Grobund nr. 1, 2022 by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

1 | 2022

Du skal gøde jorden – ikke planterne Mikroskopanalyse afslører, hvad der skal til for at gøre din jord mere frugtbar Side 18

Gør noget ved energiomkostningerne! Du kan både reducere omkostninger og forbedre teknologi Side 26

Skru op for konsumafgrøder - følg de nye tider og udfas foderafgrøder Side 12

HOLDNING OG HANDLING

INDHOLD

Foto: Torben Worsøe

Påvirker de høje gødningspriser afgrødevalg m.m? Hæv i jordbanken, hvis du har fosfor eller kali på kontoen

Skru op for konsumafgrøder - følg de nye tider og udfas foderafgrøder

GROBUND Grobund nr. 1 · 2022 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning

Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Forsidefoto: Torben Worsøe

Tlf. 7021 2040

Næste Grobund: 6. april 2022

info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 2557 9810 lsn@sagro.dk

Majsmarken 1 7190 Billund

Oplag: 20.500 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Naturli’ skifter til 100 % dansk økohavre Direktøren efterlyser flere lokale råvarer

Du skal gøde jorden – ikke planterne Mikroskopanalyse er vejen mod mere frugtbar jord

Holdning og handling

I felten for medlemmerne

Videreuddan dig – mens du er i job

Påvirker de høje gødningspriser afgrødevalg m.m.

10 Naturli’ skifter til 100 % økohavre 12 Skru op for konsumafgrøder – og udfas foder 14 Danskerne vil have dansk produceret protein 16 Det er vigtigt, at nogen går foran 18 Du skal gøde jorden – ikke planterne 22 Crowdfunding-site er nu i luften 24 Nyt team rådgiver om HR og løn 25 Har du skat til gode? 26 Giv ikke op! Gør noget ved energiomkostningerne! 28 Økonomiaftner i Aulum og Billund 29 Aftenkongres i Billund 30 Set i bakspejlet 31 Kalender

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

27 Temadag om udendørs svineproduktion

Landbrugets oplevelsesplads. Den har du nok ikke hørt om. Men det kommer du til. I Holstebro Struer Landboforening har vi nemlig opdaget, at vi har muligheden for at give børn nogle oplevelser, der kan vække deres interesse – først og fremmest for, hvad de spiser. Men i sidste ende måske også for, hvilket erhverv de vælger. De sidste to somre har vi haft fantastisk gode erfaringer med at møde børn og voksne på pladsen ved Måbjerg Kirke, hvor vi har fedet grise op til arrangementet ”Landbruget kommer til byen”. Stedet viste sig at blive et trækplaster for daginstitutioner, dagplejemødre og forældre, som gerne ville give nutidens børn en oplevelse af, hvor maden kommer fra. Nu har vores ildsjæle tænkt videre, og da det er nogle seniorlandmænd med lidt ekstra tid og overskud, så har de tilbudt at udvikle stedet til ”Landbrugets oplevelsespark”. Det skal vrimle med aktiviteter, og selvfølgelig skal der være både frilandsgrise, får med lam og ko med kalv. Der er planer om en overdækket halmlegeplads, små kolonihaver og med tiden forskellige demonstrationsafgrøder. Der er 3-4 ha at boltre sig på, og den årlige sæsonafslutning midt i august vil få karakter af et lille dyrskue med masser af aktiviteter og et stort telt med plads til fællesspisning. Vi vil tillade os at være lidt nostalgiske og vise, hvordan hest og selvbinder høster vårrug. Men det egentlige mål er samtidig at knytte an til det moderne landbrug, og hvordan vi lever og producerer på landet i dag.

Det er os, der laver maden Vores erhverv har et helt enormt behov for, at omverdenen får øget kendskabet til landbrugsproduktionen. Oplevelsesparken skal gøre børn nysgerrige på, hvad der gror på markerne, og hvad der sker i staldene. Allerhelst vil vi vise dem, at arbejdet med at producere fødevarer er noget af det bedste og mest meningsfulde, man kan foretage sig. Og at vi har brug for, at den nye generation hjælper os med den grønne omstilling af vores landbrug. Af samme grund har vi kickstartet arbejdet med skolekontaktlærere og landboforeningens besøgsværter. I september havde vi et møde med 50 skolekontaktlærere, og siden har minimum 20 skoleklasser besøgt et moderne landbrug. Og bookinger af nye besøg vælter ind, så der bliver nok at se til for vores 21 besøgsværter. Vi håber at rigtig mange lokale unge bliver så interesserede, at de vælger en landbrugsuddannelse. Sammen med Asmildkloster Landbrugsskole har vi nu et setup, hvor man i 7.-8. klasse kan ”Gå til landmand” – altså en fritidsaktivitet, hvor man kommer ud på gårde og maskinstationer og får lov at være med! De yngste kalder vi ”Spirerne” og de lidt ældre er ”Rødderne”. Et traktorkørekort kan være næste step for sådan et ungt menneske. Et lokalt samarbejde sikrer de absolut bedste vilkår: I Holstebro stiller en lokal maskinhandler en moderne traktor til rådighed,

landboforeningen har doneret en TIM-vogn, og lærere fra ungdomsskolen står for undervisningen. Alle vores anstrengelser lige fra oplevelsespladsen til traktorkørekortet skal få folk til at søge ud til os, så vi kan fortælle, hvad vi laver - uanset om det er kød, mælk eller planter. Forbruget er ved at ændre sig, og i en grøn fremtid bliver der nok produceret mindre foder og mere føde. Den omstilling gør vi klar til. For vi vil være dem, der kan levere det, forbrugerne vil have.

Forbruget er ved at ændre sig, og i en grøn fremtid bliver der nok produceret mindre foder og mere føde. Den omstilling gør vi klar til.

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

POLITISK ARBEJDE │ Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

I felten for medlemmerne Endelig gang i jordfordeling ved Kongeåen Landbrugsstyrelsen har omsider givet grønt lys, så det store klimaog naturprojekt for den vestlige del af Kongeåen kan begynde.

6 af 8 er nye i borgmesterstolen I de 8 kommuner, som er det primære dækningsområde for ejerforeningerne bag SAGRO, er der fra 1. januar kommet ny borgmester. De 6 nye er Frank Schmidt-Hansen (C) i Vejen, Mads Sørensen (V) i Varde, Stephanie Storbank (V) i Billund, Dorthe West (V) i Herning, Mads Jakobsen (V) i Struer og endelig Frank Jensen (B) på Fanø. Ligesom der er stor udskiftning på borgmesterposterne, er der også mange, der nu sidder i de kommunale, politiske udvalg, der har mest med landbrug at gøre, uden nødvendigvis at have det store kendskab til erhvervet. Derfor har det høj prioritet hos alle de lokale landbrugsorganisationer at få sagt goddag og skabt relationer til de nyvalgte. - Vi tilpasser formen til den enkelte kommune, men vi er ivrige efter at vise det moderne landbrug frem, og vise hvor meget der foregår omkring bæredygtighed, klima og kvælstof, siger Ulla Bækman, der er chef for foreningernes politiske sekretariat.

Stil op til valg Hvis du har lyst og ambitioner om at præge det landbrugspolitiske arbejde, dér hvor du bor, så stil op til valg, når din landboforening eller familielandbrugsafdeling kalder til generalforsamling i marts måned. Der er et stort ønske om diversitet i bestyrelserne, og derfor opfordres alle aktive medlemmer, uanset alder, køn, politisk overbevisning og bedriftstype, til at opstille. Du kan se datoen for generalforsamlingerne på næstsidste side i dette blad.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

3. omgang Vandområdeplaner er nu i høring Miljøministeriet har sendt forslag til vandområdeplanerne for tredje planperiode 2021-2027 i høring. Vandområdeplanerne indeholder initiativer for ca. 5,4 mia. kr. og en række indsatser, der skal sikre god tilstand i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand, som det er krævet i EU’s vandrammedirektiv. I områdeplanen for Jylland henvises til virkningerne af Landbrugspakken, men der peges også på konkrete indsatser i vandløbene, som bl.a. genslyngning, fjernelse af ca. 340 fysiske spærringer og etablering af 30 okkeranlæg og 180 sandfang. Derudover 20 sø-restaureringer, 640 ha fosforvådområder og opkøb af ca. 30 dambrug m.m. Forslag til vandområdeplanerne er i høring til den 22. juni 2022. I begyndelsen af 2022 afholder Miljøministeriet regionale møder for kommuner og interessenter med information om planernes indhold og høringsprocessen. Dato og information om tilmelding følger snarest. Vandplanerne kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk I den kommende tid vil politisk sekretariat arbejde med planerne og høringssvar på regionalt og lokalt niveau, og det bliver der orienteret om i foreningernes nyhedsbreve. Anders Nørgård

Fornyelse af vandløbsmøder Sydvestjysk Landboforenings og Jysk Landbrugs traditionelle, årlige vandløbsmøder for lodsejere er ved at have fundet en ny og mere effektiv form. Nu deltager nemlig også ansatte i kommunens vandløbsforvaltning og politikere fra den konkrete kommune.

Det åbner for direkte dialog mellem lodsejere og forvaltning/politikere om vandløbsvedligeholdelsen. Forvaltningen har store kort med oversigt over alle vandløbsstrækninger med, så alle ved, hvad man taler om. Vandløbsmøderne i Vejen, Esbjerg og Varde foregik i november, og på møderne var temaet mulighederne for lavbunds- og vådområdeprojekter. Med landbrugsaftalen fra oktober, står det klart, at landbruget har en bunden opgave. Der skal gang i udtagning af 100.000 ha lavbundsområder, som er ét af mange elementer i aftalen. Potentialet er stort i de tre kommuner. Faktisk er der omkring 6.000 ha i Varde, 3.500 ha i Esbjerg og 3.000 ha i Vejen, som vi med sikkerhed ved er tørveholdige.

400 kV- forbindelsen – i landbrugsperspektiv Godt 60 lodsejere, der kommer til at lægge jord til den kommende 400 kV-forbindelse fra Idomlund ved Holstebro til grænsen, var i december til møde hos SAGRO i Esbjerg. Mødet var arrangeret af SAGROs ejerforeninger i samarbejde med SLF og Ribeegnens Dyrlæger for at sætte fokus på de udfordringer, det giver de berørte landbrug. 400 kV-forbindelsen etableres som en luftledning, bortset fra ca. 15 %, som kan kabellægges. Forhandlingerne med de enkelte lodsejere indledes nu, og selvom der tages udgangspunkt i en landsaftale, så

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Tre gange kom der afslag, og ventetiden har varet flere år. Men nu har Landbrugsstyrelsen godkendt en multifunktionel jordfordeling, der omfatter ca. 600 ha og omkring 60 lodsejere ved den vestlige del af Kongeåen. Det endelige projekt ventes at løbe op i over 100 mio. kr. Når det engang er afsluttet, vil åen være genslynget og gjort bredere for at skabe plads til mere permanente oversvømmelser, og arealerne vil blive drevet med øget biodiversitet og naturbevarelse for øje. Det forudsætter en jordfordeling, så arealerne kan ekstensiveres, og det ikke længere vil være muligt at drive markerne som hidtil. Lodsejerne inden for projektet kan derfor vælge jordfordeling, at sælge arealerne til projektet eller at beholde arealerne. Vælger lodsejere at beholde arealerne, følger der en række servitutter med.

Marker under vand Mange lodsejere har i flere år haft store problemer med, at åen går over sine bredder, så de har en fundamental interesse i at bytte jorden til dyrkningssikre arealer. Landbrugsstyrelsen vil forsøge at finde hele landbrugs-

er der plads til individuelle vurderinger. Det betyder, at utilfredse lodsejere kan kræve at få erstatningsspørgsmålet forelagt en voldgiftsret. Tidligere landboforeningsformand og voldgiftsmand Thyge Nielsen fortalte på baggrund af sine erfaringer om lodsejernes rettigheder. En del dyreholdere er utrygge ved, om den nye, store elledning kan give problemer med fx vagabonderende strøm i deres stalde. Det forhold belyste lektor ved DTU, Esben Larsen, der forsker i uønsket strøm i kostalde og svinestalde. Han havde mange forslag til, hvad der i de fleste tilfælde kan afhjælpe problemerne, men han understregede også, at det er svært med sikkerhed at sige noget om årsagen, når man oplever forstyrrelser i staldene.

Rigtige mænd er landmænd – også i fremtiden Herning LandboUngdom og Herning-Ikast Landboforening serverede både grillpølser, god underholdning og faglige input, da de en aften i november samlede både unge og ældre. Det humoristiske indslag stod Lindy Aldahl for, og der var god anledning til at grine sammen med ham over sjove anekdoter fra TV-programmet ”Rigtige mænd”. Aftenen var naturligvis også en perfekt anledning til at mødes med kollegerne, og det hele foregik i hyggelige rammer på Agroskolen i Herning. Jacob Sig Hansen, bestyrelsesmedlem i Herning-Ikast Landboforening, fortalte om sit liv som landmand i selskabskonstruktion med sin far, og om hvordan landbrugsproduktionen og foreningsarbejdet går hånd i hånd i hans hverdag. I en landboforenings bestyrelse får man politisk indflydelse, netværk og sparring, fremhævede Jakob. Virksomhedsrådgiver Christian Primdahl fra SAGRO gav gode råd til både unge og ældre landmænd om etable-

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

ejendomme uden for projektområdet, hvor ejerne er interesserede i at sælge, så denne jord kan blive erstatningsjord til lodsejerne ved Kongeåen. Udover klimasikring er gevinsterne ved projektet større biodiversitet, uberørt natur, rekreative områder og mere naturlig hydrologi. Den nationale pulje vil sikre jordfordelingen i området, men der er også behov for midler fra EU – de såkaldte EU Life-midler. EU-midlerne udgør en del af den samlede økonomi for projektet. Der er indsendt en ansøgning, og afgørelse vil komme i 1. halvår af 2022. Sydvestjysk Landboforening vil snarest sammen med Esbjerg Kommune tage initiativ til, at lodsejerne bliver samlet for at diskutere det videre forløb med jordfordelingen. Landbrugsstyrelsen i Tønder står for at tage kontakt og holde sonderende møder om jordfordeling med de enkelte lodsejere inden 1. april.

Største naturprojekt i Esbjerg

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

sikre landsbysamfund mod at få for mange oversvømmelser i fremtiden, siger Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening. Han roser samtidig Esbjerg Kommunes miljøforvaltning, fordi de er blevet ved med at tro på projektet, selv om der undervejs har været modvind, siger han.

Millionstøtte fra fonde og kommune Kommer den økonomiske støtte fra EU-Life på plads, er der tilsagn om millionstøtte fra flere fonde, blandt andet 17 mio. kr. fra Den Danske Naturfond. Esbjerg Kommune har øremærket 11,5 mio. kr., mens miljøstyrelsen har lagt 100.000 kr. i projektet, og Sydvestjysk Landboforening lægger en hel del arbejdstimer. Mens der altså er glæde over, at jordfordelingen nu kommer i gang ved Kongeåen, var der tilsvarende skuffelse ved Tim Å. Her har Holstebro Struer Landboforening forberedt en tilsvarende multifunktionel jordfordeling, men dette projekt fik i denne omgang afslag.

- Det er det største naturprojekt i Esbjerg Kommunes historie og samtidig et klimaprojekt, der skal fremtids-

ring og generationsskifte. Til de unge var der særligt tre råd: Uddannelse, erfaring og opsparing.

Kommunerne vigtige partnere i ”Aftale om grøn omstilling” Holstebro Struer Landboforening har på flere møder drøftet indsatsområder i forbindelse med begrænsning af klimagasser og reduktion af kvælstof med Holstebro og Struer Kommuner. I Struer Kommune er der udpeget konkrete områder, der kan indgå i lavbundsprojekter. Den 21. februar har landboforeningen inviteret det nye udvalg for teknik-, miljø- og klima på studietur. - Skal vi have succes med udtagning af lavbundsarealer, er det utrolig vigtigt, at kommuner, Naturstyrelsen og landboorganisationerne arbejder sammen om opgaverne. Som landboorganisation er vores opgave at skabe forståelse hos lodsejerne og sammen med kommunerne finde realiserbare løsninger, siger Kristian Gade, formand for Holstebro Struer Landboforening. Udover besigtigelse af et lavbundsprojekt vil udvalget også se etablerede minivådområder og udpegede BNBOområder.

Ålen gentænker andelstanken Familielandbruget VEST-Jyllands traditionsrige nytårsmøde havde i år Peter Aalbæk som hovedtaler. Han drømmer om at skabe en ny økologisk og bæredygtig andelslandsby på sin jord ved Herfølge på Sjælland. Inspirationen er hentet fra de danske andels- og arbejderbevægelser, og målet er at modvirke nutidens polarisering mellem land og by, rig og fattig, ung og gammel, højre- og venstrefløje. Der bruges lokale byggematerialer og lokale fødeva-

rer, og beboerne helst skal bo og arbejde i landsbyen, som naturligvis skal indeholde faciliteter fra vugge til hospice, herunder bl.a. forsamlingshus, skole og kirke. Derudover er aftalen: Ingen tvang, ingen fællesmøder og ingen demokrati. Alt er tilladt. ”Tænk stort – Når det bliver for småt går det ad helvede til!” Mens han venter på kommunale tilladelser, har ”mærkelige, anderledes” unge mennesker slået sig ned i skurvogne i den kommende landsby, og ølbryggeri, pizzeria og en cykelsmed er allerede skudt op. Med nyt fra Landbrug & Fødevarer, god mad, hygge og inspiration blev det en aften med stof til eftertanke.

Udsættelse af 175 års jubilæumsfest Herning-Ikast Landboforening har før jul sendt invitationer til foreningens store jubilæumsfest, der var planlagt til afholdelse den 4. februar 2022. Efter et ekstraordinært virtuelt møde i Herning-Ikast Landboforenings bestyrelse er det besluttet at udsætte 175 år jubilæumsfesten til et senere tidspunkt i efteråret 2022. Begrundelsen er den usikre situation som følge af skiftende corona-restriktioner.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

UDDANNELSE │ Tekst: Lene Weber, kommunikationsmedarbejder

Videreuddan dig - mens du I år får faglærte landmænd mulighed for at videreuddanne sig kvit og frit, mens de fortsat passer deres job. Det kan gavne branchens arbejdsgivere Er du faglært landmand med flere års erhvervserfaring, kan du fra den 1. februar 2022 tage produktionslederog agrarøkonomuddannelsen på deltid, hvor det meste af undervisningen foregår online. Tilbuddet er i første omgang sat i søen som et forsøg godkendt af Undervisningsministeriet, og landets ti landbrugsskoler samarbejder om at stå for undervisningen. - Ved at tilbyde de to lederuddannelser på deltid bliver det muligt at uddanne en gruppe faglærte landmænd, som sandsynligvis ellers ikke ville vælge at videreuddanne sig. Det er et vigtigt budskab at få formidlet ud – ikke kun til de faglærte landmænd, men i lige så høj grad til deres arbejdsgivere, typisk de selvstændige landmænd. Det kan nemlig være dem, der giver deres medarbejdere det endelige skub, pointerer Tage Schmidt, næstformand på Grindsted Landbrugsskole.

Mens du passer dit arbejde som faglært, kan du videreuddanne dig på deltid til produktionsleder og agrarøkonom.

Det kan være arbejdsgiverne, der giver deres medarbejdere det endelige skub henimod at videreuddanne sig. Tage Schmidt

For den enkelte faglærte landmand kan muligheden for at beholde sit job, mens man studerer, være afgørende for, om man overhovedet kommer i gang med en længerevarende videreuddannelse. - Og så er det en kæmpe gevinst, at de studerende allerede er tilknyttet en bedrift og kan bruge den som udgangspunkt, når de skal arbejde med alt det, de lærer. De kan gå lige ud i virkeligheden og afprøve teorier, modeller og så videre med det samme, konstaterer Tage Schmidt.

Forskellige målgrupper

Ikke langt fra teori til virkelighed I et erhverv med mangel på arbejdskraft giver det i hans optik rigtig god mening for arbejdsgiverne at kunne fastholde medarbejderne, samtidig med at de dygtiggør sig og bliver endnu mere værdifulde ledere og medarbejdere.

Der vil sandsynligvis være stor forskel på de studerende, der vælger en deltidsuddannelse. Nogle har etableret familie, og for dem gør en deltidsuddannelse det muligt at få familieliv og studier til at gå op i en højere enhed. Tilbuddet vil formodentligt også være interessant for driftsledere, som kan have svært ved at tage 20 eller 40

• Deltidsuddannelserne er for faglærte landmænd, der er fyldt 25 år og har minimum 4-5 års erhvervserfaring • De udbydes i et partnerskabssamarbejde mellem ti landbrugsskoler • Det tager dobbelt så lang tid at gennemføre deltidsuddannelserne i forhold til fuldtidsuddannelserne • På deltid kan du blive produktionsleder på et år herefter tager det to år at blive agrarøkonom • Som deltidsstuderende er du på skolen to dage hver måned. Den øvrige undervisning foregår online • Læs mere på landbrugetslederuddannelser.dk

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

er i job uger ud af deres kalender for at gå på landbrugsskole, sådan som en fuldtidsuddannelse til produktionsleder eller agrarøkonom normalt kræver. Mange selvstændige har også brug for stor fleksibilitet, hvis de skal videreuddanne sig, samtidig med at de passer deres eget landbrug. - Det er et unikt videreuddannelsestilbud til dig, som er nysgerrig og har appetit på mere og som kan afse tid til at uddanne dig – gerne i samarbejde med din arbejdsgiver, sammenfatter Lene Søholt Jacobsen, der udover at være forstander på Grindsted Landbrugsskole også er formand for Danske Landbrugsskoler. - Det her er noget, vi i Danske Landbrugsskoler har snakket om i meget lang tid. Derfor er det så glædeligt, at muligheden nu er her, og forhåbentligt kan mange faglærte landmænd og deres arbejdsgivere også se ideen i deltidskonceptet.

Gratis karriererådgivning Er du godt i gang med din uddannelse og lidt usikker på, om du har de kompetencer og kvalifikationer, der skal til for at opfylde dine fremtidsdrømme? SAGRO tilbyder dig op til 10 timers karriererådgivning gratis, hvor du får udarbejdet en karriereplan som beskriver, hvilke kompetencer du med fordel kan arbejde videre med at opnå/udvikle. Kontakt Bo Kær Pedersen Virksomhedsrådgiver i Økonomi & Strategi SAGRO tlf. 76 60 21 77 / 25 57 98 00 bkp@sagro.dk

Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut ✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Bygherrerådgivning ✓ Myndighedsbehandling ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Licitation ✓ Tilskudsansøgninger

✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – kontakt os på 9713 1211

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER │ TEKST: Per Skodborg Nielsen, planterådgiver | FOTO: Torben Worsøe

Påvirker de høje gødningspriser afgrødevalg og gødskningsstrategi? Undgå at spare dig fattig, gør brug af jordprøver - og hæv i jordbanken, hvis du har fosfor eller kali på kontoen

En kombination af voldsomt stigende kvælstofpriser og meget høje afregningspriser for korn har i særlig grad sat fokus på såvel afgrødevalg som gødningsstrategi. På rådgivningssiden giver det nogle spændende faglige udfordringer og diskussioner med landmanden, når vi sammen skal optimere markdriften – oftest under stor hensyntagen til foderbehovet, hvad enten det er som korn eller grovfoder. Samtidig vil der heldigvis i de fleste tilfælde være en del husdyrgødning/afgasset gylle, som for manges vedkommende tager brodden af de høje næringsstofpriser.

på handelsgødning, bør man vurdere mulighederne via kombination af afgrødevalg og forventede afregningspriser.

Vårbyg kontra ærter og hestebønner

Den første umiddelbare indskydelse er måske, at så skal der bare spares på gødningen. Især hvis der slet ikke er disponeret en del af handelsgødningen, inden priserne eksploderede, og man ikke har rådighed over husdyrgødning/afgasset gylle. Det vil dog i mange tilfælde være den forkerte vej at gå. Tager man udgangspunkt i en situation med et planteavlsbrug baseret udelukkende

Med dagspriser på ca. 5 kr./kg for NPK 21-3-10 koster det 3.625 kr./ha at fuldgøde en vårbygmark på vandet sandjord. Skifter man vårbyggen ud med ærter eller hestebønner, vil disse afgrøder kunne fuldgødes med blot 400 kg P-K 0-4-21 til ca. 3 kr./kg, svarende til 1.200 kr./ha. Altså en gødningsbesparelse på 2.425 kr./ha. Da man i øjeblikket iflg. Kornbasen kan afhænde sin 2022-høst kontraktlig til 155 kr./hkg for foderbyg og 180 kr./hkg for maltbyg, svarer det til henholdsvis 8.990 kr. og 10.440 kr./ha ved et normudbytte på 58 hkg/ha på vandet sandjord JB 1-4. Vælger man ærter eller hestebønner med et udbytteniveau på 46 hkg/ha til en forventet salgspris på henholdsvis 215 og 230 kr./hkg, giver det en salgsværdi på henholdsvis 9.890 og 10.580 kr./ha. 0g dertil altså en sparet gødningsomkostning på 2,425 kr./ha.

Figur 1: SEGES, optimalt N-behov i vårbyg

Gødningskilde

Spar dig ikke fattig trods høje gødningspriser

Om det er attraktivt, påvirkes også af øvrige faktorer, idet udsædspris, planteværn og maskinomkostninger vil være lidt højere for bælgplanterne, ligesom mange har dårlige minder om ærter og lejesæd. Andre bekymrer sig om den noget senere høst af hestebønner, og hvad det kan betyde for tørrings-omkostningerne mv. Modsat giver bælgsæden nye kemiske muligheder for at bekæmpe græsukrudt, ligesom der må forventes en forfrugtsværdi på op imod 5 hkg/ha i en evt. efterfølgende hvedemark.

Gylle er guld til ”guldkornene” Kigger man på et husdyrbrug, hvor der er gylle til harmonigrænsen, og hvor fosfor- og kaliumbehovet til korn dækkes via den nedfældede gylle, står man i en helt anden og gunstigere situation. Her vil man med fordel kunne etablere sin vårbyg samtidig med placering af 100 kg NS 26-14 pr. ha til ca. 5 kr./kg, hvilket i sig selv giver et merudbytte på 1-3 hkg/ha i placeringseffekt. Samtidig opfyldes svovlbehovet, og gødningens forsurende effekt minimerer risikoen for manganmangel. Det re-

03-05-21

27-09-21

22-12-21

6,73

10,02

16,81

P: DAP diammoniumfosfat

11,08

18,03

12,85

K: Kaliklorid

5,05

7,04

8,87

S: Svovlsur ammoniak

3,12

2,41

5,80

N: NS 28-5

Tabel 1: Gødningspriser omregnet til kr. pr. kg næringsstof via typiske handelsgødninger. Kilde: Kornbasen

Grafikken viser via 30 fs 2011-2015 et gns. optimalt niveau på 125 kg N/ha. Men variationen ligger mellem 57-153 kg N protein pct. gns. omkr. 10. Landmanden og rådgiverens udfordring: Kvælstofoptimum og fastsættelse af kvælstofbehovet afhænger af forfrugt, dyrkningshistorie inklusiv tilførsel af husdyrgødning i tidligere år, udbytteniveau samt jordtype.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Foderbyg

Maltbyg

Foderbyg gylle

Ærter

Hestebønner

Udbytte hkg/ha

Pris kr./hkg

155

180

155

215

230

Afgrødeværdi kr./ha

8.990

10.440

8.990

9.890

10.580

Handelsgødning kr./ha

3.625*

1.250**

1.200***

Spredning 140 pr. kørsel

280

(140)

140

Afgrødeværdi efter gødningsomkostninger

5.085

6.565

7.740

8.550

9.240

Tabel 2: Netto afgrødeværdi efter gødningsomkostninger høst 2022 baseret på aktuelle kontrakttilbud *) 725 kg NPK 21-3-10 á 5,00 kr./kg **) 100 kg NS 26 14 á 5,00 kr. placeret + nedfældning af 35 tons gylle á 20 kr. ***) 400 kg PK 0-4-21 á 3,00 kr./kg

Sådan optimerer du handelsgødning • • • • • • •

Placer/ibland så vidt mulig noget N-gødning ved såning Anvend evt. gradueret tildeling Brug jordprøverne aktivt. Hvad står der af P og K i jordbanken? Skal der etableres afgrøder uden N-behov som ærter og hestebønner? Vurder alternative muligheder som gylle, biofibre slam mv. Afregnes efter proteinindhold i kornet øges den optimale N-mængde Minimer risikoen for udvaskning. Spred den sidste N-del 1 måned efter såning på sandjord

Sådan optimerer du husdyrgødning • • • • •

Afgrøde

Vinterhvede

Værdi af 1 % mere protein afhængig af priser af hvede og sojaskrå

Protein og malt

Kg N/ha Vejledning 2021/22 Uvandet JB 1+3

Kg N/ha Vejledning 2021/22 Vandet JB 1-4

-20-25 N uden proteinbonus

175

202

Kr. pr. 100 kg sojaskrå

105

145

185

150

168

250

3,1

2,1

1,2

300

4,5

3,5

2,6

350

5,9

4,9

4,0

Hybridrug Brødrug med evt. 3-delt N

Udnyt husdyrgødningen optimalt, nedfæld så vidt muligt gyllen Sørg for optimalt flydelag og overdækning af markstakke (lovkrav) Nedbring straks den faste gødning (lovkrav inden 4 timer) Overvej forsuring ved tørt, varmt og blæsende vejr Anvend evt. Bomech-bom i vintersæd

125

Vinterbyg

-15-20 N uden proteinbonus

172

181

Foderbyg

-15-20 N uden proteinbonus

141

159

Maltbyg

-15-20 kg N

141

159

115

132

Havre

Hvedepris, kr. pr. 100 kg

Tabel 4: Prissammenhæng mellem sojaskrå og korn

Tabel 3: N-tildeling med og uden proteinbonus

sterende kvælstofbehov er dækket af gyllen. Tages udgangspunkt i en standard slagtesvinegylle, vil det være ca. 35 tons/ha á 20 kr./ton til nedfældning svarende til 750 kr./ha. Altså en samlet gødningsomkostning på 500 kr./ha til handelsgødning og 750 kr./ha for gyllenedfældning. I alt 1.250 kr./ha. Det skal sammenlignes med 3.625 kr./ha som vist tidligere ved fuldgødskning med NKP 21-3-10. Der er dermed sparet 2.775 kr./ha ved at anvende gyllen. Det giver gyllen en gødningsværdi på 68 kr./ton og dermed retten til betegnelsen ”gylle er guld” med de nuværende gødningspriser.

bør dækkes for at sikre udbyttet. Yderligere tilførsel kan evt. mindskes, hvis (nyere) jordprøver viser, at fosfor- og kalitallet er på et normalt niveau. Er jordprøverne faldet for aldersgrænsen på 4-5 år, så få bestilt nogle nye og brug dem aktivt. Det kan endnu nås inden sæsonstart. Med nuværende høje afregningspriser må det simpelthen ikke være noget så simpelt som kalkmangel, der reducerer udbyttet og dermed indtjeningen. Husk at er reaktionstallet ikke optimalt, så bliver optagelse at hovedparten af alle øvrige næringsstoffer reduceret og dermed også udbyttet i marken!

Kvælstofgødskning efter proteinbonus Heldigvis har vi et sammenfald mellem såvel meget høje gødningspriser og gode afregningspriser. Det betyder, at det stadig i de fleste tilfælde kan betale sig at gøde op til afgrødernes kvælstofnorm. Men anvendes afgrøden ikke i egen bedrift, og honorerer køber ikke værdien af proteinindholdet, bør man som sælger reducere tildelingen i korn som skitseret i nedenstående tabel 3. Det vil med nuværende gødningspriser give en besparelse på 400-500 kr./ha.

Hæv i jordbanken Generelt gælder jf. tidligere landsforsøg, at især den første del af behovet for henholdsvis fosfor og kalium

SAGRO er særdeles konkurrencedygtig med jordprøver

Almindelige jordprøver på en ejendom med 100 ha og 20 jordprøver me d Rt, Pt, Kt og Mgt koster inkl. udtagning , kalkplan, kort og overførsel til MarkOnlines gødningsmodul kun 11,27 kr. pr. ha set over 5 år. Udtages på samme modeleje ndom GPS-jordprøver med 2 prøver pr. ha (200 i alt) og tillige beregning af gradue ret kalkbehov og tildelingsfil til maskinstati on er prisen blot 52 kr./ha ligeledes set over 5 år. Tænk over det, når der sam menlignes med planteværn og andre indsat sfaktorer.

Vil du vide mere? Kontakt Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Tlf. 96 29 68 30 psn@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør | FOTO: Torben Worsøe

Naturli’ skifter til 100 % dansk økohavre

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Plantebaserede fødevarer

Direktør Henrik Lund efterlyser, at flere danske landmænd begynder at producere afgrøder til grønne fødevarer. Selv bruger Naturli’ nu udelukkende dansk økologisk havre i deres økologiske havredrikke. Markedet for konsumafgrøder vokser stærkt, og ikke mindst den Vejen-baserede planteføde-producent Naturli’ buldrer derudad med en kraftigt stigende eksport. Frem til 2018 blev Naturli’s plantedrikke og andre kød- og mælkefrie produkter kun solgt på hjemmemarkedet. I løbet af bare tre år er det nu ca. halvdelen af virksomhedens omsætning, der hentes i udlandet.

Lokale råvarer Samtidig er virksomheden i gang med en omstilling, så stadig flere af råvarerne hentes lokalt. - Da vi startede, var vi mest optaget af at producere plantebaserede drikke. Vi havde syv forskellige produkter, og det store hit var soyadrik. I dag er det Naturli’ økologisk havredrik, som har overtaget pladsen som forbrugernes yndlingsplantedrik, fortæller Naturli’s direktør, Henrik Lund. Det er en milepæl for Naturli’, at de økologiske havreprodukter nu kan baseres på 100 % dansk økologisk havre, og Henrik Lund er ovenud stolt af at have påvirket den udvikling: - Det giver på mange måder en god smag i munden, fordi de danske landmænd laver havre i verdensklasse. I mange år har havren især været dyrket til foder. Det vil vi gerne være med til at ændre på sammen med landbruget. Der er store perspektiver i at bruge meget mere dansk havre til grønne fødevarer. Derfor er det en stor glæde, at vi nu begynder at tappe økologisk havredrik – lavet udelukkende på dansk økologisk havre.

> FORTSÆTTES PÅ NÆSTE OPSLAG

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør | FOTO: Torben Worsøe

Skru op for konsumafgrøder – og udfas foderafgrøder ”I har produceret dyrefoder altid – men der er altså en udvikling i gang! Og nu bliver det plantebaserede fødevarer, der efterspørges”, forudser Henrik Lund, Plantebranchens formand. Fra foder til føde! Det er et af Plantebranchens slogans, og formanden, Henrik Lund, er ivrig og engageret bannerfører for synspunktet. - Politisk er der en klar melding om, at Danmark skal være et grønt fødevareland i verdensklasse. Det understøttes af de officielle kostråd, som anbefaler at skrue op for at spise planter og ned for kød og andre animalske produkter. Det kalder på en omstilling i landbruget, som i dag dyrker afgrøder til foder på 80 % af landbrugsjorden. Jeg er sikker på, at landbruget også kan se de nye muligheder, siger Henrik Lund. I sin hverdag som direktør for Naturli’ i Vejen bliver han tit ringet op eller får mails fra danske landmænd, der gerne vil levere til Naturli’. Og på sigt bliver der brug for både økologisk og konventionel havre – og masser

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

af ærter, siger han. Men endnu er Naturli’ ikke klar til at håndtere hele værdikæden, og derfor bliver der fx stadig importeret konventionel havre, og en del ærter bliver hentet i Baltikum.

Mangler dansk proteinmølle Ærterne er en historie for sig. De er blevet grundindholdet i Naturli’ plantefars, der produceres på en fabrik i Skovlund nord for Varde. Oprindelig var plantefarsen lavet af soyabønner importeret fra Nordamerika. Nu bliver den lavet af ærter. De kommer bl.a. fra Lolland-Falster, men køres helt til Norge for at blive behandlet i en proteinmølle, inden de kommer retur som proteinmel. Anlægget i Norge stod indtil for få år siden på Djursland,

men ejeren, et dansk grovvarefirma, kunne ikke se en fremtid i at opkoncentrere ærteprotein, og solgte derfor anlægget. Det var det eneste danske anlæg, og salget ærgrer Henrik Lund, der synes beslutningen var alt andet end visionær.

