3 minute read

JULENS AFGØRENDE ORD

Af Thomas Kristensen Sognepræst

Faktisk fylder de bare en kort linje: »I dag er der født jer en Frelser i Davids by; han er Kristus, Herren«.

Frelser, Kristus, Herren! Tre afgørende navne i opfyldelsens døgn. – Forud er der gået en lang periode med forberedelser til juledøgnet. Og nu sker det! Han kommer! Kristus! Herren! Frelseren!

Han kommer, da tiden er moden til at gå ud til hele verden med dette navn og dets budskab. Kristus, Herren, kommer i frelsens døgn som Guds gave for at genrejse en falden og fortabt menneskeslægt.

Gud giver sin Søn som den bedste julegave til os for at frelse os fra den syndens byrde og ødelæggelse, der har truet os lige siden Adams og Evas dage. Og for at give os ny frimodighed til at leve. For selv om alt ikke er blevet nyt endnu, så får vi dog lov til, i troen på julens Frelser, at være og regne os for nye skabninger.

Den største julegave til os er Frelseren fra Gud!

Men glem heller ikke den anden store julegave: Du selv og dit medmenneske har fået ny værdi! Genfunden som du er af Gud!

Juledøgnet blev et omvæltende døgn. For Maria og Josef! Og for hyrderne, som først af alle får lov at høre om begivenheden! Og nu lyder dette glædesbringende budskab så igen denne jul ud over jord. – Her på Klitten vil vi gerne lægge dette julebudskab hen til hver især af os helt personligt: Tænk, nu er det dig, der er i fokus for Guds hengivenhed. Nu er det dig, han giver sin Søn hen for!

Denne store glæde bærer stadigvæk i vore dage de samme tre navne, som englen kom med til hyrderne i deres dage, nemlig navnene: Frelser, Kristus, Herren!

Den nyfødte er Frelser! Han er en forløsende Frelser, vil løse os ud af syndens og dødens og Djævelens magt. Stærke magter, som vi ikke selv kan klare, som Jesus også slår sig til blods på, men overvinder! – Han er en forsonende Frelser, som betaler med sit liv for hele verdens synder. Korset anes allerede i det fjerne. Og lyder da også med i nogle af juledagenes evangelier.

Den nyfødte er dernæst Kristus. Han kom betids til at opfylde og fuldende alle løfterne. Helt tilbage fra løftet til Eva om den person i hendes »slægt, der skulle knuse slangens hoved«. Også sidenhen i Gammel Testamente blev han omtalt, når folket skulle indgydes nyt håb! Jesus vil forny alle slægter i det gudsbillede, vi havde tabt. Også os!

Sidst, men ikke mindst, er Jesusbarnet Herren. Netop navnet »Herren« er Guds eget navn, som nu af englen også gives til barnet i Betlehem. Navnet over alle navne! Som det sidenhen skrives. Det er altså Gud selv, som er kommet til vor jord!

Tankemæssigt kan vi ikke rumme dette mægtige, som sker i julen. Men vi kan med hele den kristne verden tro og tilbede ham, som kom den første jul. Sådan som vi gør med både salmer og bønner i kirken. – Englenes sang og takkebøn julenat må være den smukkeste, der nogensinde har lydt på vor jord. Men fantastisk er det, at i Guds øren lyder sang og bøn fra din mund, og dit hjerte, lige så smukt! Uanset hvordan din og min stemme ellers lyder, så vidner vores julesang jo om taknemlighed for det, Gud gjorde for os til jul…

Synge og takke – og mest af alt lytte! Ja, vi skal lytte – for troen kommer af det, der høres! Julens store glæde tager bolig i os hver gang, vi hører om ham, som er Frelseren, Kristus, Herren!

Det vil også ske i år!

This article is from: