[24]
ALMINDELIGE kærlighedshandlinger peger på vores EKSTRAORDINÆRE Gud
MIT NAVN ER Lidimed Torres, og jeg kommer fra
en panamansk adventistfamilie. Da vi voksede op, gik vi i kirke hver sabbat, og min yndlingsdel af gudstjenesten var missionshistorien.
Adventnyt nr. 3 juni 2022
TEKST Lidimed Torres Kilde: ted.adventist.org/ news/1922 Artiklen bringes med tilladelse.
I 2015 var jeg sidsteårsstuderende ved Universidad Peruana Unión (Peruvian Union University), hvor jeg fik en bachelorgrad i miljøteknik. Derefter udarbejdede ungdomsafdelingen et særligt program om missionsmuligheder. Programmet fangede min opmærksomhed, og jeg tænkte, det ville være en god idé at dedikere et år af mit liv efter min eksamen til at tjene Gud og takke ham for den måde, han har ledt mig i løbet af mine fem studieår i Peru. Da jeg vendte tilbage til Panama, blev jeg ved med at udskyde udskyde flytningen. En dag indså jeg, at for at gøre min drøm til virkelighed havde jeg brug for at forberede mig. Det første skridt var at lære engelsk, så jeg tog til USA i fire måneder og lærte nok til at klare mig på engelsk. Derefter udfyldte jeg formularerne på Adventist Volunteers Service (AVS) hjemmeside og begyndte at lede efter en passende stilling. Først var jeg på udkig efter en stilling inden for mit studieområde. Senere, mens jeg læste en frivilligs historie, indså jeg, at jeg gerne ville tage derhen, hvor Gud havde brug for mig. Jeg begyndte derfor at søge på forskellige
stillinger, der kunne passe med min profil og begrænsede erfaring. Efter en lang ventetid modtog jeg en e-mail, hvor der stod: ”Lidi, du er blevet accepteret til at tjene i Danmark.“ Jeg havde blandede følelser, jeg var glad og bange på samme tid. Jeg skulle til Danmark i et år for at arbejde som volontør på Vejlefjordskolen! Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle få råd til flybilletten og andre udgifter. Men Gud sørgede for alt, hvad jeg havde brug for og på kort tid. Dette styrkede min tro og gav mig tillid til, at jeg gjorde Guds vilje. Før afrejsen husker jeg, at jeg tænkte: ”Hvad kan jeg give disse mennesker?“ Når jeg tænker på skandinaviske lande, har jeg en tendens til at forestille mig rige mennesker uden behov. Flere af disse lande er i top fem over de lykkeligste lande i verden! Hvad kan jeg komme med? Men så læste jeg en artikel om deres udfordringer og deres svindende kristne tro og regnede med, at Gud havde en grund til at sende mig dertil. Jeg besluttede at bruge mere tid i Guds nærhed for at forberede mig på at arbejde sammen med teenagere. Jeg havde brug for visdom, tålmodighed og kærlighed.
Mit liv i Danmark De første par måneder var ikke nemme. Jeg var