Grøn omstilling i landbruget Henrik Lund opfordrer landmænd til at se fordomsfrit på de muligheder, et større forbrug af plantebaserede produkter giver. - I har produceret dyrefoder altid, men der er altså en udvikling i gang! Jeg plejer at sammenligne det med, at engang brugte mennesker kul, så kom vindmøllerne, vandkraft og solenergien. Og på et tidspunkt holder vi altså op med at bruge kul. I dag vælger stadig flere for-

• Naturli’ i Vejen beskæftiger 60 ansatte i produktion, udviklingsafdeling, pakkeri og administration. Naturli’ er ejet af Dragsbæk A/S, der satser kraftigt på plantebaserede fødevarer. I Thisted produceres der på to fabrikker henholdsvis NATURLI’ Smørbar og is, i Randers NATURLI’ Vegan Block, i Skovlund plantefars og i Vejen plantebaserede drikke. • Naturli’ eksporterer produkter til 20 lande, blandt andet Australien og New Zealand. USA er på vej til at blive det næste land, der forhandler Naturli’ produkter. • Naturli’ giver forbrugerne mulighed for at købe klimavenligt ind. Klimaaftrykket er vist på hvert enkelt produkt målt fra jord til bord, dvs. ingredienser, transport, land- og vandforbrug m.m. • Henrik Lund er formand for Europas største brancheorganisation for planteproduktion. Plantebranchen hedder den, og blandt foreningens 50 medlemmer er fødevaregiganter som Nestlé og Orkla.

brugere fødevarer ud fra klimaaftryk, dyrevelfærd og helse, og det skifte vil landbruget komme til at mærke. I USA er salget af plantedrikke 15 % af alle mejeridrikkevarer, og det marked vokser bare, siger Henrik Lund.

80 Naturli’-produkter For to år siden fik Naturli’ lønproduceret sine recepter på plantedrikke i Belgien, men i dag er hele produktionen flyttet til Danmark. Varesortimentet hos Naturli’ omfatter nu ca. 80 forskellige produkter: diverse drikke, mælkefrie smør-, yoghurt- og flødelignende produkter, et stort udvalg af plantebaseret is, desuden dressing-, mayonnaise- og plantefarsprodukter samt et større sortiment af pålæg og plantebaserede færdigretter. Særligt plantedrikkene og Naturli’s smørbare produkter har succes. Siden 2013 er salget af plantedrikke steget 20-30 %. Hvert år! Hemmeligheden er, siger Henrik Lund, at de smager godt!

Vi er ikke ekstremister

Plantebaserede fødevarer - Vi er ikke en ekstremistorganisation, der vil gøre alle mennesker til veganere over natten. Vi tror, at folk vil drikke mælk og spise kød i nogle år endnu. Men vi er nødt til at spise mere klimavenligt i takt med at klimaet får det dårligere, og vi bliver mange flere mennesker på planeten. Hvis bare hr. og fru Danmark vil indføre en kødfri dag eller to, så er det en fin start. Alt tæller. At planteproduktionen går sin sejrsgang, ser man også ved, at både mejeri- og kødindustrien nu markedsfører rene planteprodukter. - Det ser jeg som et kæmpe skulderklap. Det er en anerkendelse af, at der sker en rivende udvikling, som man som moderne fødevarevirksomhed er nødt til at være en del af, og det er jo fedt, at Naturli’ har banet vejen til mainstreamforbrugernes grønne hjerte, siger Henrik Lund.

Direktøren for Naturli’ er vant til at møde en hel del skepsis fra landmænd, der ser planteproduktionen som en trussel mod husdyrproduktionen. Det vil han gerne afmontere.

De vegetabilske produkter er nu så anerkendte, at de ikke længere står for sig selv i supermarkederne. Plantefarsen står ved siden af kødfarsen, og plantedrikke og ”Smørbar” står ved mejeriprodukterne. Det er ret vildt. Henrik Lund

En lille ”smørpakke”, Vegan Block, kan nu fås i 2.300 Lidl-butikker i Tyskland. Produktet sælges side om side med tysk smør. En ny madkultur har gjort sit indtog.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER │ TEKST: Lotte Kristensen, planterådgiver | FOTO: Torben Worsøe

Danskerne vil have produceret protein I den kommende sæson, vil der være gode muligheder for at afsætte konsumhestebønner til en favorabel pris

Målsætningen er ikke til at tage fejl af. Danmark vil være et foregangsland inden for plantebaserede fødevarer. Ønsket er, at flere af de foderafgrøder, der dækker de danske landbrugsjorde, erstattes af konsumafgrøder. Den nye landbrugsaftale indeholder en række tiltag, der skal fremme produktionen af danske konsumafgrøder til plantebaserede fødevarer. Med indførelsen af de nye eco-schemes, vil de danske landmænd kunne forvente at få omkring 700-1000 kr. pr. ha i direkte støtte til marker med afgrøder, der kan bruges til konsum. Derudover etableres der en helt ny fond, ”Fonden for Plantebaserede Fødevarer”, der skal fremme udviklingen af plantebaseret produktion. I takt med at klima og bæredygtighed er blevet en større del af de danske forbrugeres bevidsthed, stiger efterspørgslen på flere plantebaserede alternativer. Og hvis du spørger de danske forbrugere, skal det være dansk produceret.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Det har sat skub i afsætningsmulighederne, og dermed kastet et helt nyt lys på de økonomiske muligheder inden for feltet. Det er derfor nu, at den fremtidsorienterede landmand har mulighed for at komme med på konsumafgrødevognen og få et godt dækningsbidrag ud af sin beslutning. Bælgsæd er særlig interessant at erstatte en del af kødforbruget med, på grund af det høje proteinindhold i produkterne. Det vil derfor i høj grad være bælgsæd, der kommer stor efterspørgsel på i fremtiden.

Lav kontrakt på konsumhestebønner allerede i år En af de afsætningsmuligheder, der allerede er opstået i år, er afsætning af konsumhestebønner til Hornsyld Købmandsgaard. I 2023 åbner en proteinfabrik i Hedensted, der skal raffinere hestebønner til den globale fødevareproduktion. Fabrikken, som skal køre døgnet rundt og hele året, er ejet af det hollandske firma

Meelunie GPI A/S samt tre danske investorer. Grunden til den danske placering er, at Danmark er kendt for et højteknologisk landbrug med høj fødevaresikkerhed og god sporbarhed i produkterne, som er det fremtidens forbrugere efterspørger. Det er Hornsyld Købmandsgaard, som skal levere hestebønnerne til fabrikken. Det drejer sig om 20.000 tons hestebønner årligt, hvilket vil kræve kontrakter på omkring 5.000 ha. Man kan derfor allerede fra i år lave kontrakter hos Hornsyld Købmandsgaard på konsumhestebønner. Prisen vil blive fastsat efter prisen Matif Møllehvede plus et tillæg. Derudover gives yderligere tillæg, hvis proteinindholdet er over 28 %. Der er derfor mulighed for gode dækningsbidrag for konsumhestebønner. For mere information, kan du kontakte Søren Kræn Pedersen, eksportchef i Hornsyld Købmandsgaard.

dansk

for, at der egentlig er grund til det. Hans besked er derfor klar: Giv jer roligt i kast med at dyrke hestebønner. Ifølge produktchef, Kenneth Weber Søbye, fra Hornsyld Købmandsgaard, er der gode grunde til at tilføje hestebønner til sit sædskifte. Hestebønnernes kvælstoffikserende evner resulterer i, at der ikke skal tilføres ekstra kvælstof til marken. Det er især vigtigt at tage højde for med de høje kvælstofpriser, som markedet oplever for tiden. Og så er det ikke kun det i det aktuelle år, at der kan spares på kvælstoffet. Hestebønner har også en utrolig god forfrugtsværdi til næste års afgrøde.

Måske er vinterhestebønner fremtiden? De fleste hestebønner, der dyrkes i Danmark, er vårsorter, og det er almindeligt kendt, at hvis man dyrker hestebønner, er det vigtigt, at de får vand i rigelige mæng-

Det er ikke tilladt at nedvisne hestebønner til konsum før høst, og det er heller ikke et problem at undlade, har Tommy Nielsen erfaret.

• De nye kostanbefalinger fra Fødevarestyrelsen, anbefaler 100 g bælgfrugter om dagen. Hvis disse bælgfrugter skal være danske, vil det kræve 50.000 ha. • 44 % af den danske befolkning ønsker at spise mere plantebaseret i fremtiden. • Blandt bælgfrugter nævnes især ’The big five’ som er følgende: Ærter, hestebønner, lupiner, linser og kikærter. • Salgsvolumen af plantebaserede produkter er steget med 46 % fra 2018 til 2020. • Forbrugernes kvalitetsparametre er: Højt protein- og fiberindhold, dansk oprindelse og fri for pesticider. • Er du interesseret i at dyrke proteinafgrøder? Så tilføj din bedrift til Danmarkskortet over landmænd og virksomheder, der vil enten producere eller afsætte proteinafgrøder. Find kortet ’Matchmaking – bælgplanter til fødevarer’ på www.landbrugsinfo.dk

Konsumafgrøder stiller krav til dyrkeren Dyrkningsmetoderne til konsumafgrøderne stiller højere krav til landmanden. Der må ikke nedvisnes inden høst, og derudover må der ikke bruges vækstregulering. Spildevandsslam må heller ikke have været tilført året forinden dyrkning af konsumafgrøder. Der er dog stadig grund til at se nærmere på mulighederne for at dyrke eksempelvis hestebønner til konsum. Den stigende efterspørgsel har nemlig fået priserne til at stige. Det faktum, at der ikke må nedvisnes inden høst, har vi taget en snak om med landmand Tommy Nielsen, der dyrker hestebønner til sine malkekvæg i Hejnsvig. Han har erfaring med at dyrke hestebønner uden nedvisning forud for høst, og det har ikke givet problemer. Efter hans opfattelse er nedvisning før høst i hestebønner nok mere en vane, end at det er udtryk

Plantebaserede fødevarer der for at sikre et godt udbytte. Men ifølge Kenneth Weber Søbye er der gode grunde til at kigge nærmere på vinterhestebønner i fremtiden. De har et lidt blandet ry, men fordelen er, at de er omkring 3 uger tidligere på vej i foråret end vårhestebønner. Derfor sker blomstringsperioden på et tidspunkt, hvor der er mere vand tilgængeligt i rodzonen, ligesom en vinterhestebønne også vil opnå et dybere rodnet og dermed også kan søge mere vand i jorden. Man kommer dog ikke udenom at skulle have vandingsmaskinen frem, men her har vinterhestebønner også sine fordele. På det tidspunkt vil vandingen nemlig ikke komme i konflikt med vanding af kornafgrøderne. Skadedyr, som især er uønskede ved dyrkning af hestebønner til konsum, vil der være færre af ved dyrkning af vinterhestebønner. Både bladrendbiller og bønnefrøbiller er ikke synderligt aktive i det kritiske stadie, hvor bælgene er udsatte for angreb. Alligevel er der mange, som vil være tøvende overfor beslutningen om vinterhestebønner af frygt for udvintring. Men også det, har Kenneth Weber Søbye et svar parat til. Mange af de hestebønner, man ser udvintre, gør det på grund af sådybden. Det er vigtigt, at vinterhestebønner kommer helt ned i en 8-10 cm sådybde, for ellers går de til i vinterstormene. Det er nemlig ikke frost, hestebønner er meget følsomme overfor, men derimod vind. Hvis de er for tidlige til at buske sig, kan det derfor være rigtig hårdt for dem. Kenneth Weber Søbye opfordrer kraftigt til at give vinterhestebønnerne en chance. Ifølge ham er der samme udbyttepotentiale, men derudover også muligheder for et mere stabilt udbytte, da de er mere tørke- og skadedyrstolerante. Uanset om du vælger at dyrke vår- eller vinterhestebønner, er der spændende potentialer for produktion af bælgsæd i fremtiden. Og med etableringen af den nye plantebaserede fond, vil der ske en stor udvikling inden for udviklingen af bælgsæd, blandt andet inden for såsæd og dyrkningsmetoder.

