Adventnyt nr. 3 2022

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 3 · juni 2022

Legeme og sjæl Krop og psyke er tæt forbundet – husker vi psyken i vores sundhedsbudskab?

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084 Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller, tlf. 4558 7771 (Medie) Næstformand Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed, Kommunikation)

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Adventnyt nr. 3 juni 2022

INDHOLD 03 Leder 04 Rundt omkring

Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (K-skolen, Sabbatsskole)

08 Unionens sider:

Jan-Gunnar Wold, 4092 1032 (Webkirke, Webmaster)

10 Stress – når der er overtræk på kontoen

Holger Daugaard, tlf. 2532 6053 (Skole)

14 Sådan påvirker skærmtid den

Bjørn Krøll, tlf. 6094 4929 (Adventistkirkens hjælpearbejde, AHA)

Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Varme, vand og vækst 12 En historie indefra mentale sundhed 16 Stop sundhedskrigen 18 AHA er til stor velsignelse 20 Fra marked til marken – og tilbage igen ADRAnyt: Tag-ud-sider

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken Dansk Bogforlag Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 2386 6514 Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk Korrespondanceskolen Tlf. 4558 7770 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700 Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702 Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

23 Adventnyt er alles blad Læserbrev: Hvorfor deltager vi ikke i debatten 24 Almindelige kærlighedshandlinger peger på vores ekstraordinære Gud 26 Skolegudstjeneste i Vejlefjordkirken 28 SABUS Torben er den nye spejderchef Global Youth Day SABUS Podcast SommerCamp – hvad er nu det?

32 Seniorsiderne Guds kærlighed er livsomvæltende Et tulipanparadis Om hundrede år er alting glemt?

36 Webkirke – et inkluderende fællesskab 37 Lykønskninger 39 Arrangementer 40 Mindeord 42 Arrangementer og annoncer 43 Kollekt og kalender 44 Bagsideklummen: [sjenәrösiˈte't]

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Lise Rechter, 4558 7794.

TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

Forside: Friluftsgudstjeneste i det grønne ved Barrit Kirke, sabbatten den 7. maj – velgørende for både krop og sjæl. Foto: Holger Daugaard.

ligesom din sjæl har det godt“ (3 Joh 2).

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

ADVENTISTER HAR ALTID været optaget af sund-

Da apostlen Johannes skrev sit tredje

hed. Allerede i sidste halvdel af 1800-tallet entrerede de første adventister med råd om sundhed, der var langt forud for samtiden. Nogle af

brev til Gajus, var han både optaget

de råd, de første adventister fik via Ellen Whites særlige indsigt, er vi først i dag ved at forstå den videnskabelige baggrund for. Der er ingen tvivl om, at den særlige indsigt, Ellen White fik, kom ovenfra.

Adventister tror tilsvarende på, at

Så langt så godt. Allerede tidligt blev adventismens sundhedsfilosofi imidlertid også grundlag for intern strid. Når man brænder for noget, mener man selvfølgelig, at man selv har ret, og de andre har uret. For nogle blev sundhedsbudskabet det vigtigste af alle trospunkter, og det blev en målestok for, hvor god en adventist man var. Denne tendens findes stadig, men det er en tendens, vi må bekæmpe. I en af artiklerne i dette nummer tager vi emnet op til behandling.

Hvor vi altid har været optaget af den fysiske sundhed, har den mentale sundhed måske ikke været så meget i fokus. I dette nummer af Adventnyt fokuserer vi på aspekter af den mentale sundhed.

Adventnyt Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafisk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Offset, Fredericia

af dennes fysiske og mentale sundhed. mennesket er en helhed. Det nytter ikke, at vi blot lever sundt rent fysisk, hvis ”sjælen“ lider.

Det gik op for os under covid 19-pandemien, hvor det sociale fællesskab var begrænset. Nu er vi heldigvis tilbage til mere normale tilstande og kan mødes på kryds og tværs. Når disse linjer læses, er mange af os på vej til årsmøde – eller har lige været det – for første gang i 3 år. Lad os glæde os over det, vi er fælles om, Jesus Kristus og det som korsfæstet, og nedtone det, der skiller os.

God sommer.

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Oplag: 1.900 stk.

Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 4 2022, udkommer 25. juli Deadline for materiale: 13. juni 2022 Nr. 5 2022, udkommer 3. oktober Deadline for materiale: 29. august 2022

LEDER · Adventnyt nr. 3 juni 2022

”Frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask,

[03]

Legeme og sjæl

[04]

Rundt omkring

Lovprisning i Viborg Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

er blevet meget populære. Vi har vores musikeksemble med klaver, guitar, violin og fløjte, som leder ud i fællessangene. Børnene synger bevægelsessange efter en spændende børnehistorie.

Og så er der de specielle indslag.

Sali Peter fra Uganda elsker at synge på engelsk, somme tider sammen

ske lovsange, som han leder ud i eller vil lære os, og elsker i den forbindelse at fortælle, hvordan han fra en ateistisk baggrund fandt glæden i Jesus.

Og vi synger gerne med, når vi har fanget melodien.

Vanessa synger sammen med sin far, Edison, og mor, Clementine, en melodiøs og bevægende sang om Jesus på kinyarwanda. Julian er også god for

med Julian på sin guitar.

Eric fra Congo digter selv sine sange og synger på kinyarwanda med stor indlevelse. Francine, hans kone, kan få taget til at løfte sig, når hun synger a cappella eller ledsaget af Eric på keyboard.

Gunnar har fundet nogle gode dan-

en kraftfuld og inspirerende solosang.

Jo, vi har det skønt, og midt i sangudfoldelserne bliver der lige plads til en to minutters prædiken eller syv minutter, hvis vi tager den lange version.

Ingen har travlt med at komme hjem, så vi bliver gerne 10-15 minutter ekstra for at nyde samværet og sangen og den gode snak bagefter.

Velkommen til lovprisning i Viborg!

LOVPRISNINGSGUDSTJENESTERNE I VIBORG ca. en gang hver anden måned

Besøg i Nykøbing Falster menighed Tekst og foto: Thomas Müller

JEG VAR I Nykøbing Falster og prædi-

Adventnyt nr. 3 juni 2022

kede forleden og glædede mig over en meget fin afslutningssamtale om Hebræerbrevet, og hvad det betyder for vores liv i dag. I det hele taget var det en meget opløftende oplevelse at besøge menigheden. Der var ikke så mange i kirke, men de havde gjort alt for at gøre tilbedelsen nærværende og meningsfyldt.

Siden jeg sidst var i Nykøbing, havde de valgt at indrette venstre side af kirken med runde borde, de brugte til bibelstudium, og i højre side til gudstjenesten. Det fungerede rigtig godt,

og idéen gives hermed videre, hvis I har nogle store kirkerum med få deltagere. Det lille bord med frugt og varme

drikke var med til at understrege for gæster, at her er det meningen, man skal føle sig velkommen og godt tilpas.

[05]

Rundt omkring

Adventnyt nr. 3 juni 2022

Temasabbat i Holbæk Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jesen

INGELIS OG SVEN Hagen Jensen hav-

de efter 15 år et skønt gensyn med Holbæk menighed sabbatten den 26. marts. Der var temasabbat med emnet: ’Pas godt på vores planet’, hvor Sven talte om jorden som Guds gave til menneskene, om at vise hensyn til hinanden som en del af den grønne dagsorden og om jordens bæredygtighed og Guds indgriben til sidst.

Sammen med menigheden var der

gæster fra Den Internationele menighed i København. Sange om Skaberen og skaberværket med Asbjørn Grarup ved orgel og klaver var med til at sætte en opløftende stemning. Og så var der fællesspisning bagefter i lokalerne ovenpå og tid til hyggelig samtale og udveksling af minder. En dejlig sabbat til ære for Skaberen og til glæde for alle fremmødte.

Koncertoplevelse Tekst: Ove Dahl / Foto: Holger Daugaard

AT MUSIK PÅVIRKER os mennesker, er

hævet over enhver tvivl. Der er masser af musikalsk udfoldelse i vores menigheder, og det glæder mange. En gang imellem må man alligevel udenfor kirken, fordi formatet bliver for stort: Den symfoniske musik.

Den sidste torsdag i april var DR’s koncertsal fyldt til randen af et forventningsfuldt publikum, heriblandt menighedsmedlemmer fra flere steder i landet. Forklaringen på det er nok, at på podiet stod Herbert Blomstedt, som er adventist og en af de nulevende største dirigenter, i spidsen for et meget velspillende DR Symfoniorkestret.

For at sige det kort, så leverede både orkester og dirigent varen til publikums store begejstring.

Det, der imidlertid gjorde nok så stort indtryk, var det, der skete inden koncerten, hvor en programleder introducerede aftenens program. Her kom et par af musikerne på scenen for at fortælle om musikken og det arbej-

de, der sker i dagene op til koncerten.

De to musikere kunne næsten ikke få armene ned af begejstring og beundring over den snart 95 år gamle dirigent. En af dem sagde, at denne uge var den bedste, han havde oplevet i hele sin lange karriere. Og de kom begge ind på Herbert Blomstedts kristne

tro. ”Han er jo syvendedags adventist“, sagde den ene, og det var absolut positivt ment. Troen skinner klart igennem i hans måde at arbejde på.

Større vidnesbyrd kan vel ikke gives. Lad det være til inspiration for os alle.

[06]

Rundt omkring

FESTSABBAT I RINGSTED – 50 års jubilæum

Tekst: Lillian og Thorlejf Fuglø / Foto: Niclas Fuglø og Thorlejf Fuglø

SABBATTEN DEN 9. april 2022 fejrede Ringsted menighed

Adventnyt nr. 3 juni 2022

kirkebygningens 50 års jubilæum – med 1 års forsinkelse grundet covid-19. Kirken blev indviet den 3. april 1971.

Det blev en frydefuld og opmuntrende dag, hvor vi kunne glæde os over fremmøde af mange kendte ansigter. Kirken var fyldt, og det var nødvendigt med ekstra stole.

Menighedens forstander Søren Pedersen bød velkommen til gudstjenesten. Menighedens nuværende og tidligere præster holdt skriftlæsninger, bønner og taler.

John Pedersen talte om Adventistkirkens historie. Arne Sandbeck talte om Ringsted menigheds historie. Allan Falk fortalte om menighedens ydre mission og om renoveringen af kirkebygningen i 2012. Bjørn Ottesens indlæg måtte desværre udgå grundet dødsfald i hans familie. Carl-David Andreasen talte over emnet: Hvad er kristendom? Yderligere deltog Michael Bidstrup, René Bidstrup og Ib Melkersen.

Vi blev velsignet med megen smuk sang og musik, fremført af nuværende eller tidligere personer med tilknytning til Ringsted menighed.

Iben Bidstrup, Kirstin og René Bidstrup samt Lea Daescu

glædede os med deres skønne sang. Anja Akselbo, Katja Larsen og Linea Villén, der alle er opvokset i Ringsted menighed, glædede os med deres smukke sang og spil. Menighedens organist Lea Daescu og Kamma Østergaard, tidligere organist i menigheden, gav dagen ekstra klang og volumen med deres dejlige spil på orgel og klaver.

Thomas Müller havde sendt en videohilsen, og to præster fra andre af byens kirker var til stede og bragte deres hilsener.

Efter formiddagens program havde Mary Sandbeck og Mette Kjøller sørget for en dejlig middag og dessert til alle, og gymnastiksalen var dækket op til de mange gæster.

Om eftermiddagen så vi billeder fra menighedens forskellige aktiviteter og sammenkomster gennem 50 år, og Iben glædede os igen med sin sang. Ordet var frit til at fortælle om minder fra årene, der var gået.

Til slut blev der serveret the, kage og frugt. Tak til alle der kom og var med til at fejre jubilæet.

Det var virkelig en festsabbat, hvor vi alle kunne glæde os over tid til samvær og fællesskab i troen på vores Frelser.

[07]

Rundt omkring

Dåb i Ukraine under krigen Tekst og foto: adventist.no

ADVENTISTKIRKEN I UKRAINE er ikke

klar til at slukke lyset, og de har ingen trang til at gå stille med dørene.

Stanislav Nosov, leder for kirken i Ukraine, har set visse konsekvenser af krigen, som måske vil overraske. I en mailkorrespondance med adventist. no forklarer han, at på trods af ubeskrivelige lidelser bliver kirken overraskende nok velsignet.

Vi har nu en gylden mulighed for at sprede evangeliet, skriver han.

Maksym Krupskyi, leder for kirkens medieafdeling, Hope Channel og afdelingen for religionsfrihed, rapporterer om virkningerne af krigen: -Jeg har ikke de nøjagtige tal, men jeg tror, at mere end 30 % af kirkens medlemmer er fordrevet eller er flygtninge. Med en medlemsmasse på

43.307 mennesker betyder det, at i underkanten af 13.000 adventister har mistet deres hjem eller er blevet tvunget til at forlade landet.

Efter de første chokbølger fra krigen lægger adventistkirken i Ukraine stadig mere vægt på vores endetidsbudskab og profetierne i Daniels Bog og Johannes’ Åbenbaring. I april star-

ter en serie evangeliske møder. I tillæg bruger Hope Channel også mere sendetid om profetierne.

Nosov synes, at resultaterne så vidt er opmuntrende og skriver: Vi har haft otte dåbsgudstjenester og har døbt 30 mennesker under krigen hidtil. Tak til Gud. Dette er mirakler.

Påskegudstjeneste i Svendborg Tekst og foto: Matheus Elias da Silva

SABBATTEN DEN 16. april 2022 var der

Adventnyt nr. 3 juni 2022

påskegudstjeneste i Svendborg menighed. Der fik vi besøg af nogle familier, der for nylig er kommet fra Rwanda til Danmark, og der var også andre familier fra Burma.

Børnene var med til at lave et lille kor og sang et par salmer til gudstjenesten. Bagefter havde vi det rigtig hyggeligt sammen med fællesspisning.

[08]

Varme, vand og #Jesus i centrum

Er der noget, der vokser af sig selv udover nullermænd? Skal vi #tillid

have noget i haven til at vokse, må vi give det vores tid og fokus.

På samme måde med vores trosliv. Der skal et bevidst valg til, for at vores tro vokser og vores relation til Jesus bliver dybere.

Tekst: Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark

#frihed

I BEGYNDELSEN AF året skrev jeg i Ad-

ventnyt om vækstgrupper. Tanken med disse er netop at sætte rammer op for, at ens tro kan vokse og udvikle sig, og så er det underordnet, om det er i en stor eller lille menighed, i familien eller kun dig selv. #begejstring

#generøsitet

Adventnyt nr. 3 juni 2022

#håb

Bogen ”At følge Jesus“ Konkret præsenterer vi nye materialer ved årsmødet på Himmerlandsgården.

