Wide #39 2022

Page 26

MAJ — 2022

02. Trampestien ved Stevns Klint i Sydsjælland → På Stevns Klint går Trampestien. Når du vandrer den 22 kilometer lange tur, går du bogstaveligt på historien. For på klinten er der spor efter den asteroide, som tog livet af dinosaurerne og halvdelen af jordens dyrearter for mere end 66 millioner år siden. Det er den historie, som i 2014 gjorde Stevns Klint til UNESCO Verdensarv. Selve ruten strækker sig fra Bøgeskov Havn i nord til Rødvig Havn i syd. De fleste steder på stien går du langs den stejle klippekant, og her får du en bjergtagende panoramaudsigt over vandet.

04. Himmerlandsstien i Nordjylland → I det vestlige Himmerland slår en 69 kilometer lang sti ned gennem de nordjyske morænelandskaber, heder, fjordnære engområder og store smeltevandsdale. Himmerlandsstien blev indviet i 2006 og er anlagt på en jernbanestrækning fra Løgstør til Viborg, som blev nedlagt i 1999. Det meste af strækningen er belagt med stenmel, og stien er derfor både egnet til vandring og cykling. Langs Himmerlandsstien er der mulighed for at slå telt op på nærtliggende campingpladser, ligesom der undervejs er opført overdækkede rastepladser.

06. Klokkefrøstien på Østfyn → Klokkefrøstien er en 14 kilometer lang rute på Østfyn, som snor sig langs Storebælt fra Åhuse i nord til Lundeborg i syd. Undervejs kommer du til at gå på små asfaltveje, skovstier, trampestier, langs levende hegn og på strandbredden, og du kommer igennem skov, mark og eng. Den fynske rute har fået sit navn på grund af de små klokkefrøer, der lever i vandhullerne, som ruten kommer tæt forbi. På stille og lune dage i maj, juni og juli er det muligt at høre de små hanfrøer kvække, som var der kirkeklokker i det fjerne.

07. Jyderupstien på Vestsjælland

→ Op gennem Vestsjælland ligger Jyderupstien, som går igennem et smukt, frodigt og varieret landskab. Nær den 52 kilometer lange rute er der mange turistattraktioner, natur- og kulturseværdigheder, og ruten passerer for eksempel den smukke Skarresø, hvor der er mulighed for at se mange forskellige fuglearter. Langs ruten kommer du også forbi det frodige Kulebjerg Overdrev, Naturpark Åmåsen og Kongskilde Naturcenter. Med en lille afstikker fra ruten kan du også nå en af Vestsjællands middelalderborge, Vedbygård.

Morten Bjerrum Larsen

→ I det sønderjyske ligger Gendarmstien, som breder sig udover 84 kilometer med udsigt over det smukke, danske hav. Ruten er delt op i fem etaper, hvor den korteste er 10 kilometer, mens den længste er 20. Hver etape byder på varieret og til tider kupereret landskab, og langs ruten er der overnatningsmuligheder i form af skov, campingpladser, bed & breakfasts og hoteller. I løbet af turen er det oplagt at gå på opdagelse i historien og de mange myter og sagn, som knytter sig til Gendarmstien og grænselandet.

→ Mellem Horsens og Silkeborg snor Bryrupbanestien sig langs en nedlagt jernbane, som i sin levetid blev kaldt ‘Danmarks smukkeste jernbane’. På den 61 kilometer lange vandretur passerer du flere historiske attraktioner med jernbanen i fokus, heriblandt flere gamle stationsbygninger. Rutens største attraktion er en gammel jernbanebro, som krydser Gudenåen. Efter at broen havde været gemt i en dæmning i 85 år, blev den i 2014 gravet fri og restaureret, og i dag kommer der årligt 100.000 turister for at se den.

Sara Schou Holm

01. Gendarmstien langs grænsen

03. Bryrupbanestien i Østjylland

→ På Nordfyn mellem Kattegat og Odense Fjord findes en helt særlig naturperle! Enebærodden er en seks kilometer lang tange, som er 20 meter på det smalleste sted og op til 750 på det bredeste. Turen frem og tilbage på odden er 12 kilometer lang, og den byder både på masser af enebærkrat, havudsigt og bademuligheder. Ude på spidsen af den lange tange står et flot fyrtårn, som er det perfekte pausested, når de første seks kilometer er tilbagelagt. På spidsen er strømmen dog så stærk, at badning er forbudt.

Foto

26

Sommeren er på vej, og det samme er sommerferie, tid til telt, trangia og ture i det fri. Men hvor går turen hen? Wide giver dig inspiration til den perfekte vandretur i det smukke, danske sommerlandskab.

05. Enebærodden på Nordfyn

Tekst

WIDE

(VANDRE)TUREN GÅR TIL DANMARK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.