Kontakt Tag din planterådgiver med på råd om, hvilke afgrøder der passer bedst til din markdrift, hvis du vil prøve kræfter med den plantebaserede sektor i landbruget. Vil du vide mere om muligheden for afsætning af konsumafgrøder til Hornsyld Købmandsgaard eller andre virksomheder, så kontakt Lotte Kristensen. Lotte Kristensen er ansat i SAGROs planteafdeling og beskæftiger sig med planteavl til konsumprodukter og den generelle plantebaserede udvikling. Hun har en kandidatgrad i ”Jordbrug, natur og miljø” fra Aarhus Universitet, hvor hun har skrevet specialeafhandling om grøn bioraffinering af græsmarksafgrøder, med fokus på implementeringen og de miljømæssige effekter ved produktion af dansk protein. Kontakt Lotte Kristensen på mail lok@sagro.dk eller tlf. 9629 6639.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PRISUDDELING │ TEKST: Kasper Frank Christensen, kommunikationschef

Det er vigtigt, at nogen går foran Alle tre vindere af prisen som Fremtidens Landmand er forbilleder – og konkrete eksempler på, at erhvervet kan gøre en forskel Rundt i hele Danmark er der dygtige og innovative landmænd, der hver eneste dag er med til at udvikle erhvervet, skabe vækst og gøre dansk landbrug endnu bedre. Det er vigtigt at hylde disse mennesker for at øge fokus på fremskridtet. Sådan lød det, da Flemming Nør Pedersen, konstitueret CEO i Landbrug & Fødevarer, kårede tre af Fremtidens Landmænd på Agroweb i november. - Vinderne i dag er med til at gøre alle de flotte ord om et erhverv i udvikling til virkelighed. Alle tre vin-

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

dere viser, hvordan vi ved at tænke nyt og satse på vores ideer rent faktisk kan blive bedre og dygtigere i dag, i morgen og i fremtiden, sagde han. LandbrugsAvisen udpeger Fremtidens Landmand inden for bæredygtighed, teknologi og afsætning. Valget faldt i år på Jesper Arnth i kategorien bæredygtighed, Kristian Boel Kjær Østergaard i kategorien teknologi og Marianne og Bertel Hestbjerg i kategorien afsætning. For hver kategori var der et kontant skulderklap på 25.000 kr.

To af de tre vindere er kunder hos SAGRO, hvilket selvfølgelig glæder Bjarke Poulsen, der er direktør for SAGRO Økonomi & Strategi. - Det er yderst fortjent, at både Jesper Arnth og Marianne og Bertel Hestbjerg vinder i deres respektive kategorier. Og Kristian Boel Kjær Østergaards teknologiske arbejdsform vidner virkelig om et erhverv, der er klar til at tage fremtiden med storm og imødekomme de stigende krav, der stilles til dansk landbrug, siger han.

BÆR EDYG Fremtiden Landmand TIGH ED

- Jesper Arnth arbejder med bæredygtighed på mange felter. Han ligger i toppen i Arlas klimatjek som en af dem med laveste CO2-udledning pr. kg mælk. Han bruger digitalisering til at effektivisere sin fodring, som er det, der batter mest på klimasiden. I dag har Jesper Arnth en imponerende foderud yttelse på hele 98 %. På gården sørger han for at genanvende energi og vand i alle mulige sammenhænge. Bæredygtighed handler også om social bæredygtighed, og der er af og til flexjobbere på bedriften, ligesom han drager omsorg for alle medarbejdere, lød det i begrundelsen.

Fremtiden Landmand

TEKN OLOG I

- Der er godt gang i teknologien på gården Mariesminde, som Kristian Boel Østergaard overtog fra sine forældre i 2016. Bedriften deltager i Landbrugsstyrelsens pilotprojekt om præcisionsjordbrug og ser præcisionsteknikkerne som win-win for både landbrug og miljø. Kristian kan huske, hvilken revolution en såtraktor og en sprøjtetraktor med GPS var tilbage midt i nullerne. Derfor har det altid været en selvfølge for bedriften at købe maskiner, der var forberedt på ny teknik, sagde Flemming Nør Pedersen.

Fremtiden Landmand

AFSÆ TNIN G

- Hestbjerg Økologi med Marianne og Bertel Hestbjerg er dygtige til at skille sig ud. De har lavet to egne brands. Dels ”Poppelgrisen” fra Hestbjerg til COOP, dels ”Bertels Gris” til foodservice gennem Dansk Cater A/S. Senest har Hestbjerg sammen med sin samarbejdspartner i ”Organic Pork” overtaget virksomheden ”MåltidsBoxen”, som leverer tilberedt mad direkte til forbrugerne over hele landet. Den direkte kontakt og dialog med forbrugeren betyder meget for formidlingen af fortællingen bag Poppelgrisen fra Hestbjerg og Bertels Gris. Hestbjerg Økologi er gået all in på de sociale medier, hvor de via hjemmeside og både Instagram og Facebook formidler deres fortællinger direkte til forbrugerne, sagde Flemming Nør Pedersen.

Priserne • Prisen for afsætning gives til en landmand, der enten alene eller i samarbejde med andre har haft succes med nye afsætningsmuligheder. Det kan både være et eksisterende eller nyt produkt, som afsættes via en eller flere nye salgskanaler. • Prisen for bæredygtighed gives til en landmand, der har udviklet og iværksat et eller flere bæredygtige initiativer i virksomheden og dermed styrket den økonomiske bundlinje. • Prisen for teknologi gives til en landmand, der har udviklet sin eksisterende virksomhed via et teknologisk spring, som optimerer og udvikler forretningsmodellen.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER/ØKOLOGI │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør | FOTO: Torben Worsøe

Du skal gøde jorden – ikke planterne I mikroskopet kan du se alt det levende, der myldrer i din jord. Med en ny analyse bliver det muligt målrettet at arbejde på at gøre din jord mere frugtbar

Mikroskopet giver 400 gange forstørrelse. Prøverne, der analyseres, er taget for hver 10. meter diagonalt på marken. Erik Kristensen og Jens Bjerggaard Kristensen kan i mikroskopet få svar på, hvordan mikrolivet i marken har det.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Nyttige facts Kulstofindholdet i Danmark er generelt lavt og faldende bl.a. på grund af for få grønne marker samt dyb og gentaget pløjning. Kulstof er dyrkningsmæssigt den begrænsende faktor. En mark med lavt kulstofindhold vil ikke kunne præstere så højt et udbytte, som en mark med højt kulstofindhold. Heller ikke, selvom marken med lavt kulstofindhold bliver fuldgødet. Kulstoffet gør forskellen. Økologerne siger derfor, at du skal gøde jorden, ikke planterne. Kulstoffet kan binde næringsstofferne og frigive dem til planterne på det rigtige tidspunkt. Jo mindre gødning, du har til rådighed, desto mere har du brug for en jord med et kulstofrigt indhold og et velfungerende mikroliv. Selv et lavt input af gødning på en humusrig jord vil kunne give et højt udbytte. Er du optaget af at forbedre din jord, så ved du sikkert en masse om de døde ting i jorden: Humus, mineraler, fosfor og andre ting. Du kender til betydningen af efterafgrøder for jordens struktur og holdbarhed, og du ved, hvor skadelig jordpakning er. Men det er døde ting. Først når du ser på jorden i et mikroskop, åbenbarer det vigtige, levende mikroliv sig. - Det mest almindelige er desværre, at vi ser for få svampe i rodzonen, og det betyder ringe vækstforhold, forklarer Erik Kristensen, planterådgiver i Økologirådgivning Danmark. Igennem et studieophold i USA og et efterfølgende årelangt amerikansk online-kursus har han lært at analysere og forstå de informationer, som mikroskopanalyser af jord giver. Og den levende verden fascinerer ham. - Økologer har altid været optaget af jordfrugtbarhed,

og en gammel talemåde er, at ”du skal gøde jorden, ikke planterne”. Det vil vi som rådgivere gerne komme tættere på, og derfor tilbyder vi nu mikroskopanalyser. Der findes en Solvita-metode, hvor man måler CO2-frigivelsen fra en jordprøve. Metoden giver svar på, om der er lidt eller meget liv i jorden – men man får ingen informationer om, HVILKE former for liv, og hvad det betyder for jorden, forklarer Erik Kristensen. - I et mikroskop ser du derimod med egne øjne bakterier, svampe, nematoder, flageller, protozoer, ciliater – du ser det hele! Det var en åbenbaring for mig, lyder det entusiastisk fra Erik Kristensen.

Begejstring smitter Når han nu er rundt hos landmænd og udfører mikroskopanalysen, smitter begejstringen til landmanden. Ikke mindst fordi det er så visuelt.

Des flere svampe du har i jorden, desto mere får du ud af tilført gødning. Det skyldes at svampenes hyfer transporterer næringsstoffer til rodhårene fra en langt større omkreds end bakterierne, der alene arbejder 1-2 mm fra rodhårene. Svampe binder i langt højere grad end bakterier kulstof, og overskydende kvælstof bliver tilgængelig for planterne. Kan man fremme svampene, bliver der mere kvælstof til planterne. Svampene binder med deres hyfer jorden sammen til stabile krummer og aggregater, med et rigt indhold af ilt og vand, som planterne kan lide. I fosforrige jorde trives mykorrhiza ikke, derfor er der fokus på, at fosforindholdet ikke bliver for højt.

• Introduktionsprisen på en mikroskopanalyse er 1.000 kr. Prøverne udtages som en almindelig jordprøve. • Foråret er det bedst egnede tidspunkt at udføre mikroskopanalyse. • Mikroskopanalysen giver svar på, hvilket liv der er i jorden, og om der er det ønskede indhold af bakterier og svampe. • Analysen følges op med konkret rådgivning om, hvilke tiltag der kan øge opbygningen af kulstof og liv i den konkrete mark. • Under coronakrisen er PCR-tests blevet alment kendte – og meget billigere. Nu findes teknikken også til jordanalyser, så man i fremtiden kan få en fuldstændig DNA-analyse med artsbestemmelse via PCR-tests af jord. MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Levende planter skaber humus For Erik Kristensen er mikroskopanalysen adgangsbillet til en ny forståelse af jordfrugtbarhed. - Vi har hidtil sagt, at humus kommer af dødt plantemateriale. Det gør det ikke! Det kommer af levende planter. De udskiller rodexudater (sukkerstoffer), som af mikrolivet omdannes til humus. Og det sker, mens planterne er levende, slår Erik Kristensen fast.

Det betyder, at humus kan skabes i løbet af én sæson. På bare én time flyttes en kulstofpartikel via fotosyntese fra planten til jorden, og det har overrasket forskerne, at det sker så hurtigt. Til sammenligning er omsætning af dødt organisk materiale i jorden meget tidskrævende.

I det konventionelle landbrug er der af klimahensyn brug for at spare på gødningen. Også her er og bliver jordfrugtbarhed og humusindhold helt centralt. Derfor er SAGRO-planterådgiver Jens Bjerggaard Kristensen nu koblet på, så han også kan udføre mikroskopanalyser hos kunder. - Analysen vil nok især appellere til landmænd, der arbejder med reduceret jordbearbejdning, men alle, der er optaget af at få et større udbytte med et mindre input, vil få nyttig viden fra en mikroskopanalyse, siger Jens Bjerggaard Kristensen.

• Arbejd med undersåning af mangeartede efterafgrøder i dine plantekulturer. • Mest muligt levende plantedække hele året. • Tildeling af velomsat kompost, der jo består af masser af svampe, giver et positivt bidrag og mere kulstof i jorden. • Et lavt fosforniveau – ellers fungerer mykorrhiza-svampen ikke. Er niveauet lavt, så kan svampene løsne og frigive fosfor til planterne.

Rodzone uden mykorrhiza

Rodzone med mykorrhiza

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Vores kulturplanter trives bedst, hvis biomasse-forholdet mellem svampe og bakterier er 0,75, men analyserne viser, at bakterierne er i overtal. Svampe/bakterie-forholdet i analyserne ligger på mellem 0,1 og 0,4.

Kulstof virker

Vårbyg Triumph 1984-89. Rothamsted Vårbyg Triumph 1984-89. Rothamsted8

• Et alsidigt sædskifte er alfa og omega. Husk især bælgplanter, dem er svampene glade for!

• Jo flere forskellige arter, der er i en afgrøde, desto større kulstofbinding sker der. Enkeltarter kan ikke udløse effekten – der skal en blanding af arter eller sorter til.