Først og fremmest er det bogen ”At følge Jesus“, som vil være tilgængelig for dig i din lokale menighed. Her finder du korte læsninger med tilhørende spørgsmål til refleksion i 50 bidder, der tager dig igennem Jesu liv, som vi læser om i evangelierne.

Studierne kan bruges som personlig andagtslæsning, men egner sig bedst i en mindre gruppe. Er man i en lille menighed, kan man vælge at lade det være sabbatsformiddags undervisning. Er

man i en mellemstor eller stor menighed, kan denne bog bruges til sabbatskolegrupper, der ønsker et alternativt materiale, eller til en gruppe, der vælger at mødes i løbet af ugen til åndelig inspiration og opbyggelse.

Mad skal der til Forfatteren af bogen, Peter Roennfeldt, har også skrevet en anden bog med overskriften ”If You Can Eat … You Can Make Disciples“, som på dansk ville lyde: Hvis du kan spise, kan du gøre mennesker til disciple. Mad er en stor del af det at være et fællesskab, og at dele et måltid mad sammen er så meget mere end blot at få stillet sin sult. Fællesskabet og tiden sammen drager os nærmere hinanden og danner stærkere relationer. Derfor anbefaler vi gerne i planlægningen af en vækstgruppe, at man indtænker noget spiseligt.

Introhæfte Ved årsmødet præsenteres også et hæf-

[09]

Når vi personligt oplever en fornyet begejstring for

i de kommende år at sætte et særligt fokus på vækstgrupper, både i små og store menigheder, og på den måde inspirere til åndelig fornyelse og at genfinde glæden ved bibellæsning og bøn. Det er en bevidst satsning for at øge engagementet i menigheden. Den

ske endda følt, at du godt kunne åbne dit hjem og holde vækstgruppe her.

Men så rammer virkeligheden og hverdagen dig, og det er svært at få det til. Den dårlige samvittighed er en dårlig motivator. Beslut dig i stedet for, hvad der er realistisk for dig, og lad

drøftede spørgsmålene efterfølgende og bad sammen. Herefter kan man så vurdere, om der er interesse for at fortsætte.

store overskrift, vi arbejder med i disse år, er ‘Den bedre samtale’, og netop i vækstgrupper har vi mulighed for at lære hinanden en bedre måde at tale om troen og hverdagslivet med Gud på.

Det er mit håb, at disse seks værdier fra Adventistkirkens strategi fra 2021 må være bærende elementer i kommende vækstgrupper: Jesus i centrum, tillid, frihed, begejstring, generøsitet, håb.“

dig motivere af længslen efter at ligne Jesus mere og mere og det positive i at blive fyldt af hans ord og vilje. Lad korset drage dig og erkend, at uden Kristi kraft i dig er der intet, der lykkes. Paulus udtrykker sin trøst til menigheden i Filippi på denne måde:

Andre ressourcer

fuldføre den indtil Kristi Jesu dag“

Udover bogen og introhæftet stiller vi et bogmærke til rådighed med en simpel model til bibellæsning samt nogle bibellæseplaner, der kan hjælpe dig med at sætte struktur på en hverdag med Bibelen. Igen er det vigtigt at understrege, at der findes mange andre ressourcer. Find det, som taler til dig og som fungerer for dig. Find tidspunkter på dagen eller ugen, som du sætter til side, enten alene eller med venner eller menigheden. Rytmen og rutinen hjælper dig til at holde fokus og holde fast.

(Fil 1,6).

Strategien Når vi fra ledelsen bruger kræfter på at skrive om dette, er det fordi, det er en del af strategien for denne fireårs-periode at styrke smågrupperne i menighederne og give de mindste menigheder med meget få medlemmer ressourcer til at styrke deres åndelige fællesskab.

For at dette skal lykkes, behøver det ikke at være med udgangspunkt i den bog, vi har oversat og udgivet – der findes meget andet godt materiale. Målet er at styrke medlemmers åndelige liv.

Når vi personligt oplever en fornyet begejstring for Bibelen og bøn, så smitter det af på andre helt af sig selv. Hvis vi tror på vækst for Adventistkirken i Danmark, begynder det med os selv.

Forord

Bibelen og bøn, så smitter det til andre helt af sig selv.

Hvis vi tror på vækst for Adventistirken i Danmark begynder det med os selv.

Dårlig samvittighed

begyndt sin gode gerning i jer, vil

Små skridt Vi begynder med små skridt. Først beslutter vi os netop nu for, at vi ønsker at fylde hverdagen mere med Jesus. Dernæst vælger vi nogle skridt til, hvordan det så skal fyldes i hverdagen. I din lokale menighed vil der helt sikkert være forskellige initiativer, du kan koble dig på, hvor en vækstgruppe arrangeres eller noget andet planlægges, hvor du får mulighed for at vokse i din tro og din vandring med Kristus.

Det er vores bøn til Gud, at Vækstgrupp er – en introd uktion hans Ånd må AT FØLGE vokse i os, og vores tro må styrkes.

sine efterfølgere. om at gøre mennesker til Jesus havde en klar strategi rejse igennem Roennfeldt os på en spændende I denne bog tager Peter med menneviser os, hvordan Jesus arbejdede Jesu liv her på jorden og andagt, til prædikenbog egner sig til personlig sker. Indholdet i denne blive brugt i mindre grupper. serier og fremfor alt til at fokus på vækstønsker at sætte et særligt Adventistkirken i Danmark påfund, men er er ikke bare et nyt trendy grupper. En vækstgruppe Bibelen, bede en menighed – læse og studere selve essensen af at være udfordrer der deler livet sammen og og opleve et kristent fællesskab, Nye Testamente, Efter evangelierne i Det hinanden til at udleve troen. med vækstmenighed, hvor strategien læser vi om den første kristne sig som ringe spredte måde, hvorpå evangeliet grupper var en naturlig der har det som relationelle væsener, i vandet. Gud skabte mennesket fællesVækstgrupper er små trygge bedst med at være i et fællesskab. levende. bliver og sig udvikler skaber, hvor troen

menigheder og store menigheder, mellemstore Det er vores håb, at små til sig, så omkring vækstgrupper menigheder må tage principperne vokse. troen hos den enkelte kan

til netop vækster skrevet som en ressource Bogen, du sidder med her, gennemgår hans afsnit følger med Jesus og grupper, hvor du i 50 korte egner sig oplæg og forslag til spørgsmål liv her på jorden. De korte deler der gerne mødes i et hjem, glimrende til en lille vækstgruppe, Jesu liv sammen. et måltid sammen og studerer ressourcen håber og beder til, at dette Ledelsen i Adventistkirke af Jesus. begejstring som en efterfølger materiale må forny din

ISBN 978 87 7532 598 6

AT FØLGE JESUS

Hvis du er kommet så langt ned i artiklen, at du stadig læser med, er der gode chancer for, at den dårlige samvittighed allerede har ramt dig. I et stille eftertænksomt øjeblik vil man gerne, og man beslutter sig for, at det lyder spændende at være med i en vækstgruppe i seks uger. I et svagt øjeblik har du må-

”… i tillid til, at han, som har

Peter Roennfeldt

I introhæftet skriver jeg følgende i forordet: ”Med dette hæfte ønsker vi at inspirere dig til at lære mere om vækstgrupper. Der er ikke én model, men vækstgrupper kan tage mange former.

Vi har tidligere kaldt dem smågrupper, husgrupper, bibellæsegrupper, cellegrupper – navnet er ikke så vigtigt; det væsentlige er at skabe rammer for, at din tro kan vokse sammen med andre.

Adventistkirken i Danmark ønsker

Adventnyt nr. 3 juni 2022

te med en introduktion til vækstgrupper. Dette hæfte ligger også elektronisk tilgængeligt på adventist.dk/vaekstgrupper – sammen med de andre ressourcer, der udvikles, I introhæftet anbefales det, når man planlægger en vækstgruppe, at afgrænse omfanget af møder. Der er få mennesker, der er villige til at forpligte sig til 50 onsdagsaftener det kommende år (hvis man vil gennemgå hele bogen).

Men mange kunne godt forpligte sig til 6 aftener over 6 eller 12 uger, hvor man mødtes i en mindre gruppe i et hjem, spiste sammen, læste oplægget i bogen,

Peter Roennfeldt

# Jesus i cen

trum

David Cox

# tillid

# frihed

JESUS # begejstring

# generøsitet

disciple Hvordan man udruster og opbygger en bevægelse # håb Et år med fordybelse i Jesu

liv

[10]

– når der er overtræk på kontoen Stress er blevet et omfattende problem i vores moderne verden. Alt går hurtigere og hurtigere, og selv om der er sket store fremskridt i teknologien, har det ikke gjort vores hverdag mindre travl.

NÅR VI TALER om stress, mener vi som

Adventnyt nr. 3 juni 2022

TEKST Maria Matchett studerer medicin i Odense og er optaget af sundhed i bred forstand. Hun er forfatter til to bøger om sund mad: Veganske hverdagsretter og Vegansk studiemad.

regel den kroniske stress, der påvirker vores mentale og fysiske sundhed negativt. Det er dog sådan, at kortvarig stress faktisk er en naturlig og sund reaktion for vores krop, der kan hjælpe os hurtigt at komme ud af en farlig situation eller løse et problem. Bagefter er det vigtigt, at stressresponsen slukkes igen, da den tærer på kroppens oplagrede ressourcer. Der er brug for tid til at opbygge kroppen igen.

Problemet opstår, når vi i vores hverdag udsættes for konstant, kronisk stress. Der bliver med andre ord konstant brugt af opsparingskontoen, uden at der bliver sat nok ind på den igen. Det er her, de forskellige stresssymptomer begynder at opstå, og de kan være alt fra træthed, hovedpine, fordøjelsesbesvær og hyppig sygdom til koncentrationsbesvær, glemsomhed, nedsat selvtillid og følelsesmæssig sårbarhed. På langt sigt kan kronisk stress bl.a. øge ri-

sikoen for depression, hjertekarsygdom og muligvis kræft.1 Så hvad kan man gøre for at undgå kronisk stress med alle de negative følgevirkninger? Det kan være svært helt at undgå stress, men der er en del ting, man kan gøre for at reducere belastningen. Stress opstår, når der er krav, der overstiger ens ressourcer, enten det er fysisk, mentalt eller socialt.

Det første skridt er nødvendigvis at kigge på, om man kan reducere mængden af krav, eller om man kan finde en bedre måde at håndtere kravene på.

Dernæst er der en række ting, man kan gøre i dagligdagen for at modvirke stress. Disse tiltag er ment som en hjælp til at håndtere kortvarig stress og ikke som behandling for kronisk stress.

[11]

Søvn Når vi sover, har hjernen og kroppen mulighed for at genopbygge sig selv.

Ofte er søvn noget af det første, der bliver påvirket ved stress, og samtidig er gode søvnvaner en af de bedste måder at forebygge stress på (1). En god søvnrutine med faste sovetider hjælper med også at kunne sove i stressede perioder.

Ikke at spise senere end tre timer før sengetid, holde sig fra skærme mindst en time før sengetid og dyrke motion i løbet af dagen hjælper også på søvnen.

Motion Når man er stresset, kan man føle sig utrolig træt, men ofte er det mental træthed. Daglig motion kan hjælpe med at få ro i kroppen og gøre det nemmere at sove. Samtidig frigiver motion endorfiner i hjernen, og de gør, at man føler sig mere glad og veltilpas. Når man er stresset, er det ikke ideelt at dyrke meget konditræning eller løbe langt, da det tærer på kroppens ressourcer og er en form for stress i sig selv. Her er det meget bedre at gå ture og lave afspændingsøvelser eller kortvarig styrketræning.

Sollys Når man får sollys ind på nethinden i øjnene, dannes hormonet serotonin, som modvirker depression og giver mere energi og glæde.

Vejrtrækning Stress gør kroppen anspændt, og man trækker vejret mere overfladisk og hurtigt. Hvis man bevidst trækker vejret dybt og roligt, virker det afstressende.

Man kan prøve at tælle til fire, mens man ånder ind, holde vejret i tre sekun-

der og så tælle til seks, mens man ånder ud. Frisk luft i naturen indeholder såkaldte negative ioner, nemlig vandmolekyler, der virker som antioxidanter i vores krop og neutraliserer de frie radikaler, der konstant dannes i kroppen.

Kost Det er meget naturligt at have trang til sukker, fedt, salt, kaffe, osv., når man er stresset, da man tit føler sig træt.

Det er dog ikke ideelt at give efter for denne trang, da disse madvarer kun giver kortvarig energi, og kroppen egentlig har brug for hvile og nærende mad, der holder blodsukkeret stabilt og hjælper kroppen med at genopbygge sig selv. Her menes der frugt og grøntsager, fuldkorn og nødder – det vil sige uraffineret plantemad. Selv om sukker er ufordelagtigt, da det giver blodsukkerudsving, der gør os trætte, skaber oxidativt stress og sænker immunforsvaret, er frugt på den anden side helt i orden, da det indeholder meget næring og holder blodsukkeret stabilt.

Mental hvile Ofte kører tankerne derudad i et tankemylder, når man er stresset, og det kan være meget gavnligt at tage tid til at få ro på tankerne. Man kan være tilbøjelig til at distrahere sig selv med diverse medier, men det er meget bedre at være i nuet og konfrontere sine tanker. Som kristne har vi et vidunderligt middel i bøn, hvor jeg selv synes, at mange ting falder på plads. Der kommer ro på tankerne, og vanskelighederne ser mindre overvældende ud. Desuden kan rolig instrumental musik hjælpe med at finde ro.

Sanserne En naturlig reaktion for kroppen, når den er stresset, er at lukke ned for alt nonessentielt, inklusive sanserne. Man

nyder ikke længere dagligdagens små hændelser, maden smager ikke længere, osv. Her kan et effektivt middel til at modarbejde stress være at blive bevidst om sanserne og gøre ting, der stimulerer dem på en sund måde. Spis noget lækker mad, og læg mærke til, hvordan den smager og føles i munden. Stop op og kig på en blomst og nærstudér dens blade. Duft til nogle æteriske olier eller en lækker ret mad. Tag noget dejligt blødt tøj på og mærk efter, hvordan det føles. Lyt til fuglene eller noget rolig musik og fordyb dig i det.

Rutine Som nævnt tidligere er rutine en god måde at modvirke stress, f.eks. en søvnrutine, morgenrutine, faste måltider, rengøringsrutine, etc. Når man har en rutine, skal man ikke bruge ekstra energi på konstant at tage beslutninger.

Det er også godt for kroppen, da den ved, hvornår det er tid til at blive sulten eller producere søvn- og vågenhormoner. Det kan være svært at bygge en god rutine, når man allerede er stresset og ikke har meget overskud, men har man en god rutine på forhånd, er det en stor hjælp.

Det vigtige er at give kroppen de ressourcer, den skal bruge for at blive genopbygget efter en stressende periode.

Med tiden kan man også blive bedre til at lære sin egen krops signaler at kende og på den måde stoppe i tide, inden man bliver alt for stresset. Desuden kan gode vaner hjælpe med at forebygge og håndtere stress.

1 Sundhedsstyrelsen. Langvarig stress: Aktuel viden og forslag til stressforebyggelse – Rådgivning til almen praksis (2007). https:// www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2007/ Publ2007/CFF/Stress/stress_langvarigstress_ almenpraksis,-d-,pdf.ashx

Adventnyt nr. 3 juni 2022

Hvis man er syg af stress, er det vigtigt, at man søger hjælp i stedet for at prøve at håndtere det selv.

[12]

En historie Kender du hende Fiona fra filmen Shrek? Hende den badass prinsesse, som slås mod drager og soldater, men alligevel gemmer sig bag lukkede døre – af frygt for, at folk skal se, hvem hun egentlig er, når hun i ly af nattens mulm og mørke forvandles til et grønt “monster“.

DET VIRKER MÅSKE lidt mærkeligt at begynde med

en sådan reference – og så måske ikke alligevel?

I mødet med menigheden føler jeg mig nemlig af og til som Fiona.

Psykisk helse og menighed er sandsynligvis de to emner, jeg bedst kan lide at tale om, men helst hver for sig. I mødet med menigheden har min historie som psykiatrisk patient nemlig lært mig, at det kan være farligt at blande psykologi og tro.

Gennem menighedens historie er der ofte (fejlagtigt) blevet sat lighedstegn mellem psykisk og åndelig sundhed.

Psykisk lidelse er blevet anset som et tegn på manglende tro.

Adventnyt nr. 3 juni 2022

TEKST Silje-Maria Jensen studerer psykologi på universitet i Bergen og er i øjeblikket i ”Et år for Herren“-forløb i Bergen adventistmenighed.

Illustration: iStock

De, som havde det hårdt psykisk, var ikke syge – bare uomvendte. For menighedsmedlemmer og præster, som tidligere har kæmpet med skam og dårlig samvittighed, må dette have været en tung byrde at bære.

Alligevel kan vi ikke benægte, at menigheden og psyken har en gensidig påvirkning på hinanden.

Den ene eksisterer ikke uden den anden. For alle mennesker har en psykisk helse, og alle medlemmer i en menighed er per definition – mennesker.

Før eller siden vil denne version af hønen-eller-ægget-problemstilling indhente os. Spørgsmålet er, hvordan vi navigerer med psykisk helse i mødet med menigheden?

Her er min historie Som 16-årig udviklede jeg alvorlig anorexi med depression og angst som comorbiditet (tillægssygdomme). Dengang jeg var teenager, var psykisk sundhed et ikke-tema, hverken hjemme eller i menigheden. At debutere som første ”psykisk syge“ i en lille, konservativ menighed med under 50 medlemmer var ikke lige drømmen for at sige det, som det er.

Jeg fik kommentarer om, at anorexi ikke var en sygdom, men en synd, jeg burde omvende mig fra.

Andre sagde, at min sygdom bare var et tegn på, at Gud elskede mig, fordi han lod mig lide. Nogle prøvede at tvinge mig til at bruge min vilje til at blive rask eller truede med, at det allerede var for sent, og at jeg ville gå fortabt.

[13]

Selv om jeg har glemt mange af kommentarerne, husker jeg stadig den ulmende stilhed, jeg følte, når jeg trådte ind ad kirkens hoveddør.

Helt siden jeg var lille, har jeg forsøgt at undgå at blive lagt mærke til. Jeg havde klaret at gå under radaren ved at være den dygtige pige, som aldrig forårsagede postyr. Nu fandt jeg mig selv som mål for alles opmærksomhed og skydeskive for kommentarer, jeg før bare havde frygtet. Jeg følte mig som en udstillingsdukke, som stod på en gigantisk teaterscene, helt nøgen og forsvarsløs — mens alle så på mig, og kommentarer om, hvor tynd min krop var, haglede ned over mig.

Heldigvis har oplevelserne ikke kun været negative. Personer, jeg forventede fordømmelse fra, mødte mig med overraskende forståelse. Ældre damer kom hen til mig mellem stolene i kirken og hviskede opmuntrende ord i mit øre. Folk jeg knapt kendte, begyndte at åbne op og fortælle om deres egne indre dæmoner.

Mine øjne blev åbnet for en helt ny verden. En verden som var vendt på hovedet. En verden hvor den ubetydelige er den stærke, hvor den mærkelige er den mest autentiske – og den selvsikre ofte den mest uvidende eller usikre.

Der, hvor det ikke handler om præstationer eller ydre succes, men om at finde styrken i svaghederne, glæden i de små sejre og ny mening i det krogede.

Selv om der er gået mange år, siden jeg var ”hende der“ med anorexi, føler jeg stadig trang til at gemme mig i perioder, hvor jeg kæmper. Ønsket om endelig at være ”normal“ igen er så indgroet i mig, at jeg nogle gange ikke orker at se mig selv i spejlet på vej til kirken.

Folk, som kender mig, ved, at jeg i snart fem år har forsøgt at skabe åbenhed om psykisk sundhed i menigheden. Blandt venner er jeg hende, der prøver at hjælpe alle andre ved at tale om, hvordan de egentlig har det – ja, jeg har til og med skrevet en åbenhjertig blog om det. Alligevel finder jeg ofte mig selv skjult bag lukkede døre, når det ”grønne monster“ dukker op igen. Og hvis jeg skal være ærlig, skammer jeg mig over det.

At forene menigheden og psykisk sundhed er ikke nogen let opgave.

Pandemien har i større grad end før understreget vigtigheden af at tage vare på vores psykiske sundhed, også i menighedssammenhæng.

Måske større bevidsthed om, hvad vi ved, og hvordan vi omtaler psykisk helse i menigheden vil gøre det mindre tabubelagt at have det svært? Måske kan vi, som har det svært, lidt efter lidt begynde at føle os trygge nok til at tage masken af og lade os blive set, som dem vi er – mennesker, ikke bare patienter.

Adventnyt nr. 3 juni 2022

indefra

[14]

Da flere af os end nogensinde før har haft hjemmearbejdsplads på grund af pandemien, er Zoom-møder og virtuelle træningssessioner blevet en del af vores daglige rutiner. Vi ser vores kolleger todimensionelt og socialiserer endda med vores venner på skærmen i stedet for ansigt til ansigt. Vores skærmtid er derfor hastigt stigende, og man kan berettiget stille spørgsmålet: hvad er virkningerne af dette på vores hjerner? Nedenstående er nyttige oplysninger fra Murtaza Syed, som er læge og certificeret psykiater med ekspertise i mental sundhed.

Sådan påvirker skærmtid den

mentale sundhed

Adventnyt nr. 3 juni 2022

Hvor er min telefon?

Dopamin og social belønning

EN UNDERSØGELSE I 2018 viste, at amerikanske

Dopamin er et af hjernens belønningsstoffer, knyttet til motivation. Det frigives, når vi smager noget lækkert, har positive sociale interaktioner samt i forbindelse med træning. ”Dopamin belønner os dybest set for en adfærd, der gavner og motiverer os til at gentage denne adfærd,“ siger Dr. Syed. ”Belønningsvejene bliver aktive, når de enten foregriber eller oplever givende begivenheder. Hver gang en stimulusrespons resulterer i en belønning, bliver disse responser fastlagt i vores hjerner, så vi ønsker at gøre dem igen. Når vi får et 'like' eller en venlig kommentar til noget, vi lægger op på sociale medier, får vi en følelse af værdi, der ikke altid er sund.“ Da positive sociale oplevelser frigiver dopamin, overføres disse oplevelser til den virtuelle verden gennem vores smartphones og sociale medieplatforme. Hver sms, e-mail og ”synes godt om“ på Facebook eller Instagram bliver en positiv social stimulus, der får os til at blive ved med at ønske mere.

Dr. Syed forklarer: ”Mens alt dette kan virke

voksne tilbragte to til fire timer om dagen på deres mobiler svarende til omkring 2.600 tastetryk om dagen. Da pandemien ramte i 2020, steg dette tal eksponentielt på grund af behovet for at erstatte arbejde på en fysisk arbejdsplads med virtuelle alternativer.

Undersøgelsen viste også, at 73 procent af voksne oplever angst, endda en mild tilstand af panik, når de ikke kan finde deres smartphone, fordi den er blevet en så integreret del af vores digitale liv.

Smartphones giver os mulighed for at være på alle sociale medier 24-7 med risiko for, at der opstår afhængighed.

Dr. Syed udtaler følgende: ”Mens smartphones og andre enheder giver store fordele for vores samfund, herunder ikke mindst under pandemien, er disse fordele også forbundet med store omkostninger for vores mentale sundhed. Overforbrug af disse enheder er forbundet med et øget niveau af angst, depression, dårlig søvn og øget risiko for bilulykker.“

[15] Adventnyt nr. 3 juni 2022

kymrende bivirkning af svækket følelsesmæssig dømmekraft. Eksponering for voldeligt medieindhold kan også øge aggressionsniveauet og påvirke ens niveau af empati negativt.

Pres på dine øjne og krop

harmløst på overfladen, lægger denne trang til virtuelle stimuli op til skærmafhængighed og træder i stedet for sundere fysiske interaktioner med venner og kære eller tid brugt udendørs og andre ting.“

Virkninger af for meget skærmtid på søvnmangel Den tid, du bruger på din smartphone, påvirker, hvor meget søvn du får. ”Det blålige lys, der udsendes fra skærmen, forstyrrer produktionen af melatonin, som er et søvnhormon. Brug af smartphones før sengetid gør det vanskeligere at falde i søvn,“ forklarer Dr. Syed. At skære ned på unødvendig skærmtid og afstå fra at bruge smartphone omkring sengetid er gode løsninger på at få en bedre søvn.

Svækkede sociale færdigheder Selvom vi bruger vores smartphone til at socialisere, gør vi det stadig alene og adskilt fra andre. At have færre interaktioner fra det virkelige liv fører til mindre øvelse i at omgås andre fysisk, mere social angst og ensomhed.

Svækket følelsesmæssig dømmekraft For meget skærmtid påvirker vores evne til at registrere og behandle følelser. Mindre følsomhed over for voldeligt indhold er for eksempel en be-

At bruge mange timer på at stirre på en skærm trækker veksler på ens krop, især øjnene. ”For meget skærmtid belaster ikke kun ens øjne og tørrer dem ud, men kan også føre til stress på nethinden og påvirket synsstyrke,“ siger Dr. Syed. Desuden påvirker det at være konstant bøjet over ens smartphone ens kropsholdning og kan forårsage stivhed og smerter i nakke og skuldre.

Lavere selvværd Det at bruge for meget tid i den virtuelle verden kan have en negativ indvirkning på, hvordan man opfatter sig selv. Den tid, man mister, som kunne have været brugt på at danne relationer med andre, opdage lidenskaber, finpudse færdigheder og opleve nye ting, fører til en svækket følelse af selvidentitet og tillid. ”Vi sammenligner os ofte med andre via sociale medier. Dette gør intet andet end at mindske vores eget selvværd, fordi det, vi ser andre poste på sociale medier, er langt fra en afspejling af deres sande karakter og livsstil. Det er vigtigt at huske, at andres onlineprofiler er et øjebliksbillede, ikke et fuldt billede af det virkelige livs ufuldkommenheder og udfordringer,“ siger Dr. Syed.

Sunde alternativer til et helt liv Hvis man tror, at man bruger for meget tid foran sine skærme, udover hvad der er nødvendigt for arbejdet, er der nogle enkle ændringer, man kan foretage for at mindske sine enheders magt over sig: Hold smartphonen ude af dit soveværelse, udpeg spisebordet som en skærmfri zone og søg andre aktiviteter for at slappe af.

TEKST Murtaza Syed er uddannet børnepsykiater og er ansat på Neuroscience Institute ved AdventHealth, tidl.

Florida Hospital.

Kilde: How Screen Time Affects Mental Health, udgivet på Adventist News Network, 18. oktober 2021.

Artiklen bringes med tilladelse.

[16]

SUNDHEDSKRIGEN Lad venligheden råde ENGANG DA JEG besøgte en menighed i Nordame-

rika som gæstetaler, blev jeg inviteret til at spise med til menighedens fællesspisning. Efter gudstjenesten gik jeg derfor nedenunder, hvor maden var stillet frem. Det menighedsmedlem, der var ansvarlig for arrangementet, bad mig komme op foran for at sige tak for maden. Straks derefter fik jeg en tallerken i hånden, og det var klart, at den ansvarlige ville have mig til at tage af maden først.

Det havde jeg det ikke så godt med, da jeg kunne se adskillige børn i køen bag mig, som så mere sultne ud end mig. Men jeg tog tallerkenen og gik frem mod serveringsbordet. Idet jeg gjorde dette, pegede en kvinde på den forreste ret og sagde med kritik i stemmen og så alle kunne høre det: ”Der er RIGTIG ost i den ret.“ Hvis hun ikke havde sagt noget, ville jeg højst sandsynlig have sprunget denne ret over, da det ikke var en af mine favoritter. Men nu var alles øjne rettet mod mig for at se, hvad jeg ville gøre.

Selv om jeg var fristet til at gå videre, fik jeg en fornemmelse af, at jeg skulle tage en skefuld. Som sagt så gjort, hvilket affødte en højlydt stønnen fra førnævnte kvinde.

Adventnyt nr. 3 juni 2022

TEKST Fred Hardinge er uddannet ved Loma Linda Universitetet og ansat i Generalkonferencens helseafdeling.

Artiklen bringes med tilladelse fra Adventist World og forfatteren.

En lille bevægelse med stor effekt Jeg fyldte min tallerken med adskillige lækre og sunde retter og nød et rart fællesskab med de folk, jeg sad sammen med ved bordet. De fleste af dem, jeg sad sammen med, var allerede gået, da jeg gjorde mine til at tage af sted, men da jeg rejste mig og gik ud i forhallen, lagde jeg mærke til en kvinde, der var meget berørt.

