Grobund, nr. 4, 2020 by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Overskud på naturejendom Far og søn tjener penge på drømmegård med masser af natur Side 16

Lys og luft i svinestalden Oplev svinestalden hvor der er højt til loftet i enhver forstand Side 20

Revolution ved Ribe Iværksætter på vej med helt ny type landbrug der skal skabe håb for landmænd i hele landet Side 12

04 | 2020

Foto: Torben Worsøe

INDHOLD

Kartoffeldag med højaktuelt emne Glæd dig til en Kartoffeldag med fokus på en fremtid med færre sprøjtemidler.

Overskud på naturejendom

Far og søn får god økonomi uden landbrugsdrift – det sikrer en række tilskud.

Iværksætter gentænker landbruget

Gældsbundne og udskældte landmænd skal se, at der er et bedre alternativ.

Masser af luft i svinestalden

Her er en svinestald, der er lidt dyrere og meget bedre for dyr og ansatte.

Af Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland GROBUND Grobund nr. 4 · 2020 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7021 2040 info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion: Lilli Snekmose Tlf. 2557 9810 lsn@sagro.dk Steen Ancher (ansvarshavende) Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Torben Worsøe Næste Grobund: 14. oktober 2020 Oplag: 18.500 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Kartoffeldag med højaktuelt emne 8 Få succes med tørring og lagring af kartofler 11 Høst majsen før den bliver for tør 12 Industrimand gentænker landbruget 14 Innovativ investor ansatte landmanden 16 Far og søn køber naturejendom 18 Analyse af fedtsyre gør dig klogere på koen 20 Svinestalden alle drømmer om at få 22 Hvad er et ejendomstjek? 24 Husk sutteflaske når ko og kalv går sammen 25 Kølig juli er en udfordring for ensilagen 26 Sortsblandinger i vintersæd giver robuste afgrøder 27 Lånet der får banken til at slappe af 28 Hurtig udrykning reddede brunsten 29 Landmænd svigter læplantning 30 Set i bakspejlet 31 Kalender

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Det politiske klima i Danmark er usikkert. Det svirrer med krav om nye kvælstofreduktioner og CO2-afgifter. Desuden er der brexit og COVID-19 at forholde sig til. Og helst skal landbruget samtidig redde klimaet og stoppe tilbagegangen blandt dyre- og plantearter… Udfordringer er der nok af, men som landmand skal man lære at omfavne dem. De fleste udfordringer går nemlig ikke væk af sig selv. Jeg vil påstå, at vi er rigtig gode til at holde os oprejst – selv når blæsten er kraftig. Usikkerhed og mange ubekendte faktorer har til alle tider været landmandens vilkår. Bare tænk på, hvor stor en rolle vejret alene spiller. Men er det ikke netop det særlige kick, det giver, når vi lykkes med noget, der altid har drevet landmænd? Et andet kendetegn er rettidig omhu. Derfor kommer regeringen til at møde os velforberedte, når vi om nogle måneder skal diskutere regeringens oplæg til indsatskrav i forhold til fjorde og kystvande.

HOLDNING OG HANDLING

Man kniber sig i armen Det er de mål, der allerede har udløst de vanvittigt høje krav om efterafgrøder, og som mange steder kan gå helt bananas, hvis de ikke fastsættes balanceret og på et solidt fagligt grundlag. I SAGROs ejerforeninger er vi enige om, at det bliver svært, eller ligefrem umuligt, at drive landbrug i de vandoplande, der berøres, hvis kvælstofudledningen skal reduceres med 13.000 tons frem mod 2027. Og så hviler det hele ovenikøbet på et modelgrundlag, der er fyldt med fejl og mangler. I en tid, hvor landbruget næsten upåvirket af coronakrisen støt og stabilt har arbejdet og opretholdt produktionen, er det

"Er det ikke netop det særlige kick, det giver, når vi lykkes med noget, der altid har drevet landmænd?"

vanvittig uklogt at skære så kraftigt, at landmænd tvinges ud af erhvervet. Et beskåret landbrug påvirker beskæftigelsen negativt, fjerner udviklingsmuligheder i landdistrikterne – og der bliver ikke råd til den velfærd, vi så gerne vil bevare. Coronakrisen koster, og regeringen har brugt rigtig, rigtig mange penge fra den fælles kasse. Derfor vil det være sund fornuft at give landbruget mulighed for at producere, så vi kan bidrage til at fylde hullerne i statskassen ud. I stedet for at presse erhvervet ud over kanten... I Familielandbrug VEST-Jylland mener vi, at det er vores opgave nu at gøre vores lokale folketingspolitikere, borgmestre og andre lokale beslutningstagere klar over, hvad det er, regeringen gambler med. De skal med egne øjne se, hvilke konsekvenser det har for erhvervet helt lokalt, hvis man fastholder reduktionskrav baseret på fejlagtige beregninger. De skal få sort på hvidt, hvor negativt beskæftigelsen i vores kommuner påvirkes, hvis kvælstofreduktionerne realiseres.

Vil vi da ikke bidrage til at sikre vandmiljøet? Jo, det vil vi! Men vi vil slås for, at grundlaget for reduktionerne er korrekt, så vi giver den rette hjælp til vandmiljøet samtidig med, at vi sikrer gode udviklingsmuligheder for noget af verdens bedste og mest klima- og miljøvenlige landbrug. Men nok om udfordringer og bekymringer i denne omgang. Her i skrivende stund oplever hele landet det mest fantastiske høstvejr, man kan ønske sig. Ja, gennem hele vækstsæsonen har man måtte knibe sig i armen, når det næsten hver gang passede, at vand og varme kom, når vi havde brug for det. Sikken en dejlig vækstperiode! Og nu denne stabile, varme periode, der vil sikre en god kornhøst. Det skaber da en vis ligevægt i tingene, at høsten lader til at være sikker – når nu så meget andet er usikkert! Rigtig god høst til alle!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Åbent Landbrug på 150 gårde

Stor interesse for minivådområder

Traditionen med Åbent Landbrug den 3. søndag i september fortsætter – også i coronaåret 2020. Men meget bliver anderledes! For at overholde alle forholdsregler omkring coronasmitte, kan der kun være tre familier på besøg på en gård. Af den grund er der i år et meget større antal gårde åbne end sædvanligt. I SAGROs område er der ikke færre end 25 værter, der har sagt ja til at tage imod gæster i dette specielle år. Det må siges at være en rigtig pæn andel af de 150 medvirkende gårde i hele landet. Især det sydvestjyske område skiller sig ud med 13 åbne landbrug den 20. september.

Efter tre møder arrangeret af Holstebro Struer Landboforening om etablering af minivådområder, arbejdes der nu videre med planlægning af anlæg, der har et afvandingsopland på 600 ha. Til efteråret indbyder foreningen til nye fællesmøder om etablering af minivådområder i andre dele af foreningens område.

30 lodsejere bakker op om jordfordeling Lodsejere med arealer langs Tim Å har nedsat en arbejdsgruppe, der nu skal undersøge mulighederne og udarbejde en egentlig projektbeskrivelse for en multifunktionel jordfordeling i området. Store dele af arealerne har ringe landbrugsværdi og vil i stedet kunne have større naturmæssig og rekreativ værdi. På et informationsmøde i Tim Hallen før sommerferien, fremgik det, at i alt 30 lodsejere bakker op om ideen. De 30 repræsenterer omkring 75 % af lodsejerne langs den del af Tim Å, der kan komme i spil i forhold til et projekt omkring jordfordeling. Det var landmand Henk Altena, Tim, der henvendte sig til Holstebro Struer Landboforening med henblik på at se på mulighederne for at få fordelt jorden langs åen bedre. Det satte gang i en proces, hvor SAGRO søgte midler hjem til at forberede det første møde. Henk Altena udgør nu sammen med Lars Danielsen, Tim, Martin Kjær, Jeppe Snogdahl og Jens Jensen, Sdr. Esp, den arbejdsgruppe, som blev valgt ved lodsejermødet. Arbejdsgruppen samarbejder med Ringkøbing-Skjern Kommune og SAGRO i den videre proces. Som noget af det første får Ringkøbing-Skjern Kommune nu undersøgt, om der er mulighed for at etablere et lavbundsprojekt ved Tim Å. Med et lavbundsprojekt vil mulighederne for at realisere en multifunktionel jordfordeling blive væsentligt forøget. Den 26. august er de berørte lodsejere indbudt til møde for en speciel orientering om lavbundsprojektet. Næste fase i projektet bliver møde med naturog fritidsorganisationer i området. Fra disse organisationer har Holstebro Struer Landboforening allerede fået henvendelse om etablering af vandrestier, shelterpladser og andre rekreative initiativer.

Blomsterstriber ved Holstebro og Struer gentages i 2021 I forbindelse med Holstebro Struer Landboforenings 200-års jubilæum har foreningen fået sået blomsterstriber ved alle indfaldsveje til Holstebro og Struer. Sjældent har man oplevet så megen aktivitet i kanten af landmandens marker! Der bliver dagligt plukket mange buketter. - Der er ingen tvivl om, at også denne aktivitet er med til at forbedre vores image, siger Anders Ørts, som er Holstebro Struer Landboforenings tovholder på blomsterprojektet. Den store succes har betydet, at Holstebro Struer Landboforening har truffet beslutning om, at der også i 2021 bliver sået blomsterstriber.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Møder om BNBO overalt i landsdelen Din lokale landboforening i SAGROs område er i gang med møder om boringsnære beskyttelsesområder, BNBO. Allerede midt i juni var alle lodsejere i Holstebro og Struer, der bliver berørt af de kommende boringsnære beskyttelsesområder, kaldt til orienteringsmøde af Holstebro Struer Landboforening. På mødet var der tilslutning til, at landboforeningen på vegne af de berørte lodsejere søger at forhandle løsningsmodeller igennem med de to kommuner. Udgangspunktet for disse forhandlinger er, at de enkelte lodsejere skal have fuld kompensation for de tab, der vil opstå ved de begrænsninger/sprøjtefrie zoner, der pålægges området. Målet er at indgå frivillige aftaler. I august var der møder for lodsejere i Esbjerg og Varde kommuner. Yderligere tre møder vedrørende Billund/Vejle, Vejen og Herning afvikles i september. Se nærmere info i kalenderen bagerst i bladet.

Stormøde for mælkeproducenter – online Når man ikke kan mødes på normal vis, så blomstrer kreativiteten. I forsommeren indbød SAGROs ejerforeninger til et online stormøde for mælkeproducenter, hvor formålet var at se frem mod tiden efter corona. Den enkelte deltager sad altså hjemme, men kunne aktivt deltage i en sammenkomst, hvor Martin Merrild var med fra Axelborg, den eksportansvarlige fra Arla, Niels Erik Larsen, der deltog fra sit kontor i Aarhus og Lone Sørensen, kvægbruger på New Zealand, var med direkte fra New Zealand. Endelig var der også indlæg fra Kristian Gade og fra driftsøkonom Jacob Hvalkof. Det hele foregik ved hjælp af Skype. En nem og omkostningsfri måde at hente eksperter ind fra hele verden.

Afslag på Kongeå-projekt Det lykkedes ikke i første omgang at opnå støtte fra staten til den planlagte multifunktionelle jordfordeling, som er under forberedelse ved Kongeåen. Det ærgrer formanden for Sydvestjysk Landboforening, Niels Laursen, at regeringen havde afsat alt for få midler. Puljen var overansøgt, og derfor rakte midlerne kun til under halvdelen af det areal, der var projekter for. Nu satser Niels Laursen på, at Kongeå-projektet kommer med i næste ansøgningsrunde, der åbner midt i september. 60 lodsejere med over 600 ha tilsammen er parat til, frivilligt, at indgå i en større jordfordeling, så der kan tages et større hensyn til miljø, natur, klima og rekreative formål. Sideløbende med at der søges statslig støtte, arbejder landboforeningen og Esbjerg Kommune også på at skaffe anden finansiering via fonde og lignende.

Vandløbssyn i Varde Kommune 22 landmænd slog til, da Sydvestjysk Landboforening i sommer åbnede for, at landmænd kunne komme i direkte dialog med kommunen ved et vandløbssyn. Vandløbssynene bruges til at få afklaring på f.eks. rørunderføringers størrelse, vandløbsdybde og -bredde, træbevoksninger og meget andet af mere principiel karakter. Vandløbssynene skal ikke bruges til at kommentere på f.eks. årets grødeskæring. Der venter nu en travl dag for Niels Laursen, Stine Bundgaard og kommunens folk, når i alt 18 vandløbsstrækninger skal besøges ved et vandløbssyn en dag i september.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Sælgerpantebreve i praksis Også i Familielandbruget er man stærkt optaget af at få flere unge etableret i landbruget. Ved et sommerarrangement var emnet i fokus, og i løbet af aftenen fortalte to nystartede landmænd om deres etablering. Det foregik hos Troels Hymøller ved Skjern, der er startet op som sharemilker. Den anden unge landmand er Jesper Hansen, der er blevet selvstændig ved hjælp af de nye muligheder for at benytte et sælgerpantebrev.

På mødet blev der talt en del om, hvor vigtigt det er, at sælgere forbereder generationsskiftet i god tid, og at de sætter en pris, så køberen har en realistisk mulighed for at få en god forretning ud af det.

Kronborg og Bonnesen De to fødevareordførere, Anders Kronborg (A) og Erling Bonnesen (V), var på landbrugstour i Jylland og på Fyn i uge 32 og sluttede af ved Anders Harck, som er mælkeproducent ved Tjæreborg og næstformand i Sydvestjysk Landboforening. Formålet var at få inspiration til løsninger, der kan komme i spil i de kommende forhandlinger om landbrugets klimaplan.

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Jubilæumskampagne har givet stor synlighed Kristian Gade serverer grillet gris og øl til en gadefest Selv om corona har givet udfordringer for afviklingen af de mange planlagte jubilæumsaktiviteter i Holstebro Struer Landboforening, er alle arrangementer, hvor det har været muligt at møde borgerne, blevet gennemført. Op til påske deltog flere hundreder i en konkurrence, hvor gevinsten var en stor madkurv til en påskefrokost. I skrivende stund står landboforeningen bag en ny konkurrence på Facebook, hvor en grillet gris og drikkevarer nok til en hel gadefest eller landsbyfest er sat på højkant. Vinderne blev udtrukket den 14. august, og de heldige får lækkerierne serveret af formanden for Holstebro Struer Landboforening, Kristian Gade. Mon ikke han ved den lejlighed vil fortælle om alt det gode, landbruget står for? Landbruget kommer til byen den 4. september Det største enkeltstående arrangement i forbindelse med jubilæumsåret bliver den 4. september, hvor landbruget i bogstavelig forstand indtager hele Holstebro bymidte. Af hensyn til corona vil aktiviteterne blive spredt i hele Holstebro. Programmet er virkelig ambitiøst og vidner om den kraftpræstation, landboforeningen lægger i at gøre 200-års jubilæet til noget helt særligt, som i den grad må gøre indtryk på alle i byen. Først er fremmest gør mængden og variationen af aktiviteter indtryk: Der er madskole for alle børn, der vil lære at ”bygge en burger”. Der er grisevæddeløb, fåreklipning, hestevognskørsel, fiskeauktion og traktorog dyreparade gennem byen. Spredt flere steder i Holstebro er der udstillinger og aktiviteter, som alt sammen handler om landbrug. Nyklækkede kyllinger, grise, køer, der kan malkes, korn, der kan males, og fløde, man kan kærne til sit eget smør. Der er kort sagt lagt op til en dag, hvor man ikke kan gå mange skridt i Holstebro, uden at møde en sjov aktivitet eller engagerede landmænd, der er klar til at gå i dialog om alt, hvad der vedrører landbrug. Det hele er flankeret af boder fra en stribe gårdbutikker, stande fra blandt andet Måbjerg Biogas og små værksteder fra Hjerl Hede. Og som en helt særlig attraktion bliver jubilæumsgrise grillet og serveret sammen med Holstebro Struer Landboforenings jubilæumsøl. Landbruget har været synlig i bybilledet - Da bestyrelsen planlagde de mange jubilæumsaktiviteter, blev der opsat en målsætning om, at alle i Holstebro og Struer ved udgangen af jubilæumsåret skulle få større kendskab og forståelse for landbruget. Reaktionerne indtil nu, tyder på, at det vil lykkes. Vi har også været synlige i bybilledet, da der på alle store infostandere ved indfaldsvejene kører kampagner hele året, fortæller foreningens sekretær, Niels Kristian Fruergaard.

Med sig hjem fik de to folketingspolitikere Sydvestjysk Landboforenings holdninger til de emner, landboforeningen er mest optaget af, nemlig klimaneutral mælkeproduktion, landbrugets økonomiske robusthed, skadevoldere og vandløbsvedligehold. Synspunkterne blev præsenteret af Anders Harck og Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Kartoffeldag med højaktuelt emne På Kartoffeldagen er der særlig fokus på nedvisning og vækststandsning i kartofler. TEKST: Jesper Kjelde Kartoffelrådgiver Tlf. 7660 2169 · jjk@sagro.dk Kartoffeldagen 2020 kan næsten ikke blive mere aktuel. Her bliver der nemlig fokuseret på nedvisning/vækststandsningsmetoder og mekanisk ukrudtsbekæmpelse på grund af de senere års turbulente forhold omkring plantebeskyttelsesmidler og nedvisningsmidler. Ved vækststandsningsposterne bliver der mulighed for at se effekterne på den videreudvikling, der er sket med maskinerne siden sidste års Kartoffeldag. Her særligt Envodan, der bruger en afbrændingsmetode, Rema Toptrækkeren og den nye Crown Crusher, der knuser stænglen.

Der bliver også mulighed for at se virkningerne eller eventuel genvækst i kartoflerne af midlerne Topgun koncentratet, Beloukha samt forskellige tilsætninger af additiver til Gozai på grøntop i sorterne Folva og Kuras. Omkring ukrudtsrenholdelse er der lavet forsøg med både kemiske jordmiddel-løsninger og mekaniske løsninger. I de mekaniske løsninger er maskinerne Grimme Øko-renser, Thyregod, Opti Weeder og Treflor-striglen sammenholdt.

Skimmel og sprøjteteknik Med baggrund i skimmelsituationen i 2019, er der i år lavet en demo omkring sprøjteteknik, hvor der er udsprøjtet skimmelmidler med forskellige vandmængder, hastigheder, dysevalg, bomhøjde og udsprøjtning på våde eller tørre planter. På dagen er der mulighed for at se, hvilken effekt de forskellige sprøjteforhold har på angreb af kartoffelskimmel.

● Køb af træ på rod (nål og løv) ● Køb og salg af flis ● Knusning og rodfræsning ● Maskinskovning ● Udkørsel ● Flishugning ● Gode råtræ priser ● Kvalitet er en selvfølge

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Der er også en post omkring gødningsvirkningen af organiske gødninger, hvor et enkelt led, behandlet med nitrifikationshæmmer, sammenlignes med handelsgødningerne. Ved gødningsposten vises effekter af flydende og faste gødninger ved delt gødskning i stivelseskartofler. Sortsfirmaer og repræsentanter fortæller om deres store sortsudvikling, ligesom der vil være en udstilling af maskiner i kartoffelbranchen.

Udsættelse er en fordel Kartoffeldagen i år er udsat i forhold til tidligere år. Det skyldes selvfølgelig situationen omkring COVID-19. Men flytningen fra starten af august til den 3. september kan vise sig at være en fordel. Der vil nemlig være flere visuelle forskelle at se i de afprøvninger/demoer, der er blevet lavet i forsøgsmarken. Så teamet bag ved kartoffeldagen glæder sig til at fremvise og fortælle om årets erfaringer.

FAKTA • Kartoffeldagen afholdes på Greenvej 38, Arnborg, 7400 Herning torsdag den 3. september kl. 8.30. • Deltagelse og forplejning er gratis, og der er ingen tilmelding. • Kartoffeldagen afholdes i et samarbejde mellem Ytteborg, Vestjysk, Lemvigegnens Lbf., KMC og SAGRO.

MR Skovservice A/S • Vilstrup Næsvej 71 • 6100 Haderslev Tlf.: 20 28 67 48 • martin@mrskovservice.dk • www.mrskovservice.dk Mrskovservice 3x86.indd 2

Gødning

09-06-2020 09:58:06

PLANTER

Her er alternativerne til kemi du kan se på Kartoffeldagen

Rema

Opti Weeder

Envo-Dan

Maskinen er hollandsk og importeres af Mertz A/S. Det danske firma er i gang med at videreudvikle maskinen i et projekt, der støttes af GUDP. Rema virker ved at underskære og aftoppe kartoflerne, så væksten stopper på det rigtige tidspunkt. Hos Mertz vurderer man, at den mekaniske nedvisning er både billigere og mere miljøvenlig end Reglone, som i øjeblikket benyttes på dispensation i Danmark.

Opti Weeder er en dansk udviklet maskine konstrueret af firmaet MSR Technologies. Opti Weeder er et system, der både kan bruges til at holde rent mellem kartoflerne i vækstsæsonen og til at stoppe væksten i kartoflerne. MSR Opti Weeder fik prisen Agromek Award ved det seneste Agromek. Dengang var systemet endnu ikke udviklet til at stoppe væksten i kartofler. Kartoffeldagen bliver det første sted, hvor man kan se systemet i arbejde. Opti Weeder styrer efter kammene i kartoflerne og er således uden elektroniske komponenter.

Envo-Dan producerer gasbrændere, der hidtil har været mest brugt af økologer og af kommuner. Men firmaet bag vurderer, at gas også er en god metode, når væksten i kartofler skal standses. Her skal brænderen kombineres med en aftopper, der eventuelt monteres forrest på traktoren, mens brænderen monteres bag på. Brænderen kan også bruges uden aftopperen til ukrudtsbekæmpelse om foråret. Prismæssigt vurderer firmaet bag, at forbruget af gas svarer til udgiften til sprøjtemidler, mens tidsforbruget vil være større.

TJEN PENGE på udtynding af læhegn i Esbjerg

Sydv estjys k ning og La Esbje ndsk ab, rg omko , dækker stnin ge hvis fl isindt rne, æ ikke g gten ør.

Plant

Få en professionel udtynding af dit læhegn – og få andel i overskuddet fra salg af flis Det certificerede firma, MR Skovservice, rådgiver, udfører arbejdet og står for afsætningen af det fældede træ til flisning. Der er altså ingen egenbetaling – og de fleste vil opleve at få et pænt lille overskud retur. Når dit læhegn udtyndes korrekt, sikrer du samtidig, at læhegnet fortsat har effekt.

Tilbuddet om gratis udtynding gælder for landmænd i Esbjerg Kommune, der tidligere har etableret læhegn i samarbejde med Sydvestjysk Plantning og Landskab. Landmænd i området, der ikke har plantet læhegn gennem Plantning og Landskab Vestjylland, kan mod egenbetaling indpasses i planen for udtynding.

Kontakt: MR Skovservice A/S Tlf. 2028 6748 martin@mrskovservice.dk www.mrskovservice.dk

Ordningen gælder, så længe midlerne rækker, og efter først-til-mølle-princippet.

Plantning og Landskab

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Et kasselager med tørre kartofler. Bemærk den ophængte hjælpeventilator til recirkulering af luften i lageret.

PLANTER

Få succes med tørring og lagring af kartofler

Lagring af kartofler er en balanceakt. TEKST: Gunnar Schmidt Energi- og teknikrådgiver Tlf. 2089 7800 gus@byggeri-teknik.dk

Hvert enkelt kartoffelparti kræver den rette indsats på rette tidspunkt. Våde eller fugtige kartofler skal tørres hurtigt. Og er temperaturen for høj, skal kartoflerne køles. Men hvordan lykkes man med at få kartoflerne overfladetørre ved indlagring, uden at de udtørrer i lagerperioden?

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Trusler mod kartoflerne i lageret Selv om ca. 75 % af kartoflernes vægt består af vand, er den største trussel i forhold til kvalitet og overlevelse – vand! En fugtfilm på knoldoverfladen gør det muligt for en række sygdomme at formere sig og komme i udbrud på lageret. Det gælder phoma, sølvskurv, kartoffelskimmel og til dels fusarium. En kartoffelknold dækket af en film af vand i mere end ca. 24 timer bliver kvalt på grund af mangel på ilt. Næststørste trussel er temperatur i lagerperioden. For høj temperatur får kartoflerne til at spire for tidligt i lagerperioden, og for lav temperatur (plus-grader) vil hindre en del af kartoflerne i at spire og gro. Endelig trues kartoflernes kvalitet af luftfugtig-

heden i lagerrummet. Lav luftfugtighed giver udtørring, mens høj luftfugtighed øger risikoen for, at der opstår kondens (frit vand) på nogle af kartoflerne. Ideelt set bør luften omkring kartoflerne have 90–95 % relativ fugt og indeholde maks. 3.000 ppm CO2 samt mindst 19 % ilt. Vigtige faktorer i et kartoffellager: • Intern cirkulation med mulighed for luftskifte i lageret. • Mulighed for automatisk styring af lagerklimaet. • Kartoffellageret må ubetinget være tæt, når døre, porte og luger er lukkede. Utætheder gør det vanskeligt eller umuligt at opretholde en stabil lagertemperatur.

PLANTER

Sådan gør du: 1

Indlagring

Overfladetørring

Optagning og indlagring bør udføres, så mekaniske skader minimeres, da mekaniske skader betyder direkte tab. Hvis kartoflerne efterfølgende lagres i fugtig eller våd tilstand, kan de mekaniske skader medvirke til at øge udbredelsen af lagersygdomme. Hvis muligt, bør kartoflerne tørres inden indlagringen, f.eks. med frilægning, ved at lade storkasserne stå ude, f.eks. under et halvtag et par dage, eller i tørrecontainere.

Kartoflerne bør ubetinget være støvtørre på overfladen senest 24 timer efter optagningen. Er kartoflerne fugtige eller endda våde på overfladen mere end ca. 12 timer (!), øges risikoen betydeligt for opsmitning af lageret med lagersygdomme. Når kartoflerne er tørret på overfladen, skal al efterfølgende behandling og lagring sikre, at kartoflerne ikke igen bliver fugtige eller våde.

Sårheling Når kartoflerne er tørret på overfladen, skal de have en periode, hvor de får tid at hele de småskader i skindet, som de fik under optagningen. I sårhelingsperioden bør temperaturen ligge på 12-18°C. Kartoflerne skal ventileres periodevis (nogle gange pr. døgn), for at holde varmen og kondensen væk fra kartoffelpartiet. I løbet af 3 ugers sårheling falder behovet for ventilation. Efter endt sårheling skal kartoflerne holdes tørre på overfladen ved periodevis luftcirkulation i lageret.

Nedkøling

Lagerperioden

Opvarmning inden/ved udtagningen fra lageret

Jo længere tid et parti kartofler skal lagres, desto hurtigere efter optagning bør nedkølingen til lagertemperatur påbegyndes, idet lagring med højere temperatur hurtigere vil opbruge det hormon, som styrer kartoflernes spirehvile. Nedkøling skal udføres gradvist, idet man risikerer, at der i enkelte situationer opstår kondens i øverste lag kartofler, hvis køleluften er for kold.

Når den ønskede lagertemperatur er opnået, er det vigtigt, at lagertemperaturen svinger mindst muligt. Udsving kan få kartoflerne til at begynde at spire. Tjek at lageret er tæt, når døre, luger og porte er lukkede. Er dit lager tæt, bør du også sikre, at luften i lagerrummet skiftes jævnligt for at fjerne CO2 og få ny ilt ind.

Et par knolde er gået i forrådnelse, og der er opstået kondens i det øverste lag. Det er endnu ikke kritisk, men en sådan kasse bør ventileres snarest muligt for at få fugten væk.

Mere information om tørring og lagring af kartofler kan hentes på www.byggeri-teknik.dk

”Når først kartoflerne er tørret på overfladen, skal al efterfølgende behandling og lagring sikre, at kartoflerne ikke igen bliver fugtige eller våde.”

Måling af knoldtemperaturen. Den aktuelle temperatur i dette lager er 6,9°C.

Sortering og pakning af kolde kartofler vil ofte resultere i sorte stødmærker i knoldene, stødmærker som ikke kan ses, før kartoflerne skrælles. Undgå sådanne skader ved at opvarme kartoflerne til 7-10°C, før de sorteres. Er der tale om egne læggekartofler, kan det også være en fordel at opvarme dem, inden de lægges, da de på den måde hurtigere kommer i gang med spiring og etablering. Ved korttidslagring, f.eks. i batteri før levering til melfabrik, gælder de samme principper som ovenfor, dog kan nogle af processerne naturligvis undværes.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Høst majsen før den bliver for tør Alt for mange venter for længe med at høste majsen – faktisk kan kolben sagtens være klar, selvom planten er helt grøn.

TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

Se på kolben. Brug den gamle metode med at trykke en kerne for at se, hvor meget vand, der er i den! Det er det enkle råd, som produktchef Ken Brink, KWS, har til landmænd med majs. For alt for mange høster majsen for sent. Det er ærgerligt fordi det går ud over kvaliteten og holdbarheden i stakken. - Det er en god metode, men sidste år, hvor det var vådt hen mod høst, krævede det i hvert fald ekstra opmærksomhed. Kerner, der var meget våde den ene dag, fik en helt anden tørhed dagen efter, hvis det ikke havde regnet, forklarer Ken Brink.

Mere sikkert er det at tage kolben med hjem i tørreskabet – uden svøbblade. Tør den i lidt over et døgn. Så har du tørstofprocenten, som på kolben skal ligge omkring 50 %. Ved en tørstofprocent på omkring 50 % (+/-), stopper stivelsesindlejringen umiddelbart herefter, og man får ikke meget ud af at vente med at høste.

for os er det vigtigste, at man fokuserer på kolben og indlejringen af stivelse, understreger han. Indlejringen af stivelse i kolben slutter, når der er et black spot i kernen. På det tidspunkt er der mange majs, der er visnet helt ned. Her høster man så til kolbe- eller kernemajs.

En balancegang

En af de andre ting, man skal overveje er, at forskellige sorter skal høstes med forskellig tørstofprocent. - Nogle sorter skal høstes, når tørstofprocenten ligger på mellem 35 og 36, andre med en tørstofprocent på 32, forklarer Ken Brink.

Problemet ved at fokusere så meget på kolben er selvfølgelig, at man risikerer saftafløb i stakken. Det er der ingen, der ønsker. Men der er en række håndtag, man stadig kan skrue på. For eksempel at hæve stubhøjden, længere snitlængde og evt. ikke køre stakken så hårdt til i starten, påpeger Ken Brink. - Man kan også justere lidt på høsttidspunktet. Det er en balancegang, hvad man beslutter. Men

Forskel på sorter

SAGRO Majsdage – nu også i Holstebro Kom og se din fremtidige majssort og mød dine kollegaer Som altid holder vi fremvisning af majssorterne i september, men som noget nyt bliver der afviklet 2 arrangementer. Vi har nemlig i SAGROs område 2 sortsforsøg liggende. Her er de fleste af de sorter, som bliver dyrket, med i afprøvning – og det er også her, nye spændende sorter bliver holdt op imod de sorter, som du har i marken i dag. Sortsforsøgene er placeret på Fåborgvej 7, 6752 Glejbjerg og Abildholt Hedevej 2, 7500 Holstebro. I skrivende stund (sidst i juli) ser det ud til, at majsen er lidt bagefter, derfor kan de planlagte datoer for fremvisning godt rykke sig – så følg med på SAGROs hjemmeside. Vi har entreret med landskonsulent Martin Mikkelsen, SEGES, som kommer med sit bud på de fremtidige sorter netop på din lokalitet – desuden bliver der sat fokus på aktuelle temaer. Vi har planlagt fremvisningen til: Tirsdag den 8. september ved Glejbjerg. Tirsdag den 15. september ved Holstebro – i samarbejde med Holstebro Struer Landboforening i forbindelse med foreningens 200-års jubilæum. Der serveres jubilæums-øl. Gratis – Ingen tilmelding - Der vil være forplejning begge steder.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

VI ER PENSION FOR SELVSTÆNDIGE

BLIV EN DEL AF DANMARKS STØRSTE FRIVILLIGE PENSIONSORDNING TIL SELVSTÆNDIGE 35.000 pensionsordninger og 25 mia. kr. giver os den største samlede forhandlingskraft på pensionsområdet for selvstændige i Danmark. Vi lægger afgørende vægt på personlig rådgivning og personlige møder. Få mere at vide om Pension for Selvstændige. Ring på telefon 33 93 86 00 og aftal møde med en pensionsrådgiver eller besøg os på pfs.dk/grobund

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Iværksætter vil gentænke landbruget – og skabe håb Gældsbunde og udskældte landmænd skal se, at der er et bedre alternativ. Industrimand fra Ribe har kastet sin kærlighed, sin energi og ressourcer ind i stort udviklingsprojekt. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk FOTO: Torben Worsøe RIBE – Da Anders Flensburg i 00’erne købte sit første lille fritidslandbrug, lå det ikke i kortene, at han 15 år senere skulle investere i udviklingen af en helt ny landbrugsmodel. For knap 5 år siden solgte han sin plastvirksomhed. Pengene kunne nu investeres i aktier, fede huse og dyre biler. Men det, han havde allermest lyst til, var at skabe et reelt alternativ, så danske landmænd ikke behøver at være gældsbundne og udskældte.

Kalv af waguy-racen fra Japan.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Jeg er så træt af, at det altid er landbrugets skyld. Der er så meget kritik: ”Landbruget forurener, og danske landmænd laver ikke ordentlige fødevarer.” Men ingen af kritikerne tager ansvar og viser en alternativ vej. Det er det, jeg vil, forklarer han. Og for en kemiingeniør og iværksættertype som ham er det simpelthen en god udfordring. – Jeg er i bund og grund en simpel bonderøv! Jeg har været heldig, men mine rødder kommer fra det enkle, arbejdsomme liv på landet, siger han. Anders Flensburg samlede sine erfaringer og udviklede et tankesæt, som kombinerer permakultur og økologi. Han kalder det Permeco, og beskriver det som solidt ”retro” landmandskab. Stik fingeren i jorden, se på dine omgivelser, og lav din produktion i forhold til det, forklarer han.

Kalvene fedes op på en gård øst for Ribe.

Eksperimentet tager form Efter omkring 10 år med småforsøg på fritidslandbrug, købte Anders Flensburg i 2016 den første større ejendom på knap 80 ha. Siden er der investeret i yderligere to, og forpagtet jord til, så der nu er godt 600 ha til rådighed for eksperimentet. For Klimagården ER et eksperiment – et forsøg på at teste iværksætterens ideer om at skabe et bæredygtigt landbrug. - Jeg håber selvfølgelig, det bliver en god forretning, men det er en meget langsigtet investering, siger han og slår ud med armene: - Men hvis ikke jeg skulle gøre det her, hvem skulle så? Det burde egentlig være en opgave for det etablerede system, men det sker ikke… Jeg vil ikke acceptere, at jeg ikke kan påvirke de forhold, der

Krydsningerne har sat deres spor i koflokken.

< Gården i Nr. Farup er en af de tre gårde, der indgår i Klimagården. Det er her køerne bliver passet.

gør danske landmænd mere stavnsbundne, end de var, før stavnsbåndet blev ophævet. En normal landmand kan ikke gøre det, for han har både bankerne og samfundet imod sig. - Jeg er klar over, at det er op ad bakke i modvind og på glat is. Men jeg vil finde en vej, så landmænd kan tjene penge på at hæve kvaliteten. Både i form af bedre produkter, men også på parametre som dyrevelfærd, natur, miljø og klima. - Jeg er så træt af, at det kød supermarkederne sælger, er et ræs mod lav pris og ikke mod bedre varer.

KVÆG

"Jeg vil finde en vej, så landmænd kan tjene penge på at hæve kvaliteten."

Andelsbevægelsen version 2.0 Når iværksætteren Anders møder landbruget, ser han et erhverv, der er struktureret forkert. Noget grundlæggende er skævt, når landmanden får under 3 kr. for en liter mælk, som forbrugeren giver 10 kr. for. Og så er det meste af nyttestoffet endda pillet ud til andre produkter. - Landbruget er også den eneste branche, hvor den dygtige håndværker får samme pris som ham, der leverer bulkvarer, siger han. - Det handler ikke om, hvad der er rigtigt eller forkert, men jeg ser, at flere og flere forbrugere vil spise med god samvittighed, og er villige til at betale den merpris, det koster. Vi skal give forbrugerne den mulighed, og det skal aflejres på bundlinjen hos landmanden. Anders Flensburg forestiller sig andelsbevægelsen version 2.0, hvor landmænd, der leverer et bedre, mere bæredygtigt produkt og har højere standarder, får en højere pris. Dvs. et landbrug i 2 tempi. - Min vision gælder de mange mindre landbrug. Ser vi på natur, miljø og klima, har landbruget haft en voldsom impact igennem mange år. Men nu kan landbruget absolut blive en væsentlig del af løsningen.

Binder kulstof Centralt i Anders Flensburgs plan for at reducere eller helt fjerne klimapåvirkningen i landbruget er metoder, der enkelt og fornuftigt skal binde kulstof i jorden. Systemet, han arbejder med, er ikke færdigudviklet, men perspektiverne er enorme. Der indgår også vigtige eksperimenter med forskellige typer strøelse. Med sin baggrund som industrimand ser Anders Flensburg optimistisk på muligheden for at etablere et effektivt system til en lav pris.

Holstein krydset med fleckvieh.

Samtidig skal fodringen ændres, så det græs, der er så rigeligt af i marsken, bliver mere markant udnyttet. Det vil reducere foderomkostningerne, men også give en lavere mælkeydelse. - Det kan jeg godt leve med, når jeg til gengæld får en højere pris for produkterne. Jeg ser på bundlinjen, siger Anders Flensburg. Græsningstrykket er reduceret. På Klimagårdens godt 600 ha skal der kun gå 300 køer – en del under det, der lovgivningsmæssigt er muligt. - Med de forsøg vi har gang i, er det vigtigt, at vi sikrer os mod fejl, derfor har vi et forholdsmæssigt stort græsareal. Jeg er fuldt ud bevidst om, at den almindelige landmand ikke har de arealer – det er derfor modellen skal udvikles, så den passer, forklarer han.

På kryds og tværs Gårdens holstein-køer er på vej ud til fordel for krydsninger med 4-6 racer med RDM, SDM, jersey og fleckvieh som udgangspunkt. Blandt andet skal japanske waguy, der er kendt for at levere kobe-kød, krydses ind i besætningen for at hæve kødkvaliteten. Også australsk murray gray, der er et meget nøjsomt dyr, krydses ind. Om halvandet år står Klimagården med de første Vadehavs-waguyer, der er designet til at levere kød med en eftertragtet intermuskulær fedtaflejring. I de kommende måneder vil Klimagården fortælle historien om produktet og skabe så meget interesse for det, at der findes en aftager, der vil betale merprisen for det bæredygtige og – formentlig - fremragende kød.

Halmpiller som strøelse har sænket celletallet.

Model for andre landmænd Anders Flensburgs ambition er først indfriet, hvis en hel stribe, enkeltmandsejede gårde vælger at omstille til den økologiske, bæredygtige produktion, der praktiseres på Permeco/Klimagården. - Min model skal give mening, så der er mange, mange flere landmænd, der tager Permecos ideer til sig, fordi de kan tjene penge på det. Produktets succes afhænger nemlig også af, at aftageren – hvem det end bliver – kan være sikker på at have kødet på hylderne året rundt og ikke blot i en kort periode. - Hvis det lykkes for os at krydse os frem til en genial ko og etablere en klimavenlig produktion, skal overskud af kvier selvfølgelig videre til den næste landmand, der kan komme i gang, siger han.

FAKTA Grundtanken i Permeco er cirkulær bioøkonomi. Visionen er at bringe mennesker, dyr, natur, miljø og klima i samspil – i respekt for naturens ressourcer. Et vigtigt punkt er, at produktionen på den enkelte gård skal være baseret på de lokale styrker og muligheder. For Klimagården ved Ribe handler det først og fremmest om at udnytte, at arealerne er velegnede til græs. (Se ”Permeco.dk”). Anders Flensburg ønsker ikke at være et kendt ansigt, og derfor lader han sig af princip ikke fotografere – heller ikke til denne artikel.

”Kobe light” kalder Flensburg kødet fra Vadehavs-waguy.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Innovativ investor ansatte landmanden Christian var 3. generation på "Nygaard", men måtte dreje nøglen om. Nu er han hyret til at omstille den og tre andre bedrifter til cirkulær bioøkonomi. TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

le ondt. Hvis noget går skævt, smiler Anders bare og siger ”Ærge’lig, ærge’lig”… Det har jeg godt nok skullet vænne mig til, erkender Christian.

NR. FARUP - Christian er den kloge. Jeg er den skøre. Sådan præsenterer iværksætteren Anders Flensburg rollefordelingen mellem sig selv og Christian O. Nielsen, som er landmanden, han har ansat til at få sine ideer til at virke i praksis. Anders får gode ideer, og nogle lyder måske lidt skøre, men han har ressourcer til at sætte handling bag ordene. Og Christian til at sparre med. Når noget bliver testet, ser Anders det som en investering med høj risiko. Et bevidst truffet valg. - For Anders er det i orden, hvis bare 2 ud af 10 ideer lykkes. Så må de andre 8 godt gøre en smu-

”Jeg ser mig ikke tilbage”

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Det meste af den omstilling, Anders har sat i værk, kan Christian sagtens se ideen i. Ja, han siger faktisk: - Det er på mange måder blevet det landbrug, jeg gerne selv ville have haft, men som jeg aldrig ville have fået råd til. Christian havde sit eget landbrug indtil 2017. Han var 3. generation på "Nygaard" i Farup, men var tvunget til at dreje nøglen. Herefter blev han ansat af realkreditten til at køre gården videre, indtil der kom en køber. Anders Flensburg fattede interesse for gården, og

ved deres første møde tilbød han Christian ansættelse ved Klimagården. Den nye ejer havde brug for en solid praktiker og en ”græsmand”, der kendte området. Det blev til mange timers snak – blandt andet på en todagestur til Agritechnica i Hannover – hvor Christian fik lyttet sig ind til, hvad Anders’ ideer går ud på. At omstille ”Nygaard” til en økologisk, bæredygtig og nytænkende form for landbrug betød et farvel til det konventionelle landbrug, Christian havde drevet, men ”jeg ser mig ikke tilbage, og jeg kan godt li’ nye udfordringer”, siger han.

Christian O. Nielsen kalder det ”min zoologiske have” på grund af de mange spøjse krydsninger.

KVÆG

Kombinationen af vårhvede og lupin er ny og tegner godt.

