavien, hvis man kan få bedre job og tjene mere ved at blive hjemme. Forskningschef Jon Erik Dølvik fra det norske arbejdsmarkedsinstitut FAFO til Ugebrevet A4.
Politiet: Elektronisk transportdokument er ok
Sådan noget svineri De fleste af mine medlemmer kører ikke med pakkegods, men
Mange chauffører modtager deres kørselsordre elektronisk, så
det her er noget svineri. Og det er 25 år siden, at det gik galt, da
derfor er det også i orden, at dokumentet er medbragt i elektro-
posten begyndte at lave andet end at dele breve ud.
nisk form. Det meddeler politiet i et svar til DTL.
Kenneth Jacobsen, formand for Sønderjyllands Vognmandsforening, til
Ligesom med de skriftlige anvisninger i elektronisk form
Transportmagasinet om PostNords statsstøttede transportvirksomhed.
kræver politiet, at dokumentet er let læseligt. En skærm, der er mindre end et A5-ark, vil de ikke acceptere som et transportdokument i elektronisk form. Er der fejl i transportdokumentet, kan de tage et billede som dokumentation. Er pc’en, tabletten eller iPad-en gået tør for strøm, eller er den blokeret med en kode, der ikke kan åbnes, vil det blive betragtet som et ikkemedbragt transportdokument. Man skal være opmærksom på, at udenlandske myndigheder som fx de tyske ikke accepterer elektroniske transportdokumenter med mindre, der findes far-
Græs i hatten? Vi har tidligere forespurgt Tungvognscenter Syd, hvorfor der ikke findes tal for overtrædelser af det regulære ugehvil i førerhuset. Vi fik det svar, at kontrollen med dette krævede græs i hatten og en 45 timers konstant overvågning af lastbilen for at kunne dokumentere overtrædelser. Kontorleder Jens Groot, FDL, til Lastbilmagasinet.
veprinter i førerhuset.
Udvidet forbud mod lastbilkørsel i Tyskland i august
Natlige dieseltyve
Der er forbud mod lastbilkørsel på udvalgte motorveje og
næsten har været her hver nat. De
forbundsveje i Tyskland på lørdage i tidsrummet ml. kl. 07 og
kommer ind med dunke og noget bat-
20 i hele juli og august. Forbuddet gælder for lastbiler med en
teridrevet pumpeværk, som de suger
tilladt totalvægt på over 7,5 tons. Kørselsforbuddet i tidsrum-
med. Det har været rigtig slemt.
met om lørdagen føjer sig til det generelle forbud mod lastbil-
Lars Frederiksen, kørselsleder hos vogn-
kørsel om søndagen og på helligdage fra midnat til kl. 22.
mandsfirmaet Sax Trans, til TV Øst.
6 | DTL magasinet | August 2018
Vi har inden for de sidste 14 dage været meget plaget, hvor de (dieseltyvene red.)
Sikkerhed – en del af vores DNA
Vi er førende inden for trafiksikkerhed. Og vores vision er at sikre, at ingen Volvo-lastvogn involveres i en trafikulykke. Og ikke bare for chaufføren. For alle. Se mere på www.volvotrucks.dk/sikkerhed
→
ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW
ANDREAS STEENBERG (R):
POSTNORD SKAL HOLDE SIG TIL BREVENE PostNord får næppe et radikalt ja til yderligere milliardtilskud fra staten. Faktisk bør virksomheden ophøre med at konkurrere med private godstransportører og i stedet nøjes med at bringe breve ud. Det siger transportordfører Andreas Steenberg bl.a. i dette interview
8 | DTL magasinet | August 2018
Tekst: Thomas Tekst Rumph ogFoto: foto Niels Møller Madsen
→
Frem mod folketingsvalg 2019
Det næste folketingsvalg nærmer sig og skal være
ni partier i Folketinget. Vi lagde ud i maj-nummeret med
afholdt senest den 17. juni 2019. DTL Magasinet bringer
Kristian Pihl Lorentzen (V), og i juni-juli var det Karsten
frem til valget interviews med transportordførerne for de
Hønge (SF).
A
ndreas Steenberg, transportordfører for Det Radikale Venstre, har cykelhjelmen under armen, da vi mødes på toppen af Salling på Strøget i Aarhus, hvor DTL Magasinet har sat ham i stævne til en snak om partiets transportpolitiske pointer. Men cykling og cyklister ligger ikke først for, når vi taler transportpolitiske prioriteringer.
i infrastrukturfonden og i togfonden, men de må bare ikke bruges, fordi ministeriet har besluttet, at der ikke skal investeres. - Det er lidt af en udfordring. Transportordførerne er nemlig enige. Det handler om at få overbevist vores partiledelser om, at vi skal have lavet en plan for de næste 10-15 år, hvor vi skal turde sætte et stort beløb af, så vi kan få flyttet nogle ting.
Kassen er smækket i
PostNord udkonkurrerer med offentlige penge
- Hvilke transportpolitiske emner ligger højt på din dagsorden lige nu? - Der er et altoverskyggende emne, og det er at få penge ud af Finansministeriet til at investere i noget infrastruktur. Jeg har en mærkesag om at få gjort mere ved det, som hedder 2 + 1-veje, og få lavet nogle opgraderinger af nogle af vores landeveje. Hvis du tager byer som Grenaa, Skive, Faaborg og Nakskov, så er de nok for små til at forbinde med motorveje, men man kunne lave 2 + 1-veje til dem og opgradere landeveje ne til motortrafikveje, hvor der er overhalingsbaner og tilkørselsanlæg og 100 km/t for personbiler. Det kunne jeg godt tænke mig at lave en stor investering i. - Men man må bare sige, at de sidste fire år er det jo gået fuldstændigt i stå. Der er ikke investeret i noget som helst, fordi Finansministeriet har besluttet, at der ikke skal laves flere anlægsinvesteringer. Det skete under Bjarne Corydon, og så har Claus Hjort og Kristian Jensen fortsat den politik. - Hvad koster de manglende investeringer i infrastrukturen? - Det er dyrt. Det koster tid ude på vejene, som virksomhederne spilder, og som medarbejderne spilder. Det betyder, at vi ikke får laver regional udvikling, og vi får ikke løst trængselsproblemer i de store byer. Så det er en rigtig dårlig ide, at man har smækket kassen i. Det er jo ikke fordi, vi mangler penge. Der er masser af penge
- Hvad er ellers højt på din prioriteringsliste? - PostNord. De udkonkurrerer private virksomheder med offentlige penge. Med den virksomhedsplan, man har lagt frem, vil man bevæge PostNord over på områder, hvor de skal konkurrere med private virksomheder. Der kommer jo ikke til at være så mange breve, og så skal de prøve at opfinde noget andet at lave. Det mener jeg sådan set ikke, at de skal gøre. - På det seneste har de lavet en stykgodsforretning, som er i direkte konkurrence med mange af DTL’s medlemmer. Og den giver et dundrende underskud. Det skal de jo bare holde sig fra. - Hvad skal PostNord så lave? - Jeg mener, at man skal tilpasse virksomheden til det, der er breve til. Og man kan godt diskutere, hvor lang tid vi
skal blive ved med at kaste penge efter breve. Folk bruger jo ikke breve. Breve kommer til helt at blive udfaset. Indtil da er den offentlige opgave at dele breve ud og ikke at drive stykgodsforretning eller pakkeforretning eller noget af det andet, som de kaster sig over. Jeg har fået mange henvendelser fra virksomheder, som er sure over PostNords transportvirksomhed. Det er da også provokerende, at de går ud og bygger en ny terminal og samtidigt får 2,5 milliarder kroner fra statskassen.
Slut med milliarder til PostNord - Hvad siger du til, at PostNord benytter sig af billige udenlandske underleverandører? - Så længe, at det er lovligt, er det jo desværre sådan, at markedet er blevet. Men det er da dobbelt provokerende, hvis du har en dansk virksomhed på danske overenskomster, og så bliver du udkonkurreret af østeuropæerne oven i købet for skatteborgernes penge. Så er det svært at være privat dansk virksomhed. - Hvad hvis PostNord igen kommer og beder om milliarder til at dække underskud? - Det vil jeg være meget skeptisk overfor. Det er selvfølgelig alt efter, hvad pengene skal gå til. Udfordringen for PostNord er, at de har en masse tjenestemænd, som skal have tre års løn, hvis
→
Jeg har fået mange henvendelser fra virksomheder, som er sure over PostNords transportvirksomhed. Det er da også provokerende, at de går ud og bygger en ny terminal og samtidigt får 2,5 milliarder kroner fra statskassen Transportordfører Andreas Steenberg (R) August 2018 | DTL magasinet | 9
→
ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW
POSTNORD SKAL HOLDE SIG TIL BREVENE... man afskediger dem fra den ene dag til den anden. Det skaber udfordringen rent politisk. For tjenestemændene er statens ansvar. Finansministeriet synes, at det er billigere at lade dem prøve at opfinde nogle opgaver til de tjenestemænd end at afskedige dem. - Man skal være meget opmærksom på, om de penge, som PostNord nu har fået, faktisk går til at afskedige tjenestemænd. Hvis ikke, er det ulovlig statsstøtte. Desværre kan ingen gennemskue, hvad pengene går til. Går de til Sverige, eller hvad bruger PostNord dem til? Jeg er ikke sikker på, at pengene går til at afskedige tjenestemændene.
Hvor skal østeuropæerne være? - Reglerne om tidsbegrænsning på 25 timer på de statslige rastepladser trådte i kraft 1. juli. Ser du udfordringer her i forhold til håndhævelsen? - Ja. Det er et stort problem, at vi indfører regler, men ikke sætter penge af til at få håndhævet dem efterfølgende. Det kan jo være lige meget med regler, hvis der ikke er nogen, som kontrollerer dem. Politiet har nok at lave, og Vejdirektoratet har nok at lave, og de har ikke fået bevillinger til at kontrollere parkeringsbegrænsningen. - Udfordringen er jo, at så længe vi har de nuværende EU-regler for det indre marked for godstransport, så vil der være østeuropæere, som venter på at få en cabotagetur. Hvor skal de være? På rastepladserne? I industriområder? På villavejene? På Føtex’ parkeringsplads? Med de nuværende EU-regler vil vi fortsat have et arbejdsmarked, hvor folk nærmest arbejder ubegrænset i tre uger, og så tager de hjem nogle dage. Så vi har en udfordring med, hvor de folk skal være mellem turene. Det har man ikke løst med 25 timers-begrænsningen på rastepladserne.
God idé at samle myndigheder - Der er et utal af regler og lovgivning. Og myndighederne, der skal administrere og kontrollere, er næsten lige så mangfoldige. Hvordan stiller du dig til, at vi får samlet 10 | DTL magasinet | August 2018
regler og myndigheder omkring vejtransporten ét sted - fx a la tyske BAG? - Det er en god idé. Politiet skal prioritere mellem terrorefterforskning og –sikring og kontrol af lastvogne. Jeg kan godt forstå, at de prioriterer terror højere. Så skal de lave grænsekontrol, så skal de bevogte jødiske skoler osv., og det skal de jo også. Jeg er en stor fortaler for, at vi får udskilt hele færdselsområdet fra politiet. Ellers taber det i prioriteringen, og det er skidt. Lad os få lavet én lastbilmyndighed, som kontrollerer det hele, og som kender reglerne og ved, hvordan man snyder, hvordan man er vognmand osv. Opgaver der i dag varetages af Fødevarestyrelsen, Vejdirektoratet, Arbejdstilsynet og politiet osv.