Da der ikke var nogen andre i nærheden, spurgte jeg hende, om jeg kunne hjælpe hende med noget. Idet tårerne løb ned ad hendes kinder, sagde hun: ”Jeg har ventet på dig, pastor Hardinge! Det er mig, der har lavet den ret med rigtig ost i. Jeg blev døbt for få måneder siden, og nu er det tredje gang, nogen har kritiseret mig for den mad, jeg er kommet med. Jeg undlod at komme skinke i retten, som der ellers stod i opskriften, så hvorfor er folk så kritiske?“ Vi gik ovenpå for at tale sammen. Det, der var sket, var utilgiveligt, men det gav mig en mulighed for at tale med denne kvinde om formålet, skønheden og den balance, der findes i adventismens sundhedsbudskab.

Vi bad sammen, og hun takkede mig for at tage tid til at snakke med hende. Hun afsluttede med ordene: ”Jeg sagde til min mand her til morgen, at hvis det skete igen, ville jeg aldrig besøge den menighed igen. Men du tog en skefuld af retten og spiste det, og du talte med mig. Så nu vil jeg komme igen.“

Vær en ven Omkring halvandet år efter episoden, jeg har beskrevet, talte jeg med den lokale pastor om den, og jeg fik at vide, at hans kone var blevet venner med damen og havde lært hende at lave vegetarisk mad. Kvinden er i dag et trofast og stabilt medlem i menigheden, og det er hende, der står for fællesspisningerne! Hendes mand er ovenikøbet blevet døbt i mellemtiden.

Tænk hvilken forskel en lille servering kan

[17]

have! Vi må altid spørge os selv: Elsker vi mennesker mere end vores sundhedsprincipper?

Et fantastisk sundhedsbudskab Som adventister er vi blevet velsignet med et fantastisk sundhedsbudskab. Vi fik det ikke bare for vores egen skyld, men også for at dele det med vores medmennesker, så de bliver tiltrukket og får lyst til at lære Jesus Kristus at kende. Det primære mål med sundhedsmission er jo netop at lede mennesker til Jesus.

Seriøse sundhedsmissionærer kan lære meget af Joseph Bates, en af vores tidlige pionerer. Selv inden skuffelsen i 1844 havde denne stovte tidligere sømand sagt farvel til alkohol, tobak og fedtrig mad og var blevet vegetar. D.E. Robinson skriver følgende om ham i sin bog The Story of our Health Message: ”Indimellem spurgte hans venner ham om, hvorfor han ikke ville spise kød, fed og stærkt krydret mad, og han svarede dem, at han allerede havde fået sin rigelige del af dette. Han gjorde ikke noget stort nummer ud af sin holdning til sund mad, medmindre nogen spurgte ind til det.

Naturligvis var han taknemmelig, hver gang nogle af hans medarbejdere fulgte trop og begyndte at undervise i sundhedsprincipper. Ved sådanne lejligheder tilsluttede han sig hjerteligt og talte frit om emnet.“1 Ekstreme synspunkter og praksis vedrørende sundhedsreformen har været en plage for vores menighed lige fra den tidligste tid. Dette fik Ellen White til at skrive: ”Disse ekstremister gør mere skade i løbet af nogle få måneder, end de kan omgøre på et helt liv. De er engageret i et arbejde, som Satan elsker at se foregå.“2 Det ser ud til, at der altid er folk, som går til yderligheder med i øvrigt gode principper.

At opretholde balance

tjener freden og den indbyrdes opbyggelse. Ødelæg ikke Guds værk på grund af mad“ (Rom 14,19-20). ”Når vi underviser om sundhedsreformen, må vi møde mennesker, hvor de er – lige som med alt andet evangelisk arbejde. Indtil vi kan undervise dem om, hvordan man forbereder sund mad, der er appetitlig, nærende og billig, skal vi ikke præsentere de mest avancerede standpunkter vedrørende sundhedsreformen.“4 Gid alle ville udvise denne balance og forståelse.

Man kan besøge Generalkonferencens sundhedsside5, hvis man vil have yderligere information om emnet.

Sundhedsmissionærer bør altid huske Paulus’ ord: ”Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt“ (Kol 4,6).

Kilder: 1. D.E. Robinson, 1955: The Story of our Health Message p. 59.

Southern Publ.

Ass. 2. Ellen White, 1923: Counsels on Health p. 154. Pacific Press.

3. Ellen White, 1990: Sermons and Talks.

Ellen G. White Estate 4. Ellen White, 1948: Testimonies for the Church, vol. 7, p.

135. Pacific Press 5. healthministries. com/gcnc

Adventnyt nr. 3 juni 2022

Ellen White var meget balanceret og fuld af kærlighed. I en prædiken fra 16. maj 1884 udtalte hun følgende: ”Vi gør ikke sundhedsreformen til en jernform, som mennesker skal tilpasse sig. Et enkelt menneske kan ikke være standard for alle andre. Det, vi ønsker, er blot en lille smule god, sund fornuft. Bliv ikke yderliggående. Hvis du fejler, vil det være bedst at fejle på lige fod med andre mennesker, end hvis du er på et stade, hvor du er højt hævet over dem.“3 Paulus plæderede for det samme!

”Lad os derfor stræbe efter det, der

[18]

Børnene går mest barfodede eller i hjemmesko. De er fem søskende, og deres far og mor er meget fattige. De bor i et hus uden badeværelse og uden indlagt vand.

Forældrene har ikke fast arbejde og har meget svært ved at skaffe nok at leve af.

Naboerne vil gerne hjælpe og gav dem en gammel, slidt vaskemaskine, men da de ikke har indlagt vand, må de hente vand og hælde i vaskemaskinen, når de skal vaske tøj. Selvom børnene bor under så dårlige forhold, er de velopdragne og meget dygtige i skolen. Da menigheden afleverede nogle sække med tøj til børnene og de voksne, var de meget taknemmelige og krammede dem, der kom med tøjet. Den ældste dreng tog med det samme Adventnyt nr. 3 juni 2022

den jakke på, som han havde fået, og ville gerne fotograferes og sige tak til dem, der har sendt hjælpen.

Tekst: Bjørn Krøll, afdelingsleder for AHA Foto: Bjørn Krøll, Jens Markussen, Milan Pavlovic

[19]

DET ER BARE en af rigtig mange historier,

der kan fortælles om AHAs arbejde med at samle tøj ind til fattige og nødlidende børn og voksne.

AHA gør en forskel Adventisternes Hjælpearbejde hed i mange år Dorkas, men skiftede navn i 1994 til AHA, og der er blevet sendt store mængder af tøj fra lagrene i Danmark, primært til østeuropæiske lande og især til Serbien. Her har vi et trygt og godt samarbejde med adventistmenighederne og ADRA, som hjælper med at distribuere tøj ud til de mange fattige og dårligt stillede mennesker i de lokale områ-

afsted, fik vi hjælp fra en flok af menighedens unge. Containeren blev pakket på lidt over en time – ny rekord!

I Odder står ægteparret Finn og Ingelise Lauersen for indsamling og pakning af ca. 500 sække tøj årligt. De har i mange år været tilknyttet Adventistkirkens hjælpearbejde i Odder, og da kirken blev solgt for et par år siden, besluttede de at fortsætte det gode arbejde, som Mille Krage havde startet, med at samle tøj. De er meget entusiastiske og får tøj fra bl.a. mødrehjælpen og Kirkens Korshær. Udover at indsamle og pakke tøj samles de 8-9 personer hveranden tirsdag af-

der, hvor menighederne er. Folk bliver hjulpet uanset religion, alder og holdninger, og mange er i nød på grund af arbejdsløshed og en meget ringe hjælp fra de sociale myndigheder. Mange har dårligt råd til mad og slet ikke til tøj, og det gør hjælpen fra AHA meget velkommen. Menighederne gør et stort arbejde og får mange nye venner, og det er en stor glæde at kunne byde velkommen til flere nye medlemmer på grund af den omsorgsfulde og positive atmosfære, der hersker i hjælpearbejdet. Der er også indrettet en bus i Serbien primært for at hjælpe hjemløse. De kan få et brusebad og rent tøj – især joggingtøj er populært, da det er praktisk og passer de fleste.

Det er dejligt at vide, når vi arbejder med at sortere alt det tøj, vi får ind til vores lagre, at det bliver værdsat og modtaget med stor taknemmelighed, når det kommer frem.

AHA har lagre i Nærum, Odder, Ikast og Østervrå, og der samles også tøj ind i København og Nyborg. Der bliver årligt sendt to – tre 40 fods containere afsted. De indeholder

ten til bibelstudium i deres lagerrum.

hver omkring 1.000 sække tøj, så der går rigtig meget tøj gennem hænderne på de mange, der står og sorterer og sørger for, at tøjet er rent og pænt, og at kvaliteten er i orden.

De fire AHA lagre

hjem med tøj til både børn og voksne. Det er til stor velsignelse for både givere, distributører og modtagere, og det er en af de måder, menighederne i Serbien udlever budskabet om at hjælpe sin næste og at give en duft af Himlen til andre.

I Nærum mødes medlemmer fra menigheden om mandagen for at sortere tøj, der kommer både fra private, fra menigheden i København og fra genbrugsbutikker. Det bliver til ca. 1.000 sække årligt, som fylder en stor container. Sidste gang der skulle en sending

Vi fortsætter arbejdet med at samle tøj herhjemme, så længe behovet er der. Har du lyst til at hjælpe, er du altid velkommen til at henvende dig til et af lagrene i nærheden af dig.

I Ikast har Jens Markussen stillet en 40 fods container til rådighed på sin gård. Her samles primært overskudstøj fra HappyHand butikken i Ikast og fra lageret i Odder. Der afgik en sending tøj til Serbien den 10. april i år.

Lastbilen var først i Østervrå, hvor den blev fyldt halvt op, og dernæst kørte den til Ikast, hvor den blev fyldt helt op.

I Østervrå holder Milan og Lilian Pavlovic styr på AHAs lager, der ligger i skolens gamle gymnastiksal i forbindelse med kirken.

Her afgår to transporter om året, og Milan har gjort et kæmpearbejde, siden han i 1994 startede med at samle tøj ind og køre det til Serbien. Der har udviklet sig et godt samarbejde der mellem menighederne, ADRA og kommunerne om fordeling af tøj. De ved, hvem der har behov for hjælp, så det er de allerdårligst stillede, der bliver tilgodeset.

Der ydes også hjælp til kvinde- og mande-

[20] Adventnyt nr. 3 juni 2022

KØRETUREN OP PÅ bjerget går ad bumlede, stejle og støvede røde lerveje, og det føles, som om alle mine knogler bliver omfordelt. Da vi endelig når frem, glemmer vi dog alt om den strabadserende køretur, idet udsigten over bjergene er – ja, bjergtagende. Vi bliver budt velkommen af den gruppe af småbønder, som vi skal besøge, og som i dag markerer, at de har afsluttet deres uddannelsesforløb hos ADRA. Det er en festlig fejring med dans, sang og taler, og stoltheden lyser ud af alle medlemmerne. Størstedelen af dem er kvinder, som det oftest er med småbønder i Afrika.

Sammen med organisationen RECODA arbejder ADRA Tanzania med flere grupper af småbønder i området omkring byen Morogoro. Bønderne går igennem en række øvelsesforløb for både at forbedre deres produktion og siden hen øge deres viden om, hvordan markedet fungerer.

Sidstnævnte færdighed tilegner de sig gennem konceptet Farmer Market School, der er udviklet i ADRA Danmark på baggrund af, at småbønder alt for ofte får en ringe pris for deres afgrøder.

På Farmer Market School-forløbet starter de med at gå på markedet, så de kan analysere, hvad der er efterspørgsel på – og derefter går de i marken og planter afgrøder. For de fleste er det at vende vanen på hovedet: Før i tiden dyrkede de blot det, de var vant til – for derefter at finde ud af, om det kunne sælges på markedet. ”Nu starter vi på markedet, og først derefter går vi i marken,“ fortæller de mig alle sammen.

I gruppen, jeg besøger, hjælper og støtter de hinanden, når der skal hentes gode råd til dyrkning, salg eller andre udfordringer.

Gruppen fungerer samtidig som en spare-lånegruppe: en ultra-lokal sparekasse, hvor medlemmerne i fællesskab laver en opsparing til individuelle investeringer.

TEK ST OG FOTO: Signe Lund Christensen, kommunikationschef i ADRA Danmark

I Tanzania arbejder ADRA med grupper af småbønder. Fokus er både, at de øger afgrødernes kvalitet og mængde og får forståelse for markedet, så de får flere penge for deres høst. Målet er bedre levevilkår for hele familien.

Fra marked til marken – og tilbage igen

[21] Adventnyt nr. 3 juni 2022

Fællesskabet er altafgørende På bjerget får jeg mellem festlighederne lejlighed til at tale med nogle af medlemmerne.

Maneno Hassan er 25 år og har været med i gruppen i to år. Han fortæller mig, at han nu har forøget sin produktion, fordi han ved mere om, hvordan han dyrker gode afgrøder med bedre dyrkningsmetoder. Før høstede han cirka den dobbelte mængde bønner af, hvad han såede – nu er høsten øget med det tredobbelte. ”Tidligere solgte jeg mine afgrøder til en

Råd til dyr uddannelse

mellemmand direkte fra marken, men

I en anden gruppe taler jeg med kvinden Asha Kibiki Mazohanya (40

han gav en meget lav pris for varerne.

år), som har været en del af gruppen af småbønder i de sidste fire

Efter at have besøgt markedet for at

år. Før i tiden dyrkede hun sine afgrøder efter dårlige og ineffektive

undersøge efterspørgslen og priserne,

metoder, men nu har hun øget sit udbytte væsentligt.

sælger jeg nu selv bønner fra en bod, og prisen er steget fra 12.000 shilling pr.

”Jeg forstår markedet bedre,“ siger hun og forklarer, at hun i dag ved,

sæk til 17.000 shilling pr. sæk,“ fortæller

hvordan hun skal beregne prisen ud fra kvalitet, produktionsomkost-

Maneno.

ninger, udbud og efterspørgsel.

Maneno har fået mod på forretningslivet,

”Jeg sorterer mine bønner, så de dårlige tages fra, og dermed kan jeg

og hans drøm er nu at spare sammen til

tage en højere pris for produktet, fordi kvaliteten er bedre,“ erkender

at åbne en lille shop med ris, mel, sæbe

Asha.

og andre fornødenheder.