Det kan blive noget stort

FAKTA Markplanen for Klimagården: Græs........................................................280 ha Ærter.........................................................90 ha Vårhvede/lupin....................................... 34 ha Havre.........................................................60 ha Byg............................................................. 50 ha Majs........................................................... 30 ha Frøgræs......................................................15 ha

Clash mellem industrimanden og bonden Som industrimand er Anders vant til at træffe beslutninger og hurtigt ændre produktioner. Derfor har han det ikke nemt, når Christian må skuffe ham med, at ændringer i landbruget tit har en lang horisont. Det kan tage 5-7 år at få holstein-besætningen skiftet til en kombirace-ko. Der skal krydses mellem 4-6 racer for at nå frem til en Vadehavs-ko, som er hårdfør og samtidig giver både mælk og kvalitetskød. Og det kan bare ikke forceres. Anders’ utålmodighed har kostet ham lærepenge. - Jeg var jo skidesmart sidste år, fortæller Anders. Jeg er talknuser, og jeg kunne se på regnskabet, at vi ikke fik noget ud af at presse dyrene. Så væk

Kjeld Forsom Økologirådgiver Tlf. 2557 9889

med soja og alt det dyre foder. De skal bare have noget grovfoder, sagde jeg. Christian var godt nok noget imod og meget på tværs, men jeg fik min vilje! I teorien skulle det virke at erstatte soja med raps. Men eksperimentet sluttede efter en måned. Køerne malkede sig selv i stykker, specielt holsteinerne, som slet ikke fik nok energi til det, de præsterede. Christian kunne vise, at det ikke var godt landmandskab, og derefter fik han og SAGROs fodringskonsulent igen lov at stå for foderplanen.

- Anders har hele tiden en masse nye ideer, og da han samtidig er økonomisk uafhængig, så udfordrer det mig som rådgiver på en ny måde. Sådan siger Kjeld Forsom fra ØkologiRådgivning Danmark, der i nogle år har været tilknyttet som rådgiver for Anders Flensburg. - Det er meget inspirerende, og helt i tråd med økologien, at Anders Flensburg tager meget hensyn til, hvordan de lokale forhold er. Han behøver ikke at gødske hårdt, fordi konceptet for hans engmarkbrug er, at der skal være et større areal til rådighed. Kjeld Forsom understreger, at Klimagården stadig er i en opstartsfase, men at han ikke bliver overrasket, hvis Anders Flensburgs ideer vil føre til et gennembrud af en art. - Han går utraditionelle veje, og der er i høj grad perspektiv i det, han gør. Det kan vise sig at blive noget stort, siger han.

der at rette op på skaden, og nu ved han, at han er nødt til at vente på resultatet af avlsarbejdet. - Jeg er blevet klogere, og vi fik takket være Christian stoppet i tide. Jeg vil endda gå så vidt at sige, at det var rigtig sundt at få et svirp over fingrene. Det er min opgave at knække en masse tekniske og strukturelle ting, Christian skal fortælle mig om virkeligheden og hvad der er smart, og endnu mere vigtigt…. Hvad der absolut IKKE er smart! De kommende år vil vise, om makkerparret Anders og Christian kan få Permeco-tanken omsat til en model, der kan forny og inspirere dansk landbrug.

Et svirp over fingrene - Køerne var ikke så hurtige, som jeg var, smiler Anders. Han måtte sande, at det tog flere måne-

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

NATUR

Natur var hovedsagen da far og søn købte ejendom sammen Økonomien hænger sammen selvom landbrugsdriften ophører – det sikrer en række tilskud. < Lars Stentebjerg (t.v.) og hans far Mogens er vant til at arbejde sammen om store projekter og ikke bekymrede for mængden af arbejde.

Det har biologerne fra Vejle Kommune anbefalet, og den anbefaling har de nye ejere med glæde valgt at rette sig efter. - Det skaber mulighed for mere liv, at træerne får lov at ligge og rådne. Det passer os fint, siger Mogens. To andre søer er projekterede i det lave område omkring gården. Også deres udformning laves i samarbejde med Vejle Kommunes biologer. - De to biologer fra Vejle Kommune var her i tre timer. Det var fantastisk givende for os, og vi sagde ja til alt, hvad de anbefalede. Til gengæld tog de et §3-område ud og oprettede det et andet sted på ejendommen, hvor det giver mening, og de var positive i forhold til at give tilskud til hegning. Og så fandt de et område med en masse sjældne blomster, som vi ikke anede var her. TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

stort et projekt. Men det er vi vant til, for vi er også sammen gået i gang med at renovere huse, hvor arbejdet fra begyndelsen så helt uoverskueligt ud.

Bakker, overdrev og hede Det lyder som luksus at købe en hel ejendom med 43 ha, hvor næsten alt drejer sig om natur. For Mogens og Lars Stentebjerg – far og søn – var det både opfyldelsen af en fælles drøm og en forretning, da de erhvervede en gård lidt uden for Give. - Den opfylder de fleste af de kriterier, vi havde sat op, da vi begyndte at søge efter et landbrug, hvor vi kan pleje vores interesser for natur og jagt, fortæller Mogens Stentebjerg. Han har trukket sig tilbage fra et job som økonomiansvarlig på Biomar fiskefoder og er derfor den af de to, der har bedst tid. Det er især tilskud til projekter, der genskaber og bevarer naturen, der gør det økonomisk overkommeligt. - Selvfølgelig er der en kapital, der skal forrentes, men det kan også næsten lade sig gøre med de tilskud, der er til for eksempel afgræsning og almindelig grundbetaling, fortsætter han. De to familier overtog ejendommen i april. De første par måneder gik med at rydde og rydde op. - Udestuen var helt groet til. Vi aftalte også at sætte vinduer i enden af en udbygning. Men da vi fik al vedbend rykket af gavlen, viste det sig, at der allerede var to vinduer, griner Mogens. I det hele taget kommer de to ikke til at mangle arbejde de kommende år. - Nogle synes vi er tossede at gå i gang med så

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Noget af det Mogens og Lars Stentebjerg og deres familier faldt for, var det kuperede terræn. Det er ikke en selvfølge omkring Give, men det er med til at give ejendommen karakter. Der er også taget hensyn til landskabet i den beplantningsplan, som er lavet for ejendommen. - Der skal være et kig, så man kan se morænelandskabet, understreger Mogens Stentebjerg. Den højeste del er omkring 15 ha hede under delvis tilgroning af især bjergfyr. Der skal tyndes ud i træerne og der skal sættes kreaturer på heden – formentlig galloway – som kan forynge lyngen og holde trævæksten nede i fremtiden. - Vi har ikke været interesserede i kun at skabe den bedst mulige jagt. Ideen er at skabe naturoplevelser på et ekstensivt drevet landbrug, siger Lars Stentebjerg. Derfor overvejer de to også at stille en shelter op et af de steder, hvor udsigten er bedst. I visse perioder på året vil det være muligt at leje stuehus og shelterplads. - Vi kan leje hele oplevelsen ud, er far og søn enige om.

Nye søer og væltede træer En gammel mergelgrav skal renses op, og der skal ryddes omkring den. Men de træer, der fældes, skal blive liggende.

Søgte rådgivning på nettet Planen for at omdanne landbruget til en naturejendom er lavet i tæt samarbejde med Rasmus Filsø Løbner, naturog vildtrådgiver hos SAGRO. - Jeg søgte efter rådgivere på nettet og faldt over SAGRO, hvor vi kom i kontakt med Rasmus. Han har været utroligt engageret og er kommet med en masse spændende ideer, forklarer Lars Stentebjerg. - Jeg tror ikke, at vi kunne have fået en tilsvarende rådgivning andre steder. Fordelen ved SAGRO er også, at når vi skal have råd om for eksempel at købe kvæg, så har de folk, der ved noget om det. Regnskabet får vi ligeledes lavet hos SAGRO, fordi de kender reglerne omkring landbrug, og vi brugte TELLUS Advokater i forbindelse med handlen. Det har alt sammen fungeret rigtig godt, konstaterer Mogens Stentebjerg.

FAKTA • Ejendommen er på 43 ha. • Omkring 15 ha er hede. • Agerjorden er for tiden lejet ud men inddrages i naturprojektet. • Ejendommen ejes i fællesskab af Mogens og Lars Stentebjerg og deres familier.

NATUR

Ejendommen ligger langt fra vejen omgivet af natur. Heden i forgrunden skal plejes med afgræsning.

Tilskud gør naturejendom til en gratis glæde Ved at dyrke natur fremfor produktionslandbrug forbedres økonomien på en lille, varieret ejendom markant. Man kan faktisk godt købe en spændende ejendom, gøre naturen bedre og ejendommen endnu mere attraktiv og ende med at få en fornuftig økonomi. Ikke alene Mogens og Lars Stentebjerg har opdaget det. Hos SAGRO har naturog vildtrådgiver Rasmus Filsø Løbner oplevet en stigende interesse for både små og større landbrugsejendomme med potentiale til at forbedre naturen og forholdene for vildt. - Hvis man er klar til at opfylde de betingelser, der er for at lave natur, kan det give en god økonomi og være bedre end for eksempel at dyrke korn på ejendommen, understreger Rasmus Filsø Løbner. For Mogens og Lars Stentebjerg betyder det blandt andet, at der på ejendommens hede som skal afgræsses med kreaturer, er forpligtigelser til at holde et fastsat, lavt græsningstryk med 0,3 storkreaturer pr. ha i juni, juli og august. Far og søn planlægger i øvrigt at plante 11 ha skov med tilskud og etablerer to nye søer med et tilskud på 15.000 kr. til hver sø. I visse tilfælde kan det betale hele omkostningen til søen, vurderer Rasmus Filsø Løbner. - Når man søger om tilskud, vil der altid nogle betingelser, som skal overholdes. Derfor er det utrolig vigtigt at gøre sig klart hvilke krav den enkelte tilskudsordning stiller til ansøgeren. Betingelserne er typisk faste perioder, hvor der skal gennemføres en aktivitet i form af afgræsning, høslæt eller af-

pudsning. Der er mange regler, men det skal heller ikke gøres mere kompliceret end det reelt er. Maskiner, der er nødvendige til driften, kan afskrives som på andre landbrug, og Vejle Kommune har allerede erklæret sig parat til at betale den nødvendige hegning af heden – en udgift, der ellers ville løbe op. - For Mogens og Lars Stentebjerg – og andre til-

svarende ejendomme – er det en fordel at lave en samlet plan, hvor man tænker i de tilskud, der er til naturforbedring, siger Rasmus Filsø Løbner. Lars bliver ”driftslederen” og da han endnu ikke er fyldt 40 år og er nyetableret med den nye landbrugsejendom, så kan han få et forhøjet tilskud på forventeligt 1.100 kr./ha. - Den slags havde vi aldrig selv opdaget, griner Lars.

FAKTA Disse tilskud bruges • Grundbetaling ca. 1.900 kr./ha* • Ung landbruger ca. 1.100 kr./ha* • Pleje af græs- og naturarealer (afgræsning på landbrugsarealer) 1.650 kr./ha* • Pleje af græs- og naturarealer (afgræsning på naturarealer) 2.600 kr./ha • Skovrejsning 32.000 kr./ha (med mulighed for at opnå grundbetaling efter plantning) • Vandhuller 15.000 kr./stk.

Rasmus Filsø Løbner Natur- og vildtrådgiver Tlf. 2280 8220

• I øvrigt er der mulighed for at søge tilskud til hegning af naturarealer *Kan kombineres

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Se på fedtsyren om koens vom fungerer Ved at se på ”de novo”-fedtsyren i mælken, kan vi blandt andet aflæse, om koens vomflora fungerer som den skal. Det kan for eksempel være med til at forebygge sur vom. TEKST: Mads Nielsen Kvægrådgiver Tlf. 7660 2360 · man@sagro.dk

Det er nu et år siden, vi første gang via ydelseskontrol fik adgang til data omkring fedtsyre i mælkens oprindelse. De tal, som vises, er andelen af fedtsyre, der stammer fra foder, fra koens fedtdepoter og fra ”de novo”-fedtsyre. ”De novo”-fedtsyrer har oprindelse i de fedtsyrer, der dannes af mikro-organismer i vommen. Det er kortkædede fedtsyrer som eddikesyre (acetat), propionsyre (propionat) og smørsyre (butyrat).

I besætninger med meget lave niveauer af ”de novo” er udfordringen oftest, at vi fodrer med fodermidler, som hæmmer betingelserne for optimal vomflora. Det kan også skyldes en lav grovfoderandel, sortering af foder eller ustabil tilgængelighed til foder på foderbordet. Det vil typisk give svingende pH og øge risikoen for sur vom. Særligt bakterier, der omsætter fibre i grovfoderet, vil blive hæmmet og gøre vommen mindre effektiv til at nedbryde foderet. Hvis vi ønsker at øge andelen af ”de novo”-fedtsyre på besætningsniveau, kan det ske ved at øge produktionen af særligt kortkædede C2- og C3fedtsyre i vommen. Det er således nødvendigt at forbedre de betingelser, der stimulerer til, at mikroorganismerne trives og danner større mæng-

der af syre. Det vil typisk være at sikre et stabilt pH-niveau og en stor mængde let omsættelige kulhydrater i form af fordøjelige cellevægge fra grovfoder samt stivelse fra kornprodukter.

Pas på umættede fedtsyre Nogle fedtsyrer kan hæmme ”de novo”-syntesen. Det er de langkædede C16–C24, og de kan være mættede eller umættede. Umættede fedtsyrer er betegnelsen for fedtsyre, der har en eller flere dobbeltbindinger og særligt C18:2 og C18:3 er kritiske i koens ernæring. Disse fedtsyrer hæmmer mikroorganismerne, og derfor er det vigtigt at se nærmere på at den mængde, der tildeles via foderet, ikke bliver så stor, at det går ud over vommens ydeevne. I vom-

C18:2+C18:3 g/ kg tørstof

Umættede fedtsyre i udvalgte fodermidler

Foder, som kan mindske umættede fedtsyrer, er korn, hestebønner, sojaskrå og rapsskrå.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

Figur 1. Her er illustreret et udvalg af typiske fodermidler med samlet indhold af umættede fedtsyrer (C18:2 og C18:3). Der findes også en række andre umættede fedtsyrer i fodermidlerne, men af væsentlig mindre mængde.

< Analyse af mĂŚlken for fedtsyrer giver helt nye muligheder for at sammensĂŚtte foderet. Foto: Torben WorsĂ¸e.