Ønskes: grøn afgiftsreform - I Danmark er vi langt bag efter fx Sverige men også en række andre europæiske lande, når vi taler kørsel på biobrændstof. Hvordan kommer vi til at rykke på det område herhjemme? - Det har noget med vores afgifter at gøre. Grønne brændsler er for dyre for virksomhederne. Mange virksomheder, især de helt store, ville gerne kunne markedsføre sig med en grøn profil. Jeg tror, vi skal lave en grøn afgiftsreform, så især biogas bliver billigere. Der er jo lavet lastbiler, som kan køre på biogas. Så kunne vi starte med nogle af de offentlige flåder. Fx kunne man stille krav til udbuddene inden for renovation om, at bilerne skal køre på biogas. Det er en lavthængende frugt. - Folk er ikke så ideologiske omkring transport, som man nogle gange tror
på Christiansborg. Man gør det, som er billigst og nemmest. Folk skal nok vælge den grønne løsning, hvis den er nemmest og billigst.
Trængslen løses med bedre planlægning - Der er trængselsproblemer, der kun bliver værre, og som kræver akutte løsninger, med E45 i Jylland og E20 henover Fyn som de prominente. Man kunne også nævne færdiggørelsen af Hillerødmotorvejen og Frederikssundsmotorvejen. Hvor lægger du snittet, når vi taler infrastrukturprojekter de kommende år? - Dem skal vi have lavet. Vi skal finde 100 milliarder kroner til infrastrukturen i de næste ti år og lave en plan for det. Det bør vi gøre. - I hele hovedstadsområdet skal man have lavet en stor investering i kollektiv trafik. Det er det eneste, som kan gøre noget ved trængslen. Og man skal tænke planlægningen ind, så man bygger i højden og placerer virksomheder og boliger, hvor der er stationer. Jeg kan fx ikke forstå, hvorfor Energistyrelsen bygger et domicil til flere hundrede medarbejdere langt væk fra en S-togsstation. Hvorfor bygger man metro i Hovedstaden uden at lægge en station ved Rigshospitalet? Jeg kan ikke forstå, hvorfor det offentlige ikke flytter flere arbejdspladser ud af Københavns Kommune. Der er fx masser af plads på Amager. Meget trængsel kan løses ved at planlægge bedre. Hvorfor tillader Københavns Kommune ikke lastbiler at komme ind om natten, hvor de ikke fylder i trafikken? Det er håbløst. ■
Jeg er en stor fortaler for, at vi får udskilt hele færdselsområdet fra politiet. Ellers taber det i prioriteringen, og det er skidt Transportordfører Andreas Steenberg (R)
www.mercedes-benz.com/roadefficiency
Mercedes-Benz Uptime + Fleetboard transportstyring + Kundeservice i realtid Effektivitet er summen af alle detaljer Mercedes-Benz Uptime füs som tilvalg med alle serviceaftaler fra Mercedes-Benz eller som separat produkt. Kan kombineres med alle Fleetboard-tjenester. I forbindelse med Truck Data Center, standard med mulighed for fravalg til Actros, ekstraudstyr til Arocs og Antos. Fleetboard transportstyring kan tilvÌlges efter ønske.
August 2018 | DTL magasinet | 11
→
ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER
Vejrapport bør ligge på politikernes havebord En guldgrube af nyttig information, som enhver sommerferieramt transportpolitiker bør nærlæse i ly af parasollen. Sådan karakteriserer DTL’s adm. dir. Erik Østergaard den nyligt udkomne rapport fra Vejdirektoratet, Statsvejnettet 2018. - Rapporten giver tal for belægningen på de statslige rastepladser langs motorvejene. Og her viser tallene, at 78 procent af lastbilerne holder stille i mere end 24 timer henover weekenderne, og næsten en tredjedel holder mere end 45 timer. Det sidste er klart ulovligt, hvis chaufføren overnatter i bilen, og det understreger blot nødvendigheden af den lovgivning, der netop er trådt i kraft i Danmark, siger han med henvisning til de nye regler om maksimum 25-timers parkering på statens rastepladser. - Når man så lægger til, at antallet af lastbiler på østeuropæiske plader er tredoblet over de seneste ti år og at 80 procent af lastbilerne, der krydser den dansk-tyske
grænse, har udenlandske plader, så er det åbenlyst, at de 20-25 procent af lastbiltransporten som udenlandske lastbiler står for i dag på danske veje, i mange tilfælde repræsenterer unfair konkurrence og ofte er rendyrket social dumping. Statsvejnettet 2018 redegør også for, at der i 2017 er sket en stigning i lastbiltrafikken på statsvejnettet på 1,9 procent, og at trafikken samlet er steget med 2,8 procent. Det er en stigning på 20 procent over et årti. - Rapporten peger derfor helt rigtigt på trængsel som en af de helt store udfordringer. Det er en væksthæmmer, som samtidig er til gene for trafikanterne i hverdagen. Det er åbenlyst, at rigtig megen tid spildes på vejene i endeløse køer. Det koster vognmænd og chauffører penge og kunderne unødig ventetid. Det må være en topprioritet at få lavet de rigtige, langsigtede investeringer i infrastruktur snart, siger Erik Østergaard. CP
Statsvejnettet 2018 kan hentes på Vejdirektoratets hjemmeside under ”viden og data” og herefter ”publikationer”.
FÅ JURIDISK HJÆLP TIL:
FÆRDSELSSTRAFFESAGER
TEKNISKE MANGELSAGER
AFTALERETLIGE SAGER
SAGER OM VOGNMANDSTILLADELSER
PROCESFØRELSE VED CIVILE DOMSTOLE
+ Køre hviletidssager
I særlig grad afklaring
+ Købsaftaler vedrørende
+ Opnåelse af
+ Tekniske mangelsager
+ Overlæssager
af mangler ved teknik,
køb af transportudstyr
+ Hastighedsager
herunder tungt
+ Kørselsaftaler
+ Højresvingssager
transportudstyr,
+ Konkurrence /
+ Dyretransportsager
entreprenørmateriel,
+ Sager om
kraner og maskiner af
specialtransporter/
kundeklausuler
enhver art.
særtransport + Sager om frakendelse af førerretten + Sager om vigepligt
Forman Advokater Kompagnistræde 20A, 2. sal 1208 København K
12 | DTL magasinet | August 2018
+45 70 26 19 22 / tlf forman@forman.dk / mail
vognmandstilladelse + Sager om vognmandstilladelse ved straffedomstolen
+ Sager om aftaler og kontrakter
EU angriber rastepladslov EU-Kommissionen truer med en åbningsskrivelse Danmark med en retssag, hvis ikke der rettes ind og gives mulighed for at overnatte på rastepladser i mere end 25 timer. EU kritiserer, at den nye danske regel om 25 timers tidsbegrænsning gør det umuligt at overholde hviletidsreglerne. DTL’s adm. dir. Erik Østergaard anbefaler, at den danske regering står fast: - Danmark har en god sag, siger han og peger på, at EU før har udsat den danske regering for angreb på den danske fortolkning af cabotagereglerne. Angreb der siden blev underkendt af EU-domstolen. - I forvejen er det ikke tilladt at afholde sit 45 timers hvil i køretøjet. Det ligger der en EU-dom på. Det er forkert at sige, at dette her alene rammer de udenland-
ske vognmænd, for de har lige så store muligheder for at afholde deres daglige og reducerede ugentlige hvil på danske rastepladser som alle andre, og begrænsningen gælder også danske vognmænd. Det er alene et spørgsmål om, at man i erhvervet må planlægge sig ud af at afholde de helt lange hvil. Det gælder såvel danske som udenlandske vognmænd, siger Erik Østergaard. DTL-direktørens synspunkt understøttes af transportordfører Kim Christiansen (DF), der mener, at hvis nogen har behov for at holde sig på rastepladser i flere dage og uger, må det være op til Dansk Industri og transportvirksomhederne at tilvejebringe nogle forhold, hvor man har den mulighed. ML
Foto: Per Daugaard.
HJEMTAGNING AF AFFALDSINDSAMLING FÅR KONSEK VENSER I kølvandet på skandalen om Amager Ressource Center (ARC), bedre kendt som Amager Bakke, har Københavns Borgerrepræsentation vedtaget at hjemtage
serviceopgaven med at indsamle affald i Københavns Kommune. Det er en beslutning, der kan få konsekvenser for kommuners handlemåde,
Den nye danske regel om 25 timers begrænsning på parkering på de statslige rastepladser er ikke faldet i god jord i EU, som nu truer med at slæbe Danmark for EU-Domstolen. Foto: Niels Møller Madsen.
og som vil kvæle et ellers velfungerende privat marked for affaldsindsamling, mener DTL. - Man er nu ved at ændre på én af de få ting, der faktisk har fungeret efter hensigten. Forvaltningen har så sent som 1. juni 2018 oplyst, at det ikke har nogen betydning for genopretningsplanen for ARC om opgaverne udføres af ARC selv eller udbydes som hidtil. Men det har betydning for private arbejdspladser og virksomheder. Og efter alt at dømme for miljøet, siger DTL’s adm. dir. Erik Østergaard. - Københavns Kommune har gerådet sig ud i store problemer med ARC. Nu har man med Enhedslistens miljø- og teknikborgmester i spidsen så besluttet at kaste gode penge efter dårlige i et ideologisk skoleridt. Effektivitet, privat foretagsomhed og miljøhensyn må vige for kravet om flere kommunale arbejdspladser. - Da det hedengangne Amager Renovation blev forældet og for småt, var planerne store. Så store, at milliardinvesteringerne i ARC blevet kørt hårdt igennem retorisk og politisk, og budskabet var: At bygge mindre end de storstilede planer ville være urentabelt og kortsigtet. Nu står kommunen så få år senere med ARC, og overkapacitetsproblemerne er massive: Man byggede for stort, og rentabiliteten er væk, siger direktøren. ML August 2018 | DTL magasinet | 13
→
ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER
DTL: Velkommen til Brian Mikkelsen mende år kan blive brug for at se på de forskellige interesser, der eksisterer i medlemskredsen, og hvordan de vægtes. Jeg ser gerne DE som en organisation, der også tænker stort i forhold til brede samfundsforhold, med fokus på CSR, ordnede forhold, fair konkurrence og både social og miljømæssig bæredygtighed. Jeg ser meget store muligheder i udnævnelsen af Brian Mikkelsen, og jeg ser meget frem til samarbejdet, siger Erik Østergaard, der har sat meget stor pris på samspillet med Jens Klarskov. CP
FOTO: DANSK ERHVERV.