Et typisk resultat, på tværs af jordtyper, er, at der er et skævt forhold mellem bakterier og svampe.

Også for ikke-økologer

Hvordan får vi flere svampe og mere mikroliv?

Hkg

• Brug blandingsafgrøder. Det fremmer mikrolivet. Også her er bælgplanter centrale.

Resultat af 12 jyske mikroskopanalyser

Hkg

Den moderne teknologi betyder, at det på computeren transmitteres live, hvad mikroskopet ser. Erik Kristensen udpeger de levende væsener, der kribler og krabler rundt på skærmen. - Og så tæller jeg helt enkelt! Jeg sætter tal på antallet af nematoder, ciliater osv., så vi får et præcist udtryk for, hvor meget liv, jorden indeholder. Det hele afhænger af indholdet af ilt, og det er meget tydeligt at se, at arterne opfører sig forskelligt. Uden ilt bliver der ingen fordøjelse og omsætning. Fx ser man tydeligt i mikroskopet, at der mangler liv i en pløjesål.

Årlig tilførsel af N (kg pr. ha) Højt C-indhold 3,38 % Lavt C-indhold 0,96 %

144

Årlig tilførsel af N (kg pr. ha) Højt C-indhold 3,38 % Lavt C-indhold 0,96 %

Kompost skal fremavle svampe

Foto: Torben Worsøe

Landmand Jens Nørgaard fra Holstebro fik lavet mikroskopanalysen sidste år, og også hos ham afslørede den mangel på nyttige svampe i jorden. - Det er jeg nødt til at prøve at gøre noget ved. Så nu skal jeg have gang i komposteringen. Der skal bruges flis, staldgødning og frøgræsballer, fortæller han. Efter et halvt år vil komposten være vel omsat, og så skal der laves ekstrakt af komposten som blandes med vand, og køres ud med såmaskinen via såtudene. - På den måde kan de rigtig, gode, store svampe fra komposten blive tilført jorden, forklarer Jens, der kun har været økolog siden 2016, men som går meget op i det. - Jeg fortryder, at jeg ikke skiftede længe før. Det er så spændende, om det lykkes at generere mere liv i jorden, og om det vil betyde flere næringsstoffer til afgrøderne. Jeg har meget at lære endnu, men jeg tror på det, siger han.

DLBR Forsikringsmægler

Få styr på dine forsikringer

dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKONOMI │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør

Crowdfunding-site er i luften Nu kan du se sunde landbrugs-projekter, du kan investere i. Eller få en idé til, hvad du måske vil forsøge at få lån til - helt udenom de traditionelle långivere.

De første, der søger finansiering via den nye crowdfundingselskab InGreen AgroFunding, er landmand Laust Longfors Hansen og hans forældre Karin Longfors og Bjarne Hansen (th) fra Lyø. Foto: Lene Terkelsen/Sammenslutningen af Danske Småøer.

På Lyø i det sydfynske øhav bor den økologiske mælkeproducent Laust Longfors Hansen og hans forældre Karin Longfors og Bjarne Hansen. Familien er i gang med et generationsskifte af gården, som drives med 96 malkekøer og cirka 100 ha, hvor der blandt andet også er en specialproduktion af spinatfrø. Som et led i generationsskiftet har familien omlagt mælkeproduktionen til økologi og bygget en ny løsdriftsstald. Men med placeringen på en småø har det været vanskeligt at få en bank til at finansiere et staldbyggeri, i hvert fald til nogle acceptable lånevilkår. Derfor prøver Laust Longfors Hansen nu, om han kan få sit lån på lempeligere vilkår ved at lægge det frem til crowdfunding. Han skal bruge en million kr., og hos det nye InGreen AgroFunding, som 12 DLBR-virksomheder og SEGES står bag, er hans projekt blevet kreditvurderet og fundet kreditværdigt.

Nu venter han i spænding på, om mange bække små kan blive til en stor å. - Nogle vil måske bare lægge 1.000 kr. for at være med, mens andre vil tegne sig for en større andel, spår Palle Hansen, der har været SAGROs repræsentant i det forberedende arbejde omkring InGreen AgroFunding. - Der er skrappe regulatoriske krav til pengeinstitutterne, og det betyder stor forsigtighed, specielt over for utraditionelle projekter. Den nye crowdfunding-platform er skabt for at give alle økonomiske holdbare projekter en chance, også de mere utraditionelle, forklarer Palle Hansen.

10 seriøse sager Projektet fra Lyø var det første, der kom igennem nåleøjet til den nye portal, andre er i skrivende stund godkendt som bæredygtige af InGreen AgroFunding og

Start din landmandsuddannelse hos os Studiestart for GF1 EUX i august 2022 Kontakt Trine Thorhauge på tst@kjls.dk

afventer nu, at landmændene bag projektet siger ja til de vilkår, som er blevet opstillet efter InGreen Agrofundings kreditvurdering. - Det er fedt, at vi her fra projektstart står med i alt 10 seriøse projekter, siger Bjarke Poulsen, direktør i SAGRO Økonomi & Strategi og bestyrelsesmedlem i InGreen AgroFunding. Interessen bekræfter mistanken om, at gode, sunde projekter ofte må opgives, fordi de ikke passer ind i traditionelle finansieringsløsninger. De ni sager, der nu er i proces er alle klassiske landbrugssager. Fælles for projekterne på den nye platform er, at budgetterne er gennemgået, og at InGreen AgroFunding tror på, at landmanden kan betale afdrag og renter. Som en del af den nye InGreen AgroFunding-platform kan statens finansieringsfond Vækstfonden matche kapital fra andre investorer, når en landbrugsvirksomhed søger om kapital på platformen. Det betyder, at når en landbrugsvirksomhed søger 1 mio. kr. til et investeringsprojekt, og man via crowdfunding kan stille med 500.000 kr., så kommer Vækstfonden med resten.

• På hjemmesiden ingreen.dk kan du følge med i de projekter, der nu søger crowdfunding gennem landbrugets helt eget, nye crowdfundingsselskab. • Det engelske ord ”crowd” betyder folkemængde, og ”funding” finansiering. I Crowdfunding bliver et projekt finansieret ved at flere i fællesskab yder store eller små bidrag. I InGreen AgroFunding vil det altid være i form af lån, ikke donationer eller aktier/medejerskab.

Står du med en sum penge, du gerne vil investere? Jeg er certificeret investeringsrådgiver med Finanstilsynets tilladelse til at yde investeringsrådgivning. Ring på 21 76 39 53 og lad os tage en snak. Per Sveistrup, direktør

kjls.dk

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 21 76 39 53 psv@sagro.dk

Kolding Landevej 51, Gilbjerg, 7250 Hejnsvig

Vestterpvej 7, Vestterp, 7200 Grindsted

Nyhed

Hobbyejendom

KONTANTPRIS

HEKTAR

2.650.000

17 ha

KONTANTPRIS

HEKTAR

3.600.000

33 ha

EJERUDGIFT PR. MD.:

1.205 kr.

BOLIGAREAL

EJERUDGIFT PR. MD.:

BOLIGAREAL

165 m2

1.969 kr.

108 m2

• 17,4 ha beliggende ca. 15 km. sydvest for Billund nær Hejnsvig • Særdeles god jagt med Fromssejer Plantage grænsende op til arealet • Solide og få driftsbygninger med forskellige anvendelsesmuligheder

• Lyst/-udlejningsejendom: beboelsesejendom + bygningsløs • Beliggende nær Starup i en samlet enhed, med ca. 28,5 ha EU-areal • Boligen og staldbygningerne er udlejet for kr. 5.000 pr. mdr. + forbrug

Kompedalvej 2, Gråmose, 7442 Engesvang

Timringvej 10, 7480 Vildbjerg

Nyhed

Planteavlsejendom

Kvægejendom

KONTANTPRIS

HEKTAR

12.000.000

78 ha

KONTANTPRIS

HEKTAR

13.000.000

120 ha

EJERUDGIFT PR. MD.:

3.393 kr.

BOLIGAREAL

EJERUDGIFT PR. MD.:

BOLIGAREAL

307 m2

1.608 kr.

168 m2

• Planteavl med 77 ha, heraf ca. 64 ha ager med vanding • God jagt med bestand af krondyr nær Kompedal Plantage • Godt stuehus med god plads og solide udhuse

LandboGruppen JYSK John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

LandboGruppen JYSK Birk Centerpark 24 7400 Herning

• 119 ha i alt, heraf 64 ha ager og 12,4 permanent græs • Driftsbygningerne anvendes i dag med bindestald, ungdyrstald m.v. • Godt stuehus med bl.a. varmepumpe og vand fra Abildå vandværk

Tlf. 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKONOMI │ TEKST: Lene Weber, kommunikationsmedarbejder

Kirsten Borg fra Holstebro (t.v.) tiltrådte som løn- og HR-rådgiver hos SAGRO den 1. oktober, og Lisbeth Skodborg Larsen fra Feldborg tiltrådte blot en måned senere.

Nyt team rådgiver landmænd om HR og løn Med en måneds mellemrum er to løn- og HR-rådgivere tiltrådt hos SAGRO. Efterspørgslen blandt landmænd er stor, for det gælder om at holde på de ansatte og undgå administrative fejl Sammen udgør de to rådgivere, Kirsten Borg og Lisbeth Skodborg Larsen, et nyt og kompetent team, der kan yde landmænd og andre kunder professionel rådgivning om alt det, man skal være opmærksom på omkring HR og løn. Og det er efterhånden ikke så lidt.

Bøvl med regler Da der er mangel på arbejdskraft, og landmændene i høj grad benytter udlændinge, fylder opgaver vedrørende arbejds- og opholdstilladelser meget. Det samme gælder ansættelses- og boligkontrakter. - Hvis landmændene ikke overholder reglerne på udlændingeområdet, risikerer de store bødestraffe, og det er derfor vigtigt, at vi kan give dem den nødvendige vejledning på området, forklarer Lisbeth Skodborg Larsen, der er godt klædt på til at kunne svare på spørgsmål om udlændingeområdet og håndtering af arbejds- og opholdstilladelser. Hun er 27 år og blev færdig med sin kandidatuddannelse i 2019. Efterfølgende har hun arbejdet med HR-området, senest ved Siemens Gamesa i Brande, hvor hendes

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

primære arbejdsopgaver var håndtering af udenlandsk arbejdskraft og ansøgning om arbejds- og opholdstilladelser.

Ansættelseskontrakt inden for en uge Et andet HR-forhold, landmændene skal være ekstra opmærksomme på, er ansættelseskontrakter. - Som det er nu, skal alle medarbejdere, der arbejder mere end 8 timer om ugen, have en skriftlig ansættelseskontrakt senest en måned efter tiltrædelse. Regeringen forventer at skærpe dette krav i løbet af 2022, så alle medarbejdere med mere end 3 timer pr. uge skal have en ansættelseskontrakt senest 7 dage efter første arbejdsdag, forklarer 58-årige Kirsten Borg, der i en lang årrække har været ansat i HR-afdelingen hos en stor privat virksomhed og herfra har solid erfaring med at udforme ansættelseskontrakter. - En manglende ansættelseskontrakt kan ende med, at du som arbejdsgiver skal betale en godtgørelse til medarbejderen på typisk 10.000 kr., men beløbet kan i særlige tilfælde være endnu højere. Derfor er det vigtigt at have formalia på plads, understreger hun.

Tværfagligt samarbejde giver komplet rådgivning - Vi har i lang tid oplevet en stor efterspørgsel på lønog HR-rådgivning blandt vores kunder, og det behov vil vi rigtig gerne imødekomme, siger regnskabschef hos SAGRO, Helle Juul Zederkof. Hun fortæller videre, at der i sammenhæng med ansættelsen af de to løn- og HR-specialister også er fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde - særligt med SAGROs ledelsesrådgivning, der blandt andet rådgiver om rekruttering og karriere. - Det vil helt sikkert give god mening, at vi samarbejder om at løse de tværgående opgaver. På den måde kan vi yde en 360-graders rådgivning, som gør det muligt for den enkelte landmand at få fuldstændigt styr på et område, der både fylder og betyder mere og mere, vurderer Helle Juul Zederkof. De to nye rådgivere holder til i regnskabsafdelingen i SAGROs hus i Herning. De vil naturligvis også beskæftige sig med mere generel HR-rådgivning om blandt andet løn, barsel, ferie, afskedigelser og persondataforordningen (GDPR).

TEKST: Niels Aksel Møller Dalgas, skattespecialist

Har du skat tilgode efter konkurs og gældssanering? Godt nyt til konkursramte, der nu kan trække underskud fra i indkomsten Mange er ”blevet straffet” skattemæssigt i årene 2019, 2020 og 2021 idet de har skullet betale skat af udlodninger fra Andelshaverkonti – også selv om udbetalingerne er gået til bank eller andre kreditorer. Denne beskatning kan antagelig nu bortfalde. SAGRO har i en aktuel sag i samarbejde med SEGES fået afklaret reglerne for at fremføre underskud. Skatterådet har truffet afgørelse den 14. december 2021. Tidligere har det været opfattelsen, at samtlige underskud var bortfaldet på grund af konkurs. Det fremgår nu, at underskud i konkursåret og konkursperioden inkl. diverse tab ved salg IKKE bortfalder.

Har du været konkursramt, kan det betyde, at du vil have et større underskud, som efterfølgende kan fratrækkes i dine og eventuel ægtefælles fremtidige indkomster. Det kan derfor være aktuelt, at du skal have genoptaget dine skatteansættelser: • Der kan frem til 1. maj 2022 genoptages skatteansættelser tilbage til og med 2018, hvis konkursen var i 2018 eller senere. • Ved konkurs før 2018, kan der formentlig også være mulighed for delvis genoptagelse. Genoptagelse af skatteansættelse forudsætter, at du

│ BYGGERI/ØKONOMI

Overvejer du at klage over din nye ejendomsvurdering? Vurderingsstyrelsen har i løbet af 2021 sendt nye vurderinger ud på parcelhuse og sommerhuse, og vil forsætte med dette i 2022. Når du modtager din nye ejendomsvurdering i E-Boks eller postkassen, har du en klagefrist på 90 dage. SAGRO er behjælpelig med at vurdere, om du bør klage over din nye vurdering samt udarbejdelse af klageskrivelsen og den løbende behandling af sagen.

får lavet regnskab for konkursåret og konkursperioden (er typisk ikke lavet tidligere). Der skal også laves beregning af ejendomsavance, genvundne afskrivninger og tab på bygninger og maskiner mv. ved salg. Overstående er kun gældende hvis du efterfølgende har fået gældssanering i konkurs.

Søg rådgivning Har du været konkursramt indenfor de senere år, bør du kontakte din daværende skatterådgiver eller skattespecialist Niels Aksel Dalgas på tlf. 76 60 24 70 eller mail nad@sagro.dk.

Få et gratis familietjek Ved du hvad der sker med huset, børnene og formuen, hvis I bliver skilt, eller når du dør? Tlf. 76 60 23 30 sikkermail-tellus@tellus.dk www.tellus.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

BYGGERI │ TEKST: Byggeri & Teknik I/S

Giv ikke op! Gør noget ved energiomkostningerne! Elspotprisernes himmelflugt animerer til ekstra fokus på forbruget. Ofte er der muligheder for både at reducere forbruget og forbedre teknologierne, der forbruger eller producerer energi Varmepumper

Andre varmeforsyningsmuligheder

Det politiske mantra i tiden er flere varmepumper. Men varmepumpen drives af el. Bliver varmeomkostningerne så skyhøje? Ikke nødvendigvis! For det første har varmepumperne en god virkningsgrad – ofte får man 3–3,5 gange så meget varme ud, som den mængde el, man forsyner varmepumpen med. Men jo bedre driftsbetingelser varmepumpen har, des højere nyttevirkning. Driftsbetingelserne er ofte knyttet til vandflowet i varmeafgiver-anlægget. Og for at holde vandflowet nede, og temperaturen i anlægget oppe, er regulering af varmen altafgørende. Her skal fokus være på de anlæg, der regulerer varmen, men i lige så høj grad på de termostater og ventiler, der fysisk regulerer flowet. Er der styr på disse elementer, får man en tilstrækkelig temperatur i sit varmeanlæg, og omkostningerne stikker ikke af.

Har man flere muligheder for varmeforsyning ud over varmepumper, f.eks. en olie- eller biobrændselskedel, kan man vælge den mulighed, der aktuelt er billigst. I tabellen herunder ses eksempler på, hvad en kWh varme koster ved forskellige brændselspriser og nyttevirkninger. Nyttevirkninger og brændselspriser kan naturligvis variere, men tallene giver alligevel et fingerpeg om prisrelationerne mellem brændslerne.

Brændselspris, kr. pr. kWh, l, kg, m3

Varmepumpe

Halmfyr

Træpillekedel

Fliskedel

Oliekedel

1,00

0,60

1,75

165,00

6,25

Nyttevirkning, pct.

300

Energiindhold i brændsel, kWh pr. enhed

1,00

4,00

4,86

Kr./kWh varme

0,3

0,23

0,51

Kontakt energi- og teknikrådgiver 70 80 Gunnar Schmidt eller Kurt Mortensen Tlf.: 2089 7800 695,00 9,87 Tlf.: 4024 3081 0,34

0,79

For dig der vil skabe vækst BLIV LANDMAND SE MERE PÅ AGROSKOLEN.DK

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Tjek forbruget Det er tid at få tjekket energiforbruget. Ligger det i den høje ende? Er elhandelsaftalen for dyr? Er der nogle tilskudsmuligheder? Hvor er besparelsesmulighederne? Er der gamle energispareprojekter, der trænger til at blive støvet af? Hos Byggeri & Teknik I/S får du faglig sparring til disse spørgsmål. Vi har udført rigtig mange energitjek og leveret løsningsforslag til at holde omkostningerne til energi i skak. Vi kan også hjælpe dig.

Kontakt

Gunnar Schmidt Energi- og teknikrådgiver Tlf. 20 89 78 00 gus@byggeri-teknik.dk

Kurt Mortensen Energi- og teknikrådgiver Tlf. 40 24 30 81 ksm@byggeri-teknik.dk

Hold øje med brev om benyttelseskoder i BBR I forbindelse med de nye ejendomsvurderinger modtager en del mindre landbrug brev om ændret anvendelse af landbrugsbygninger. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er ved at opdatere benyttelseskoderne på mange mindre landbrugsejendomme. Det fremgår af brevene, at en stor del af bygningerne vurderes som tiloversblevne landbrugsbygninger med kode 970. Hvis bygningen bliver registreret som tiloversbleven landbrugsbygning, er der risiko for, at ejendommen bliver vurderet som ejerbolig fremfor landbrug. Det kan have en række uheldige konsekvenser, herunder også i relation til virksomhedsordningen. Det er derfor meget vigtigt, at du reagerer på brevet, hvis der er fejl i benyttelseskoderne. Din økonomirådgiver bør derfor kontaktes.

TEKST: Sofie Hyldgaard, SvineRådgivningen

│ GRISE

F o r 5. gang i træk

TEMADAG

• Temadagen for udendørs svineproduktion foregår tirsdag den 1. marts kl. 9.00 – 16.00 hos SAGRO, Majsmarken 1, i Billund. • Denne gang er det et lille jubilæum, for det er 5. gang, arrangementet gennemføres.

om udendørs svineproduktion

• Se hele programmet på www.svineraadgivningen.dk

Under overskriften ”Fremtiden er nu!”samler SvineRådgivningen producenter, fagfolk og firmafolk for at tage livtag med de helt aktuelle udfordringer For 5. gang i træk afholder SvineRådgivningen tirsdag den 1. marts temadag for udendørs svineproduktion, dels med faglige indlæg, dels med bemandede firmastande.

Meget tæt på skæringsdato! I flere år har vi arbejdet hen imod zinkfri fravænning af grisene, og nu gælder det – når forbuddet træder i kraft pr. 25. juni 2022. Til mødet kan der hentes de seneste erfaringer og gode råd inden endelig implementering. Der arbejdes også mere og mere med bæredygtige alternative proteinkilder til fremtidens fodring og sidst på året forventes ESG at træde i kraft, også gældende for udendørs producenter. ESG (Environmental, Social, Governance) også kaldet Bæredygtighed omfatter mange forhold. Meget af det er ikke nyt, men skal opgøres og dokumenteres på en ny og anerkendt måde. Det får du en introduktion til på mødet. Dagen afsluttes med oplæg fra Alexander Siboni, der sætter fokus på fremtidens medarbejdere. Hvorfor bliver kulturkompetencer og -forståelser vigtigere og vigtigere? Bliv klogere, når Alexander kommer ind på den overordnede proces for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft (forberedelse, rekruttering, on-boarding, ledelse, fastholdelse og integration).

Niels Thing

Temaet ”Fremtiden er nu!” bliver belyst af disse indlæg: • Zinkfri fravænning – sådan gør vi v/bedriftsdyrlæge Niels Peter Baadsgaard, Hestbjerg Økologi • Slagtesvin, gode produktionsresultater, stabil placering på Top-10 Hitlisten v/driftsleder Ole Svendsen, Moselund Økologi & konsulent Ole Lund, DC • En fremtid uden soya v/økologichef Steffen Blume, DLG • ESG – Kreditforeningernes forventninger i fremtiden v/landbrugsdirektør Poul Erik Jørgensen, Nykredit • ESG – er jeg allerede i gang? v/økoproducent Niels Thing og miljøkonsulent Annette Pihl Pedersen, SR • Kulturforståelse og udenlandske kollegaer – eksempler på, hvordan du kan blive bedre til at samarbejde på tværs af forskellige kulturer v/ kulturtræner Alexander Siboni Derudover får du seneste nyt fra Innovationscenter for økologisk landbrug samt veterinært indlæg ved LVK og aktuelt fra SvineRådgivningen.

Niels Peter Baadsgaard

Poul Erik Jørgensen

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKONOMIAFTNER I AULUM OG BILLUND

Gratis deltagelse

Onsdag den 2. marts kl. 19.00 Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum

Torsdag den 3. marts kl. 19.00 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Velkomst v/Sven Agergaard, Herning-Ikast Lbf. og direktør Palle Høj, SAGRO

Velkomst v/H.C. Gæmelke, Jysk Landbrug, og direktør Bjarke Poulsen, SAGRO

• Klima – indtægt eller udgift, ESG er det noget jeg skal tænke på? v/afdelingsleder Lasse Frost og klimaog miljørådgiver Rasmus Frost • Foreløbige regnskabsresultater og forventninger til 2022 v/afdelingsledere Jacob Hvalkof/Søren Strebel • Udfordringer ved generationsskifte, også skattemæssigt v/selskabsekspert Niels Peder Søgaard og direktør Palle Høj

Kl. 20.30 Kaffe og kage Kl. 20.55 Så kommer der en kvinde på scenen:

Lene Beier Gi’r du en kop kaffe?

Anne Glad Kan det bære?

Lene Beier fortæller, hvordan man laver et godt, personligt TV-program med helt almindelige personer som deltagere, og hvordan man kommer tæt på dem, uden det bliver grænseoverskridende. Det er en interessant tur bag kameraet på TV-programmer som Landmand søger kærlighed, Landmand jorden rundt, Beier bygger, Hjem til gården, En stor dag på godset m.fl. Kl. 21.55

Afrunding v/Kristian Gade, Holstebro Struer Lbf.

Den danske befolkning går op i bæredygtighed. Men hvad betyder det egentlig? Det er svært at finde rundt i, hvad de bæredygtige valg er. I foredraget rydder Anne Glad op i begreberne og præsenterer nogle forskellige perspektiver på bæredygtighed.

Kl. 21.55

Afrunding v/Anders Harck, Sydvestjysk Lbf.

Tilmelding senest mandag den 28. februar på tlf. 7021 2040, foreningernes hjemmeside eller sagro.dk.