01234561689 3 "6 0123456168()u*92

+,-./02.334256425.74/8@@ 9:8<=8><9? <?8<:8><><

Betegnelsen â&#x20AC;?de novoâ&#x20AC;? betyder nye og har oprindelse i de fedtsyrer, der dannes af mikroorganismer i vommen. Disse kaldes ogsĂĽ kortkĂŚdede fedtsyrer med 2,3 eller 4 C-atomer (C2, C3 og C4). Vi har set niveauer af â&#x20AC;?de novoâ&#x20AC;? mellem 19 og 28 men en typisk foderration vil give niveauer omkring 24-26. I DMS er det muligt at finde vĂŚrdier pĂĽ samtlige kĂ¸er uanset laktationsstadie via menu: analyseudskrifter>mĂŚlkeanalyse, ydelseskontrol. Det er endnu ikke muligt at lave opslag pĂĽ enkeltkĂ¸er, men de kan dog ses pĂĽ lister i menuen. men sker der en kemisk proces som helt eller delvist gĂ¸r de umĂŚttede fedtsyrer mĂŚttede. Er mĂŚngden af umĂŚttede fedtsyrer, der forlader vommen, hĂ¸j, vil det senere give en lavere fedtsyntese i yveret. Det er de sĂĽkaldte trans-fedtsyrer, der har den virkning. Derfor vil fodring med fodermidler med hĂ¸jt indhold af umĂŚttet fedt ofte give lave fedtprocenter i mĂŚlken. De fodermidler, som har stĂ¸rst andel af umĂŚttede fedtsyrer, er sojakager, solsikkekager, rapskager og palmeolie. Desuden indeholder fedt i majs ogsĂĽ en relativ stor del umĂŚttet fedt af den dĂĽrlige type. Det samme gĂŚlder grĂŚs i tidligt udviklingstrin.

A470BC24D4E.G. HIJ KLIH

D4/.G.O470BC242Â&#x2026;DM//405CG4240

DMN4O2M-P3G/5/N RSL SJL

TM-0U/2U V RWXYZ\] V SWXYZ\] V ^\_WXYZ\]

}~> Â&#x20AC;Â n

'/0M37C2

`.37 V abcdef_gfZb

D4/.G.O470BC24262UC743B4B-./02.3 9 yhzÂ&#x20AC;v Â&#x201A;~

9 yhzÂ&#x20AC;v > yhzÂ&#x20AC;v Â&#x201E;Â&#x20AC;l yhzÂ&#x20AC;v

>~Â&#x192;< ><Â&#x192;<

9:8<=89? >=8< 89? < 89<89? <~89989? 24O.2 47O470BC242Â&#x2026;A2MO.742.N . 535B425/N

<Â&#x201A;89>89?

9}8<98><

=9Â&#x201A; ~:Â&#x201A; ?9>

9 yhzÂ&#x20AC;v > yhzÂ&#x20AC;v Â&#x201E;Â&#x20AC;l yhzÂ&#x20AC;v

9 8<>8><

9=8<Â&#x201A;8><

9~8<}8><

9>8<~8><

<?8<:8><

2wisÂ&#x20AC;s wjxv lwl

FAKTA

KVĂ&#x2020;G

9hijklmnoqrstiuhivwi

Â&#x201A;< >~

>< Figur 9~ 2. }<Â&#x192;< En justering i 9< retning af fĂŚrre 9~< Â&#x201A;~Â&#x192;< 9:8<=89? >=8< 89? < 89<89? <~89989? <Â&#x201A;89>89? 9}8<98>< 9 8<>8>< 9=8<Â&#x201A;8>< 9~8<}8>< 9>8<~8>< <?8<:8>< umĂŚttede fedtsyrer 2 fra foder vil kunne 5 47O470BC242Â&#x2026; 3M/740.625/743B4O2M74/.G.,.N624O.2 47O470BC242 sesR som }<Â&#x192;< L R en LredukH RL R LK RS tion af preformed Â&#x201A;~Â&#x192;< fedtsyre og en Ă¸get DC2/2U af ./0 .3 TM-ved 0U/2U DNU andel de 2novo -3GU Â&#x201A;<Â&#x192;< 9:8<=89? >=8< 89? < 89<89? <~89989? <Â&#x201A;89>89? 9}8<98>< 9 8<>8>< 9=8<Â&#x201A;8>< 9~8<}8>< 9>8<~8>< <?8<:8>< nĂŚste ~==:<<> ~=ydelseskon< 89<89? 9 yhzÂ&#x20AC;v ~==:<<> ~= <~89989? 9 yhzÂ&#x20AC;v trol. ~==:<<> ~= <Â&#x201A;89>89? 9 yhzÂ&#x20AC;v N ~==:<<> ~= 9}8<98>< 9 yhzÂ&#x20AC;v ~==:<<> ~< < 89<89? 9 yhzÂ&#x20AC;v ~==:<<> ~< <~89989? 9 yhzÂ&#x20AC;v }<Â&#x192;< ~==:<<> af ~< foder<Â&#x201A;89>89? 9 yhzÂ&#x20AC;v Fodermidler, som er velegnede til at mindske nirĂĽdgiveren at optimere rationen i retning ~==:<<> ~< 9}8<98>< 9 yhzÂ&#x20AC;v ~==:<<> >} < 89<89? 9 yhzÂ&#x20AC;v veauet af umĂŚttede fedtsyrer, er korn (byg, hvede midler med mindre belastende fedtsyreindhold. ~==:<<> >} <~89989? 9 yhzÂ&#x20AC;v Â&#x201A;<Â&#x192;< =den = : <<> >samlede } <Â&#x201A;89>89? 9yhzÂ&#x20AC;v 9:8<hestebĂ¸nner, =89? >=8< 89? <sojaskrĂĽ 89<89? <~8og 9989?rapsskrĂĽ. <Â&#x201A;89>89? 9}8<98>< 9 8<>8>Det < 9er =8<Â&#x201A;ikke 8>< lĂŚngere 9~8<}8>< 9>nok 8<~8><kun <?8<at :8><se pĂĽ~ og rug),

Hvis vi Ă¸nsker at Ă¸ge fedttildelingen i foderrationen uden konsekvens for negativ pĂĽvirkning af vom-miljĂ¸et, kender vi fedtkilder, der af kemisk vej er blevet mĂŚttede. Det er typisk palmefedt, der er kilden til produkterne, der findes i handlen.

Juster foderblandingen Hvis man oplever en meget lav fedtprocent i mĂŚlken og samtidig et hĂ¸jt niveau af umĂŚttede fedtsyrer, vil det vĂŚre oplagt i samarbejde med

fedtsyremĂŚngde, man skal ogsĂĽ vurdere oprindelsen af fedtsyrerne. En justering i retning af fĂŚrre umĂŚttede fedtsyrer fra foder vil kunne ses som en reduktion af "preformed" fedtsyre og en Ă¸get andel af â&#x20AC;?de novoâ&#x20AC;? ved nĂŚste ydelseskontrol. Ofte vil det give stigende fedtprocent i mĂŚlken, hvis udgangspunktet for umĂŚttet fedt var hĂ¸jt i rationen.

TotalrĂĽdgivning der dĂŚkker byggeprojektet fra start til slut â&#x153;&#x201C; KvĂŚgâ&#x20AC;? og svinestaldsbyggeri â&#x153;&#x201C; BygherrerĂĽdgivning â&#x153;&#x201C; Myndighedsbehandling â&#x153;&#x201C; Teknikâ&#x20AC;? og energirĂĽdgivning â&#x153;&#x201C; Licitation â&#x153;&#x201C; TilskudsansĂ¸gninger

â&#x153;&#x201C; Boligbyggeri â&#x153;&#x201C; SkadesopgĂ¸relser â&#x153;&#x201C; Beholderkontrol

Vi giver altid et godt tilbud â&#x20AC;&#x201C; og deltager gerne i en uforpligtende snak â&#x20AC;&#x201C; kontakt os pĂĽ 9713 1211

MAGASINET OM LIV OG VĂ&#x2020;KST PĂ&#x2026; LANDET Âˇ GROBUND

GRISE

Svinestalden alle drømmer om at få Det er muligt at have topresultater, selvom søerne er løsgående i farestalden. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk

ULFBORG - Ét besøg i en nybygget farestald med løsgående søer og masser af lys og luft – det var nok for Poul Poulsgaard. - Jeg var solgt! Der var et fantastisk klima for både mennesker og dyr med åben kip og lysindfald fra toppen, og det halve af den ene staldside var ét stort vinduesparti, fortæller han. Besøget satte punktum for overvejelser, Poul Poulsgaard havde gået med, siden hans leverandør af 7 kg-grise havde opsagt deres samarbejde. Spørgsmålet var, om Poul skulle finde en ny leverandør, købe et brugt staldanlæg eller selv bygge en ny stald? I et års tid købte Poul puljegrise, og i mellemti-

Jan Sunesen og Poul Poulsgaard har sat en høj hygiejnestandard. Alle besøgende – ALLE – skal tage et bad, inden de får adgang til stalden.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

den opgav han ideen om at finde en ny leverandør, for prismæssigt stod parterne langt fra hinanden. Skulle der findes en brugt stald, indebar det kørselsafstande på 8-20 km, og anlæggene var slidte. Da der ydermere er tilskud til at bygge farestalde til løsgående søer, endte det med, at beslutningen var nem at tage, fortæller Poul Poulsgaard: Der skulle bygges nyt, og søerne skulle være løsgående.

Fremtidssikret Valget faldt på en tidligere kvæggård, der ligger 3 km fra Pouls egen ”Søndertoft”. På bedriften er der nu opført en fremtidssikret stald, hvor 1.500 søer producerer de smågrise, Poul skal bruge i sin videre produktion. Det betyder, at Poul Poulsgaard siden 2017 har haft samtlige søer i farestalden gående løse. Det finder man kun få andre steder i landet. Går det ud over effektiviteten, og er pattegrise-

overlevelsen mindre, når soen ikke står bundet i farestalden? - Det koster lidt på effektiviteten, men vi ligger nu pænt i den bedste fjerdedel. Vi har den højeste sundhedsstatus, og det forventer jeg, vi kan holde, siger Poul Poulsgaard. Pattegriseoverlevelsen er en udfordring i et staldsystem, hvor grisene risikerer, at soen lægger sig på dem. De første 4-5 dage efter faring er soen derfor bokset op med en beskyttelsesbøjle, som derefter fjernes.

Tæt på 39 grise pr. årsso I oktober sidste år kom Jan Sunesen til som ny driftsleder på gården. Han havde egentlig tænkt, at han aldrig mere skulle passe grise, for tidligere samme år havde han afhændet sin egen svinegård efter 16 år som selvstændig. I stedet havde han fået job i et nedrivningsfirma. Poul lokkede ham ned at se det nye staldanlæg, og det gjorde indtryk. - Det er sådan en svinestald, alle drømmer om at få, siger han. Jan var især imponeret over, hvor godt styr, der var på alting, og den renlighed, der herskede. Han øjnede også muligheden for et produktionsmæssigt potentiale, og det kom til at passe.

FAKTA "Søndertoft" er én blandt 8 svinegårde i Danmark, der har dannet foreningen Welfare Pigs. - Erfaringsudveksling er vældig inspirerende, og så synes jeg det er friskt, at foreningen prøver at skaffe os med løsgående søer en bedre afregningspris, siger Poul Poulsgaard.

GRISE Pattegrisedødeligheden ligger nu stabilt på 11-12 % - det er bedre end landsgennemsnittet, som i 2018 lå på 14,6 %. - Det handler om management. Vi har fået en ekstra medhjælper, så vi aldrig kommer bagefter. Vi har hævet temperaturen i smågrisehulerne, for så vil smågrisene i højere grad søge derind, hvor de ligger beskyttet for soen. Fodringsmæssigt er jeg af den gamle skole, så jeg har ændret lidt, og på den måde får vi nu lidt større og lidt flere smågrise, forklarer Jan Sunesen. Ugentligt går der nu 1.200 grise videre i produktionen, og man nærmer sig 39 fravænnede grise pr. årsso på bedriften.

En meget bedre so Den helt store vinder i staldsystemet er soen. - Her har vi søer, der er i vigør og i form. Det er en helt anden so, end vi har i traditionelle stalde, mener Jan, der går ekstremt meget op i soens velfærd. Derfor har han også – meget utraditionelt – indført klovbeskæring. Hver uge bliver 10-15 søer klovbeskåret. - Det er et kæmpe arbejde. Men vi ser søer, der næsten ikke kan gå ind i klovbeskærerboksen, og som løber ud! Det er ikke engang løgn!

- Det giver mig så meget arbejdsglæde, at her er lys og luft og højt til loftet. Det gør virkelig en forskel. Min kone siger, at jeg slet ikke lugter af gris mere!

Det går for langsomt Kun 2,3 % af alle danske søer er i løsdrift i farestier, selvom branchen havde et mål om at nå 10 % i 2020. Peter Mollerup, formand for Dyrenes Venner, gav derfor sidste år landmændene i Welfare Pigs stor ros, da han skrev: Det er utrolig dejligt, at der stadig er en gruppe svineproducenter, som – på trods af sidste års dårlige økonomi og manglende forståelse fra forbrugerne – stadig holder fanen højt og kæmper en sej kamp for at give soen et bedre liv under faring og diegivning. Vi i DOSO – som er en sammenslutning af 21 danske dyreværnsforeninger med over 100.000 medlemmer og støttemedlemmer – tror stadig på, at det statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke kan få åbnet forbrugernes øjne, så de vil betale lidt mere for bedre dyrevelfærd til søerne. Derfor skal de tapre pionerer fra foreningen ”Welfare Pigs” fortsætte deres strålende initiativ til forhåbentlig efterligning for konventionelle svineproducenter.

Medarbjdere og besøgende går ikke i gummistøvler, men i Crocs-sko. Det kan lade sig gøre, fordi der holdes rent.

Alle søer vaskes, inden de flyttes ind i en nyvasket sti.

Lugter ikke Når Jan nu tænker på sin egen gamle stald og andre traditionelle svinestalde, så synes han nærmest de er lukkede fængsler for dyr og mennesker. Han sender smilende et blik op mod lysindfaldet fra kippen:

Foreningen Welfare Pigs Poul Poulsgaard er medlem af foreningen Welfare Pigs. Foreningen ønsker at samle danske svineproducenter med løsdrift i farestalden for gennem godt samarbejde og fælles optræden at virke for en styrket branding af velfærdsgrise og skabe incitamenter til at flere svineproducenter vælger løse søer i farestalden. Foreningen ønsker at være med til at bringe den danske svineproduktion op i en endnu højere klasse, hvad angår dyrevelfærd, arbejdsglæde og bæredygtighed. Kasper Panduro fra SvineRådgivningen er tæt knyttet til Welfare Pigs – bl.a. som tovholder for en særlig erfagruppe, der henvender sig til medarbejdere, der arbejder i farestalden.

Farestien er fra JYDEN og er en 2,40 x 2,40-sti med krybbe i hjørnet.

Vil du vide mere om erfagruppen eller Welfare Pigs, kan du kontakte Kasper Gade Panduro på tlf. 2926 8249 eller kpa@sraad.dk. Du kan også studere foreningens hjemmesiden på www.welfare-pigs.dk.