Det er et klassisk greb, man lærer på Farmer Market School: At øge ”Der bliver ikke dyrket ris her i området,

kvalitet og pris af afgrøderne med simple indsatser. Et andet greb

så jeg ved, at der er efterspørgsel på ris.

er at forarbejde grøntsagerne, fx ved tilberedning. På den måde kan

Derfor tænker jeg, det er smart at sælge

bonden sælge dyrere og få en højere fortjeneste. Samtidig giver den

i min butik,“ fortæller han og demonstre-

nye viden og gruppens samarbejde selvtillid til at indgå i forhandling

rer hermed sin nye forståelse af mar-

med opkøberne på markedet, fremfor bare at acceptere det første

kedskræfterne. Opsparingen til butikken

prisbud.

skal komme fra spare-lånegruppen, hvor han allerede har sat en del penge ind på

Med den øgede indtjening kan Asha nu give sin ældste datter på

bankbogen.

17 år en uddannelse. ”Jeg kan nu sende min datter på skole, så hun lærer om medicin og får en uddannelse som apoteksmedarbejder.

”At være med i gruppen er altafgørende.

Det er dyrt, men nu har jeg råd,“ fortæller kvinden med glæde og

Vi hjælper hinanden, lærer af hinanden

stolthed.

og deler erfaringer og ideer,“ siger den unge landmand.

Farmer Market School-undervisningen giver småbønderne tro på og mod til at indgå på lige fod med andre aktører i markedet. For Asha,

På min tur til Tanzania besøger jeg flere

Maneno og en række andre småbønder, som jeg møder i Tanzania,

grupper af småbønder, som alle har væ-

har deltagelsen i ADRA’s program derfor betydet store forandringer

ret igennem Farmer Market School-træ-

og forbedringer i indtjening og levevilkår, hvilket i sidste ende løfter

ningen. Sammenhold og fællesskabsfø-

hele familier ud af fattigdom og giver nye fremtidsperspektiver.

lelse går igen hos alle, jeg interviewer.

[22] Adventnyt nr. 3 juni 2022

ADRA Danmark i Tanzania Tekst og foto: Signe Lund Christensen

I TANZANIA STØTTER ADRA Danmark småbønder gennem programmet RIPAT (Rural Initiative for Participatory Agricultural Transformation) og konceptet FMS (Farmer Market School). Det sker i samarbejde med ADRA Tanzania, en lokal NGO ved navn RECODA og et af de førende landbrugsuniversiteter i Tanzania – Sokoine University of Agriculture.

RIPAT, der er udviklet af RECODA i samarbejde med Rockwool Fonden, går kort fortalt ud på at undervise småbønder i de mest effektive landbrugsmetoder, som de selv lærer fra sig til naboer og nabolandsbyer. Samarbejdet småbønderne imellem og dynamikken i RIPAT-grupperne er af stor betydning.

FMS er udviklet af tidligere ADRA-medarbejder Christian Sørensen, der fortsat hjælper med at forfine modellen. FMS har fokus på at give småbønder en bedre forståelse for markedet, og det er målet, at bønderne under og efter undervisningen samarbejder om at indrette deres produktion og salg på baggrund af efterspørgslen.

Programmedarbejder Bjørn Johansen overrækker en af de vægte, ADRA Danmarks støtter donerede i julegave sidste år.

[23]

Adventnyt er ALLES blad Tekst: Holger Daugaard, adventnyt@adventist.dk

Men det er meget sjældent, at der kommer uopfordrede bidrag.

SOM REDAKTØR AF Adventnyt vil jeg gerne, at bladet er værd at læse for alle adventister.

Nogle vil måske indvende, at det ikke er

Derfor er der i hvert nummer indslag, der

sikkert, at deres eventuelle bidrag passer ind

henvender sig til så vel yngre (SABUS-sider-

i de temaer, der typisk er for hvert nummer.

ne) som ældre (seniorsiderne). Vi bestræber

Men lad det ikke begrænse jer!

os også på at bringe artikler og andre indslag, der udtrykker forskellige holdninger og

Har du lyst til at skrive en artikel?

interesser inden for Adventistkirken.

Vær velkommen til at henvende dig til mig.

Noget af det, de fleste læser med stor inte-

Men vi kan gøre det bedre endnu! Som det er

resse, er personlige oplevelser eller vidnes-

nu, er det typisk redaktøren, der opfordrer

byrd. Men også ideer til fremtidige temaer

specifikke personer til at skrive artikler og

eller andre forslag er velkomne. I det hele

andet – og folk er generelt flinke og vil gerne

taget hører jeg gerne fra jer, uanset hvad I

bidrage, når de bliver spurgt. Tak for det!

har på hjerte.

Hvorfor deltager vi ikke i debatten?

SOM DAGLIG LÆSER af Kristeligt Dagblad gennem mange år har det undret mig, at Adventistkirken ikke deltager i debatten om religion og tro. Der debatteres livligt, både af repræsentanter for folkekirken og for andre trossamfund. Enkeltpersoner med holdninger til religion og tro blander sig også i debatten.

Jeg har selv fået et par læserbreve med i avisen og også fået positive tilbagemeldinger på disse.

Som eksempel kan nævnes spørgsmålet om alles frelse: går nogle fortabt, hvad med dommen, hvor går vi hen, når vi dør, kan Bibelen tages for pålydende, eller skal den tolkes ind i vor tid.

Der er masser af muligheder for at give udtryk for, hvor vi som et trossamfund står i disse og andre spørgsmål, som er oppe i tiden, og vi har absolut noget at byde ind med.

officielt eller dens præster. Heldigvis har vi ytringsfrihed, men nogle gange har vi vel også pligt til at ytre os som trossamfund.

Ove Dahl, Køge menighed

Adventnyt nr. 3 juni 2022

Selvfølgelig kan vi som enkeltindivider blande os, men det har undret mig og andre adventister, som læser avisen, at der ikke kommer noget fra kirken

[24]

ALMINDELIGE kærlighedshandlinger

peger på vores EKSTRAORDINÆRE Gud

MIT NAVN ER Lidimed Torres, og jeg kommer fra

en panamansk adventistfamilie. Da vi voksede op, gik vi i kirke hver sabbat, og min yndlingsdel af gudstjenesten var missionshistorien.

Adventnyt nr. 3 juni 2022

TEKST Lidimed Torres Kilde: ted.adventist.org/ news/1922 Artiklen bringes med tilladelse.

I 2015 var jeg sidsteårsstuderende ved Universidad Peruana Unión (Peruvian Union University), hvor jeg fik en bachelorgrad i miljøteknik. Derefter udarbejdede ungdomsafdelingen et særligt program om missionsmuligheder. Programmet fangede min opmærksomhed, og jeg tænkte, det ville være en god idé at dedikere et år af mit liv efter min eksamen til at tjene Gud og takke ham for den måde, han har ledt mig i løbet af mine fem studieår i Peru.

Da jeg vendte tilbage til Panama, blev jeg ved med at udskyde udskyde flytningen. En dag indså jeg, at for at gøre min drøm til virkelighed havde jeg brug for at forberede mig. Det første skridt var at lære engelsk, så jeg tog til USA i fire måneder og lærte nok til at klare mig på engelsk. Derefter udfyldte jeg formularerne på Adventist Volunteers Service (AVS) hjemmeside og begyndte at lede efter en passende stilling. Først var jeg på udkig efter en stilling inden for mit studieområde. Senere, mens jeg læste en frivilligs historie, indså jeg, at jeg gerne ville tage derhen, hvor Gud havde brug for mig. Jeg begyndte derfor at søge på forskellige

stillinger, der kunne passe med min profil og begrænsede erfaring.

Efter en lang ventetid modtog jeg en e-mail, hvor der stod: ”Lidi, du er blevet accepteret til at tjene i Danmark.“ Jeg havde blandede følelser, jeg var glad og bange på samme tid. Jeg skulle til Danmark i et år for at arbejde som volontør på Vejlefjordskolen!

Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle få råd til flybilletten og andre udgifter. Men Gud sørgede for alt, hvad jeg havde brug for og på kort tid. Dette styrkede min tro og gav mig tillid til, at jeg gjorde Guds vilje.

Før afrejsen husker jeg, at jeg tænkte: ”Hvad kan jeg give disse mennesker?“ Når jeg tænker på skandinaviske lande, har jeg en tendens til at forestille mig rige mennesker uden behov. Flere af disse lande er i top fem over de lykkeligste lande i verden! Hvad kan jeg komme med? Men så læste jeg en artikel om deres udfordringer og deres svindende kristne tro og regnede med, at Gud havde en grund til at sende mig dertil. Jeg besluttede at bruge mere tid i Guds nærhed for at forberede mig på at arbejde sammen med teenagere. Jeg havde brug for visdom, tålmodighed og kærlighed.

Mit liv i Danmark De første par måneder var ikke nemme. Jeg var

[25] Lidimed begyndte sin volontørkarriere på Vejlefjordskolen i skoleåret 2019-20. Herefter fortsatte hun i Norge på Tyrifjord Videregående Skole, hvor hun stadig befinder sig. Fotos fra Lidimeds private album.

Jeg lærte mange ting i løbet af det år. For det første, at du aldrig ved, hvem der ser på dig, hvordan din måde at behandle folk på kan bringe dem lys. Gud har kaldet os til at være lys midt i verdens mørke. For det andet tror du måske, at det, du gør, ikke er noget ekstraordinært, men det meste af tiden sår vi frø. Jeg kan ikke vente med at komme til himlen og høre de ekstraordinære historier, der stammer fra almindelige, enkle kærlighedshandlinger.

Nu i Norge Efter at jeg var færdig med mit år i Danmark, flyttede jeg til Norge for at fortsætte som volontør på Tyrifjord Videregående Skole. Jeg har været i Norge i to år nu. Jeg nyder at dele min tid og mine erfaringer med eleverne og lære om Guds karakter. Hver dag er en mulighed for at vise kærlighed og tålmodighed og for at dele den gode nyhed.

Jeg er nu tredive år gammel, og jeg planlægger at fortsætte med at arbejde som missionær, hvor og hvor længe Gud fører mig. At dele Jesu kærlighed med verden er mit største privilegium!

Adventnyt nr. 3 juni 2022

nødt til at forbedre mit engelsk, tilpasse mig en ny kultur og det kolde og mørke vejr om vinteren. Men næsten øjeblikkeligt udviklede vi et godt team, jeg og de andre volontører, og stærke venskaber opstod. Jeg havde mulighed for at dele min tro med eleverne, opmuntre dem, grine og også græde med dem gennem dybe samtaler, som de normalt indledte, da de var nysgerrige på min opførsel og kultur.

En dag var en af eleverne lidt ked af det og bad mig om at skaffe noget mad til hende. Da jeg kom for at give hende maden på hendes værelse, opdagede jeg, at hun græd. Jeg opmuntrede hende til at fortælle Gud om det, hun oplevede og fortalte, at han er involveret i alt, hvad der sker i vores liv. Vi talte ikke om det igen efter den dag, men hun fik det bedre.

I slutningen af skoleåret skrev de studerende dejlige beskeder i min årbog som f.eks.: ”Tak for at være der for mig, for at være til rådighed hele tiden. Tak for dit smil og din villighed til at hjælpe.“ Den pige, jeg havde fundet grædende, skrev: ”Tak, fordi du mindede mig om, at Gud elsker mig.“ Det smeltede mit hjerte! Jeg er så taknemmelig til Gud for, at han brugte mig til at opmuntre hende!

[26]

SKOLEGUDSTJENESTE i Vejlefjordkirken

DER ER EN lang tradition for, at de yngste elever på

Adventnyt nr. 3 juni 2022

TEKST Holger Daugaard

Vejlefjordskolen – dvs. elever op til femte klasse – holder et årligt spændende program en sabbat i Vejlefjordkirken. På grund af coronapandemien var det nu tre år siden, programmet blev gennemført sidst, så der var på forhånd stor spænding både blandt elever og deres forældre og andre, der mødte op.

Sabbatten den 2. april blev det så endelig igen muligt at holde en sådan skolegudstjeneste. En fyldt kirke blev en festlig ramme om arrangementet, idet mange forældre og menighedsmedlemmer mødte op. Flertallet af børnene i skolen kommer ikke fra adventisthjem, så skoleprogrammet er en årlig begivenhed, der tiltrækker ikke mindst deres forældre, som på denne måde oplever Vejlefjordkirken indefra i det mindste denne ene gang om året.

Det har ofte været en musical af Sigurd Barrett,

som børnene opfører, og således også denne gang.

Sigurd Barrett er nok kendt af de fleste som pianist, komponist og forfatter, og han er blevet en markant person i dansk musikliv. Ikke mindst hans mange sange og gendigtninger med kristent indhold har vundet genklang blandt kristne i Danmark. Selv bekender han sig da også som kristen, selv om han ikke ofte går i kirke. Han har aldrig lagt skjul på, at han tror på Gud: ”Selv om man siger, at tro og tvivl går hånd i hånd, så har jeg aldrig tvivlet. Jeg er overbevist om, at Gud eksisterer“, siger han. Derfor virker hans sange, musicals m.v. med kristent indhold autentiske og ægte.

Den musical, der var valgt som hovedindholdet i dette års skolegudstjeneste, var ”Tre utrolige fortællinger“. Denne musical indeholder 5 af sangene fra ”Sigurd fortæller Bibelhistorier“, og gennem disse tre fortællinger får musicalen formidlet nogle vigtige læresætninger fra tre af Jesu lignelser.

[27]

Lola Jensen og Frej Prahl på besøg på Vejlefjordskolen VEJLEFJORDSKOLENS YNGSTE AFDELING med børn fra 0. til 5.

klasse har plads til flere elever. I et forsøg på at skabe mere opmærksomhed om skolen i lokalområdet arrangerede vi to foredrag for alle interesserede.

Lola Jensen, et kendt ansigt fra TV2, lagde ud med et spændende og underholdende foredrag sidst i marts. Hun har i årevis øst af sin begejstrende viden om familien Danmarks hverdag med børn, og hun rejser land og rige rundt for at inspirere trængte forældre og give ny energi til pædagoger og lærere.

Det blev lige så spændende og humoristisk som forventet. Lola Jensen har en evne til at sætte ting på spidsen og dermed få understreget vigtige pointer. Hvem husker ikke hendes tegning af et barns hjerne og de ufattelig mange påvirkninger, de skal tage stilling til. Det var næsten mere stand-up komik end et traditionelt foredrag, og folk lyttede, grinte og klappede.

Over 100 mennesker, hvoraf de fleste var folk fra nærområdet uden børn på Vejlefjordskolen, deltog i to timers medrivende oplæg.

Frej Prahl fulgte op en måneds tid senere med foredraget ”Forældre, sænk nu skuldrene“. Også han er et kendt ansigt fra medierne. Han er psykolog og har igennem foredrag, terapi og bøger hjulpet hundredvis af forældre med at få mere glæde i forældreskabet. I sit foredrag pegede han på årsagen til mange forældres dårlige samvittighed og forklarede, hvorfor størstedelen af denne dårlige samvittighed er unødvendig. Det var velgørende for de ca. 80 fremmødte fra nærområdet at høre, at ”de gør det godt nok“.

