Grobund nr. 6, 2021

Page 10

KVÆG │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 22 94 04 82

Stalden måles op med laserlys, som her rammer det hvide papir holdt af Charlotte Katholm.

Få målt stalden op og gør dig klar til fremtiden Lov om hold af kvæg skærpes allerede næste år og i 2024. Det er en god idé at få undersøgt, hvad du skal ændre. Har du en kostald, der er fra før 2010? Så er det en ekstra god idé at læse videre her. Har du en nyere stald, kan det stadig være nyttigt. For allerede næste år er der en række nye krav i ”Lov om hold af kvæg”, der skal opfyldes. Og i 2024 er der rigtig mange nye krav, der skal opfyldes. Nogle ting er enkelte at forholde sig til – for eksempel, at der skal være flere kobørster. Andre ting kan kræve betydeligt flere overvejelser. Det gælder krav til antallet af kælvningsbokse og sygebokse og kravet til antallet af ædepladser til nykælvere. Den slags kan gå ud over den samlede plads i stalden. Og er der så stadig plads til de dyr, du har i dag? Det spørgsmål er baggrunden for, at SAGRO nu tilbyder at måle kostalde op, så du som kvægbruger får det rigtige grundlag at træffe beslutninger ud fra.

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- For det koster at lave nye kælvningsbokse eller nye sygebokse, understreger kvægrådgiver Jesper Gejl Kristensen. - Derfor er det en god idé at indarbejde det i de budgetter, man skal lave i den kommende tid, siger han.

Skal du bygge? Kravet om en ædeplads til hver nykælver er et af de krav, der kan blive omfattende på den enkelte ejendom. Nogle steder er det nødvendigt at dele køerne op i flere hold. Det kan betyde, at man må bygge til – eller tage eksisterende bygninger i brug, som i dag bruges til andre formål. Begge dele kan udløse krav om ny godkendelse, og så begynder det pludselig at blive ganske indviklet – og måske dyrt. Allerførst skal man have et overblik over, hvor meget plads der er i den eksisterende stald.

Udendørs ædepladser er også en mulighed. Men etablering af udendørs ædepladser vil påvirke miljøgodkendelsen. Derfor vil det være en god idé at rådføre sig med Byggeri & Teknik om, hvad der eventuelt skal til af godkendelser. Har man AMS er man ikke omfattet af kravet om en ædeplads til hver nykælver, fordi køerne henter kraftfoder i malkerobotten. Altså er der også her en hel del at tænke over. Der er ganske få år til, at de ret gennemgribende krav skal føres ud i livet – derfor er det en god idé at forberede sig nu. Især hvis man har en stald fra før 2010.

Indviklet at regne på De kommende krav i Lov om hold af kvæg er rigtig indviklede at få overblik over.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.