Min kone siger, at jeg slet ikke lugter af gris mere, siger Jan Sunesen.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

GRISE

Hvad er ejendomstjek og hvad kan det bruges til? Ejendomstjek kan give et godt overblik over muligheder og udfordringer ved en ejendom. TEKST: Pernille Elkjær Faglig koordinator Tlf. 4026 3988 · pe@sraad.dk

Ved et ejendomstjek gennemgår vi ejendommen og ser på produktionsoplysninger, lovlighed, kapacitet og flow, fodersystem og arbejdsbehov. Ligeledes kan vi give en miljøstrategisk og miljøteknisk vurdering. Det er meget forskellige problemstillinger, ejerne ønsker klarhed over. På én ejendom var der ønske om 14 dages drift, fordi fravænningsstaldene var sektioneret efter det: Udfordringen var her, at farestiernes mål ikke gav fysisk plads til en so med 14 pattegrise, indtil de var 5 uger gamle. I en lignende sag på en anden ejendom, var der ønske om at etablere mælkeanlæg for at hæve egenfravænning og fravænningsvægten: Udfordringen var også her, at farestierne var for små, til at soen kunne ligge med flere og større pattegrise. Et andet område vi ser udfordringer i, når vi udfører et ejendomstjek, er en disharmoni mellem antal so-pladser og antal fravænningspladser: I

et staldanlæg med plads til 750 årssøer, men ikke plads til mere end 32 grise/årsso i klimastaldene, ville det være nødvendigt at nedsætte so-antallet i takt med effektivitetsstigninger, ellers skulle der bygges yderligere fravænningskapacitet eller sælges 7 kg-grise. Det kan også være ældre slagtesvinestalde, der er ændret til smågrise: Her er udfordringen, at gulvudformningen med 1/3 fast/eller miljøspalter, ikke er lovlig til klimagrise, som skal have 1/2 fast gulv eller miljøspalter, så her skulle spalterne ændres, eller der skulle bruges spaltelukkere eller måtter. Vi kigger også på arbejdsbehov: Et sted var der ikke overensstemmelse mellem det beregnede og det faktiske arbejdsbehov: Der var ekstra flytninger og vask i anlægget, fordi smågrisene skulle flyttes en ekstra gang, da der ikke kunne fravænnes direkte i alle sektioner. Nogle sektioner kunne kun håndtere grise fra 15 kg. Antallet af stipladser tjekkes altid, så man ved, om ejendommen reelt har de forventede pladser. I et slagtesvineanlæg var der stor forskel på, om man beregnede pladskravet med 0,65 m2, eller om man beregnede 1/3 af stiarealet som ungsvinepladser med 0,40 m2, da man herved fik et helt andet antal stipladser i anlægget.

FAKTA SvineRådgivningen udarbejder ejendomstjek, der kan bruges i forbindelse med køb, salg eller leje af en ejendom, men også som led i en strategisk planlægning for en eller flere ejendomme.

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK Planteavlsejendom ved Give

Medlem af:

Økologisk planteavlsbedrift

221 ha landbrugsjord med gode lejeindtægter.

Nyhed

Lystejendom, Oksenbjergevej 2, 7323 Give

Planteavlsgård, Hovedgaden 41, 6064 Jordrup

Landbrugsjord, Skjernvej 151, 7280 Sønder Felding

"Enggård" er en 22,9 ha stor planteavlsejendom, velegnet til kar-

Ejendommen er beliggende i udkanten af Jordrup by. Arealet, på

221 ha landbrugsjord beliggende i 4 enheder, hvor hovedparten er

kostald rejst over stålbuer, som har alternative anvendelsesfor-

2 store klumper ved ejendommen i Jordrup og ved Fynslund. Der-

Tarm. Jorden fordeler sig på i alt 7 ejendomme bestående af 1 be-

tofler, ved Give. Driftsbygningerne er af varierende kvalitet. God mål, godt maskinhus rejst over stålbuer og udlejet lagerbygning. De ældre stalde som udgør gårdsplads, har beskeden værdi.

Boligen er oprindelig opført i 1898 til- og ombygget i 1959 og skiftet tag i 2016. Boligen står i dag med pudset facadevæg og eternittag. Boligen er bl.a. indrettet med baggang, køkken, 2 stuer, kontor og forgang. Loftetagen er udnyttet med 3 værelser, badeværelse

2.900.000

Ejerudgift pr. md.:

2.099

Boligareal:

161 m²

for hovedejendommen.

Særdeles præsentabel bolig oprindelig opført i 1870. Boligen er løbende total moderniseret og sidst med flot tegltag i 2010.Driftsbygningerne er udnyttet med maskinhuse, heste- og fårestald bør opleves . Sagsnr. 500-1759

Hektar:

foruden bygningsløs ejendom på 18,3 ha, beliggende ca. 3 km vest

samt 2 gyllebeholdere. En ejendom med mange muligheder, som

og disponibelt rum. Sagsnr. 500-1739 Kontant:

64,4 ha, som er tilhørende hovedejendommen, er velbeliggende i

Energimærke:

Kontant:

15.300.000 238 m³

Boligareal:

Hektar:

beliggende ved Sønder Felding, samt ca. 27 ha beliggende ved

boelsesejendom, 1 frijordsparcel samt 5 bygningsløse ejendomme. Der er på arealerne indgået gode længerevarende bortforpagt-

ningsaftaler, udlejning af fiskeret ved Skjern å, samt udlejet jagtret med årlig lejeindtægt i 2020 på kr. 940.000, hvilket giver

ejendommene gode afkastpotentialer. Ejendommene kan købes

som en samlet enhed, og der er mulighed for at købe hver enkelt

enhed for sig - forhør nærmere herom. Sagsnr. 500-1747 Kontant:

24.950.000

221

Hektar:

Energimærke:

Minkfarm med godkendelse til 4.300 tæver

Ejendom med naturskøn beliggenhed

Svineproduktion med 133 ha

Minkfarm, Hygum Mosevej 2, 6715 Esbjerg N

Lystejendom, Smidstrupvej 38, 7321 Gadbjerg

Svineproduktion, Borrisvej 4, 7500 Holstebro

Tom minkfarm med plads og godkendt til 4.300 tæver og et jord-

Et i særklasse naturskønt areal som indeholder både løv- og nåle-

Svineproduktionsvirksomhed med tilladelse til 550 årssøer samt

Farmen er løbende udviklet, og den sidste hal er således opført i

være en mulighed. Arealet er skrånende ned mod Omme å, hvor

Ulfborg og Holstebro. Til virksomheden hører i alt 132,95 ha, heraf

tilliggende på 13 ha, som er samlet beliggende ved farmen.

2018. Der er godt 11.700 bure, hvoraf en del er 3 og 4 dyrs bure. Der er plads til i alt ca. 28.500 dyr på farmen.

Udbygningerne består af en oprindelig stald, der er indrettet som servicebygning for medhjælper. Garagebygning, hvor der er ma-

skinhus/tidligere pelseri i enden. Bygning med fyrrum og et godt disponibelt rum. Gylletank på 1.830 m³ samt en fortank på 100 m³. Boligen er løbende vedligeholdt. Sagsnr. 500-1645 Kontant:

5.750.000

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

4.220

skov samt gode åbne græslysninger og små søer, hvor andejagt vil åens slyngninger giver arealet yderligere dimensioner både naturmæssigt, og med mulighed for fiskeri og jagt af rådyr samt kron-

vildt. Et areal der rummer utallige muligheder både som jagtarealer og til rekreativ formål.

Boligen er oprindelig opført i 1907 og er totalrenoveret og moder-

Kontant:

Energimærke:

Ejerudgift pr. md.:

158 m²

5.500.000

Boligareal:

2.101

Energimærke:

217 m²

Svineproduktionen sker på 2 sites beliggende med ca. 3 km af-

stand Borrisvej 4 samt Stenumvej 9. Stuehuse og produktionsan-

Sagsnr. 500-1769

Hektar:

menhængende enheder beliggende med kort indbyrdes afstand.

En velholdt harmonisk virksomhed, med et godt effektivt setup.

En ejendom med mange muligheder. Sagsnr. 500-1715

agerjord ca 103 ha og permanent græs ca 5 ha - fordelt på 3 sam-

læggene er i dag udlejet.

niseret i 1990. Særdeles gode og velholdte udbygninger.

Hektar:

produktion af 7.000 slagtesvin, beliggende ved Bur by imellem

Kontant:

19.150.000

Bolig 1:

212 m²

Bolig 2:

150 m²

133

Hektar:

Energimærke:

JYSK

Jørn Lauritsen

Jens Ravn

Allan Elsted Hansen

Frederik G. Hansen

Claus Brødbæk

Tlf. 2334 7068

Tlf. 9629 6505

Tlf. 2557 9851

Tlf. 2989 4029

Tlf. 6175 7188

LandboGruppen

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI

Traditionelt skiller mælkeproducenter meget hurtigt kalve fra deres mor, og det er ikke en praksis, man får ros for blandt dyrevelfærdsorganisationer. Også mange forbrugere er kritiske. Er det praktisk muligt at skabe en ny rutine, hvor ko og kalv tilbringer mere tid sammen? Hvor meget plads kræver det? Hvordan undgår man bedst at stresse ko og kalv? Og hvilke udfordringer giver en senere fravænning? Det og meget mere forsøger vi at give svar på i denne serie på 3 artikler: 1. Gevinst ved samvær mellem ko og kalv 2. Fravænning og opstaldning i ko-kalv systemer 3. Smittebeskyttelse ved ko-kalv samvær

Husk sutteflaske når ko og kalv går sammen TEKST: Birgitte Kjemtrup Høyer Kvægrådgiver Tlf. 4091 3075 · bmk@oerd.dk

90 % af kalve, der går ved koen, og som samtidig tildeles råmælk med sut, opnår en optimal immunisering. Først og fremmest skal der sikres en god immunisering af kalvene via råmælken. Og det kan desværre ikke overlades til kalvene selv, da kun 40 % af kalve, der patter ved koen inden for de første 12 timer efter kælvning, har fået en god immunisering. I systemer, hvor kalven bliver ved koen, skal der derfor som minimum stadig tildeles 3 liter god råmælk med sut, samtidig med at man skal sikre, at kalven kommer op og patter.

FAKTA Birgitte Kjemtrup Høyer er kvægrådgiver med speciale i kalve. Hun er faglært landmand, gift med en økologisk mælkeproducent og ansat i ØkologiRådgivning Danmark.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

90 % får perfekt immunisering

Du sparer ikke tid!

Det kan være svært at få kalven til at patte på sutten, hvis den har pattet hos mor, men brug tiden på det. Det kommer godt igen. Efterlever man, at kalven skal have 3 liter råmælk af god kvalitet, og at den samtidig har adgang til at patte ved koen, viser undersøgelser nemlig, at man opnår en optimal immunisering på hele 90 % af kalvene. Og reglen med råmælk inden de første 6 timer gælder stadig. Som ved traditionel mælkefodring med sødmælk, skal man være opmærksom på koens sundhedsstatus. Køer med salmonella eller paratuberkulose skal ikke have deres kalve gående hos sig. Det er derfor vigtigt, at man kender sin besætnings sundhedsstatus, inden man går i krig. Ligeledes skal man være opmærksom på koens yversundhed, da patter med yverbetændelse fravælges af kalvene. Er celletallet hos koen meget højt, er fedtprocenten lav, og kalven får derved heller ikke nok energi. Og som sædvanlig er god, ordentlig og rigelig strøelse en nødvendighed, så koens patter ikke er beskidte, og kalven undgår at få koklatter i munden den vej. Holdstørrelser er vigtige, for jo flere dyr, der går sammen, jo flere dyr kan smitte hinanden. Der bør som minimum være plads til, at mor/amme med tilhørende kalve kan isoleres i sygeboks, hvis en kalv skulle få udfordringer.

Til sidst er det vigtigt at nævne, at det ikke sparer tid i hverdagen, at ko og kalv går sammen. Den tid, man før har brugt på mælkefodring samt rengøring af skåle og bokse, skal nu bruges på at gå rundt inde blandt kalvene med deres voksne. Man skal have et øje på hver kalv hver dag for at sikre, at en syg kalv ikke smitter hele holdet. Gennem sådan et grundigt opsyn vænner man samtidig kalvene til menneskelig kontakt, og man forebygger, at kalvene bliver vilddyr. Ved at bruge tid blandt dyrene, bliver kalvene fuldt håndterbare på lige fod med de kvier, man kender i dag.

Godt at huske 1. Kravene til hygiejne og immunforsvar er ens, uanset om kalvene holdes hos køerne eller man benytter en traditionel kalveopstaldning. 2. Ved tildeling af råmælk med sutteflaske, opnår 90 % af kalvene, som går sammen med koen, en optimal immunisering. 3. Du sparer ikke tid ved at ko og kalv går sammen. Nu skal tiden bare bruges til opsyn i stedet for mælkefodring, rengøring m.m.

En stak med perfekt udtagning med fræserhoved på en selvkørende fuldfoderblander. Foto: Torben Worsøe.

ØKOLOGI

Kølig juli er en ekstra risiko for ensilagestakken

Man kan ikke køre stakken for hårdt sammen. Husk analyse af ensilagen før du tager hul på stakken.

Der er grund til at være ekstra omhyggelig med at ensilere og med at tage ud fra stakken i år – ellers risikerer du at miste op til 30 % af ensilagens værdi. Vi ser desværre stakke, som er meget løse i overfladen, og det er et skidt tegn. Det ses ofte ved, at vandpytter trykker ensilagen 10-20 cm ned. En sådan stak er alt for porøs i overfladen.

TEKST: Louise Kjær Hilligsøe Kvægrådgiver Tlf. 2136 3724· lkh@oerd.dk

inden du planlægger at åbne for dem. Så du er sikker på at stakken er stabil nok at åbne for i en tid med risiko for varmt vejr. Der skal tre ugers ensilering til, inden processen er færdig. Det skal du også huske. Se tabel 1. Dårlig management i ensilagestakken påvirker ikke alene kvaliteten, men også tørstofprocenten. Tørstoftabet kan være meget stort i en stak, hvis management omkring ensilering, opbevaring og udtagning er dårligt.

Det handler om ilt Det kolde forår og den forholdsvis kølige juli har ført både godt og skidt med sig. På den gode side har kulden medført meget letfordøjelige 1. og 2. slæt, men til gengæld betyder det også lavt proteinindhold på 9-13 %, og højt sukkerindhold, 15-20 %. Har du ovenikøbet fået en høj tørstofprocent, altså over 37 %, er der stor risiko for, at der går varme i stakken, hvis skærefladen er for stor, og stakken ikke er kørt hårdt nok sammen. Jo pænere en skæreflade du laver, jo nemmere har stakken ved at ”holde sig”. Jo hårdere stakken er kørt sammen/pakket, jo nemmere er det at skære blokke ud af stakken uden for meget spild. Hvis stakken ikke er kørt hårdt nok sammen, når du tager af den, så der f.eks. ryger en masse spild ned og ligger foran stakken, er der større sandsynlighed for at der går varme i det hele.

Omhu med sammenkøring og udtagning betyder meget for miljøet i ensilagen. Det handler i bund og grund om iltning. Når du dækker din ensilagestak af, danner du et iltfrit miljø, hvor bakterier, der lever under iltfrie forhold, trives. Det er blandt andet de bakterier, der danner mælkesyre. Når disse bakterier bliver eksponeret for ilt, vil der ske en aerob nedbrydning – men denne mindskes, hvis stakken er kørt rigtig godt sammen. Det er nedbrydningen, der kan forårsage, at der går varme i stakken, og at der dannes dårlige pletter. Jo pænere du kan skære/”kradse” ensilage ud af stakken, jo mindre forstyrres det iltfrie miljø.

Analyse før du åbner stakken Sørg for at få en analyse af din ensilage i god tid

Tabel 2. Tørstoftab i ensilage ved god eller dårlig management. Management Kilde

God

Dårlig

Respiration

0–4%

10 – 15 %

Fermentering

4–6%

10 – 15 %

Nedsivning

0–2%

5 – 15 %

Aerob opbevaring

5–7%

10 – 20 %

Total

9 – 17 %

20 – 40 %

Dårlig management kan reducere tørstofindholdet med op til 30 % mere end godt management. Kilde: Tabel 2: Tabel oversat fra ”Avoiding the two greatest silage problems” af Adegbola T. Adesogan bragt i Proceedings 50th Florida Dairy Production Conference, Gainsville, 9. april, 2014.

Tabel 1. Seks faser af ensilage-fermentering og opbevaring

Fase

0-2

2-3

3-4

4-21

21+

Åbning af stak

Celle respiration; produktion af CO2, varme og vand

Produktion af eddikesyre og mælkesyre ethanol

Dannelse af mælkesyre

Opbevaring af materiale

Aerob nedbrydning ved re-eksponering til ilt

Temperatur ændring (Celsius)*

20,5-32

32-28,8

28,8

pH ændring

6,5 - 6,0

6,0 - 5,0

5,0 - 4,0

4,0

4,0 - 7,0

Eddikesyre og mælkesyrebakterier

Mælkesyrebakterier

Ensilagens alder i dage Aktivitet

Produceret

Skimmel og gær aktivitet

*Temperaturen afhænger af omgivelserne. Ensileringstemperatur er generelt 10 grader C højere end omgivelserne. Der skal tre ugers ensilering til, før ensilagen er klar. Kilde: Tabel 1: Tabel oversat fra ”Silage Fermentation and Preservation” af J.W. Schroeder bragt af NDSU extension service, North Dakota State University.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Anvend gerne fire forskellige sorter for at opnå en højere grad af symbiose mellem sorterne. SAGROs udsædsberegner kan hjælpe med den rette udsædsmængde.

ØKOLOGI

Sortsblandinger i vintersæd giver robuste afgrøder Brug sortsblandinger, og benyt dig af en udsædsberegner, når vintersæden skal i jorden om lidt. TEKST: Malthe Karstensen Økologirådgiver Tlf. 2132 9078 · mkn@oerd.dk

Sortsblandinger giver statistisk sikre merudbytter i forhold til de mest solgte sorter. Det viser 12 års landsforsøg med vinterhvede og vårbyg. Blandingerne giver sædvanligvis en mere robust afgrøde, der er mindre følsom overfor svampeangreb, og af samme grund anbefaler vi økologerne at benytte sig af dem.

I det tilfælde, at vinteren ikke bliver mild igen, så opnås der desuden også en bedre vinterfasthed i sortsblandinger. Anvend gerne fire forskellige sorter, for at opnå en højere grad af symbiose mellem sorterne.

Beregn udsædsmængden Sorterne skal sås med samme vægtprocent – det betyder, at der skal korrigeres for tusindkornvægten for hver enkelt sort i blandingen, hvis man selv blander. Regnestykket er sværere, men der er hjælp at hente i SAGRO-appen. Du finder nemlig en nyttig udsædsberegner under ’Mine værktø-

www.landsyd.dk

jer’, hvor den konventionelle version ligger under ’Planter’. Som noget nyt er der nu også en økologisk udsædsberegner under ’Økologi’. Der indtastes afgrøde, sådato, fugtighed og såbedskvalitet samt tusindkornvægten, der er oplyst på sækken. Sammen med sund fornuft kan udsædsberegneren give et praj om den rette udsædsmængde. Generelt er det en god idé at benytte sig af et værktøj som udsædsberegneren. Et godt såbed er naturligvis altid det bedste udgangspunkt, men nogle gange må vi erkende, at vejret kan komme i vejen, og at kapaciteten ikke slår til på de helt rigtige tidspunkter. Noget af det vigtigste er, at man opnår det korrekte plantetal, så afgrøden ikke bliver for tynd, og ukrudtet dermed får for meget spillerum. Afgrøden skal samtidig også kunne holde til en blindstrigling.

Sortsvalg i vintersæd

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt? Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler? Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand? Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort? Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

Der er mange velkendte sorter i denne sæsons økologiske udbud af vintersædssorter. I vinterhvede er Fritop en nyhed, men der er kun meget lidt såsæd til rådighed. Ellers er der gode erfaringer med Ohio. I vinterbyg er der to nye sorter, Comeback og Cleopatra, som er meget jævnbyrdige. Der vil være ekstra opmærksomhed på at spare på omkostningerne i rugen, og derfor vil hybridrug få hård konkurrence, når den dyre udsæd sammenholdes med de lave afregningspriser. Ved høje udbyttemuligheder er hybridrug til eget foder dog stadig attraktivt. Triticale er så småt på vej ind i markplanerne igen, og der er nye sorter med god modstand mod gulrust. Men med en pris, der formentlig er på niveau med rugens, så er det måske alligevel ikke værd at løbe risikoen for, at resistensen mod gulrust igen bliver brudt.

ØKONOMI

Lånet der får banken til at slappe af Lån i Vækstfonden er dyre, men de giver mulighed for en samlet finansiering, der er billigere, end man kan opnå uden Vækstfonden. TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

te, der skal vurderes i forhold til virksomhedens afkast og risiko, påpeger Morten Dahl Thomsen.

Interessen for brug af Vækstfondens DLK-lån har været stor, men der er kun udlånt cirka 20 % af rammen på 1 milliard kr. Der er et stort behov på en række landbrugsbedrifter for at styrke kapitalgrundlaget i virksomhederne. - Vilkårene for lån forklarer måske, hvorfor interessen for lån fra Dansk Landbrugskapital er begrænset, vurderer Morten Dahl Thomsen, cheføkonom hos SAGRO. Han ser ikke renten på 10 % som et problem i sig selv. Men afdragstiden på kun 8 år er en udfordring. Til gengæld giver lånet bedre muligheder for anden finansiering. - Lånet tinglyses ikke på ejendommen og træder tilbage til fordel for betaling af anden gæld. Når vi styrker kapitalgrundlaget i virksomheden, forbedrer det den enkeltes rating og dermed mulighederne for en stærkere og mere bæredygtig finansiering på den øvrige del af låneporteføljen. Det er altid den samlede, gennemsnitlige låneren-

- Dansk Landbrugskapital henvender sig særligt til landmænd med sunde investeringsprojekter i støbeskeen. Det kan være landmænd, der ønsker at overtage en bedrift, landmænd der vil udvide deres besætning, eller landmænd, der ønsker at investere i mere bæredygtige projekter, f.eks. mere energivenlige staldbygninger, påpeger landbrugskundedirektør i Vækstfonden, Lene Gade Hovmøller. - Hos Vækstfonden tror vi på, at bæredygtighed bliver et af fremtidens konkurrenceparametre i landbruget. Bæredygtighed og indtjening er bestemt ikke hinandens modsætninger, men går ofte hånd-i-hånd og gør virksomhederne stærkere, fortsætter Lene Gade Hovmøller. - Vi skal fortsætte med det gode landmandskab, men vi skal også følge både den teknologiske og den grønne udvikling inden for landbruget. Det sikrer rentabilitet både hos landbrugsvirksomheden og Danmark, konstaterer hun.

Til sunde projekter

Nem afdragsfrihed – men… Løbetiden på DLK-lånene er kun 8 år. I forhold til andre lån er det kort. Til gengæld er det let at få år med afdragsfrihed. Alligevel ser Morten Dahl Thomsen en udfordring. Det skyldes blandt andet, at afdragsfriheden ikke forlænger den samlede tilbagebetalingstid for lånet. - Den korte løbetid er en betydelig risiko for virksomheden, især hvis DLK-finansieringen udgør en stor andel af den samlede gæld. Vi har også fortsat til gode, at de øvrige kreditorer nedsætter afdragene eller reducerer gælden i tilstrækkeligt omfang på den foranstående del, som kompensation for det øgede likviditetskrav til DLK-lån, siger Morten Dahl Thomsen. - Lånet overtager en stor del af finansieringsrisikoen hos virksomheden, og det er derfor forståeligt, at pengeinstitutterne er positivt indstillet på denne løsning - men er det også en god løsning for virksomheden? spørger han. Han opfordrer til, at vilkårene for lånene revurderes, så især risikoen på den løbende likviditet bliver mindre.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Hurtig udrykning reddede brunsten TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com Når man har tre ejendomme med Heatime – der registrerer brunst hos køer – og systemet går ned, kan man godt blive desperat. Lige præcis det var en landmand fra Thisted ude for dagen før grundlovsdag. Uden Heatime er der ingen brunstregistreringer, og det går ud over antallet af insemineringer. En fejl, der kan blive rigtig dyr, hvis den ikke blive rettet med det samme. - Vi er vant til, at når folk henvender sig, vil de helst have rettet en fejl, dagen før den er opstået. Så vi er klar til at rykke meget hurtigt ud, fortæller Peter V. Tomsen, direktør i Jysk IT. Selvom det var lige op til en fridag, blev en af Jysk IT's teknikere sendt nord på med værktøjskassen. Da problemet blev analyseret, viste det sig, at det var TDC-boksen, der var stået af. Klokken 15.00 samme dag kunne han pakke sammen og køre hjem efter at have fået Heatime på alle tre gårde til at køre igen. - Vi leverer IT-løsninger til 4-5 brancher. Det er en fordel fordi det er med til at sikre en bemanding, så vi altid kan rykke hurtigt ud, forklarer Peter V. Tomsen.

Grundlaget er landbrug

drivere. Og med i alt omkring 45 ansatte har vi altid power nok til at yde support, slår Peter V. Tomsen fast. Om dagen sidder der altid 4-5 teknikere klar til at supportere kunder med problemer. Om natten er en telefonsvarer garant for, at man bliver kontaktet tidligt næste morgen, hvis der opstår et IT-problem uden for almindelig arbejdstid.

Det er 34 år siden Jysk IT blev grundlagt for at sikre landbruget de rigtige IT-løsninger. Basis er altså landbrug, og i dag er 10 medarbejdere specialiserede i de programmer og den IT, som bruges af landbrug. - Vi er fortrolige med programmer til fodringsanlæg, ventilationsanlæg, malkeanlæg og f.eks. ko-

Infoskærme populære Lige nu er det et helt nyt område, der er på vej frem inden for landbruget. Infoskærme, hvor de ansatte f.eks. kan følge bedriften og se, om der er rutiner, der kan forbedres. En gang hørte den slags kun til på fine kontorer. Nu skal de også sidde i frokostrummet, på værkstedet eller staldkontoret. - Vi sælger løsninger, der kan holde til de skrappe betingelser, der er i et staldmiljø. Det er der meget få leverandører, der gør, og vi har derfor mærket en kraftigt øget efterspørgsel efter den slags produkter, fortæller Peter V. Tomsen.

FAKTA OM JYSK IT • • • •

45 ansatte Betjener 4-5 forskellige brancher. Har specialiseret sig i løsninger til landbrug. Har egen uddannelse af teknikere.

KOMPLET LØSNING TIL INFOSKÆRM Få vist alt fra driftstal og nyheder til kameraovervågning og kalenderplanlægning Pakkeløsningen indeholder:

Tilkøb:

• • • • • • • • • •

• Skærm • Montering

* Bemærk kan medføre ekstraudgifter

✓ Streamingboks ✓ HDMI-kabel ✓ Netværkskabel ✓ Strømkabel ✓ Startopsætning ✓ Levering Jysk IT opruster mandskab til support og besøg hos svineproducenter

Mulige visninger: Agrosoft* Cloudfarms Grainit Kameraovervågning* Eksterne hjemmesider TV2 News (vision)* Billeder og videoer LandbrugsAvisen PDF-, Word- og Excel-filer Kalender*

KUN

1.499,+ moms

(Pakkeløsningen kræver et abonnement)

Kontakt:

Peter V. Tomsen Tlf. 40 91 30 96 pvt@jyskit.dk

– din helt egen IT-afdeling Majsmarken 1 | 7190 Billund | www.jyskit.dk

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

NATUR

Landmænd svigter læplantnings-sagen TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk Lokalt laug i Esbjerg udbetaler en del af formuen, så landmænd kvit og frit kan få deres læhegn udtyndet. Men bag det glade budskab lurer bekymring for fremtiden. Igennem 40 år har læplantningslauget i Sydvestjylland stået for plantning af kilometervis af læhegn, som er etableret med statsligt tilskud. Siden årtusindskiftet er det blevet til tre plantninger, og den seneste i 2016-2017 var på 83.000 planter fordelt hos ca. 85 lodsejere. - Desværre svigter interessen. År efter år er det kun bestyrelsen, der dukker op til generalforsamlingen, og vi er en af de sidste afdelinger, der overhovedet er aktive, fortæller Flemming Storgaard, der har været aktiv i lauget i 40 år – og som for nylig er blevet formand. - Det er en god sag, så det ærgrer mig, at opbakningen ikke er til stede. Specielt her i Vestjylland på de lette jorder, er der brug for læhegn. Men

tværtimod ser vi mange læhegn blive sløjfet, når stadig større landbrug lægger marker sammen, siger han. Situationen omkring nyplantninger er, at de reelt ikke forekommer. De statslige tilskud er faldet bort, samtidig med at stramme krav og hård kontrol tager lysten fra læplantningslaugene. Der er dog stadig lodsejere, der for egen regning planter nye læhegn. Fordelen er, at man er fri for snærende restriktioner med hensyn til valg af planter, renholdelse med mere.