Adventnyt nr. 3 juni 2022

”Den barmhjertige samaritaner“, ”Sønnen som stak af“ og ”Brug dit talent“ er titlerne på de tre særskilte dele, som tilsammen udgør denne musical, og gennem ord og toner leder Sigurd Barrett os igennem de vigtige budskaber på en måde, så man får lyst til at synge og klappe med. Musicalen indeholder 5 af Sigurds bedste bibelsange, og den kan opføres af både små og store børn.

Det blev en rigtig god oplevelse! Børnene sang med på sangene af fuld hals, og de agerede rigtig fint til handlingerne i de tre lignelser. De tre optrin blev fint kædet sammen med en lille, talende kludedukke, der formidlede moralen i hver lignelse og hver gang spurgte, om der var flere historier.

Jeg er sikker på, at alle forældre og andre tilhørere gik hjem med en overbevisning om, at Bibelens historier fortsat er relevante i dag, og det var dejligt at se de mange børn gå op i arrangementet.

[28] Tekst: Dorte Thyregod Svendsen Foto: Torben og Gabrielle Rasmussen

Torben spejderchef

ER DEN NYE

Fortæl lidt om dig selv, og hvad du har arbejdet med hidtil

dertroppene og SABUS-foreningerne. Det er her, det

De sidste knap 15 år har jeg været lærer på Vejlefjordsko-

del af landsorganisationens ledelse er det min opgave

len, hvor jeg i mit arbejdsliv har fået lov til at arbejde med mange forskellige arbejdsområder, som udover mine undervisningsfag i dansk, historie og naturfag også har involveret friluftsliv og vandliv med kano, kajak og sejljoller samt arbejdsmiljø og bestyrelsesarbejde. Jeg har

egentlige arbejde med børn og unge foregår, og som en at udruste og støtte det lokale arbejde. Men der ligger også særlige opgaver og muligheder i det landsdækkende arbejde for at skabe netværk og udvikle både lederne og de unge gennem de arrangementer, ture og stævner, vi arrangerer i SABUS.

altid været meget engageret i det kirkelige arbejde, men min særlige interesse for spejderlivet blev grundlagt, da

Hvor ser du de største gevinster i samarbejdet mellem

jeg var 6 år gammel, og jeg har med få års pauser været

menigheder og SABUS?

Adventnyt nr. 3 juni 2022

meget engageret i spejderarbejdet lige siden på mange forskellige niveauer, både lokalt og på landsplan.

Vi har alle sammen brug for inspiration og motivation til det liv, vi skal leve. Det kan handle om konkret indhold

Hvilke tanker har du gjort dig i forhold til opgaven som

gennem inspiration til aktiviteter, men det kan i lige så høj

spejderchef og foreningskonsulent?

grad handle om relationer og værdier. Og her spiller det en rolle, at vi har en landsorganisation, der kan være med

Helt grundlæggende ser jeg det som en vigtig opgave,

til at planlægge og give rammer for, at det kan foregå. Me-

at jeg får en tæt kontakt til det lokale arbejde i spej-

nighederne i Danmark er meget forskellige. Nogle er små

og andre er større, men alle sidder med stærk følelse af, at vi har en stor opgave og et ansvar for vores børn og unge og for vores lokalsamfund.

Det kan være en tung opgave at løfte det ansvar – især hvis man ikke er mange. Men fordi vi er en del af et landsdækkende arbejde, er vi aldrig alene. Hvis der er brug for ideer, for

Global Youth Day

særlige aktiviteter eller bare et par ekstra hænder til et arrangement, så er vi et stort netværk, som har mulighed for at inspirere, rekruttere og give noget af det, der skal til for at få enderne til at mødes. Og her er det vigtigt, at vi kender hinanden godt og tør henvende os til hinanden, så vi kan styrke det arbejde, som menighederne drømmer om.

Tekst: Jonas Jalving / Foto: Dorte Thyregod Svendsen

KALENDEREN SKRIVER LØRDAG den 19.

marts. Som undertitel står der ”Global Youth Day“. Det bringer et smil frem på mine læber.

Global Youth Day er den ene dag om året, hvor millioner af unge adventister verden over tager ud på gader og stræder for at ”være“ gudstjenesten. I stedet for at mødes i de lokale kirker rundt om i verden tager de mange unge ud for at gøre noget godt for andre og for at vise Guds kærlighed til mennesker. Det er den ene dag om året, hvor man ikke kommer i kirke for at modtage et ord fra talerstolen, men for

Hvor drømmer du om, at SABUS er om 5 år?

at være ordet ude i verden.

Vi zoomer lige væk fra det store verdensbillede, man måske forestiller sig, når man bliver introduceret for Global Youth Day. Vi zoomer ind

Jeg drømmer om, at SABUS har

til Danmark. Nærmere betegnet til Frederikshavn, hvor SABUS var på

et velorganiseret arbejde i alle

besøg hos Embracing Church for sammen med dem at streame et

menigheder, som trækker på et

nationalt Global Youth Day event. Her i Danmark er der massevis af

landsdækkende netværk af ledere

unge mennesker, der går på gaden, til plejehjem, til flygtningecentre

og engagerede frivillige til gavn for

eller hos hjemløse for at uddele materialer, mad, drikke, kage og ikke

kirkens arbejde blandt børn og unge,

mindst af den gudgivne kærlighed, vi har at dele ud af.

men også at SABUS er involveret i

Denne gang tog SABUS til Frederikshavn for at streame en lovsangs-

kirkens arbejde lokalt og på lands-

aften i forbindelse med Global Youth Day. Det er ikke første gang, vi har

plan som ressource og igangsætter

gjort det. I 2021 var vi nemlig i Aalborg, hvor vi i forlængelse af vores

af initiativer, som engagerer de unge

nationale teen-døgner streamede en lovsangskoncert for hele landet.

og deres lokale menigheder i at finde

Ligesom i 2021 fungerede streamingen som samlingspunkt for alle

måder at gøre Gud kendt i samfun-

unge, der i løbet af Global Youth Day havde været ude og sprede glæde

det omkring os. SABUS er ikke kun

og håb!

en afgrænset del af kirkens arbej-

Programmet blev optaget i fantastiske rammer hos Embracing Church’s lokaler i Frederikshavn. En god håndfuld mennesker dukkede op i

storstilet indsats, der kan involvere

Frederikshavn og nød en dejlig aften sammen, hvor vi kunne lovsynge

hele menighedsfamilien i at skabe

sammen og lytte til et stærkt vidnesbyrd fra Rasmus Hauvre. Selv om

relationer til mennesker omkring

events som disse på mange måder kan være stressende og problemati-

os. Når vi skaber relationer til børn

ske med så mange tekniske aspekter, så ender disse aftener altid med,

og unge, skaber vi også relationer til

på mirakuløs vis, at være utrolig veludført og meget givende for alle,

deres forældre og deres bedstefor-

der er involveret og til stede.

ældre, og de relationer skal vi forstå

Fra SABUS’ side vil vi gerne sige tusind tak til hele teamet hos Embra-

at inddrage og involvere os i, så vi

cing Chruch og til alle, der så med på streamingen, og som mødte op

kan dele den velsignelse, det er at

i Frederikshavn. Lad os sørge for, at budskabet bag Global Youth Day

have Gud med i hverdagen, og det

ikke kun bliver en årlig begivenhed, men bede Gud om at fylde os med

håb, det giver for fremtiden.

lysten og viljen til at gøre noget godt for andre hver eneste dag.

Adventnyt nr. 3 juni 2022

de – det kan være flagskibet i en

[30] Tekst: Mikkel Jalving

SIDSTE GANG, DER var en artikel her i

bladet om vores SABUS-podcast, da var podcastserien lige skudt i gang med en pilot-episode, og vi brugte pladsen på at forklare, hvad formålet med podcastserien er. I skrivende stund har vi optaget og udgivet 3 episoder, som alle er blevet streamet og downloadet en del gange.

Tak til jer, der har givet dem et lyt! Vi håber, de har været til inspiration for jer!

De to podcast-episoder, vi har optaget og udgivet siden sidst, har været mere dybdegående, diskuterende og specifikke i deres emner. Episode nummer 2 blev optaget med Guerchom Cyubahiro, Zakarias Bindesbøll og Lasse Bech. Emnet var ”sabbatten“, og der blev snakket åbent om de problemstillinger, man står i som teenager, når man skal have sabbatten til at passe ind i ens liv.

Episode nummer 3 blev optaget med Karin Carrico og Anne-May Müller, hvor emnet var ”dåb“. Her introducerede vi også et nyt ”Hot Takes“ indslag, som kommer til at være en fast del af fremtidige podcasts. Under det indslag præsenterer vi vores gæster for et par ”Hot Takes“ (kontroversielle holdninger), som de så skal tage stilling til.

Episode 2 og 3 kan man høre på sabus.dk og der, hvor du ellers lytter til podcasts.

Vi elsker at optage de her podcasts, og vi glæder os til at lave den næste. Vores teenagere er supergode til at komme med relevante emner at snakke om, og de er også virkelig gode at have med i optagelserne. Igen vil vi nævne, at vores podcasts kan være godt materiale til en sabbatsskole eller andagt, hvis man har brug for Adventnyt nr. 3 juni 2022

det, og ellers er man altid velkommen til at hive fat i Jonas Jalving, eller mig selv, hvis man har gode ideer til fremtidige podcast emner, eller hvis man har kommentarer til en af vores podcasts.

Stay tuned for more!

[31]

SommerCamp hvad er nu det?

SOMMERCAMP ER EN lejr for alle børn mellem 7 og 12 år. En uge på Himmerlandsgården, hvor børnene får sig en kæmpe oplevelse og bliver en del af et glad og trygt fællesskab på deres præmisser.

SommerCamp er en oplevelse for livet, hvor man prøver at være væk hjemmefra, men hvor der er en masse frivillige unge og voksne, der laver aktiviteter og sjove ting hele dagen. Som barn på SommerCamp kommer man til at opleve flaghejsning, morgenmøde, sang og musik, fælles pligter, krea-værksted, forhindringsbaner, fri leg, hold-byggende aktiviteter, terræntur, rundboldkampe, sketch, underholdning, lejrbål, hold-hygge, godnathistorier, aftenandagter og en masse myggestik og nye venner.

HVERDAGENS

En hel uge væk hjemmefra kræver meget af et barn, men det er også udviklende og giver gode minder og færdigheder. Derfor skal I overveje, om jeres barn kan indgå på lige vilkår med de andre, inden I tilmelder det. Eller tage en samtale med lejrchef Dorte Thyregod Svendsen, hvis der er noget, I er i tvivl om.

SommerCamp er en enestående mulighed for lederne til at knytte bånd med børnene og give plads og rum til samtaler og aktiviteter, som der ikke altid er anledning til derhjemme. At få lov at være præst på sådan en lejr har givet mig muligheder for gode relationer og dybe åndelige samtaler med børn, som I kun kan drømme jer til, hvor givende de er.

Har du selv som ung eller voksen lyst til en uge med så meget livsglæde og energi, som kun børn kan give, så overvej, om du vil give dig selv og børnene en oplevelse og erfaring, som nemt kan blive din sommers højdepunkt.

Tilmelding og mere info på sabus.dk Og ja, SommerCamp hed før børnelejr, men vi opgraderer lige navnet for coolhedens skyld.

Adventnyt nr. 3 juni 2022

Vi glæder os til at se mange skønne børn i uge 26.

[32]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 3 juni 2022

Guds kærlighed er livsomvæltende JEG ER FOR tiden ved at læse Bibelen 2020

igennem. Forleden stødte jeg på Efeserbrevet 3,18-19, hvor det hedder: ”Jeg beder om, at I sammen med alle andre kristne må blive i stand til at forstå omfanget af alt det, Gud har skabt; hvor bredt og hvor langt, hvor højt og hvor dybt det er. Jeg beder om, at I må få indsigt i, at Kristus’ kærlighed langt overstiger det, vi kan forstå, så I bliver fyldt med alt det, Gud rummer.“ Så kan jeg bedre forstå, at det tager lang tid at lære kærlighed. Bare helt almindelig, menneskelig kærlighed, og hvor vanskeligt det er at lære at praktisere den.

Forestil dig så Guds kærlighed.

Det er forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky, der konkluderer, at: ”Guds kærlighed er stor og livsomvæltende … Jeg er i færd med at erfare Guds kærlighed, som sådan en slags opskalering af den kærlighed, jeg hidtil har erfaret.

En bevidsthed om og erfaring af Guds kærlighed medfører stor tryghed, lattermildhed, fravær af frygt, fravær af frygt for fremtiden, fravær af bekymring. Det er ret forunderligt.“ Den samme overbevisning oplevede jeg forleden, da jeg sad i kirken og lyttede med i børnenes hjørne. Sjældent har jeg hørt Guds kærlighed beskrevet bedre, end da børnene brød ud i sang:

TEKST Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.

Guds kærlighed er rundt om mig, den er høj og dyb og bred.

Og hvor jeg vender og drejer mig, står jeg midt i Guds kærlighed.

Den er over, under, foran, bag.

Og han elsker mig hver eneste dag.

Det fik mig til at tænke på, at Guds kærlighed minder ret meget om tåge. Den er hele vejen rundt om mig, lige meget hvordan jeg så vender og drejer mig i den. Men modsat den tåge, vi kan finde i vores landskab en gang imellem, så forsvinder Guds kærlighed ikke.

Når Bibelen skal beskrive, hvad kærlighed er, gør den det på følgende måde:

“Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.

Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag“ (1 Kor 13, 4-5).

Hylder dit liv dine medmennesker i tåge, eller viser den hvad Guds kærlighed har gjort i og med dig?

HJERTE VED HJERTE – en bøn Himmelske far, du som er fyldt til bristepunktet af en fuldstændig fortabt kærlighed til dit skaberværk, du gav afkald på magt. Stå ved det og glem alt om guddommelig ære, vrede og hævn, når du ser os stjæle livet fra hinanden. Træk os ud af vores selvoptagethed, så vi kan stå skulder ved skulder, hjerte ved hjerte og sjæl ved sjæl.

Et tulipanparadis Teks og fotot: Joan Kristensen

steg 12 glade og rejselystne adventistseniorer på Nilles tour bus med kurs mod Holland. Vi slog os sammen med 21 lige så glade seniorer fra rundt i landet, og målet var blomsterparker i Holland. Vores rejseleder Ove, en gæv jyde fra Vejle, fik os hurtigt rystet sammen, og fra be-

Tredje dag blev højdepunktet. Først besøgte vi den historiske by Delft med dens store gotiske kirke Niuewe Kerk og Prinsenhof klostret fra 1400-tallet.