Jens Klarskov forlader Dansk Erhverv (DE), og ny mand i spidsen for DE bliver den erfarne konservative politiker og minister Brian Mikkelsen. DTL’s adm. dir. Erik Østergaard ønsker Brian Mikkelsen hjerteligt tillykke med den nye post. - Vi har som medlemsorganisation god brug for den viden, det netværk og den erfaring, der følger med så garvet en toppolitiker, når vi skal fremme det danske erhvervslivs interesser og behov, siger han og fortsætter: - Jeg mener, at der i DE i de kom-
Europa-Parlamentet kunne ikke enes om vejpakke Et flertal i Europa-Parlamentet har sendt flere centrale emner i Kommissionens vejpakke tilbage til udvalgene. Transportpolitik og udfordringerne med social dumping er åbenlyst blevet storpolitik Både spørgsmålene om udstationeringsregler for chauffører, om køre- og hviletidsregler samt om cabotage og postkasseselskaber blev sendt tilbage til fornyet udvalgsarbejde, da Europa-Parlamentet i begyndelsen af juli stemte om EU-Kommissionens vejpakke. Helt centralt i afstemningerne stod spørgsmålet om udstationering, som blev vedtaget med en enkelt stemmes forskel. Parlamentet var imidlertid klogt nok til at finde det for uholdbart, og sendte derfor den samlede pakke retur til udvalget. De fundamentale uenigheder i parlamentet og i EU’s ministerråd – og den voksende politiske bevågenhed og betydning – er dermed helt blotlagt.
- Jeg hæfter mig ved, at transportpolitik og social dumping, og de mange spørgsmål, som spiller ind i dagsordenen, er gledet helt op i toppen af den politiske 14 | DTL magasinet | August 2018
på baggrund af de rigtige beslutninger allerede nu, siger Erik Østergaard.
Opfordring til Road Alliance EU-grupperne var også splittet internt. Det skyldes blandt andet, at parlamentets transportudvalg (TRAN), beskæftigelsesudvalget og EU-Kommissionen har fremlagt forskellige forslag. I kulissen spøger, at et blokerende flertal af europæiske transportministre herunder den danske i den såkaldte Road Alliance allerede har meldt ud, at de ikke kan leve med forslagene. - Min klare opfordring til transportministrene i Road Alliance er, at de nu får sat sig igennem og sikret nogle regler, der kan gå igennem alle instanser. Ellers risikerer vi, at Europa-Parlamentet sender alle disse vigtige spørgsmål til hjørnespark, der først skal tages efter parlamentsvalget næste maj. Og det er uholdbart, siger Erik Østergaard. CP
Foto: Scanpix
I toppen af den politiske dagsorden
dagsorden. Dét er i alt fald godt og vigtigt i sig selv, slår DTL-direktør Erik Østergaard fast. Medlemmerne af Europa-Parlamentet skulle blandt andet forholde sig til, om lastbilchaufførerne skal være omfattet af EU’s udstationeringsdirektiv, der sikrer lige vilkår og løn for arbejdstagere på samme arbejdsplads. Og dermed om en chauffør fra et andet EU-land, som kører i Danmark, skal have en løn svarende til den danske chauffør. Uenigheden gik imidlertid mest på, i hvor lang tid chaufføren skal køre i 3.-land, før han er omfattet af udstationeringsdirektivet. Men det blev altså sendt tilbage til udvalgsbehandling. - Jeg mener, at det er en fordel at finde de rigtige løsninger frem for halvdårlige her og nu. Træffes der forkerte beslutninger nu, så skal branchen døje med dem i mange år frem. Men det havde selvfølgelig været at foretrække med afklaring
07.18 Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.
Et samarbejde, der kan forbedre din bundlinje Vi sikrer, at du som transportkunde hos os får de helt rigtige forsikringer og dækninger, som er tilpasset din virksomhed. Og får du en skade, hjælper vores transporteksperter dig hurtigt videre. Vi har mere en 35 års erfaring i transportbranchen og med vores unikke Skadestop-koncept hjælper vi vores transportkunder med at minimere skader og sikrer dem flere penge på bundlinjen.
Forsikring er værd at gøre ordentligt
Ring til vores Transportteam på 33 55 50 50 og hør hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.
→
TRAFIKSIKKERHED // BØRN
LASTBILCHAUFFØRER SKOLEBØRN OM TRAFI
Chauffør Patrick Rasmussen, der til daglig er chauffør hos Nørgaard Transport, får børnene fra 3.b på Kalvebod Fælled Skole til at stå på en række ved siden af lastbilen og viser dem én efter én, hvordan udsynet er fra førerhuset, mens deres lærer Stine Pedersen sørger for, at alle bliver i køen.
16 | DTL magasinet | August 2018
Tekst Malene Mølgaard Foto Morten Rode
HAR LÆRT 4.500 KSIKKERHED
Op til sommerferien har fem lastbiler kørt landet rundt for at lære skoleelever om trafiksikkerhed. I løbet af to måneder har lastbilerne besøgt 40 skoler og undervist 181 skoleklasser med kampagnen Trafiksikkerhed i Øjenhøjde.
→
August 2018 | DTL magasinet | 17
→
TRAFIKSIKKERHED XXXXXX // BØRN
LASTBILCHAUFFØRER HAR LÆRT 4.500 SKOLEBØRN OM TRAFIKSIKKERHED...
F
or omkring 20 år siden oplevede Patrick Rasmussen de fleste lastbilchaufførers værste mareridt. I krydset, hvor Vigerslev Allé bliver til Enghavevej på Vesterbro i København, havde han godt nok set to cyklister holde for rødt ved siden af lastbilen. Men pludselig, da han satte i gang og drejede til højre, var der tre. En kvinde havde holdt skjult bag de to andre. Så da hun satte i gang og accelererede forbi dem på sin cykel, så han hende ikke og ramte hende derfor i svinget. - Jeg var så heldig, at hun ikke brækkede noget og ikke kom noget alvorligt til, fortæller Patrick Rasmussen, som først efter en uge fik beskeden om, cyklisten hverken var død eller fik varige mén. - Jeg kunne slet ikke forstå, hvordan jeg kunne overse hende. Nu har jeg kørt lastbil i mange år, og jeg har altid været opmærksom på cykler. Derfor slog det mig så hårdt, da jeg ramte hende, siger den erfarne fragtchauffør, som har kørt lastbil siden 1981.
En brøkdel af et sekund
Tung trafik til skole En af de sidste skoler på kampagnens rute er Kalvebod Fælled Skole. Den helt nye skole ligger i et område af Københavns Ørestaden, som stort set kun består af nybyggerier og byggepladser med masser af tung trafik. Derfor er besøget ekstra 18 | DTL magasinet | August 2018
vigtigt her, hvor børnene dagligt skal gå og cykle til skole og være opmærksomme på lastbiler, gravemaskiner og andre arbejdskøretøjer. - Der kører utroligt meget tung trafik herude i Ørestaden, så selv som voksen er jeg helt nervøs for lastbilerne. Derfor er det rigtig godt, at børnene lærer at passe på i trafikken og selv prøver at se, hvor svært det er at se dem fra lastbilen, fortæller 3.b’s lærer Stine Pedersen. Efter undervisning i klasserne om trafiksikkerhed og vigtigheden af at være synlige i trafikken får eleverne fra 3. til 5. klasse en demonstration udenfor ved lastbilen, hvor de også får uddelt reflekser og gule veste. - Det er en nydelse at se, at børnene tager det til sig, når de får lov at komme op i førerhuset og selv ser, hvor svært det er at se klassekammeraterne i spejlene, siger Patrick Rasmussen begejstret over elevernes nysgerrighed. ■
→
Præcis derfor er den 58-årige chauffør glad for at være med i kampagnen Trafiksikkerhed i Øjenhøjde, der har turneret i hovedstadsområdet og Jylland i to måneder op til sommerferien for at lære skoleelever at passe på sig selv og de store lastbiler i trafikken. - Det handler bare om en lille brøkdel af et sekund, hvor du ikke er opmærksom, så kan det ske, siger Patrick, der har en gul nummerplade med sit navn i forruden af førerhuset. - Så man skal følge med. Men som jeg siger til ungerne: Selvom vi har flere spejle på siden af lastbilen, kan vi kun se i et spejl ad gangen. Og inden du drejer, så skal du også lige have blikket over i venstre side for at se, om der er en cyklist, der drøner forbi den vej. Og selvom vi har fået ekstra frontspejle og sidespejle, så kan vi ikke se ret meget, hvis solen skinner, eller det er tåget, siger han.
Chauffør Patrick Rasmussen kravler op og viser Emma fra 3.a, hvor mange spejle han skal kigge i for at tjekke, om der er fodgængere og cyklister på siden af lastbilen. - Jeg fandt ud af, at man skal være to meter foran eller to meter bag ved forhjulet, siger Emma, der cykler til Kalvebod Fælled Skole fra Vejlands Allé om morgenen med sin mor.
FAKTA
Trafiksikkerhedskampagnen ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde” turnerede i april og maj landet rundt for at undervise børn i 3.-5. klasse i trafiksikker adfærd især i forhold til højresvingsulykker. Siden starten for 15 år siden har mere end 100.000 børn fået undervisning i trafiksikkerhed. Bag kampagnen står DTL - Danske Vognmænd, 3F Transportgruppen samt Danske Fragtmænd A/S, Energiselskabet OK, Volvo Trucks Danmark A/S, Codan og Børneulykkesfonden.
→
Tekst Morten Pernø, økonom i DTL
TRAFIKSIKKERHED // STATISTIK
Færre ulykker med lastbiler Trafiksikkerhedsarbejdet er vigtigt for vognmændene – det virker, og det er vigtigt at blive ved
V
ognmandsvirksomhederne tager trafiksikkerheden alvorligt og er deres ansvar bevidst. Det blev senest dokumenteret i DTL’s konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark fra maj måned. Den viste, at praktisk talt alle (97 procent) af de vognmænd, som besvarede rapportens temaspørgsmål om arbejdsmiljø og trafiksikkerhed, anså arbejdet med trafiksikkerhed for at være afgørende eller have stor eller en vis betydning. Samtidig viste undersøgelsen også, at ni ud af ti arbejder eller overvejer at arbejde med trafiksikkerhed. I begge tilfælde er dette flere end tilbage i 2014, hvor vognmændene blev spurgt om det samme. Vognmændenes opmærksomhed på betydningen af trafiksikkerheden er derfor høj, og den teknologiske udvikling får større og større betydning i vognmændenes trafiksikkerhedsarbejde. Hvor ”kun” hhv. 46, 34, 54 og 40 procent i tillæg til det lovpligtige materiel også investerede i elektroniske løsninger som regnsensorer, elektroniske advarsler mod frontkollisioner, intelligente, avancerede fartpiloter og elektroniske sporog vognbaneassistenter i 2014, var det i 2018 hhv. 60, 65, 65 og 59 procent, der gjorde dette.
Antallet af ulykker er faldende Statistikkerne viser, at vognmændenes indsats for at højne og sikre trafiksikkerheden virker. Grafen nedenfor til venstre, der bygger på Vejdirektoratets seneste tal, og som omfatter foreløbige tal frem til og med midten af juni måned i år, indikerer en længerevarende faldende tendens i antallet af højresvingsulykker. Grafen nedenfor til højre viser desuden, at også det samlede antal ulykker, der er forårsaget af lastbiler, generelt også har været faldende over en længere årrække. DTL’s opgørelse på baggrund af Rigspolitiets tungvognskontroller med de seneste tal
for 2017 viser også, at de danske bilers forseelser inden for trafiksikkerhedsrelaterede overtrædelser generelt er meget beskedne. I 2017 var der ingen af de kontrollerede danske køretøjer, der blev taget i kontrollen for at køre for tæt på forankørende, placere sig forkert på vejen, køre spirituskørsel, have en forkert eller mangelfuld lygteføring eller foretage hasarderede manøvrer, og kun ganske få – 1-2 promille – blev taget for at køre over for rødt eller gult lys, for ikke at have sikkerhedssele på, for at overhale uforsvarligt eller overtræde hastighedsgrænserne. Så langt, så godt. Men træerne vokser trods alt ikke ind i himlen.
Både højresvingsulykkerne og antallet af dræbte og tilskadekomne knallertførere, cyklister og fodgængere forårsaget af lastbiler har i flere tilfælde pludseligt taget et pænt hop op, senest i 2016. Samtidig viser førnævnte forseelsesstatistik, at i 2017 blev syv promille af de kontrollerede
danske køretøjer taget i kontrollen for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen, lidt over én procent kørte lastbil i den periode, hvor de var frakendt førerretten, tæt på to procent kørte uden kørekort og næsten fem procent havde overlæs eller overtrådte køre-hviletidsreglerne. Desuden havde hver 10. af de kontrollerede danske køretøjer fejl og mangler fx i form af ikke-tilladte konstruktive ændringer, som udløste, at nummerpladen blev inddraget, at køretøjet blev kaldt til syn eller andet. Nok er tallene forholdsvis små, men sådanne forseelser, fejl og mangler kan være til fare for trafiksikkerheden, og det er derfor vigtigt, at der hele tiden arbejdes på, at de undgås. De understreger behovet for, at vognmændene vedholdende og aktivt fortsætter deres arbejde med at forbedre trafiksikkerheden, for et aktivt trafiksikkerhedsarbejde giver konkurrencefordele og kommer alle til gavn: skolebørn, ”bløde” trafikanter og samfundsøkonomien gennem sparede udgifter til behandling og pleje såvel som vognmændenes omdømme, forretning og chauffører. ■
Antal uskadte og personskader i højresvingsulykker
Samlet antal dræbte og tilskadekomne i ulykker med lastbiler involveret
60
700
Behov for hele tiden at arbejde med trafiksikkerheden
600
50
500
40
400
30
300
20
200
10 0
100 0
2001
2006
2011
2018
2001
2006
2011
2017
Både antallet af uskadte, tilskadekomne og dræbte ved højresvingsulykker og antal dræbte og tilskadekomne ved ulykker med lastvogne involveret er faldet gennem de seneste år. Kilde: Danmarks Statistik og Vejdirektoratet. Bemærk, at tallene i første graf er til og med 12. juni 2018.
August 2018 | DTL magasinet | 19
→
TRAFIKSIKKERHED XXXXXX // ÅTV-VINDEREN
Mr. Trafiksikkerhed DTL Magasinet er på besøg hos vognmand Kim Ancker fra Ortved på Sjælland. Han har gjort trafiksikkerhed til sin mærkevare, og det indbragte ham sidst i maj hæderen som Årets Transportvirksomhed 2018
Vinderen af Årets Transportvirksomhed 2018, vognmand Kim Ancker, mener, at sikkerhedsudstyr som vognbaneassistent, ACC, AEBS (automatisk nødbremse) og bakkamera burde være standard på nye lastbiler.
20 | DTL magasinet | August 2018
Tekst og foto Niels Møller Madsen
I
forruden på sin røde Volvo FH 540 har vognmand Kim Ancker monteret et kamera, der løbende optager begivenhederne på vejen foran lastvognstoget. Meningen med kameraet er egentlig at kunne styrke dokumentationen over for myndigheder og forsikringsselskab, hvis uheldet er ude. Men til dagligt bruger han det mest til at samle på farlige situationer fra trafikken. - Se nu fx her, siger han og viser en video, som han har lagt op på sin Facebook-side. Videoen er fra Rådhuspladsen i København og viser, hvordan en meget travl bilist fra tredje vognbane overhaler Kim Ancker og afslutter overhalingen direkte ind på højresvingsbanen og drejer til højre ad Vesterbrogade. - Han har jo ikke en jordisk chance for at vide, om jeg har en cyklist på min højre side, siger Kim Ancker med hovedrysten.
Travl dag Den slags videoer har han mange af. Og nogle af dem ryger på Facebook med en lille kommentar. Det er en travl dag, da DTL Magasinet kommer forbi. Kim Ancker, chaufføren Baloo og konen Marianne Ancker har alle måttet tage fri fra arbejde, fordi en fotograf skal optage den film om virksomheden, som var en del af præmien som Årets Transportvirksomhed 2018. En hæder, som den lille vognmandsvirksomhed modtog sidst i maj på DTL – Danske Vognmænds generalforsamling. Adskillige ture med den store blå trækker må der til, før fotografen er tilfreds med dronens optagelser. Kim Ancker er forståeligt nok stolt og glad for titlen som Årets Transportvirksomhed. - Det er en anderkendelse af, hvad vi går og roder med. At vi prioriterer sikkerhed. Jeg prøver at brande mit lille firma på sikkerhed sammen med chaufføren og konen. Både når det gælder udstyr og at overholde gældende regler.
Foran sidder en radar til bilens adaptive cruise control-anlæg. Modellen er af ældre dato, så bilen sænker farten i takt med de forankørende, men bremser ikke helt ned, som det er tilfældet i moderne ACC-anlæg. Naturligvis er bilen også bestykket med bluetooth, så telefoni kan afvikles håndfrit. Alt er ekstraudstyr. Og det er dyrt, men som Kim Ancker påpeger, er det betalt ved bare én undgået påkørsel. - Det koster en formue, til gengæld har jeg så gjort, hvad jeg kunne, siger han.
Frygten for at køre nogen ned Fokusset på sikkerhed begyndte lige så stille i 2000 i forbindelse med købet af den første nye bil til firmaet, som blev grundlagt i 1986. Indtil da var der altid købt brugte biler. - Jeg tror, at jeg var drevet af frygten for at komme til at køre nogen ned. I 2000, da jeg købte den første nye bil, kunne man ikke få så meget sikkerhedsudstyr. Men vi fik lov at vælge, hvilket udstyr den nye bil skulle have. Indtil da brugte vi selv at montere kamera og en fast skærm, så vi kunne se, hvad der foregik bagud og på siden af bilen, fortæller Kim Ancker. Kim Anckers historik med nye lastbiler begyndte i 2000 med en Volvo FH12 trækker. I 2001 udbyggede han flåden med en Volvo FH12 opbygget som fire-akslet kranbil. I 2009 købte han en fire-akslet FH 520. To år efter købte han så den fire-akslede Volvo FH 540 med HIAB 211-kran, som han selv kører i dag. Hver især har bilerne været bestykket med så meget sikkerhedsteknologi, som var tilgængelig på købstidspunktet. - Jeg fandt ud af, da jeg havde købt den, at
der var udstyr, som jeg kunne have valgt til, men ikke var opmærksom på. Jeg har også været ude for, at en teknologi, fx sideradar, har været tilgængelig på modeller med sovekabine. Eller at ACC har været tilgængelig på alle modeller på nær de fire-akslede, siger han, der efterfølgende har købt og monteret en del lygter og kameraer rundt om på bilen – alt sammen for at få overblik.
Underviser i trafiksikkerhed I dag består flåden af hans egen FH 540 og den store blå Volvo FH-trækker, som til dagligt køres af den eneste chauffør ud over ham selv i forretningen, Baloo. Baloos lastbil har i modsætning til Kim Anckers lastbil alt, hvad den kan trække af sikkerhedsudstyr. Bilen, og ikke mindst Baloo selv, har en god del af æren for, at virksomheden blev kåret som Årets Transportvirksomhed 2018. Baloo kører land og rige rundt med en specialbygget trailer og underviser børn i trafiksikkerhed.
Sikkerhedsudstyr bør være standard Efter Kim Anckers mening burde det meste af sikkerhedsudstyret til lastbiler være standard. - Alt sikkerhedsudstyr burde være standard. Hvorfor skal det være noget, vognmanden skal vælge til? Hvis en stor vognmand skal vælge for 30.000 kroner sikkerhedsudstyr til for hver lastbil, kan det godt løbe op. Så bliver det måske valgt fra. Det burde bære et lovkrav med fx vognbaneassistent, bakkamera, sidekameraer og ACC. Har det noget med sikkerhed at gøre, burde det være standard, siger Kim Ancker. ■
Spækket med kameraer Dash-kameraet i forruden er langt fra det eneste kamera på Kim Anckers bil. Et kamera på højre side sikrer, at han har overblik inden højresving. Et kamera på toppen af styrehuset peger bagud, så han kan se, hvad der sker på ladet. Bag på bilen giver et bakkamera overblik bagud og er der kærre på bilen, er her også et kamera. Når bilen bakker, lyder en bakalarm og en masse lamper placeret rundt på køretøjet blinker gult, og en projektør sørger for, at han også i mørke har fint udsyn, når han bakker.
Kim Anckers røde Volvo FH 540 er spækket med kameraer hele vejen rundt, bl.a. holder et kamera øje med, hvad der sker på bilens højre side.
August 2018 | DTL magasinet | 21
→
TRAFIKSIKKERHED XXXXXX // TEKNIK Radaren på Mercedes-lastvognen har netop detekteret den holdende personbil og ABA4-systemet bremser vognen så kraftigt ned, at det ryger fra forhjulene.
N Ø DB RE MSE AF VÆ RG E R K ATASTROFE N D
er er fortsat langt til opfyldelse af nulvisionen for trafikulykker, så alle tiltag, der kan være med til at højne trafiksikkerheden bør modtages med kyshånd. Når det gælder lastvogne, er det altid i forhold til de lette og bløde trafikanter, dette gør sig gældende. Det har Mercedes-Benz nu gjort noget ved. Den store bilproducent har som seneste skud på stammen introduceret ABA4 og højresvingsassistent som standardudstyr i Mercedes-lastvogne. ABA4 står for Active Brake Assist version 4, der også kan genkende fodgængere. Højresvingsassistenten er radarerne på siden af bilen, der advarer chaufføren, hvis der er noget på højre side af bilen. Mercedes-Benz har med de nye tiltag påtaget sig et ansvar for at være med til at højne trafiksikkerheden for alle trafikanter, mener Jens Kittel, der er salgschef for Mercedes-Benz-lastbiler i Danmark. - Det er vigtigt, at vi som producent påtager os et ansvar for at sikre, at både chauffører og andre trafikanter kommer
22 | DTL magasinet | August 2018
Mercedes-Benz lancerer avanceret, effektiv nødbremse og højresvingsassistent til sine nye lastvogne
sikkert frem. Ulykker, som involverer lastbiler, er blandt de mest fatale i trafikken, og blandt andet derfor har vi gjort det til vores mission at mindske antallet af ulykker. Det gør vi blandt andet ved at insistere på at udvikle nye sikkerhedssystemer, og jeg er glad for, at vi nu går skridtet videre og gør vores nyeste og mest avancerede system til standard i vores lastbiler, siger han.
oplevelse, som alle, der vil tage kørekort, bør have, så de forstår, hvorfor de ikke blot skal trække ind foran et lastvognstog i fuld fart for derefter at træde på bremsen, fordi de lige har opdaget en afkørsel. Det kan nemlig nemt udløse kraftige opbremsninger, som trafikanter bag lastvognstoget, der ikke har biler med ACC eller nødbremse, måske ikke kan nå at reagere på.
Effektiv nødbremse
Højresvingsradar
Mercedes viste det nye ABA4 i praksis på flere lastvogne ved et event på FDM Sjællandsringen. På selve banen kunne man køre med som passager i en Mercedes Actros, der med fuld fart havde kurs mod en parkeret personvogn ude foran. Chaufføren styrede blot lastvognen, som ellers kørte fremad med stor hastighed og cruisecontrollen aktiveret. Lige så snart sensoren ude foran opdagede den holdende personbil, trådte nødbremsedelen i aktion, og vogntoget nåede at holde, inden der skete noget. Faktisk imponerende. Samtidig burde det være en
Mercedes demonstrerede også, hvordan en cyklist og en fodgænger kan udløse alarmer inde i førerhuset på en Mercedes Actros. Det er værdifuldt for føreren af et lastvognstog at modtage informationer ved hjælp af højresvingsalarmen om, at der er noget på højre side, så vogntoget bør standse. Systemet har inde i førerhuset et trekantet display i højre A-stolpe, som lyser gult for at advare om et eller andet. Kommer der i stedet rødt blink samt bip-lyde, er det fordi, man vil kollidere, hvis man bare fortsætter. Systemet anvender input som ratudslag og aktiveret
Tekst og foto Finn Bjerremand
blinklys i sine beregninger. Det er således ikke det, at man er tættere på, som afgør, om man får et gult eller rødt lys. Det afgøres af, om man er på kollisionskurs. Hvis bilen holder stille uden blinklys, vil man aldrig få det røde blink. Sensorerne, som detekterer dette, er radarer, som sidder placeret foran bagakslen på trækkeren,
og som afsøger området både fremad og bagud. Det betyder, at systemet også ved, at der er tilkoblet en trailer og derfor søger helt ud til bagenden af traileren. Systemet vil uden tvivl kunne være med til at afværge mange ulykker og skal absolut hilses velkomment som et godt udstyr. Højresvingsassistenten bliver dansk
standard på alle de modeller, hvor det kan lade sig gøre. Siden april har kunderne kunnet få højresvingsassistenten på langt flere modeller end tidligere. Det vil sige, at assistenten inden for kort tid vil være installeret på stort set alle nye 2- og 3-akslede Actros, Antos og Arocs med luftaffjedring og på alle Econic. ■
Kort- og Langtidsudlejning af sættevogne incl. Full-Service Program
Gardintrailere - XL • Hævetag m. indv. højde 2.750 mm • Gennemgående hulsurring i kantramme • Surringsøjer i bunden • Kæpstokke • Færgekroge • Heavy Duty bagramme • M+S Dæk • Telematic Hardware • Mulighed for folde- / slædelift
Depoter i Padborg, Taulov og Brøndby.
SolutionFleet A/S Europavej 15, 6330 Padborg. Cvr. Nr. : 3845 7985
Tel. 24 hrs. 70 50 50 40 info@SolutionFleet.com www.SolutionFleet.com
August 2018 | DTL magasinet | 23
→
TRAFIKSIKKERHED XXXXXX // TEKNIK
Ved alvorlige bremsefejl kan der ved syn udstedes kørselsforbud, mens der ved politiets vejkontrol er mulighed for at inddrage køretøjets nummerplader og at udstede en bøde til chauffør og vognmand. Foto: Scanpix.
Bremsefejl på mange ældre lastbiler
for at tage højde for måleusikkerhed ved det anvendte udstyr og som følge af, at politiets kontroller kan medføre sanktioner.
Ved syn dumper en stor del af de tunge køretøjer som busser, lastbiler og påhængskøretøjer på grund af bremsefejl. Værst er det for de ældre køretøjer, der dumper oftere end de yngre køretøjer
F
ærdselsstyrelsens bilsynsstatistik viser, at der var bremsefejl på hver tredje af de lidt over 5.600 lastbiler med en alder på over ti år, som var til syn i perioden fra sommeren 2016 til medio 2017. Til sammenligning blev der i samme periode næsten ingen fejl fundet på lastbiler, der var under fem år gamle.
lastbiler og busser. Her er problemet ofte ikke den samlede bremseevne, men derimod at køretøjerne bremser skævt. En af forklaringerne kan være, at bremserne på lastbiler og busser typisk kan leve op til mindstekravene med mindre vedligehold. Men den mindre vedligeholdelse, kan resultere i, at for eksempel begge forhjul ikke bremser med samme kraft.
Dårlige bremser
Bremsetjek: Sådan undersøges bremserne
Kontorchef Jesper Høgh Bach fra Færdselsstyrelsen fremhæver, at bremsefejlene ved påhængskøretøjer typisk skyldes, at bremserne er konstrueret til at overholde minimumskravene. Derfor skal der ikke så meget til, før bremseevnen bliver utilstrækkelig. Anderledes forholder det sig med 24 | DTL magasinet | August 2018
Når bremserne bliver kontrolleret ved syn eller ved politiets vejkontrol, så anvendes der en bremseprøvestand. For at sikre et korrekt resultat skal bremserne kontrolleres, mens de er kolde. Politiet tillader dog større tolerancegrænser ved deres kontrol. Det sker blandt andet
Når bremserne dumper Overholder bremserne ikke de fastsatte præstationskrav, er der forskellige sanktioner afhængig af, om der er tale om syn eller vejkontrol. Dumper bremserne ved syn, skal køretøjet til omsyn. På samme måde bliver køretøjet indkaldt til syn, hvis det ved politiets kontrol ikke lever op til de fastsatte krav. Ved alvorlige bremsefejl kan der ved syn udstedes kørselsforbud, mens der ved politiets vejkontrol er mulighed for at inddrage køretøjets nummerplader og at udstede en bøde til chauffør og vognmand. I yderste konsekvens kan chaufføren få frakendt sit kørekort, hvis de konstaterede fejl vurderes at udgøre en væsentlig fare for færdselssikkerheden. - Årsagen til de håndfaste sanktioner er, at det er altafgørende for færdselssikkerheden, at bremserne fungerer, som de skal, forklarer Arne Martinsen, der er vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Tekst Færdselsstyrelsen
→
Bedre bremser er et fælles ansvar, der sikres ved en treenighed bestående af korrekt vedligeholdelse, syn og vejsidekontrol. Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet er derfor meget tilfredse med, at en fælles branche bestående af Danske Busvognmænd, ITD, DTL og 3F har sat sig sammen og inviteret Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet med for at se på, hvordan det er muligt at nedsætte antallet af bremsefejl og derved højne færdselssikkerheden. Både Færdselsstyrelsen og politiet understreger, at det i sidste ende er chaufførens ansvar, at køretøjet er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Derfor er det vigtigt, at chaufføren altid er opmærksom på, at bremserne er korrekt vedligeholdt og virker, som de skal. - Oplever chaufføren skævtrækning, nedsat bremsevirkning eller vibrationer under bremsning, indikerer det, at der er fejl ved bremserne. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at chaufføren reagerer ved at få bremserne undersøgt, så det sikres, at de fungerer optimalt, siger Jesper Høgh Bach. ■
BREMSEKRAV VED SYN OG VEJSIDEKONTROL
SYN Af detailforskrifter for køretøjer fremgår det, at bremsen skal virke symmetrisk. Køretøjet må derfor ikke trække til siden under bremsning på jævn vej. I vejledning om syn af køretøjer, der benyttes af synsvirksomheder i forbindelse med syn af køretøjer, fortolkes kravet, så der ved afprøvning af bremser i bremseprøvestand højst må være 20 procent forskel i bremsevirkning på styrende hjul og 30 procent forskel på ikke-styrende hjul. Bremserne skal kontrolleres, mens de er kolde. Kolde bremser defineres ved en temperatur på under 100 grader
VEJSIDEKONTROL Samme retningslinjer anvendes af politiet i forbindelse med kontrol af bremser. Såfremt der konstateres en overskridelse af den tilladte forskel i bremseevnen på de styrende hjul, afprøves det, hvorvidt køretøjet trækker til siden under nedbremsning. Hvis køretøjet afviger fra sin kurs under nedbremsning, vurderes skævbremsningen at være til væsentlig fare for færdselssikkerheden, og politiet inddrager i disse tilfælde køretøjets nummerplader. Politiet bedømmer i øvrigt bremsernes præstation lempeligere end synsvirksomhederne inden eventuelle sanktioner. Ved politiets kontrol af den generelle bremsepræstation, anvendes en tolerancegrænse på 5 procent i forhold til kravene til køretøjets bremseevne, før køretøjet indkaldes til syn.
August 2018 | DTL magasinet | 25
→
TRAFIKSIKKERHED XXXXXX // TEKNIK
Tekst Morten Lindbo
Reparer dine skadede dæk Rådet for Større Dæksikkerhed: Dækreparation er påkrævet også ved brug af præventivt tætningsmiddel
A
nvender man et præventivt dæktætningsmiddel på sine tunge køretøjer, kan man ikke bare køre videre, selv om tætningsmidlet umiddelbart hindrer udsivning af luft. Dækket skal tages af og gennemgå en permanent reparation af en fagmand. Det er konklusionen fra Rådet for Større Dæksikkerhed, der har offentliggjort en række fakta om brugen af præventivt dæktætningsmiddel. Rådets udmelding sker efter en del forvirring om, hvornår det er lovligt at anvende præventiv tætning af dæk. DTL er helt enig i rådets konklusioner, oplyser teknisk konsulent Finn Bjerremand: - I februar måned i år foretog Færdselsstyrelsen en høring blandt branchens aktører om holdningen til det præventive dæktætningsmiddel. Årsagen var angiveligt, at transportvirksomheder med et meget stort antal trailere i vognparken ønskede en mindre lempelse, så det i tilfælde af beskadigelse ikke længere skulle være et krav at få lavet permanent reparation af dæk, der havde indsprøjtet dæktætningsmiddel. Det kunne DTL ikke støtte på daværende tidspunkt, og det kan vi fortsat ikke af sikkerhedsmæssige hensyn. Der er set flere tilfælde i trafikken af, hvad en dæksprængning fører til af ulykker og kaos i trafikafviklingen, siger han.
genanvendes, hvilket har en klimamæssig påvirkning, og dækket kan være sværere at afmontere. - Hertil kommer, at dæktryksmålersystemet efter kørsel med tætningsmiddel i dækket kan blive deaktiveret, fordi tætningsmidlet påvirker sensorerne, hvilket også er med til at påvirke trafiksikkerheden, ligesom det udløser omkostninger til reetablering af dæktryksmåler-systemet, siger Finn Bjerremand.