• Læhegn har en fantastisk evne til at fungere som et landskabeligt element til gavn for landbruget, samtidig med at det kan øge jagtudbyttet og herlighedsværdien på en ejendom. • For at få den optimale effekt af et læhegn, både for landbrug og jagt, skal etablering og pasning være udført korrekt.

Bestyrelsen har nu taget det utraditionelle skridt at betale for udtynding for at bevare de eksisterende læhegn bedst muligt. Læhegn, der er plantet for 10-30 år siden, har behov for udtynding, hvis de skal opretholde den lægivende virkning. - Ammetræerne skal væk, og læhegnet skal skæres ned i højden, siger Flemming Storgaard. Landmænd, der tidligere har fået plantet læhegn gennem læplantningslauget, kan nu uden nogen form for egenbetaling få udtyndet læhegnene. Til-

Håndbog

• Et velpasset læhegn kan have et læområde på over 30 gange læhegnets egen højde, hvorimod et dårligt passet læhegn kan være næsten uden lægivende effekt.

Ellen Mar

Håndbog

ie Kaae

for enke

Opslagsb ogen for dig, der vil de økonom have et ove iske konsek rblik ove venser af r at miste sin partne r.

for enke

Muligheden for særeje Oprettelse af testamente Formuedeling ved skilsmisse og dødsfald Regler om de økonomiske forhold i ægteskab/papirløst samliv Arvelovens regler om arv til ægtefælle, samlever m.m.

ie Kaae

Tænk, hvi s din ma nd, børnen ikke kom es far, plu hjem. Det dselig en er tanker dag , man hel st skyder Men det fra sig. er klogt at tænke mu nødvendig ligheden e forholdsr igennem og egl tage er, som f.eks. testament e. oprettelse af Lever du i et parfor hol d, vil én af alene. Hva jer en dag d er de øko blive nomiske hvordan konsekven griber ma ser, og n alt pap irarbejdet an? Her er hån dbogen, som giver reglerne. dig et ove Bogen for rblik ove tæller, hvo r alle levende rdan du som partner er den efterstillet, og kan forber hvordan ede sig på man rent juridisk en dag at være ale ne.

• Et læhegn skal gerne bestå af både buske og træer, gerne flere arter af hver slags, og helst med tre rækker som minimum.

Ellen Mar

• • • • •

FAKTA OM LÆHEGN

Udtynding uden egenbetaling

Få et GRATIS familietjek – hvor vi bl.a. gennemgår:

buddet gælder, så langt midlerne rækker, og tildeling sker efter først-til-mølle-princippet. Lauget har truffet aftale med MR Skovservice i Haderslev, som udfører opgaven og sørger for, at træmassen bliver omsat til flis og solgt. Overskuddet vil som regel være en pæn lille sum, som lodsejeren får udbetalt. - I lauget har vi penge på kistebunden, og vi synes en del af dem skal ud at arbejde. Nu bruger vi dem på at bevare læhegnene – det lever op til ånden i læplantningssagen, siger Flemming Storgaard.

Forfatteren:

Ellen Mar ie Kaae er advokat mange års med erfaring i dødsbobe og testamen handling tsskrivning.

Hun kan kontakte s på ems@tellus.d k eller tlf. 76 60 23 30. Se også advo katfirmaets hjemmes www.tellu ide s.dk

Få et G R eksem ATIS p opslag lar af ”Håndb sbogen og for enker”

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

SET I BAKSPEJLET

Lyngbjerg amling! Under trækronerne i Sir Danmarks smukkeste generalfors lemmerne under coronasikre forhold. Men samlede Holstebro Struer Lbf. med igen foregå i Nupark, siger Kristian Gade. t næste år skal det nu alligevel hels

Mejetærskeren, en Clayson 153 0, er Thomsen fra Kjelst. Dengang var formentlig fra først i 70’erne, mener Torben førerhus og aircondition en luks us, men det har Torben klaret på sin helt ege n måde. Parasollen er gjort fast med tre snore - ellers blæser den væk, har han erfaret!

Endelig markvandring! Her fysiske møder i forsomme ning-Ikast Lbf. og SAGRO gennemførte et af de få foregik nær Brande hos ren, og deltagerne nød at være i rug til halsen. Det Steffen Bjerre.

annde – var vært ved markv leret landmand ved Bra arker frem. Stivelseskartofler tab nye – rre Bje n ffe Ste ndt andet sine kartoffelm dringen. Steffen viste bla i Karup og Brande er hans 1. prioritet. ne ker rik til kartoffelmelsfab

Bramgæs åd hele 1. slæt hos Ove Sidding ved Nr. Nebel. Sydvestjysk Lbf. sørgede i juni for, at MF’er Ulla Tørnæs (V) og europaparlamentariker Asger Christensen (V) ved selvsyn så problemerne. Asger Christensen håber, Holland vil gå med i en alliance for at få ophævet fredningen af gæssene.

Holstebro Struer Lbf. var ikke helt opmærksomme på det vækstpotentiale, grise fra Munkbro Svineavl har, da de satte grise på fold ved Måbjerg Kirke. Grisene blev alt for store til at komme på grillen i Holstebro den 4. september. Midt sommer måtte de slagtes og et nyt hold sættes ind!

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk Informationsmøde om BNBO

Landbruget kommer til byen

Tirsdag den 1. september kl. 8.00-10.00 Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen

SAGROs Majsdage - Glejbjerg

Fredag den 4. september kl. 10.00-18.00 Holstebro Midtby

Tirsdag den 8. september kl. 10.00 Fåborgvej 7, 6752 Glejbjerg

Pesticidfri drift i boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, er et af flere tiltag, der skal sikre rent drikkevand. På nuværende tidspunkt er der indgået aftale med enkelte lodsejere om pesticidfri drift, men hovedparten af lodsejerne står for at skulle forhandle erstatning for rådighedsindskrænkelserne. Er du lodsejer i Vejen Kommune med jord i større eller mindre grad indenfor BNBO, inviterer Sønderjysk Landboforening og Jysk Landbrug dig til en orientering om de mulige konsekvenser og den kommende proces. Deltagelse er gratis. Tilmelding nødvendig senest den 28. august på www.jysklandbrug.dk eller tlf. 7021 2040.

Informationsmøde om BNBO Tirsdag den 1. september kl. 19.30-22.00 SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning

Mødet er arrangeret af Herning-Ikast Landboforening for lodsejere i området. Indholdet er det samme som beskrevet under BNBO-mødet ovenfor. Deltagelse er gratis. Tilmelding nødvendig senest den 27. august på www.h-i-l.dk eller tlf. 7021 2040.

Kartoffeldag Torsdag den 3. september kl. 8.30 Greenvej 38, 7400 Herning

Den traditionsrige Kartoffeldag – se mere side 6-7. Dagen indledes med kaffe og boller, hvorefter der er rundvisning i hold til forskellige poster. Frokost kl. 12.30. Deltagelse er gratis, og der er ingen tilmelding.

SENIORKLUBBER Sydvestjysk LandboSenior

Høstfest i Jernved Kulturhus

Fredag den 2. oktober kl. 18.00 på Kirkebakken 33, 6771 Gredstedbro Høstfest med dejlig mad, god musik ved Guitar Finn og sange. Menuen består af ta’-selv-bord og kagebord. Tag gerne venner og bekendte med. Pris pr. person 300 kr. – betales ved indgangen. Tilmelding senest den 15. september til Tove og Knud Jørgensen på mail: bb@duborgsminde.dk eller tlf. 7543 1065/6176 7565

Varde Landboforenings Seniorklub

Heldagstur til Christiansfeld

Holstebro Struer Landboforening deltager i aktivitetsdagen med ekstra mange aktiviteter og stande i anledning af foreningens 200-års jubilæum. Landbruget kommet til byen er arrangeret af Holstebro Handelsstandsforening.

Marknaturdag Tirsdag den 8. september kl. 9.00 SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro.

Formålet med denne dag er at give deltagerne mere viden om, hvad god marknatur er. • Marknaturpotentialet v/konsulent Bent O. Rasmussen, Økologisk Landsforening • Problemstillinger, som landmænd står over for, når der skal laves naturforbedrende tiltag v/Rasmus Filsø Løbner, SAGRO. • Hvordan kommer man i gang med at skabe mere natur på landbrugsarealer. Vi laver en plan for et • givent område. Efter frokost ekskursion til Øster Hjerm. Pris for deltagelse: 100 kr., som indbetales på SJDs konto nr. 5074-000 153 7661 (husk at angive navn) Tilmelding på: marknaturdag@storaaens.dk (angiv venligst et kontonummer, som kan anvendes ved evt. aflysning af arrangementet). Der er plads til 25 deltagere. SJD, Stående Jagthunde i Danmark arrangerer marknaturdagen i samarbejde med Økologisk Landsforening, Herning-Ikast Landboforening, Holstebro Struer Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland.

Vi mødes hos KMC, hvor vi bliver budt indenfor til en kartoffelsnak. KMC vil være vært ved en let anretning samt kaffe. Vi vil høre historien om KMC, om huset, men også om deres spændende produkter og deres anvendelse. Tilmelding fra den 14. september og senest den 25. september til SAGRO på tlf. 7021 2040.

Ikast-Bording LandboSenior

Foredrag om ”Kaptajnsgården og Bøllingsøgården”

Onsdag den 21. oktober kl. 9.30 i Bording Hallen Henning Kristensen fra Engesvang lokalhistoriske arkiv kommer og fortæller om Kaptajnsgården og Bøllingsøgården. Ingen tilmelding – pris 60 kr.

Rundvisning på Feldborg savværk og pallefabrik

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Besøg på Hornvarefabrikken

Mandag den 19. oktober kl. 18.00 Uhre Friskole, Gejlbjergvej 4, Uhre, 7330 Brande Mødet er igen i år henlagt til Uhre Friskole. Aftenens foredragsholder bliver folketingsformand Henrik Dam Kristensen. Han fortæller om vejen fra landpost til folketingsformand, og om mennesker han har mødt på sin vej. Ingen tilmelding.

LandboSenior Herning

Besøg på KMC

Torsdag den 8. oktober kl. 17.30 Hos KMC, Herningvej 60, 7330 Brande

Informationsmøde om BNBO Onsdag den 9. september kl. 8.00-10.00 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Mødet er arrangeret af Jysk Landbrug, og er for lodsejere i Billund-Vejle-området. Indholdet er det samme som beskrevet under BNBO-mødet den 1. september. Deltagelse er gratis, men af hensyn til forplejningen bedes du tilmelde dig senest den 7. september på www.jysklandbrug.dk eller tlf. 7021 2040.

SAGROs Majsdage – Holstebro Tirsdag den 15. september kl. 10.00 Abildholt Hedevej 2, 7500 Holstebro

I samarbejde med Holstebro Struer Landboforening og i anledning af foreningens 200-års jubilæum arrangerer SAGRO Planter en gennemgang af et sortsforsøg i majs, der er etableret på adressen. Landskonsulent Martin Mikkelsen, SEGES, kommer med sit bud på de fremtidige sorter netop på din lokalitet – desuden bliver der sat fokus på aktuelle temaer. Gratis deltagelse og forplejning. Ingen tilmelding.

Foredrag med chefredaktør

Onsdag den 28. oktober kl. 14.00 På Markedsrestaurationen i Brørup Foredrag ved Peter Orry, journalist og ansvarshavende chefredaktør samt administrerende direktør for JydskeVestkysten/Syddanske Medier. Peter Orry blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1985 og havde forinden været praktikant på det daværende dagblad Vestkystens redaktion i Haderslev. Ingen tilmelding. FÆLLESARRANGEMENT

Foredrag af Erik Lindsøe

Mandag den 19. oktober kl. 19.00 Hos SAGRO, John Tranums Vej 25, Esbjerg

Hedeboernes Seniorklub

Tirsdag den 1. september Afgang fra Varde Fritidscenter kl. 8.00 og forventet hjemkomst kl. 17.30 Vi starter med en guidet byrundtur i Christiansfeld. Frokost på Sækkelund Cafeteria og derefter besøg hos Søren Sørensen, Læborg, der viser rundt i sin samling af alverdens gamle køretøjer. Pris 650 kr.

Musikaften med Ronnie og Bent

SAGRO Planter har til denne gennemgang af sortsforsøgene entreret med landskonsulent Martin Mikkelsen, SEGES, som kommer med sit bud på de fremtidige sorter netop på din lokalitet – desuden bliver der sat fokus på aktuelle temaer. Gratis deltagelse og forplejning. Ingen tilmelding.

Tirsdag den 15. september kl. 13.30 Teglværksvej 3, Feldborg, 7540 Haderup Vi starter med en rundvisning. Derefter bydes der på kaffe. Tilmelding senest den 7. september til Vagn Hareskov på tlf. 5237 4070. Torsdag den 8. oktober kl. 13.30 Storbjergvej 2, 7650 Bøvlingbjerg Kørsel i egne biler og medbring selv kaffe. Tilmelding senest den 30. sept. til Vagn Hareskov på tlf. 5237 4070.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Foredrag

Onsdag den 23. september kl. 14.00 På Kjærgård Landbrugsskole Forstander Ove Bonde Møller vil komme med et indlæg om landmandsuddannelsen anno 2020. Derefter er der mulighed for en rundvisning på skolen. Tilmelding nødvendig til Tage Nielsen på tlf. 2043 1606 eller på mail: gudrunwnielsen@hotmail.com.

Erik Lindsøe er kulturjournalist og forfatter, lærer og filosof. Han har været højskoleforstander på Rønshoved Højskole, programmedarbejder i Danmarks Radio, redaktør på Højskolebladet og for grænseforeningens blad, Grænsen. Han kalder sit foredrag ”Livet er i det mindste en historie værd” – om livshistorier. Fælles arrangement med Varde Landboforenings Seniorklub og Sydvestjysk Landboforening. Pris pr. person 150 kr. inkl. kaffe – opkræves på stedet. Tilmelding senest den 12. oktober på tlf. 7021 2040. Kontaktperson: Else Marie og Marinus Lundgaard.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

”Stille salg” Vi sælger flere og flere ejendomme og ofte i fuld fortrolighed. Vil du sælge, så er det NU – vi har køberne.

– Vi hjælper dig i mål, når du vil sælge

JYSK

LandboGruppen Kontakt os på tlf. 7660 2333 i Esbjerg eller på tlf. 9629 6505 i Herning

Grobund, nr. 4, 2020

Articles inside

Iværksætter gentænker landbruget

Overskud på naturejendom