Vi står klar til at hjælpe dig med alle former for landinspektørarbejder Hvis du har brug for et godt råd eller hurtig assistance – så ring eller skriv til os på: Tlf. 97 35 30 33 Mobil 26 29 28 63 mail@landinspektorvest.dk Skjern: Holger Danskes Plads 8,1, 6900 Skjern Herning: Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Se mere på www.landinspektorvest.dk

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

AFTENKONGRES – BILLUND

Kom og hør om de forandrede vilkår for planteproduktion Tirsdag den 8. februar kl. 19.00 – 22.00 SAGRO, Majsmarken 1, Billund Program

Gratis deltagelse

Kl. 19.00 Velkomst v/Tage Schmidt, formand for Faggruppe Planter & Miljø, SAGRO • Græsprotein – et lokalt produkt – en mulighed v/Robert Mouritsen, BioRefine Denmark • Godt at vide om miljø v/Lisbeth Tønning, afdelingsleder Miljø, SAGRO • Udtagning af lavbundsjorde v/Anita Hingstman Rasmussen, Oplandskonsulent, SAGRO • Konkrete ændringer som landmanden skal forholde sig til nu! v/Marianne Haugaard, SEGES Kl. 20.30 Kaffe Kl. 21.00 Opdeling i sessioner

Salgsafgrøder

Natur og skov

• Digitalisering af drænkort - og hvordan det bruges i praksis v/Anita Skou Henriksen, SAGRO og Kim Wind (Entreprenør Kim Wind ApS) • Ny gyllevogn til gylleforsøg til Ytteborg - hvordan og hvorfor? v/Morten Krupa, Ytteborg og Jonas Johansen, SAGRO

• Skovrejsning: Tilskudsmuligheder, anlæg og drift v/Morten Sune Lindegaard Nielsen, skovrejsningskonsulent, HedeDanmark

Grovfoder

Økologi

• Placering af gylle til majs v/Peter Siebert, SAGRO • Potentialer for præcisionsjordbrug på grovfoderejendomme. Gradueret gødskning, spotsprøjtning og gradueret udsædsmængde m.m. v/Hanne Binderup • Proteainafgrøder v/Charlotte F. Katholm, SAGRO

• Overvejelser og anbefalinger til natur- og vildtpleje v/Rasmus Filsø Løbner, SAGRO

Tilmelding Arrangementet er gratis, men af hensyn til kaffe og lokalefordeling er der tilmelding senest fredag den 4. februar på sagro.dk eller tlf. 7021 2040. OBS! Ved tilmelding skal du vælge, hvilken session du vil deltage i efter kaffen.

v/Claus Østergaard og Poul Christensen, Økologirådgivning Danmark • • • •

De nye økologiske gødningsregler Biogasgylle – fordele og ulemper Status og udvikling på det økologiske marked Hvad skal i markplanen?

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

SET I BAKSPEJLET

XXXXXXXXXX │ TEKST:

gen, og det er og SAGRO arrangerer Karriereda Det er 7. gang, LandboUngdom le elever fra alle landets landbrugsskoler. første gang det er lykkedes at sam sig op til en erfa-gruppe for selvstændige. v Godt 200 deltog. Mere end 40 skre

Biolog Morten D.D. Hansen var en skarp debattør ved Aftenkongre Om biodiversitet sagde han, at en konventionel mark, der lægges ssen i Aulum. vil sikre 30 % flere arter på area om til økologi let. ud af drift, er stigningen derimod Hvis man i stedet tager 15 % af marken helt 3.000 %.

Tommy Nielsen, Hejnsvig, har i 15 år kørt pløjefri dyrer den første Danmarksmester i jordfrugtbarhed . bruger efterafgrødeblan kning, har et sædskifte med 7-8 forskellige afg Han dinger – og så dyrker han røder, ham på Plantekongresse hestebønner! SEGES hyl n. dede

n blev kåret som on Bækgaard Christense i november. Sim da en, ling stil ind bag delegeretmøde SAGRO stod Landbrug & Fødevarers Ikast. Årets Unge Landmand på røder, som kartofler, på sin bedrift nord for afg rdi væ høj på ser sat Simon

Bo Kær, ledelsesrådgiver i SAGRO, og Anders Harck fra Sydvestjysk Lbf. kan du se i en spændende udsendelsesrække i TV-magasinet ”Bundlinjen” om økonomi og virksomhedsledelse. Kvinden i midten er Margit Skovbjerg, chef i SEGES Digital. Find det på seges.dk.

SAGRO støttede op om Landbrugspodcastens julekalender 2021, som blev bragt både som podcast og video. Forskellige gæster fra landbruget kom forbi for at tale om året der gik - én af dem var direktør for SAGRO, Torben Jensen. Se eller gense det på Landbrugspodcastens Facebook-side.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER

TEKST:

│ XXXXXXX

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk Aftenkongres Tirsdag den 8. februar kl. 19.00 – 22.00 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Kom og hør om de forandrede vilkår for planteproduktion . Se omtalen side 29. Arrangementet er gratis, men af hensyn til kaffe og lokalefordeling er der tilmelding senest fredag den 4. februar på sagro. dk eller tlf. 7021 2040.

Opret foderkontrol Torsdag den 24. februar kl. 9.30 – 13.00 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Pris: 2.500 kr. pr person pr. modul (inkl. frokost. Ved tilmelding til alle tre moduler er prisen 6.000 kr. i alt. Tilmelding senest 17. februar til lkr@oerd.dk eller tlf. 76 60 24 61. Medbring: Brugernavn og password til DMS for din egen besætning. Gerne egen PC, hvis du har mulighed for det. Kursusforløbet er arrangeret af ØkologiRådgivning Danmark.

Generalforsamlinger Sydvestjysk Landboforening Mandag den 14. marts kl. 19.15 (Spisning kl. 18.30) SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg V

2 økonomiaftner Onsdag den 2. marts kl. 19.00 Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Torsdag den 3. marts kl. 19.00 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Jysk Landbrug Tirsdag den 15. marts kl. 19.15

(Spisning kl. 18.30) hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

En aften med gennemgang af de nyeste regnskabsresultater. Mød samtidig henholdsvis Lene Beier, der blandt andet er kendt fra TV-programmet, Landmand søger kærlighed, eller Anne Glad, der er livsstilsekspert i blandt andet ”Kender du typen”. Aftenen er arrangeret i samarbejde mellem SAGRO, Holstebro Struer Landboforening, Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland. Se omtalen side 28. Tilmelding senest 28. februar på tlf. 7021 2040 eller sagro.dk

Holstebro Struer Landboforening Onsdag den 23. marts kl. 19.00

(Spisning kl. 18.15) hos SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro (OBS! Ny dato, mødet er tidligere annonceret til den 16. marts.)

Temadag om udendørs svineproduktion 1. modul i et kursusforløb, hvor du over 3 moduler lærer at lave foderkontrol i DMS. Kurset henvender sig til både økologer og konventionelle, og der er max 7 deltagere på hvert hold. 1. modul handler om oprettelse af foderregistrering eller tilretning af Cow-connect-registreringer, samt oprettelse af foderkontrollen. Modul 2 torsdag den 2. marts: Vurdering af kontroller og tilretninger af fodringen. Modul 3 torsdag den 5. maj: Foderkontrol i afgræsningssæsonen. Har du allerede erfaring med at oprette foderregistreringer og kontroller, så kan du deltage på modul 3 uden først at deltage i 1 og 2.

Herning-Ikast Landboforening

Tirsdag den 1. marts kl. 9.00-16.00 SAGRO, Majsmarken 1, Billund

Mandag den 21. marts kl. 19.00

Se omtalen side 27.

(Spisning kl. 18.00) hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Familielandbruget VEST-Jylland Onsdag den 23. marts kl. kl. 19.45 (Spisning kl. 18.30) hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

SENIORKLUBBER Sydvestjysk LandboSenior

Ikast-Bording LandboSenior

Generalforsamling

Onsdag den 23. februar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Seniorklubben afholder den årlige generalforsamling. Efterfølgende vil Kristian Mols fra Mols Rejser fortælle om turen til Irland i juni. Ingen tilmelding.

Virksomhedsbesøg hos NATURE ENERGY, KORSKROEN

Onsdag den 23. februar kl. 9.30 i Bøllingsø Bryghus Jørgen Tværmose Andersen fortæller om Kølkæregnen i 1800-tallet med udgangspunkt i den slægts- og lokalhistoriske bog: ”Kirsten Marie og drengene”. Derefter generalforsamling. Deltagelse er gratis, men vi vil gerne have tilmelding senest den 16. februar.

”Sandheden om Nordkorea”

Poul og Mette Nørup underholder med musik og fortællinger fra deres cykeltur langs Vesterhavet. Pris: Kr. 400 inkl. forplejning. Tilmelding til Henry Hansen på tlf. 2191 9397 eller på mail: henryh@altiboxmail.dk senest den 14. februar.

Årsmøde

Mandag den 14. marts kl. 13.30 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Efter årsmødet vil præst Trine Lydeking Pedersen fra Ansager vise billeder og fortælle om Amish-folket.

Holstebro-Struer Landboforenings Seniorklub

Varde Landboforenings Seniorklub

Onsdag den 9. marts kl. 9.30 i Bording Hallen Tryllekunstner, forfatter og foredragsholder Jesper Grønkjær, Brabrand, fortæller om diktaturstaten Nordkorea. Som den første danske forfatter, er det lykkes Jesper Grønkjær at opspore og lave interviews med nordkoreanske afhoppere. Hør personlige beretninger om drab, tortur, flugt, menneskehandel og fangelejre. Ingen tilmelding – pris 60 kr.

Årsmøde

Med sol og megen glæde

Generalforsamling

Tirsdag den 22. marts og torsdag den 24. marts kl. 13.00 Rundvisning og kaffe på Nature Energy. Da der kun kan være 25 deltagere pr. gang, har vi valgt 2 dage til arrangementet. Tilmelding senest den 15. marts til Marinus på tlf. 2120 9038 eller mail: Lundgaard@darum.dk

Mandag den 21. februar kl. 14.00 hos SAGRO John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg På valg er Jørgen Andersen og Albert Christensen. (Begge er villige til genvalg). Efter årsmødet kommer medlem af folketinget Anni Matthiesen (V) og fortæller om ”Min vej til - og mit arbejde på Christiansborg.” Tilmelding til SAGRO på tlf. 7021 2040 senest torsdag den 17. februar.

Besøg hos BoConcept

Tirsdag den 22. marts kl. 14.00. Fabriksvej 4, Ølgod Tilmelding senest torsdag den 14. marts til Jørgen eller Birgit på tlf. 2493 9384 eller 2493 9383.

Onsdag den 6. april kl. 9.30 i Bording Hallen Freelance-museumsformidler ved Ringkøbing-Skjern Museum og foredragsholder Lisbeth Lunde Lauridsen fortæller om Kaj Munk. Han rummede mange facetter og var en personlighed, der satte spor i danmarkshistorien. Hans liv og virke giver anledning til eftertanke, og hans livsglæde smitter. Ingen tilmelding – pris 60 kr.

Midtjysk LandboSenior

Højskoledag

Tirsdag den 22. februar kl. 9.30-16.00 på Hotel Hedemarken, Hedemarken 22, 7200 Grindsted Foredrag ved Johs. Nørregård Frandsen fra kl. 10.00-12.00. Derefter frokost.

Højskoledag i Valgmenighedens Hus

Tirsdag den 22. februar kl. 10.00-15.30 i Valgmenighedens Hus, Skolegade 32 Med Biskop Henning Toft Bro. Pris kr. 275 (inkl. forplejning) Tilmelding: Senest den 11. februar til Erik på tlf. 2085 8468 eller rogeholmgaard@dlgtele.dk Onsdag den 30. marts kl. 13.30 hos SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro På valg er: Inger Friis Hansen og Erik Holmgård. Tidligere regionsformand på Sjælland, Chr. Ebbensgård, fortæller ”Om livet”. Chr. Ebbensgård har også adresse i Hvam.

LandboSenior Herning

Generalforsamling

Fredag den 11. marts kl. 11.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Efter frokost fortæller Jens Ørskov fra Snejbjerg om: ”Flygtninge før og under 2. Verdenskrig”. Tilmelding senest tirsdag den 8. marts til SAGRO på tlf. 7021 2040.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Til jordbrugere

Tak for et godt 2021 Vi glæder os til, hvad 2022 bringer LandboGruppen – Landets professionelle mægler

Kontakt os hvis du går med salgstanker! landbogruppen.dk

LandboGruppen JYSK John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

LandboGruppen JYSK Birk Centerpark 24 7400 Herning

Tlf. 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

Grobund nr. 1, 2022

Articles inside

Kalender

Naturli’ skifter til 100 % økohavre

Skru op for konsumafgrøder – og udfas foder

Danskerne vil have dansk produceret protein

I felten for medlemmerne

Det er vigtigt, at nogen går foran

Holdning og handling

Nyt team rådgiver om HR og løn

Har du skat til gode?