Og så kom vi til Keukenhof, verdens største tulipan/blomsterpark med 7 millioner blomsterløg

gyndelsen sørgede han omhyggeligt for, at alle vidste, hvad programmet bestod af, og at ingen blev glemt nogen steder!

Vores endestation var Markelo, hvor vi blev indkvarteret på et dejligt hotel i engelsk landstil med stråtag og Chesterfield møbler. Turen varede 5 dage med 3 meget interessante heldagsture.

Første dag gik til Orchideenhoeve, der er et oplevelsescenter på 25.000 m2 med et væld af tropiske planter, eksotiske fugle og dyr og hundredvis af smukke orkideer. Derfra tog vi på sejltur gennem kanalerne i den smukke og hyggelige by Giethoorn, også kaldet ’Hollands Venedig’, og turen afsluttedes med pandekagebuffet på en restaurant i italiensk stil.

På andendagen så vi Amsterdam både fra bus og båd. Vejret var vidunderligt, og med nyudsprungne træer og blomster langs kanalerne var det en ren fryd for øjet.

udsprunget i et farveflor og blomsterpragt uden lige! Med lysegrønne træer og græsplæner, søer og springvand og de smukt arrangerede blomsterbede var man hensat til et paradis, hvor tiden gerne måtte stå stille. Et uforglemmeligt sted!

På vej tilbage til Markelo kørte vi igennem Staphorst og Rouveen, to specielle byer, hvis indbyggere er strengt ortodokse calvinister, hvilket præger byens maleriske gårde og indbyggernes klædedragt.

Hjemme på Hotel Herikerberg blev vi hver dag trakteret med den bedste servering. Maden var af høj kvalitet og serveret i fineste gourmetstil.

På hjemrejsen standsede vi ved grænsebutikkerne, og i Rødekro ventede der en stor frokostbuffet.

Alt i alt en virkelig dejlig tur, som var hver en øre værd! Kan varmt anbefales!

MANDAG DEN 18. april, 2. påskedag,

Vi har ikke glemt... men på grund af en tidlig deadline til dette nummer af Adventnyt, må du vente til næste gang med at høre om: • Seniorforeningens generalforsamling • Skandinavisk seniorstævne på Severin • Spændende fremtidsplaner Seniorforeningen har brug for din støtte – bliv en del af et aktivt fællesskab.

[33]

Seniorsiderne

[34]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 3 juni 2022

MANDEN, DER PLANTEDE SPIREN TIL SABUS, VAR DANSK-AMERIKANER

Om hundrede år er alting glemt?

Steen Rasmussen blev kendt som ungdommens ven. For lidt over 100 år siden blev han sendt hjem til Danmark fra USA for bl.a. at arbejde med unge indenfor Adventistkirken. Han var fyldt med energi, dygtig til at organisere og udstyret med et vindende væsen. Kun få af Adventnyts nuværende læsere kender til denne danskers meriter, hvilket vi hermed råder bod på.

STEEN EMIL MARIUS RASMUSSEN blev født på en

gård ved Auning den 21. december 1888. Han beskriver selv sit barndomshjem som ”et lille roligt og idyllisk landsted i en bakket og skovrig egn, hvor kronjyderne har sin hjemstavn.“ 11 år gammel flyttede han ind til sin onkel Svanefjord Rasmussen og dennes hustru i Randers.

Her fandt han et godt kristent hjem og kom til at gå i Randers Realskole, hvor han i 1904 bestod sin præliminæreksamen.

Onklen syntes nu, at han skulle begynde at studere teologi for at blive præst i folkekirken, men selv foretrak han at søge stilling på politistationen i Randers, hvor han de næste to år var kontorist og samtidig assisterede byfogeden, når der skulle holdes auktioner.

Mødet med Adventistkirken I vinteren 1906-07 tog hans tanker imidlertid en

TEKST Sven Hagen Jensen og Walder Hartmann Foto: HASDA

anden retning. Pastor J.C. Raft kom til Randers for at afholde en evangelisk kampagne. Den unge Steen og hans onkel deltog i møderne og blev draget af ”den klare og indtrængende forkyndelse“.

Den 14. juli 1907 blev både han og onklen døbt af pastor Raft i Ebenezerkirken og blev optaget som medlem i Skodsborg menighed. Allerede før då-

ben var Steen begyndt at arbejde som sekretær for dr. Carl Ottosen på Skodsborg Badesanatorium.

Steen Rasmussen fortsatte hos Ottosen fem år mere. En tid, hvor de to udviklede et tæt venskab, som Carl Ottosen beskriver på denne måde: ”Det var berigende at samarbejde med ham, trods de 24 års forskel i alder. Vi følte det aldrig, når vi løb sammen. Vi kunne klare turen fra St. Kongensgade 36 til Østerport station på 6 minutter – det var morsomt at konkurrere om, hvem der var hurtigst, og også at fremme den sag, som vi begge elskede.“ Vintrene 1908-10 fik han orlov for at studere ved Stanborough Park College i Watford, England. Sommeren 1910 kolporterede han med bogen Den store Strid i the Midlands og i Wales. Fra november 1912 gik turen i et halvt år til forlaget i Hamburg, så han kunne lære sig tysk.

Den 31. december 1912 giftede han sig med Anna, med hvem han skabte et åbent hjem, hvor unge altid var velkomne til at betro sig med både glæder og bekymringer.

Turen går til USA Rygtet om den energiske unge mand nåede helt til USA, hvorfra han, mens han endnu var i Tysk-

land, modtog en opfordring om at komme derover for at arbejde for kirken. I foråret 1913 sejlede det nygifte ægtepar derfor fra København til USA, hvor han kom til at arbejde sammen med O.A. Olsen, der havde ansvaret for arbejdet med fremmedsprogede i Den nordamerikanske Division. O.A. Olsen døde allerede i januar 1915, hvorefter Rasmussen overtog ansvaret indtil Generalkonferensens samling i San Francisco i 1918.

I 1915 fødtes sønnen Glenn, og Ras-

”Det vi ønsker at gøre for at

mussen blev redaktør for flere fremmedsprogede blade, bl.a. det dansk/ norske Missionæren.

Steen Rasmussen blev ordineret til præst af L.H. Christian og J.C. Raft i 1922.

Han havde altid tid til at lytte, og han sparede aldrig sig selv. Alligevel fik han tid til at skrive bøgerne: Blade

Tilbage til Europa Efter et rådslagningsmøde i Skods-

skabe liv og udvikling i vor kirke, det må vi gøre for vore børn og unge – ikke mindst, når det gælder uddannelse. Ethvert ideal, som vi ønsker skal nås i menigheden, må først tydeliggøres for den opvoksende slægt, der er fremtidens ledere.“

fra Livets Dagbog og Fremtidsudsigter – en Verden i Opløsning.

Der var brug for ham andre steder I 1924 flyttede Steen Rasmussen til Schweiz for at blive ungdomsleder i Den europæiske Division i Bern. Her fortsatte han initiativet med store ungdomsstævner. Den første ungdomskongres nogensinde blev afholdt i Chemnitz, Tyskland, og samlede 3.000 deltagere fra hele Europa.

Steen Rasmussen rager stadigvæk op blandt ungdomsarbejdets pionerer indenfor Adventistkirken og førte også an indenfor andre arbejdsområder. Han rejste meget i Divisionens missionsområder og var en dygtig taler. Alle var begejstret for denne mand, der kunne tale tre sprog og klare sig på flere andre. I 1930 blev han valgt til sekretær for Divisionen samtidig med, at han havde ansvaret for både uddannelse, ungdom og hjemmemission.

I 1936 blev han rykket til Washington D.C., hvor han fik ansvaret for Generalkonferensens hjemmemissions

afdeling. Man anså ham dengang for at være en af de bedste afdelingsledere i hele verden. Han sad ikke bare i sit kontor og lagde planer, men gik altid foran for at udføre planerne i praksis.

Men alt dette tærede på kræfterne. En dag, hvor han havde talt ved fem forskellige møder og i gennemsnit havde talt og undervist tre gange om dagen, svigtede hans hjerte. Efter et langt sygeleje skulle han dog til at arbejde for fuld kraft igen, men blev ramt af et nyt hjertetilfælde og døde den 5. marts 1941 – bare 51 år gammel.

Efterfølgende skrev Jakob Raft i Advent Ungdom bl.a.: ”I en tid, hvor ung og gammel spejder efter mænd, som kan, som vil, og som tør gå foran, er Steen Rasmussen blevet taget fra os.

Vor himmelske far ved hvorfor. Derfor bør vi ikke gruble eller sørge, men stille bøje vore hoveder i taknemmelighed for, hvad Gud gavmildt gav og i sin alvisdom tog … i tankerne vil vi flette en mindernes krans til hans grav og aldrig glemme, hvad han betød for Advent-Ungdommen i Norden.

Adventnyt nr. 3 juni 2022

borg i vinteren 1919 besluttedes det at kalde Steen Rasmussen tilbage til Europa, så i april 1920 landede familien i Danmark, hvor han skulle være afdelingsleder i Den skandinaviske Union, der havde hovedsæde i København.

Rasmussen blev her initiativtager til begreber som 13. sabbats offer, høstindsamling og store uge. Han organiserede ungdomsarbejdet, sørgede for at ungdommen fik sit eget blad Ungdomsfaklen og organiserede et stort ungdomsstævne. Dette første stævne blev afholdt i 1921 i laden hos br. Markussen i Kølkær. Der kom 50 deltagere.

Flere stævner fulgte, bl.a. i Onsrud, Norge, hvor mere end 300 samledes fra alle de nordiske lande og skabte minder, der huskedes længe efter. Disse stævner prægedes i høj grad af åndelig omsorg, og de hjalp til at skabe fællesskab mellem de unge og inspirere dem til at virke for Adventbevægelsen. I 1939 skrev han til Vestnordisk Union:

[35]

Seniorsiderne

[36]

Webkirke

– et inkluderende fællesskab AT SE WEBKIRKE har for mange været en kærkom-

men anledning til at få en ”kirkefølelse“ online.

Der er dog intet, der kan skabe det levende fællesskab som det at samles fysisk. Men mindre kan også være et alternativ for mange i en vanskelig situation. Webkirke er kommet for at blive, og det stopper ikke, selv om covid skulle forsvinde. Webkirke er et digitalt fællesskab, forankret i Adventistkirken, hvor alle kan føle, at de hører til, når de tænder for skærmen. Derfor vil webkirke altid favne bredt.

Danskernes forhold til kirke

Adventnyt nr. 3 juni 2022

TEKST Jan-Gunnar Wold er præst for menighederne i Faxe, Næstved, Nakskov og Nykøbing Falster.

Han er desuden leder af webkirke.dk

For mange er måden, vi har kirke på, meget fremmed. Webkirke er et forsøg på at være et digitalt sted, hvor alle, uanset kirketilhørsforhold, kan føle sig hjemme. Det, som siges, måden, det siges på, skal i første række være trosopbyggende for alle, som vi deler troen på Kristus med. At Adventistkirken har et tilbud til andre troende, der bliver set, lyttet til og taget til hjerte, er på den lange bane sundt både for andre og for os selv.

I en Facebookgruppe kan du være med, så længe du opfører dig anstændigt. Som regel er der ingen andre krav. Hvordan kan vi fremover skabe et tilsvarende ”dialogforum“, hvor mennesker kan føle sig hjemme uden andre krav end at opføre sig anstændigt? Her kan webkirke være et initiativ, der kan være med til at skabe nye holdninger. Som

en konsekvens af dette vil det derfor ikke være formålstjenligt at reklamere direkte for alle vores kirker her. Det vil altid være din påvirkning, dine ord og din omsorg for andre, der skal bære vidnesbyrdet ud til dem, du er sammen med, ikke rammen, bygningen eller kirken, du tilhører.

Et åbent fællesskab Webkirke ønsker at være et åbent virtuelt fællesskab, der også kan henvise til nogle fysiske fællesskaber, som er anderledes end vores traditionelle kirker. Det kunne være fællesskaber som f.eks.

Cafékirken i København og Embracing Church i Frederikshavn m.fl. Sådanne lidt anderledes fællesskaber er ofte lidt tættere på den uforpligtethed, der opleves i digitale fællesskaber. Webkirke bliver dermed ikke en ”menighedsplantning“, men mere et tillæg til de andre måder, vi samles på. Det ene skal gøres, og det andet ikke lades ugjort.

Vi håber, at webkirke kan styrke din tro og være et initiativ, som troende udenfor vores egen kirke også kan tage til deres hjerte. Når mennesker lytter til det, vi præsenterer, vil det også være nemmere at komme i dialog om det bibelske budskab.

Vi har altid brug for flere personer til at hjælpe til, så husk at skrive til os på kontakt@webkirke.dk, hvis du har synspunkter eller noget, du gerne vil bidrage med. Tak for din støtte og forbøn i dette vigtige arbejde.

Adventnyt nr. 3 juni 2022

Daniel Daniel Donciu (født 18.6.21) blev barnevelsignet i Horsens menighed den 9. april 2022. Vi ønsker forældrene Mihail og Nadia og broren David Guds velsignelser. Vi er enormt glade for at have jeres familie som en del af vores menighed!

Eduardo Folster

Diamerci Diamerci Giranezu blev velsignet i Viborg menighed sabbatten den 2. april 2022. Mor Nyiramugisha fødte Diamerci lige før årsskiftet, 14 dage efter sin ankomst til Danmark, og far Amiel vil tilslutte sig sin lille familie, når hans papirer

Liva Sabbatten den 26. marts havde Herning menighed den glæde at kunne velsigne Liva, datter af Sarah og Mats Gille. Vi ønsker hele Livas familie Guds rige velsignelse.

Allan Falk

som flygtning fra Congo også er blevet godkendt. Diamerci betyder ”Tak til Gud“, og vi takker Herren for en ny lille dreng i vores skønne flok af børn i menigheden. Må Herren hjælpe forældre og menighed i at drage omsorg og videregive troen på Jesus.

Sven Hagen Jensen

Oswald og Gorm Sabbatten den 16. april havde vi i Vejlefjord menighed den glæde at have barnevelsignelse for både Oswald og Gorm Bidstrup. Vi glæder os over disse to børn, som beriger både familien og menigheden. Vi bad om Guds velsignelse over børnene og om styrke og visdom til forældrene til at opdrage dem i Guds kærlighed og hver dag lære dem mere om alle de mægtige ting, Gud har gjort for os.

Må Gud altid føles nær!

