1 minute read

Smagen af Trentino

Stik Nord for Gardasøen ligger Erika Eis, der fremstiller noget af Norditaliens absolut skønneste is.

Hemmeligheden har siden 1933 foruden traditionelt håndværk og opskrifter fra bjergets folk været mælk fra køer, der har nydt godt af den friske luft og det sprøde alpegræs.

Virksomheden er ganske lille, og vi håber, at ikke alt for mange andre får øjnene op for den, så du fremover stadig kun kan få fat i den utrolige is her i Supermarco.

Den lille pikante

Den lille pikante pølse er fremstillet af magert svinekød blandet med spæk og tilsat salt, peber, krydderier og chili. Den stammer fra det lillebitte Rifugio Crucolo oppe i Dolomitterne, hvor man har brugt gamle familieopskrifter og fremstiller varerne på næsten samme måde, som man gjorde gamle dage. Nyd den på et antipastibræt med et godt glas rødvin på siden.

Stinkeren fra landsbyen

Vi skal blot 10 år tilbage, da denne komælksost fik PDO-status, som er en beskyttet titel, der garanterer oprindelsessted og kvalitet. Konsistensen er halvhård, og den har en fyldig og ret krydret smag med en mildt bitter eftersmag, der kan føre tankerne hen i retning af Emmenthaler. Det er en råmælksost, der næppe vil gå rent ind hos begyndere og børn, men for osteelskere er den et must-try.

Trentinos svar på Parmesan

TRENTINGRANA

Bare fordi det skal være let, er der ingen grund til at gå ned på hverken kvalitet eller smag. Således kan du købe færdigrevet Trentigrana-ost lige til at drysse løs af. Trentingrana er en beskyttet titel og er Trentinos svar på Parmesan. Den er fremstillet efter oldgamle metoder af den fantastisk friske og velsmagende bjergmælk, og den giver liv til enhver pastaret. Vi har den naturligvis også hele stykker.

This article is from: