“Krigen var min redning”

”Som 16-årig var jeg meget litteraturinteresseret, og jeg læste om katarsis og besluttede mig for at gennemgå en renselse og blive genfødt og se, om jeg kunne blive dansker. Karen Blixens Syv fantastiske fortællinger var der en Jama, og det betyder historiefortæller. Jeg kommer fra en slægt af historiefortællere, og der blev altid fortalt historier rundt om bålet i min barndom.”

Ligesom i den italienske film Livet er smukt, hvor en far gør det ubærlige liv en fascistisk koncentrationslejr til en leg for sin søn ved at at omskrive virkeligheden til en spændende fortælling om en konkurrence, så gjorde Sofie sit eget liv under krigen til en historie for sig selv for at kunne overleve i en verden af død, sult og ødelæggelse.

”Jeg havde engle og gud til at passe på mig, så jeg følte mig aldrig ensom. Vi rejste rundt i nomader på sletterne, og det var meningsgivende at drømme mig væk. Meget af tiden var jeg glad. Det kan lyde vanvittigt, men jeg kom fra et utrygt hjem med meget vold, men oplevede faktisk, at krigen var min redning. Krigens indtog betød, at volden aftog, og mine forældre begyndte at holde bedre sammen og give hinanden omsorg, og de tog sig også af os børn.”

Krigens traumatiske oplevelser og erfaringer har for altid sat sig i Sofie, der tror, at den har gjort hende stærkere.

”Det gav mig selvværd og troen på, at jeg var i stand til alt. Da jeg kom til Danmark, kunne jeg bruge det, at jeg havde lært at lave bål, at partere dyr og at tage mig af mine søskende og min far, der blev skudt. Så selvfølgelig kunne jeg lære at tale dansk. Jeg kunne måske ikke fjerne hudfarven, men jeg vidste, hvad jeg var i stand til. Jeg kunne lære sproget på rekordtid. Jeg mødte en masse kærlighed og omsorg fra bibliotekarer og lærere, fra en mand bussen og damen på 80 år, der var glad for at lære mig dansk og at ryge cigaretter og drikke snaps som 16-17-årig.”

Grebet af den italienske æstetik

Sofies evner stod mål med hendes vilje, og danskheden blev en stadig større del af hendes sprog og hendes liv. Og skriftsproget blev som en linse, hun kunne spejle sine omgivelser og sig selv i med den udefrakommendes nådesløse klarsyn.

”Jeg er meget sanselig. Det har du måske også fornemmet i min første roman,” siger forfatteren og smiler nærmest indforstået med en hentydning til bogens både poetiske og billedlige sprog, hvor der ikke spares på hverken seksuelle erfaringer, spirituelle møder eller udpenslede voldelige passager.

”Den sanselighed aktiveres endnu mere, når man kommer til et andet land. Jeg har boet Catania på Sicilien et halvt år for mange år siden. Jeg var fascineret af den italienske æstetik og af historien om Romerriget. Italienerne var også de første europæere, jeg kom kontakt med, og jeg husker deres elegance – særligt kvinderne - og den måde, de gebærdede sig på. Jeg begyndte at gå til italiensk, samtidig med at jeg lærte dansk, da vi var kommet til Danmark. Jeg havde italiensk i gymnasiet og rejste en gang imellem helt alene til Italien.”

”Jeg er stadig meget fascineret af, at man i Italien bare kan bestille en helt enkel pasta med tomatsauce, som smager himmelsk. Less is more. Alle sanserne bliver stimuleret, når man kommer derned, ” fortæller forfatteren, der i lang tid havde svært ved at vænne sig til den danske mad.

Sofie Jama

”Det betyder meget for mig, at det er simple ingredienser. I Somalia havde vi vores dyr, så vi havde kød og ost. Hvis vi var heldige, fik vi lidt ris. Jeg har ikke oplevet rigtig sult, men det er faktisk meget kompliceret for mig med overflod, de mange valg, overforbrug og madspild. Jeg køber få ting - de ting jeg har brug for, og jeg kan blive helt knust, når mad skal smides ud. I begyndelsen kunne jeg få angstanfald, når jeg gik i danske supermarkeder, og jeg kan stadig få hovedpine og kvalme. Jeg har sådan en strategi for, hvordan jeg skal overleve dagligvareindkøbene.” Sofie tager sig til brystet og udånder dybt og smiler lidt forlegent.

”Jeg har det svært med, at kød er pakket ind i plastic. Børn og unge ved ikke, at det engang har været et dyr. Alt, hvad der er uorden, skal bare væk her i Danmark. Jeg elsker omvendt at gå rundt på markedet Italien og dufte til tomaterne, mærke på frugterne og se kødet ligge fremme uden at det har mistet kontakten med virkeligheden”

Borgere i vores eget liv

Sanseligheden har også haft en pris for Sofie Jama.

(F. 1982 I SOMALIA)

Sofie Jama kom til Danmark som 13-årig som flygtning fra borgerkrigen Somalia

Hun har skrevet romanerne Et andet menneske Et andet liv og Den nordiske mands hævn

Hun har en periode boet London og arbejdet som model.

I 2007 blev Sofie Jama kåret som Miss Århus i en skønhedskonkurrence.

Hun er uddannet i Kulturformidling og arabisk sprog ved Aarhus Universitet.

I dag arbejder Sofie Jama foruden forfatterskabet også som tolk for de danske myndigheder, og hun er en flittig debattør i aviser og på tv.

Hun har to sønner med sin nuværende mand og en stor datter fra et tidligere forhold.

Lige som opvæksten en kultur præget af andre sociale og religiøse dogmer end de typisk danske.

”Enten nyder jeg sindssygt meget, eller også piner jeg mig selv. Jeg kan få det helt dårligt, når jeg har nydt. Det er lige som at få en gigantisk orgasme og så efterfølgende blive ramt af skamfølelse. Først at gå helt ind i det, men så bagefter … ” Sofie Jama puster ud og spærrer øjnene op.

”Det er et rum, jeg går ind 110 procent og har alle sanser åbne, når jeg stimulerer det”.

Hun fortæller, at det er sværere at gå ind i sanseligheden og åndeligheden i storbyen. I dag bor hun selv i København, og hun synes, at mængden af støj – både lyde, lys, omgivelser og telefonskærme er med til at forurene kontakten til det guddommelige. Den kan kun opnås ved at skære støjen fra.

”Nogle går fysiske retreats for at opnå nærheden til sig selv og det guddommelige. Jeg er sikker på, at man åbner for det ved at isolere sig. Jeg tager for eksempel alene til en svensk hytte uden at tale med nogen ti dage. Jeg siger til min familie, at jeg tjekker ud. Min mand forstår det ikke. ”Jamen nu hygger vi os jo”. Men vi danskere lever nogle meget konstruerede liv. Tingene mister deres naturlighed. Det er ligesom med nydelsen – den skal vi kunne mærke naturligt og ikke tvinge den igennem. Vi er efterhånden blevet borgere i livet. Vi er blevet borgere vores egen familie, og vi mister vores sjæl.”

Sofie Jama har brugt en stor del af sit liv på at vandre. Hun har årevis vandret gennem Østafrikas ørkener og vandret gennem livet Nørresundby, Nørrebro, London og Hamborg i sin søgen efter en identitet, efter et andet menneske, et andet liv. Vandringen ender ikke her, men den har bragt hende til en midlertidig plads fuld af håb for fremtiden.

”Mit navn er jo ikke Sofie, men Safira. Jeg ser identitet som noget flydende. Jeg har lært et nyt samfund at kende, og det var nødvendigt at lægge afstand til alt andet en periode. Jeg havde taget afstand fra mine rødder som 17-årig for at være 100 procent dansk og talte ikke mit eget sprog otte år.

I dag er jeg begge dele, og det er et godt sted at være.”

Hotelmorgenmad hos dig selv

Så godt som hjemmelavet

Her er en række færdiglavede pastasaucer, som selv Supermarcos italienske kokke kan finde på at bruge derhjemme. Men det må du altså ikke sige til nogen … De er lavet fra bunden med kvalitetsråvarer fra egnen, og de smager ganske enkelt hjemmelavet, uagtet om du prøver ragú med and, vildsvin, okse eller en vegetarisk variant. Mario Simonetti startede slagterbutikken Simonetti Carni øst for Trento for mere end 60 år siden, og den ligger der naturligvis stadig og er hjertet firmaet.

STERZING-VIPITENO YOGHURT GUSTO CAFFÉ

Somme tider bør du bare unde dig selv følelsen af luksushotel i dit eget hjem. Et skridt på vejen er den ualmindeligt lækre yoghurt fra Sterzing-Vipiteno fremstillet på hømælk. Det vil i praksis sige, at køerne spiser en ganske særlig slags hø fra Alperne, som er med til at give yoghurten ekstra karakter og smag. Og så gør det jo ikke noget, at den er pakket ind i de mest dekorative glas. Fås med smag af citron, kaffe eller naturel.