Pligt til at reparere dæk Holdningen hos DTL er dermed på linje med Rådet for Større Dæksikkerhed, som peger på, at en gennemgående skade godt nok kan tætnes med det præventive
tætningsmiddel ved næsten fuldt lufttryk. Men dækkets bærende konstruktion er blevet svækket, og der er derfor potentiel risiko for dæksprængning. Færdselsstyrelsen og transportministeren har da også over for Folketinget fastslået, at ”ejeren af køretøjet har pligt til, efter at det præventive tætningsmiddel har virket efter formålet, at sikre at dækket repareres permanent som efter enhver anden punktering. Det er således ikke tilladt fortsat at benytte dækket, uden at det repareres permanent og føres tilbage i fejlfri tilstand.” Anvendes der et præventivt tætningsmiddel i dæk på køretøjer med en maks. hastighed på 40 km/t, er der ikke umiddelbare krav om permanent reparation ved penetrering, selvom man også her skal holde øje med udviklingen af skadens omfang i dækket. ■
Risiko for at dækket sprænger DTL mener, at tætningsmiddel godt nok kan medføre, at dækket bliver lappet, men med risiko for at det senere sprænger, fordi stålet måske har lidt skade ved punkteringen. Der kan også opstå ubalance i dækket, hvilket kan påvirke køregenskaberne og dermed trafiksikkerheden. Desuden kan karkassen ikke 26 | DTL magasinet | August 2018
En gennemgående skade kan godt nok tætnes med det præventive tætningsmiddel ved næsten fuldt lufttryk. Men dækkets bærende konstruktion er blevet svækket, og der er derfor potentiel risiko for dæksprængning. Foto: Rådet for Større Dæksikkerhed.
Tekst Finn Bjerremand
→
TEKNIK // TRAILER
DIGITALISERET KØLETRAILER Schmitz Cargobull har en ny såkaldt SmartTrailer på programmet. Via en app på mobilen kan vognmanden nu fx følge med i temperaturen inde i læsset og programmere låsene på bagdørene til kun at kunne åbnes hos afsenderen og modtageren
K
unne du tænke dig at bestemme, hvornår bagdørene på din køretrailertrailer kan åbnes? Eller tjekke temperaturen inde i læsset og tilstanden på trailerens dæk og bremser? På pc’en eller mobilen hjemmefra? Så har du nu muligheden. Den store trailerproducent Schmitz Cargobull viste forleden på deres IAA Pre-Press Conference i Berlin, hvordan man kan udnytte mange gode faciliteter på deres nye digitaliserede trailer, benævnt SmartTrailer. Det er især på køletrailerne, der er en vigtig hjørnesten hos Schmitz Cargobull, at man kan udnytte digitaliseringen. Schmitz har udviklet en ny køletrailer, med et komplet nyt design, hvor der er en ny forsmæk, der er bedre isoleret, en ny bund, og en ny bagende med Dynamic Ramp Protection, der er tredje generation, og som skal være med til at reducere antallet af skader ved bakning til læsseramper. Den nyligt designede multifunktionsbund giver høj skridsikkerhed og lang levetid. Integrerede profilskinner muliggør fleksibel lastsikring i lastrummet, uanset i hvilken position godset skal surres.
Følg med på mobilen Digitaliseringen gør det takket være TrailerConnect CTU3 muligt at få informationer frem om brændstoftanken og temperaturen inde i læsset. Dertil kommer, at dørlåsene kan aktiveres digitalt. Det betyder fx, at vognmanden kan fjernstyre låsene, så bagdørene kun kan åbnes hos afsenderen og modtageren af godset. Desuden kan systemet afgive informationer om dækkene og dæktemperaturen samt tilstanden på bremsebelægningen. Informationerne kan hentes via en pc på portalen TrailerConnect Portal 2.0 og en app, som kan installeres på en smartphone,
så man hele tiden kan følge transporten uden, at man behøver at være i nærheden af en pc. TrailerConnect holder også styr på startbatteriernes tilstand, så man kan være sikker på, at kølemaskinen kan starte. Der samles også op på historikken fra EBS-systemet, og der er en koblingssensor, som overvåger om traileren er tilkoblet en trækker.
Billedet viser et hjørne af bagenden med det nye Dynamic Ramp Protection. Foto: Schmitz Cargobull.
Ny generation kølemaskiner Siden Schmitz for cirka fem år siden introducerede sin egen kølemaskine, hvor de første feltprøvemaskiner faktisk var i drift hos danske kunder, er der nu leveret over 7.500 kølemaskiner af egen produktion. Det har ført til videreudvikling af en ny generation kaldet Semitrailer Cooling Unit, som først og fremmest kører med en moderne dieselmotor med commonrail-brændstofindsprøjtning, hvilket har medført en mærkbar reduktion i brændstofforbruget med cirka ti procent, som slår direkte igennem på driftsøkonomien. Motoriseringen har en topeffekt på 19 kW, hvor man takket være en optimering af varmestyringen og generatoren har opnået en bedre driftssikkerhed samt et lavere støjniveau. Med en optimering med Silence Kit kan man opnå yderligere en forbedring af støjniveauet, og samtidig er vægten af SCU-anlægget blevet sænket med 50 kg, som også kan slå igennem på driftsøkonomien. Køleanlæggene findes både i MonoTempog MultiTemp-versioner, og desuden er der implementeret et nyt og meget brugervenligt display til betjening af kølemaskinen. Schmitz Cargobull etablerer Trailer World 2018 IAA som en stor stand på den kommende IAA-udstilling i Hannover til efteråret, hvor der vil kunne ses mange nyheder. ■
Schmitz har med den nye forsmæk på køletraileren fået samlet alle el og luft-tilslutningerne på en pæn og funktionel måde under kølemaskinen. Foto: Finn Bjerremand.
Den nye SKO-Cool-køletrailer har integrerede profilskinner, der muliggør fleksibel lastsikring i lastrummet. Foto: Schmitz Cargobull. August 2018 | DTL magasinet | 27
→
TEKNIK // GAFFELTRUCKS
Oversigtsbillede af det nye produktionsanlæg i Monaghan.
Lokalpatriotisk producent af gaffeltrucks De kan noget med gaffeltrucks i Monaghan i det nordlige Irland. Få et indblik i tankegangen hos den højt specialiserede producent Combilift Ltd.
F
olkene bag irske Combilift Ltd. har udviklet og produceret gaffeltrucks i mange år. Det er nemlig en del af Moffett-familien, som stadig er synonym med en stor producent af medbringertrucks, der også ligger i Irland. I 1998 begyndte man helt fra bunden med at udvikle den først Combilift-truck og få et produktionsapparat op at stå. Forleden var DTL Magasinet med til 20års jubilæet og indvielse af et helt nyt og moderne 46.000 m2 stort produktionsanlæg i Monaghan.
28 | DTL magasinet | August 2018
Koncernen er meget tæt knyttet til egnen ved Monaghan. - Med et solidt afsæt i lokale folk har vi skabt en global virksomhed. Det betyder, at der ikke er tale om nogen form for udflagning. Alle Combilifts aktiviteter foregår på fabrikken i Monaghan, og ejerne ønsker ikke at have afdelinger andre steder, da vore medarbejdere er et af vore største aktiver, siger Ulrick Staudal, Scandinavian Sales Manager ved Combilift Ltd.
Specialiseret produktsortiment Combilift Ltd. laver stort set kun specielle trucks, hvor man er meget stærke på sideloadere til lasteoperationer med langt gods og straddle carriers, der egentlig er udviklet til at flytte 40” ISO-containere, men som også vinder større og større indpas i andre dele af industrien, hvor der er behov for at flytte store emner eller komplette læs på veksellad. Det kan f.eks. være et komplet læs betonelementer, som lige kan lægges direkte på en trailer, så vogntoget ikke behøver at vente på, at hvert element bliver lastet med en kran. Eller til at løfte dele i vindmølleindustrien hvor Combilift Ltd. har oplevet en stor efterspørgsel. Egenvægten på maskinen er en vigtig faktor for denne type trucks, som skal håndtere store emner. - Vores straddle carrier med en løfteevne på 35 tons har en egenvægt på cirka 20 tons. En reach stacker eller traditionel heavy duty-truck har oftest en egenvægt på 50-70 tons for at kunne løfte en container med tilsvarende vægt. Dette gør selvfølgelig en stor forskel i forbindelse med akseltryk, anlægsinvestering, brændstof-forbrug og sidst men ikke mindst serviceomkostninger, siger Ulrick Staudal.
Stort sortiment Combilifts udviklingsafdeling har ikke hvilet på laurbærrene, siden den første 4-vejs-
Tekst og foto Finn Bjerremand
Combilift Straddle Carrier vender en byrde i luften.
Verdensnyheden: Maskinen der kan laste gods ind i en skibscontainer.
truck for håndtering af langt gods blev bragt på markedet i 1998. I dag spænder produktsortimentet over alt fra håndtering af en Europalle til langt gods, betonelementer, vinger og tårne i vindmølle-industrien og sidst men ikke mindst containere. I dagens transportstruktur kan der jo nærmest ikke udføres nogen former for distributions-transporter med gods uden, at man har trucks til at klare laste- og losseopgaverne. Derfor er også vognmandsbranchen afhængig af godt materiel på denne front. Lastvognene skal helst køre så meget som muligt, så lasteoperationerne skal kunne klares effektivt med så store mængder ad gangen som muligt.
lukkes. Det er uden tvivl en opfindelse, der vil finde vej ud i verden.
Verdensnyhed
Når Combilifts logistik-team rykker ud til kunderne, undersøger man hele logistik-flowet, da erfaringerne viser, at mange kører for meget og for langt med deres gaffeltrucks. Et hold kører godset ind på lageret, mens et andet kører det ud fra lageret, og mange gange er det blot et spørgsmål om en optimal placering af det gods, der har den hurtigste omsætning for at få minimeret truckkørslen. Ved at analysere data med specialudviklet software klassificeres varerne efter en dobbelt ABC-matrix, og optimering af lageret kan ske ved korrekt placering af produkterne, ved reduceret pladsbehov, ved optimal indretning af lageret og effektiv materialehåndtering. Procesoptimering, dataanalyse samt 3D-animering af lagerløsningerne er alle en del af ingredienserne i ”Combi-Connect”, som er en udvidet service, der har flyttet Combilift fra blot at være en leverandør af materiel til i dag at kunne tilbyde gratis rådgivning til sine kunder i forbindelse med indretning og optimering af lagrene.
→
Under besøget på det nye produktionsanlæg oplevede vi en verdensnyhed, der sikkert vil interessere mange transportfirmaer. Combilift Ltd. viste en helt ny lastemaskine, der kan læsse langt og tungt gods ind i en container, en opgave der ellers ofte kan være meget besværlig. På fabrikken viste man, hvordan maskinen fik lasten, som bestod af lange rør, sat op på sit lad i form af en plade, der så langsomt blev skubbet ind i containeren. Når godset var helt inde, blev en bred portal på maskinen lukket om foran godset, hvorefter maskinen stille og roligt trak sin lasteplade ud af containeren, så containerdørene kunne
Undersøger hele logistik-flowet
lyserer det hele og blander det med vore erfaringer. Det er en øvelse, der i mange tilfælde sparer en gaffeltruck eller to og på den måde reducerer ordren, men kunden husker, at vi har været med til at optimere driften, så de vender tilbage næste gang, de skal have en ny gaffeltruck, siger Ulrick Staudal. Det sidste regnskabsår viste en omsætning på omkring 250 millioner euro, og i løbet af den næste femårsperiode forventer ledelsen, at der kommer en stor vækst, hvor man vil nå op omkring 1 milliard euro, og det vil vel at mærke udelukkende være ved en organisk vækst. ■
Fakta om Combilift
Omsætning i 2017: 250 millioner euro Eksporterer til 85 lande verden over 565 ansatte
Sparer en gaffeltruck
Ejere:
- Vi benytter os af kundens uvurderlige knowhow samt eksisterende data, ana-
Martin McVicar & Robert Moffett
August 2018 | DTL magasinet | 29
→
DTL’S VERDEN // MEDLEMSTILBUD
SPARE R PE NG E OG BE SVÆ R ME D TACHO ONLINE Vognmand Steen Tofteng fra København (th) har fået styr på køre- hviletidsregnskabet i virksomheden efter, at han er begyndt at samarbejde med dir. Carl Peter Frederiksen TungVognsSpecialisten ApS (TVS) (tv).
30 | DTL magasinet | August 2018
Tekst og Foto Niels Møller Madsen
En sand bøderegn har fået vognmand Steen Tofteng fra Vallensbæk ved København til at overlade administrationen af køre- hviletidsdata fra bilernes tachografer til TungVognsSpecialisten ApS
D
et er umuligt at holde styr på køre- hviletid i en renovationsvirksomhed med 19 biler. Så klart skærer vognmand Steen Tofteng fra Vallensbæk ved København problemet ud. - Vi er altid for få. Og især i foråret er der travlt samtidigt med, at folk går på ferie. Det ender ofte med brandslukning for at få opgaverne fra hånden, og så kan det altså knibe med at få aflæst tachografer osv., siger han.
Hav af overtrædelser Men den går ikke. I foråret 2015 blev vognmanden taget i et hav af større og mindre overtrædelser af køre- hviletidsbestemmelserne. Her er nogle af dem: En ny chauffør, der kun var ansat i en måned, afleverede ikke skiverne til sin fartskriver. Han fik derfor et anbefalet brev fra Steen Tofteng om at aflevere dem. Da han ikke gjorde det, blev han meldt til politiet, som ikke ville modtage anmeldelsen, fordi han ikke havde stjålet noget, der kunne berige ham. Politiet accepterede heller ikke virksomhedens beviser fra flådestyringssystemet for, at ingen regler var overtrådt. Resultat: en bøde på 6.000 kroner pr. dag i 28 dage, i alt 168.000 kroner. En anden medarbejder betjente tachograferne i seks biler forkert, da han skulle aflæse data, og ved en fejl loggede han firmaet ud. Det gav i sig selv en bøde på 6.000 kroner pr. bil. Dertil kom et utal af fejlregistreringer herunder samtidig kørsel med fartskive og tachograf i to forskellige biler. Rigtigt mange chauffører havde ikke trykket pause, når de faktisk holdt pause, så det blev registreret som ”andet arbejde”. Mange havde ladet førerkortet sidde i bilen natten over, mens tachografen stod på ”andet arbejde” osv. Hver fejlbetjening kostede 4.000 kroner.
12 sekunder kostede kørekort og job Efter Steen Toftengs mening blev den værste overtrædelse begået af en chauffør, der kører i København. Værste, fordi
forseelsen endte med at koste chaufføren kørekort og job. - Forestil dig, du kører i det indre København, og du får at vide, at om 15 minutter skal du holde pause i 30 minutter. Prøv så at finde en ledig parkeringsplads til en ni meter lang lastbil. Den eneste chance chaufføren har, er at holde pause inde hos næste kunde. Det gjorde vores chauffør. To gange den måned kom der en varebil, der ikke kunne komme til for den parkerede lastbil, der holdt pause. Chaufføren flyttede derfor bilen to gange i den måned. Det havde taget under ti sekunder begge gange. Det kunne man tydeligt se på tachografens data, så det var der ingen diskussion om, husker Steen Tofteng. - Problemet var, at pausen ikke blev takseret som hvil, fordi et hvil er på 30 minutter uden afbrydelse. Men i begge tilfælde var hvilet afbrudt med cirka seks sekunder. Det kostede en bøde på 12.000 kroner til chaufføren plus generhvervelse af kørekort, og tabt arbejdsfortjeneste i tre måneder, og firmaet fik 24.000 kroner i bøde for den forseelse. Efterfølgende dumpede chaufføren til køreprøven og mistede således både kørekort og job.
Ikke styr på reglerne - Alt i alt løb bøderne op i 300.000 kroner. Politiet kom hjem til os og gennemgik sagerne, og vi fik sat beløbet ned til 96.000 kroner, fortæller Steen Tofteng, der dog ikke stoppede her, men valgte alligevel at tage sagen til retten. - Jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle have en jordisk chance for fremover ikke at begå de samme fejl igen og igen og derfor igen og igen få bøder. I retten blev bøden barberet yderligere ned til 46.000 kroner – dels fordi sagen havde kørt i lang tid, dels fordi dommeren godt kunne se, at reglerne er meget indviklede at leve op til, siger vognmanden, der efter sagens afslutning erkender: - Vi havde ikke styr på reglerne. Så enkelt er det. Vi kan ikke holde styr på
køre- hviletidsreglerne i en virksomhed som vores. Arbejdstiden fra kl. 6.00 til 17.00 passer ikke med køre-hviletidsbestemmelserne. Mange andre vognmænd har det på nøjagtig samme måde, siger han og understreger, at ikke en eneste overtrædelse havde noget med sikkerhed at gøre.
Nye tachografer, Tacho Online og TVS Track Efter dommen valgte Steen Tofteng at investere godt 200.000 kroner i nye tachografer med den sidste nye opdatering til alle biler. Alle chauffører kunne nu håndtere fjernaflæsning af data. Samtidig blev tachograferne indstillet således, at når motoren stoppes, går tachografen automatisk på pause. Herefter kontaktede han TungVognsSpecialisten ApS (TVS) i Roskilde, som installerede Tacho Online og TVS Track, der løbende sender data til TVS. Og denne sidste feature har vist sig tæt på genial. Direktør Carl Peter Frederiksen fra TVS forklarer: - Med Tacho Online og TVS Track overføres data fra bilernes tachografer løbende til os i Roskilde. Her bliver data analyseret. Og finder vi overtrædelser af køre- hviletidsreglerne, går der straks en overtrædelsesrapport om, hvad der er sket, tilbage til vognmanden, der så kan gribe ind over for chaufføren.
Færdselsstyrelsen på besøg Overblikket over data sætter samtidig TVS i stand til at hjælpe vognmændene, når og hvis Færdselsstyrelsen indkalder til kontrol. Præcist det skete i januar for Steen Tofteng. Styrelsen kom på besøg, gennemgik materialet og rejste hjem igen med uforrettet sag. Hjælpen fra TVS ved Færdselsstyrelsens besøg kostede Steen Tofteng 5.000 kroner. For de 5.000 kroner bliver data lagt frem for styrelsen, så de er lige til at gå til, og samtidigt er der en medarbejder fra TVS til stede under styrelsens besøg. Betingelsen er, at vognmanden er medlem af DTL og bruger Tacho Online, som er gratis for DTL-medlemmer. ■
Se mere om TVS' tilbud til vognmænd på tungvogn.dk August 2018 | DTL magasinet | 31
→
DERFOR ER JEG I DTL
VI UDDANNER FOLK
Mangler du en ny medarbejder? Så er dette helt sikkert noget for dig som virksomhed AMU-Fyn starter et godsforløb for tosprogede og IGU-medarbejdere d. 1. oktober 2018. Hvad • • • • • •
kommer der til at ske på forløbet? Kørekort til lastbil/lastbil med påhængsvogn Chaufføruddannelsesbevis Efter behov fra arbejdsgiver kan farligt gods bevis, kraneller truckcertifikat erhverves Brancherettet danskundervisning Indlæring af danske standardord og fagbegreber Kommunikation og dansk kulturforståelse
Hvordan finder jeg min nye medarbejder? Kontakt dit lokale jobcenter, og de vil være behjælpelig med at finde den rette kandidat. Har du spørgsmål om uddannelsesforløbet? Kontakt uddannelseskonsulent Karin Kjerside Sørensen mobil 22 10 41 11, kks@amu-fyn.dk
ALLE NYE VOG N MÆ N D BØR MELDE SIG IND I DTL Finn Nielsen har drevet sin virksomhed i 35 år, hvor han det meste af tiden selv har stået for kørslen, dog med én af sine sønner som ansat i nogle år. - Jeg startede som vognmand i 1983. Der var krise overalt, jeg var blevet arbejdsløs, og det havde jeg aldrig prøvet. Men muligheden bød sig, så jeg købte en bil. Jeg kørte til Norge og Sverige i et par år, og min søn og jeg kørte stål til Øresundstunnellen i fem år, da de byggede den. Han kører ud med sin Scaniatrækker med kran og sættevogn fra Asnæs og har været medlem af DTL siden starten i 1983. - Jeg har altid holdt på, at sammenhold gør stærk og mulighederne større. Jeg har været meget tilfreds med den rådgivning, jeg har fået i DTL. Oftest har det bare drejet sig om, at jeg skulle bekræftes i de spørgsmål, jeg har haft. 32 | DTL magasinet | August 2018
C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Petersmindevej 50 • 5100 Odense C • Tlf. 66 13 66 70
Finn Nielsen gearer i dag ned som vognmand. Kunderne ringer af sig selv, men nogle gange må han afslå. - Det sker, at jeg siger nej til en ordre – for at få lidt tid derhjemme også. Når de ringer, har de dog forståelse for, at arbejdet ikke længere fylder det hele. Fremover vil vi rejse for vores surt opsparede penge, fortæller han i telefonen fra en campingplads i Sydfrankrig. Arbejdet har også slidt på ham. Turene op og ned fra bilen kan han ikke længere fysisk magte. I 2005 kom Finn Nielsen slemt til skade med sin fod, da han fik en betonklods ned over den og måtte hyre en hjælper i to år. - Men vi har overlevet og fået det hele til at hænge sammen. Jeg vil dog opfordre alle, der i dag starter ud som vognmænd, til at melde sig ind i DTL. Det er det oplagte valg.
www.amu-fyn.dk
Få op til 28% rabat på dine private forsikringer Hver gang dit liv ændrer sig, skal dine forsikringer følge med. Men hvor stor skal en ændring være, før du bør gennemgå dine forsikringer? Som transportkunde i Codan kan du få rabat på dine private forsikringer, så måske er det nu, du skal have gennemgået dine private forsikringer?
Ring og få et uforpligtende forsikringstjek og tilbud på 33 55 50 50. 07.18 Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Læs om vores forsikringer og betingelser codan.dk.
DTL_28%_Privat_90x127.indd 1
05/07/18 12.08
→
NAVNE & NOTER Foto: Ove Holm.
FINT BESØG
15 NYE GODSCHAUFFØRER
Sidst i juni var Tysklands ambassadør i Danmark, Andreas Meitzner, på besøg i DTL til et møde med direktør Erik Østergaard om transportpolitik i bred almindelighed og alliancen af vesteuropæiske lande, Road Alliance, i særdeleshed.
15 elever fra EUC Lillebælt bestod før sommerferien svendeprøven som godschauffør. Stort tillykke til dem!
NYE IT-UDVIKLERE I ROSKILDE
Fra venstre: Lars Frederiksen, faglærer, EUC Lillebælt. Jack Patrick Madsen,
TVS – TungVognsSpecialisten ApS har pr. 1. juli 2018 ansat to IT-udviklere, som bl.a. skal drifte, supporte og udvikle Tacho Online. De to er fra venstre IT-udvikler Kasper Hansen, 27 år, og IT-udvikler og projektleder Simon Pedersen, 34 år. Begge får deres daglige arbejdsplads hos TVS i Roskilde.
Esbjerg Fragtcentral. Henrik Kobberup Pedersen, Marius Pedersen A/S. Gert Toft Hansen, Carlsberg Supply Company Danmark A/S. Martin Junge Hansen, GVU, EUC Lillebælt. Michael Gjerndrup Nielsen, Forsvarets Forsyning. Daniel Lillelund Larsen, ØSG A/S. Lars Werner Petersen, Carlsberg Supply Company Danmark A/S. Michael Boulund Gøtting, K. Hansen Transport A/S. Kristian Alexander Mikkelsen, Esbjerg Fragtcentral. Christina Brock Nielsen, Arla Foods Amba. Martin Graversgaard Hansen, E. Christensen og Søn ApS. Michael Kaagaard Thorhauge, ØSG A/S. Martin Plougmann Madsen, ØSG A/S. Maria Thorup Langhoff, Poul Schou A/S. Steen Gylling Stokholm, Catering Engros A/S.
NY T VOG N MAN DS KU LD FR A DTL’ S VOG N MAN DS KU RSUS Syv nye vognmænd afsluttede DTL’s vognmandskursus sidst i juni. De nye vognmænd er fra venstre: Jan Overgaard Sinkjær, HV Transport. Pia Jørgensen, Jørgensens Total Entreprise. Sten S. Christensen, Ringkøbing. Gitte Carstensen, Preben Jørgensen Christiansfeld A/S. Jonas Christiansen, Viking. Martin Dreier, Augustenborg. Jacob V. Købke, Købke Transport samt kursusleder Kurt Rinhack fra DTL Danske Vognmænd. Stort tillykke til de vordende vognmænd!
OTTE NYE KRANFØRERE Otte elever fra EUC Lillebælt bestod før sommerferien svendeprøven som kranfører. Stort tillykke til dem! Forrest fra venstre: Daniel Aarestrup Nielsen, Harlev BMS. Mathias Dubgaard Thomsen, Esbjerg BMS/Torben Rafn. Bagest fra venstre: Kim Roger Poulsen, faglærer, EUC Lillebælt. Mads Rosel, Brdr. Dyring. Nikolaj Qvist, Kalundborg Kundby Kran. Mike Hyttemads, M.J. Eriksson. Erik Petersen Friis, Jordrup BMS. Marc Lindberg Pieler, Vemmelev BMS. Phillip Skovby, Odense BMS.
August 2018 | DTL magasinet | 33
→
NAVNE & NOTER
FRANK DAVIDSEN FYLDER 50 ÅR Underdirektør Frank Davidsen fra DTL – Danske Vognmænd fylder 50 år den 16. august. Frank Davidsen, der er major af reserven og tidligere chef for Rigspolitiets tungvognssektion, har været ansat i DTL siden december 2011. Som underdirektør har han bl.a. ansvaret for medlemsservicen herunder regionskontorerne og DTL’s kommercielle samarbejdsaftaler. I den egenskab arbejder han utrætteligt for at binde medlemmer og DTL-regionskontorer sammen og for at styrke forbindelserne mellem medlemmerne og DTL’s kommercielle partnere. Frank Davidsen arbejder også med erhvervspolitiske emner inden for køre-
MEDLEMSMØDE I SJÆLLANDS VOGNMANDSFORENING
hviletidsregler, arbejdstidsregler, trafik-
50 medlemmer af Sjællands Vognmandsforening havde sidst i juni fundet frem til
med i IRU Commission on Social Affairs
medlemsmøde hos Volvo Titan i Holbæk. Direktør Carl Peter Frederiksen fra Tung-
Meeting og The Confederation of Organi-
VognsSpecialisten fortalte om køre- og hviletidsregler og specielt de nye sanktioner. Herefter var der et indlæg om olier og smøremidler ved Danco Oil. Kim Ancker,
sikkerhed og transportsikkerhed. Han er desuden NLA’s repræsentant i EU-Kommissionens Tachographforum, sidder
sations in Road Transport Enforcement. Frank Davidsen vil være kendt af vognmænd, som plejer at være med til de
Årets Transportvirksomhed, fortalte lidt om, hvordan det var at blive nomineret og
mange vognmandens dag-arrangemen-
til sidst valgt som Årets Transportvirksomhed. Sidst men ikke mindst fortalte Claus
ter og til generalforsamlingerne i vogn-
Henrik Jensen fra Volvo Trucks om fremtidens Volvo-lastbiler.
mandsforeningerne rundt om i landet. Her er han nemlig for det meste at finde på scenen, hvor han fortæller om medlemsskabet af DTL og om de fordele, som medlemmerne har via deres medlemskab. Privat er Frank Davidsen gift med Britt Blichfeldt Davidsen og bor i Frederikssund. Sammen har de to døtre, som han kører land og rige rundt til rulleskøjte-
NY ADVOKATFULDMÆGTIG I DTL-A
34 | DTL magasinet | August 2018
Lotte Christensen tiltrådte den 1. juli 2018 som regnskabsmedarbejder i DTL – Danske Vognmænd på Grønningen 17 i København. Lotte Christensen kommer fra en stilling som regnskabsmedarbejder i Dansk Journalistforbund.
konkurrencer, hvis familien da ikke er på ski eller på campingferie et eller andet sted i Europa.
Foto: Lisbeth Holten.
Dansk Erhverv har foretaget en intern rokering, hvor Anders Jorsal, 26, starter som advokatfuldmægtig med ansvar for bl.a. transportområdet. Anders Jorsal har siden 2015 arbejdet i Dansk Erhvervs juridiske hotline, først som studentermedarbejder og senere, efter færdiggørelsen af jurastudiet i 2017, som juridisk konsulent. Anders Jorsal er født og opvokset i Nordjylland. I 2015 flyttede han til København, hvor han nu bor sammen med sin kæreste.
NY MEDARBEJDER HOS DTL PÅ GRØNNINGEN
VELKOMMEN TIL
SULSTED VOGNMANDSFORRETNING
DMF – ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2018 Dansk Møbeltransport Forening holder ordinær generalforsamling på: Hotel Europa H.P. Hansens Gade 10 6200 Aabenraa Lørdag den 8. september 2018, kl. 09.30 Indkaldelse samt dagsorden for generalforsamlingen og det reviderede regnskab for perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2018 vil blive tilstillet medlemmerne. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal i henhold til § 20 i foreningens vedtægter være indsendt til formanden senest 10 dage inden generalforsamlingens afholdelse. Lasse Ødum, Formand Dansk Møbeltransport Forening Københavnsvej 265 4000 Roskilde
CAR L PETE R FR E D E R I K S E N F YLD E R 60 ÅR
VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Sjællands Vognmandsforening Mikkelsen Transport Geminivej 33 2670 Greve Østjyllands Vognmandsforening Stagehands ApS Marktoften 24 8464 Galten
Vognmandsforeningen Vendsyssel Sulsted Vognmandsforretning ApS Stokbrovej 54 9381 Sulsted Direkte medlem AMU – Syd C. F. Teitgensvej 6 6000 Kolding
Vestjyllands Vognmandsforening Redning Danmark Vestjylland IVS Herningvej 123 6950 Ringkøbing
Foto: John Larsen.
Direktør Carl Peter Frederiksen fra TungVognsSpecialisten ApS (TVS) i Roskilde fylder 60 år den 8. august. Carl Peter Frederiksen er oprindeligt uddannet automekaniker, men blev i 1981 ansat i politiet, hvor han opbyggede og var chef for Rigspolitiets tungvognssektion. I 2009 etablerede han TVS sammen med Henrik Brunstedt, der også har en fortid i tungvognssektionen. TVS blev i 2012 overtaget af DTL – Danske Vognmænd. Carl Peter Frederiksen beskrives af samarbejdspartnere som idérig, entreprenant og fagligt stærk. TVS har vist sig at imødekomme et stort behov blandt DTL’s medlemmer. I dag strømmer kunderne til for at købe TVS’ produkter, Tacho Online, TVS Track, TVS Løn osv. TVS er begyndt at tjene penge og er endt som et meget vigtigt tilbud i DTL’s pakke til medlemmerne. Når Carl Peter Frederiksen ikke hjælper vognmænd med kludder i køre- hviletiden, netværker i branchen eller opfinder nye TVS-produkter, kan man finde ham roende i en kajak eller sammen med konen Dorthe i og omkring huset i Ringsted. De to har tilsammen fire voksne børn og to børnebørn. Ferierne tilbringer de gerne i det fjerne østen.
Per Thomsen er selvkørende vognmand og manden bag Sulsted Vognmandsforretning, som han stiftede i 2007. - Jeg har egentlig gået med planer om at melde mig ind i et stykke tid. DTL gør et stort stykke arbejde med politiske mærkesager og lovgivning, og det er muligt at få kvalificeret rådgivning. Som selvkørende vognmand skal man dog også have pengene til at passe, siger han, der oprindeligt er udlært smed, og nu er tredje generation i branchen. Hans far var chauffør og bedstefaren vognmand. Sulsted Vognmandsforretning kører kran- og entreprenørkørsel, primært i lokalområdet i Nordjylland.
DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING Mikkelsen Transport Geminivej 33 2670 Greve
Teddy Nielsen Lovvej 7, Mogenstrup 4700 Næstved
Søren Juncher Lindegårdsvej 30 8981 Spentrup
August 2018 | DTL magasinet | 35
Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 70 15 95 00
– styr direkte mod de stærkeste Sorteret Magasinpost SMP
ID nr. 42310