POLITISK ARBEJDE
I felten for medlemmerne Undgå konflikter ved store udvidelser Når store husdyrbrug skal etableres eller udvides, kan det give anledning til konflikter med lokalsamfundet. Det har man oplevet i Esbjerg Kommune, og derfor gik kommunen sidste år i dialog med Sydvestjysk Landboforening og Landbrug & Fødevarer for at finde ud af, hvordan en ansøgningsproces kan forløbe mere gnidningsfrit. Efter møder, hvor ejerne af de 8-10 største landbrug i kommunen deltog og kom med input, har en arbejdsgruppe nu formuleret 4 konkrete anbefalinger til landmænd. TIDLIG DIALOG ER VIGTIG
Tag kontakt til kommunen, hvis du planlægger at udvide dit landbrug, så du får: 1) 6000 m2 produktionsareal eller mere og 2) 5 ha bebyggelsesareal eller mere. En tidlig dialog kan være med til at afklare rammerne for din ansøgning. Med dialogen kan vi afklare de bedste løsninger, så du kan komme i mål med din ansøgning.
FORTÆL OM DIN UDVIDELSE
Overvej, hvordan du kan gå i dialog med lokalsamfundet om udvidelsen. En tidlig dialog åbner for muligheden for, at du kan justere i din ansøgning, så du måske kan imødegå lokalsamfundets bekymring. Åbenhed og vilje til dialog kan have en positiv effekt på forløbet af din ansøgning. Som inspiration har vi samlet erfaringer fra andre landmænd.
EN GOD ANSØGNING
TRANSPORT TIL OG FRA DIT LANDBRUG
I nogle situationer vil det være en fordel, at du sender følgende med i din ansøgning: • Støjberegninger • Visualisering af nye bygninger • Landskabsvurdering
Vi ser på, hvad dit behov er, og hvilke udfordringer transporterne eventuelt kan give for lokalsamfundet.
I den tidlige dialog taler vi om, hvorvidt oplysningerne er relevante i netop din ansøgning.
Sammen med dig vil vi se på forskellige muligheder for at løse udfordringerne. Vi kan blandt andet se på muligheden for at lave frivillige aftaler, hvor du kan være med til at finansiere fx en svingbane eller en bredere vej.
Få tilskud til at slette en ubenyttet boring Politikerne i Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune har vedtaget, at borgere med ubenyttede boringer og brønde får en økonomisk gulerod, hvis de sløjfer den gamle vandforsyning. Op til 7.500 kr. kan ejere af ubenyttede vandboringer og brønde få i tilskud. Denne ordning bliver søsat som en forsøgsordning. En sløjfning koster i gennemsnit mellem 5.000 og 10.000 kr., vurderer kommunen. Ejere vil dermed i mange tilfælde kunne få dækket hele udgiften med tilskuddet. Det er et krav i forsøgsordningen, at arbejdet med sløjfningen udføres af en godkendt brøndborer. I første omgang tager ordningen fat i de oplande, hvor vandværkerne indvinder grundvand.
Landbruget ønsker en vandfond Nu hvor kommunerne skal i gang med processen omkring BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) har Holstebro-Struer Landboforening og Vestjysk i samarbejde formuleret sit indspil. Blandt hovedpunkterne er, at landboforeningerne ønsker, at der etableres en vandfond. Vandfonden skal sikre, at udgifterne til erstatninger til landmænd inden for BNBO fordeles ligeligt imellem de forskellige vandværker – uanset om man som vandværk er berørt af BNBO-indsatsen eller ej. Rent drikkevand er et fælles gode, og derfor skal omkostningerne bæres i fællesskab, lyder et af argumenterne, i den fælles henvendelse til Holstebro Kommune.
4
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400
Det vil blive den enkelte storforbruger (typisk landbrug), der kommer til at finansiere sin egen erstatning, hvis det er det enkelte vandværk, der skal holde for, mener landboforeningerne. Et andet centralt punkt er, at landbruget ønsker, at vandpriserne skal ligge på et niveau, så flest muligt tilslutter sig det offentlige forsyningsnet. Uden en vandfond vil man komme til at opleve store prisstigninger på de små vandværker. Hele brevet rummer henved 20 forslag/ønsker. Heraf er et vigtigt punkt, at landboforeningerne lægger op til, at byrådet beslutter, at erstatning i forbindelse med krav om sprøjtefri drift inden for BNBO sker på ekspropriationslignende vilkår.
Jysk Landbrug sender mand i svinesektorbestyrelse Allan V. Pedersen, fra Jysk Landbrugs bestyrelse er nu også bestyrelsesmedlem i sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion. Allan V. Pedersen er smågriseproducent, og har 1.600 søer på sin ejendom ved Give. I sin præsentation op til valget understregede han, at hans mærkesager er at arbejde for bæredygtighed i dansk griseproduktion. - Det handler selvfølgelig om klima, og at vi skal indpasse os i det samfund, vi lever i. En stor del af danskerne vil faktisk gerne have, at vi har griseproduktion i Danmark. Men vi er nødt til at vise, at vi også lever op til de forventninger, forbrugerne har til os, sagde han. Samtidig lagde han vægt på, at bæredygtighed i høj grad også handler om at have en bæredygtig forretning. Bæredygtighed er også bundlinje. Det er vigtigt, vi har en økonomi, som sikrer, at vi også er her i fremtiden. Vi har igen og igen vist, at vi er omstillingsparate, og er en del af løsningen, som både er med til at bidrage til det øvrige samfund og samtidig en rentabel Allan V. Pedersen forretning, forklarede han.
Anders Nørgård – genvalgt til kvægsektor Anders Nørgård, næstformand i Holstebro Struer Landboforening, er genvalgt til sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, Kvæg. Valget foregik online på Kvægkongressen den 1. marts, hvor der var kampvalg om posterne. Anders Nørgård driver sammen med sin far Nørgaard Agro og slog i sin præsentation på, at vi skal være bedre til at udnytte den viden, der er opsamlet i forskningen og i kvægbruget. Claus Nissen fra Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse stillede også op til valget. Han opnåede en placering, der gør ham til suppleant til sektorAnders Nørgård bestyrelsen.
Landmænd vil spare op Hvad vil du bruge pengene til, hvis 2021 bliver ekstraordinært godt? Det spørgsmål svarede deltagerne i Sydvestjysk Landboforenings generalforsamling på - egentlig bare for sjov for at teste, om det online afstemningssystem fungerede. De 90 deltagere kunne vælge mellem at svare: En ny mejetærsker, en ny traktor, indbetale på pension, afdrage gæld, købe bitcoins eller tage på en luksus-