Grobund, nr 2, 2021

Page 13

ØKONOMI Han er meget dedikeret, siger Holger som forklaring på, at valget faldt på René. At lede og have ansvar er ikke nyt for René. I 10 år var han selv selvstændig landmand med en svineproduktion, men under finanskrisen lukkede han ned. - Vi fik solgt på en fin måde, og nu har jeg også prøvet andre brancher. Jeg har oplevet, hvordan det er bare at være et nummer i et stempelur. Det her er et nyt eventyr, og jeg er glad for igen at få lov at lede. Jeg elsker udfordringen med at få det bedste ud af en produktion, forklarer René. - Ja, du bliver ved, til et problem er løst, lyder det anerkendende fra Holger.

Hver sit holdingselskab Anpartshaverne i Herup ApS har hver sit holdingselskab, i den forstand at René har sit eget, mens Madsen-familien har et fælles. Det betyder, at når virksomheden bliver så solid, at den giver udbytte, kan de to parter investere individuelt og helt efter eget ønske. På længere sigt giver anpartsselskabsmodellen også mere fleksibilitet i forhold til, hvad der skal ske, når der engang skal generationsskiftes. - Det har været fantastisk at bruge SAGRO omkring de strategiske ændringer. Vi har skullet tage mange beslutninger det seneste par år. Vi har etableret anpartsselskabet, bygget nye stalde og købt ejendomme. Det har været SÅ godt med nogle kompetente fyre på sidelinjen, understreger Holger. René er enig: - Niels Erik Madsen og Niels Peder Søgaard er gode til at forklare tingene, og der er blevet taget hånd om beslutningerne, supplerer han.

Niels Erik Madsen Regnskabschef Tlf. 9629 6550 nem@sagro.dk

Niels Peder Søgaard Økonomirådgiver Tlf. 9629 6597 nps@sagro.dk

FAKTA Holger og Kirsten Mette Lundgaard Madsen bliver selvstændige på Mægbæk i 1994. Der er 7 ansatte og 4 produktionsadresser. Mægbæk er personligt ejet. I 2007 overtager Holger desuden sit fødehjem, Over Råbjerg, i et I/S med delt ejerskab med Holgers bror. Ejendommen er udlejet til Holger. I 2020 etableres Herup ApS, da en gård i nærheden bliver opkøbt. En af Holgers medarbejdere og tre sønner bliver medejere. ApS‘et har 2 produktionsadresser. I alt er der 18 ansatte, heraf 6 elever, hvoraf 4 lige nu er på skole. Der er også 3 skoledrenge, der hjælper til, og anden løs hjælp.

Nemt at skifte til anpartsselskab Det tog kun et par uger at omdanne Thomas Vesterbys virksomhed til et anpartsselskab. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk SØNDER OMME – Revisoren i SAGRO havde prikket til Thomas Vesterby i et par år: Det ville være klogt at omdanne det privatejede entreprenørfirma til et anpartsselskab. At sådan en proces kan være både smidig og hurtig, kan Thomas skrive under på. - Jeg tog beslutningen og nævnte det for min revisor sidst i november, og inden jul var firmaet omdannet til et ApS, fortæller han. Hans revisorassistent fik i løbet af få dage sat et møde op med revisor Henriette Nielsen, og derfra gik det stærkt. - Men hun var god til at forklare mig det hele, så jeg har styr på, hvordan det fungerer med et anpartsselskab, fortæller Thomas Vesterby.

Risikoafdækning Han er faglært landmand og driver et lille deltidslandbrug. Men nogle år på maskinstation og hos en lokal entreprenørvirksomhed sporede ham tidligt ind på en karriere uden for landbruget. I 2011 blev han autoriseret som kloakmester, og i 2016 overtog han maskinparken fra Blåhøj Murer- og Entreprenørforretning og blev selvstændig. Kloakering og belægning er de to største specialer, og inden for det felt har han med årene påtaget sig stadig større opgaver – gerne i netværk med andre virksomheder. - Vi har haft 4-5 år, hvor vi har været flyvende. Så nu har jeg oparbejdet en økonomisk stødpude og har fået godt styr på privatøkonomien. Men det betyder også, at jeg kan blive ramt

hårdt, hvis jeg kommer til at lave en alvorlig fejl. Derfor er det mere enkelt, hvis virksomheden er et anpartsselskab. Det begrænser min personlige risiko, forklarer Thomas Vesterby. Aktiviteterne i entreprenørvirksomheden er lagt over i et driftsselskab, mens maskiner og bygninger stadig er privatejet.

Bliver holdt i ørerne Selve etableringen af Vesterby Miljø & Entreprenørservice ApS. gik som nævnt helt smertefrit, men Thomas har lige skullet vænne sig til, at han nu skal jonglere med flere NemID-profiler. Men han trøster sig med, at hans økonomiassistent i SAGRO, Joan Gade Madsen, holder ham i ørerne. - Hun tager sig af moms og skat og alt muligt bureaukrati. Det giver en stor tryghed, så jeg kan have fokus på at lægge belægninger og kloakere. Hun har næsten en moderrolle, siger han med et smil, der rækker fra øre til øre. Lige nu koncentrerer han sig om at lægge 2.500 m2 sten på en stor gårdsplads. Næste opgave er kloakering af 104 huse ved Holstebro.

Henriette Nielsen Registreret Revisor Tlf. 7660 2401 hni@sagro.dk

Joan Gade Madsen Økonomiassistent Tlf. 7660 2455 jgm@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.