Anne-May Müller

[37]

”Lad de små børn komme til mig ...“

[38]

”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn“

Adventnyt nr. 3 juni 2022

Betina Det var en skøn sabbat i Aarhus Adventistkirke, da Betina Sandfeldbo sagde JA til at følge sin Frelser i dåben. Betina har været trofast i sin deltagelse, siden hun gik gennem kirkens dør for første gang.

Det har også været nogle gode bibelstudier, og det glæder vi os til at fortsætte med. Vi byder hende velkommen i menigheden.

Thomas Rasmussen

Krondiamantbryllup Conny og Hardi Ovesen tilhørte oprindelig Nærum menighed, men flyttede fra Gl. Holte i 1979.

Hardi var i sin ungdom meget aktiv i spejderarbejdet. Han var patruljefører og bl.a. rejsekoordi-

Thierry

nator, når spejderne skulle på de

På en solrig forårssabbat den 16.

store årsture. Han var murerme-

april 2022 blev Thierry Nezeza

ster i mange år og uddannede sig

døbt og optaget i vores internatio-

senere som sygehjælper, ligesom

nale menighed i Viborg. Den højti-

Conny, som også var sygehjæl-

delige begivenhed blev overværet

per. Conny arbejdede bl.a. på

af familie og venner og velsignet

Aftenhvile og Skodsborg Bade-

med skønne sangindslag på

sanatorium.

kinyarwanda, kirundi og engelsk,

I 1979 flyttede de til Silke-

foruden de danske fællessange.

borg kommune, hvor de begge

På billedet ses Thierry sammen

arbejdede i flere år. Herefter

med med sin mor og Ingelis, som

gik turen til Frederikshavn, hvor

gennem de sidste mange uger

Conny er født og opvokset. De er

har studeret Bibelens enestående

i dag tilbage i Silkeborg kommu-

sandheder med ham. Vi ønsker

ne og bor i Kjellerup, omgivet

Guds velsignelse i vandringen

af venner, børn, børnebørn og

med Frelseren fremover.

oldebørn.

Sven Hagen Jensen

Allan Falk

[39]

Runde fødselsdage Juli Jacob Amdi Vesterlund, Faxe, 85 år 16/7 Holger Friis Jensen, Fredericia, 80 år 1/7 Ketty Dalsgaard Paulsen, Haderslev, 80 år 2/7 Birgit Fredsgaard, Ålsgårde, 80 år 16/7/ Sonja Bäckström, Ry, 80 år 27/7 Birgitte Merete Mortensen, Rødvig Stevns, 75 år 4/7 Flemming Lundqvist Birch, Hedensted, 75 år 10/7/ Alice Bech, Hvidovre, 75 år 12/7 Alma Nielsen, Falköbing, 70 år 4/7 Sulami Mahanaim, Hvidovre, 70 år 18/7 Tove Andersen, Søndersø,70 år 26/7

August Iris Schantz, Bjæverskov, 90 år 6/8 Per Albertsen, Humlebæk, 90 år 9/8 Randi Oyre-Seltenheim, Tikøb, 85 år 10/8 Anne Lise Nielsen, Faxe, 85 år 16/8 Birthe Drasbeck, København, 85 år 24/8 Turid Maibom, Faxe, 80 år 11/8 Peer Mathias Christiansen, Hørning, 80 år 20/8 Henny Jepsen, Øster Assels, 75 år 7/8 Ove Ejvind Borch Hansen, Roskilde, 75 år 14/8 Angela Zaharia Marinescu, Holstebro, 75 år 16/8 Johnny Hermann Larsen, Ringsted, 70 år 9/8 Ester Bull Danielsen, Stouby,

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@ adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, telefon 4558 7752.

Vi søger 1 lærer på fuld tid fra den 1. august 2022 Ringsted Privatskole har ca. 120 elever fordelt på 0.- 9. klasse og 9 lærere.

Vi tilbyder vores elever en undervisning, der bygger på en kristen grundholdning med vægt på høj faglig kvalitet, men ser det også som en fornem opgave at være med til at udvikle positive og videbegærlige mennesker med livsmod og respekt for livet.

Vi forventer -a t du brænder for at arbejde på en lille, kristen friskole og har lyst til et arbejde med udfordringer - at du er åben og engageret - at du er fleksibel - at du kan identificere dig med skolens værdigrundlag Vi vil gerne ansætte en person, der har interesse i at undervise vores klasser hovedsageligt på mellemtrinnet.

Føler du, at dette ikke er din spidskompetence, skal det dog ikke afholde dig fra at søge stillingen.

Ligeledes er der også mulighed for at starte senere end 1. august, hvis der er brug for det.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 20. juni 2022.

Ansættelsen sker ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens leder Glenn Sandbeck, tlf. 57610116.

Ansøgningen stiles til: Ringsted Privatskole att. Glenn Sandbeck Vibevej 13 4100 Ringsted E-mailadresse: glenn@ringsted-privatskole.dk

Adventnyt nr. 3 juni 2022

70 år 30/8

Er du vores nye kollega?

[40]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“

Adventnyt nr. 3 juni 2022

Margit Lorck

Else Staggart

Mandag den 25. oktober blev vores kære mors sidste vågne aften, og vi afsluttede dagen sammen med hjemmelavet æblekage i lejligheden i Søllerød Park. Mor sov fredfyldt ind onsdag morgen d. 27. oktober 2021.

Mor blev født 6. oktober 1931 og voksede op i et trygt hjem sammen med sin storebror Jørgen, og det var her, mors passion for klaverspillet blev grundlagt.

Helt fra barnsben var troen på Gud en naturlig del af mors identitet, og sammen med musikken blev den krist-

Else Inge Staggart blev født den 7. februar 1926 i Århus og døde i Christiansfeld i december 2021.

Hun mistede sin mand, med hvem hun havde tre døtre, på en tur til Grækenland. I en moden alder fik hun kontakt med adventisterne i Viborg, hvor det var Torben Schiermer, der først mødte hende i en dør-til-dør missionskampagne. Han blev budt indenfor, og det udviklede sig til regelmæssige bibelstudier og besøg i Adventistkirken i Viborg. Her blev hun døbt af Henning Jacobsen den 11. maj 1991 og blev et

ne tro en ledetråd gennem hele livet.

Efter gymnasiet fulgte farmaceutuddannelsen, hvor mor mødte Leif, der bl.a. ”skilte sig ud“ med sin tro.

Forholdet til Leif gjorde, at mor begyndte at komme i Nærum Adventistkirke, der snart blev hendes åndelige hjem. Her fandt hun venner for livet, og her tog hun også Henning med nogle år efter Leifs død.

Mor fik ca. 10 år på Løvens Kemiske Fabrik, men måtte stoppe pga. allergi.

De sidste ca. 25 år af arbejdslivet var klaveret udgangspunktet, med klaverelever og deltidsjob på en balletskole.

Mor vil være særlig savnet af de ni børnebørn, som hun kærligt og trofast fulgte gennem tykt og tyndt lige til det sidste, og som dagligt blev nævnt i aftenbønnen, sammen med venner, øvrig familie og dem hun mødte på sin vej.

Tak til alle, der gennem årene var med til at gøre mors rejse her på jorden til et smukt, varmt og indholdsrigt livseventyr. Tak til Gud, vores himmelske far, for håb og vished om et hjerteligt gensyn på opstandelsens dag. Ære være mors minde!

Frank & Ivan Rechter

aktivt medlem af den lokale menighed.

Hun tog gerne med til missionsaktiviteter også andre steder, hvor anledningen bød sig. Med sin gode økonomiske baggrund og gavmildhed var hun en god støtte for sin menighed. Hendes hjem var åbent for gæster. Da familien Schiermer flyttede fra Viborgegnen i 1998, blev nogle tætte bånd afbrudt. Hun flyttede selv senere til Christiansfeld for at være nærmere på en af sine døtre og hendes familie. På sine ældre dage var hun altid glad, når Bent Nielsen eller andre tog tid til at aflægge hende besøg i Christiansfeld. Torben Schiermer bevarede den regelmæssige kontakt med hende via telefonen og talte sidst med hende i september 2021.

Nu hviler hun til opstandelsens morgen. Æret være Else Staggarts minde.

Sven Hagen Jensen

Lisbeth Jakobsen Lisbeth Jakobsen sov stille ind i troen på sin frelser den 17. februar på plejehjemmet i Georgsgade.

Hun fik fred efter en svær og lang sygdom. Lisbeth blev født i Odense 6. september 1962, og hun blev kun 59 år gammel. Hendes forældre, Bente og Tage Jakobsen, som boede i Odense, var velkendt af mange. Lisbeth voksede op som barn i Odense, men var lidt mindre kendt. Dog velkendt af de mange, hun hjalp gennem sit arbejde.

Som ung tog hun til Vejlefjordskolen for at få mere uddannelse, og det blev en god tid for hende.

Det var på Vejlefjord, hun tog den gode beslutning at tro og tjene Gud. Hun blev døbt den 18. maj 1979 af Walder Hartmann og blev medlem af Odense menighed.

Lisbeth bevarede sin tro på Gud til det sidste. Det var hendes kærlighed til mennesker, der gjorde hende kendt blandt andre.

Lisbeth arbejdede indenfor sundhedssektoren, idet hun ønskede at hjælpe og lindre andres smerter.

Hun brugte også meget tid på at lave ting, hun kunne forære til andre – alt sammen for at glæde andre.

Hendes børn fortalte mig, at deres mor var alt det, man kunne ønske sig af sin mor.

Lisbeth var meget familieorienteret.

Familien var meget vigtig for hende, og hun elskede at følge med i deres liv.

Lisbeth fik 4 børn, Tommy, Pia, Nina og Viktor og 5 børnebørn.

Nu hviler Lisbeth i sin grav, til Jesus kommer igen. Ære være hendes minde.

Bent Nielsen

Erling Mogens Berg Tirsdag den 8. marts blev Erling Mogens Berg begravet fra Randers Adventkirke.

Erling Berg blev født i Skodsborg d.

27. april 1935 hos Alma og Alf Berg.

Han voksede op i et adventisthjem med en far, der arbejdede for kirken som præst og senere som kasserer.

I barndommen flyttede forældrene end del rundt, så han har boet i København, i Skodsborg, på Vejlefjord og i Århus, hvor hans far i 1950 blev kasserer i Vestdansk Konferens.

Her mødte vi Erling i kirken, både i Nørre Allé og fra 1971 på Fuglebakkevej. Han boede hjemme, indtil forældrene døde, hvorefter han fik en lejlighed på Møllevangs Allé.

Erling Berg troede på Guds ords vidnesbyrd om, at Jesus ”er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør“.

Erling sov ind i tillid til, at Jesus, som han elskede og kendte, vil kalde ham frem til evigt liv på den store opstandelsesdag. Ære være Erling Bergs minde John Pedersen

Gerda Routhe Gerda Routhe fra Nærum menighed døde den 16. marts 2022 og blev bisat fra Adventkirken i Nærum den 28. marts.

Gerda blev født den 30. april 1924 i Vejle og voksede op hos forældrene Olga og Hans Damgård sammen med sine 3 søskende. Forældrene havde deres trosfællesskab i Adventistmenigheden i Vejle. Gerda blev selv døbt på Vejlefjord, og hele sit lange liv var hun stærkt knyttet til menighedsfællesskabet, først i Vejle og siden i Skodsborg og Nærum.

Som ung kom Gerda til Skodsborg, hvor hun gennem mange år arbejdede på sanatoriet. Her mødte hun også sin kommende mand, Peter Routhe. De blev gift i 1947, stiftede familie og fik tre børn, Poul-Erik, Kirsten og Ulla.

Gerda mistede sin mand Peter den 27. oktober 1994, men sammen med familien og mange venner fandt Gerda vej videre. Gerda havde en usædvanlig

gave til at skabe venskaber og bevare dem. Også blandt menighedens børn og unge fandt hun vej til venskaber, og for mange i menigheden blev Gerda som en ekstra tante eller ekstra bedstemor.

Gerdas mange venskaber blev også afsløret ved afskeden i kirken, hvor mange, både unge og gamle, havde fundet vej for at sige farvel.

På kirkegården, hvor Peter og Gerda nu er lagt til hvile, står en sten med teksten: ”Jeg er opstandelsen og livet.“ Med de ord sagde vi farvel til Gerda Routhe. Æret være Gerda Routhes minde Carl-David Andreasen

oldemor. Alle i familien var enige om, at Ida var familiens samlingspunkt.

Derfor blev det meget meningsfuldt at læse disse ord, da vi mødtes til afsked i Adventkirken i Faxe: ”For dette siger Herren: … Som en mor trøster sit barn, trøster jeg jer“ (Es 66,12-13).

Vi tog afsked med Ida med mange gode minder i behold og med tak for Guds løfte om en ny himmel og en ny jord.

Ida efterlader sig Hans og de 4 døtre med deres familier. Æret være Ida Sørensens minde Carl-David Andreasen

Ida Sørensen

Allan Johansen

Ida Sørensen fra Ringsted menighed og bosiddende ved Plejecentret Søndervang i Faxe døde den 25. marts 2022.

Ida blev født i Nr. Alslev på Falster den 9. januar 1926 hos familien Julie og Johannes Hansen, hvor hun voksede op sammen med sine 4 søskende. Faderen var fotograf, og Ida blev selv udlært fotograf, en uddannelse, som hun dog ikke brugte meget.

Ida blev i 1955 gift med skrædder Hans Sørensen, og efter at have flyttet lidt omkring i Københavnsområdet slog de sig ned i Hvidovre. Familien voksede med 4 piger, og i 1969 flyttede de til Ringsted, hvor Hans fik arbejde på Nutana i Bjæverskov.

I Ringsted uddannede Ida sig til sygehjælper og arbejdede som sådan gennem mange år ¬– et arbejdede, som hun stortrivedes i.

I Ringsted menighed trivedes Ida og Hans i menighedsfamilien, og i hjemmet var Ida den altid omsorgsfulde og samlende mor, svigermor, mormor og

Lørdag den 16. april 2022 døde Allan Johansen i en alder af 83 år og blev bisat den 23. april fra Søndre Kirkegårds Kapel, Ålborg.

Allan voksede op i Københavns nordvestkvarter sammen med sine brødre Kurt og Bjørn. Allan var ældste søn af Peter og Karen Johansen, der i en lang årrække var medlemmer af den tidligere Svanevej menighed. Allan blev selv døbt den 9. maj 1953 af pastor Mogens Bakke og optaget i Svanevej menighed. Allan læste til tandlæge og havde i mange år egen klinik i Holstebro. Inden han flyttede til Jylland, kom Allan jævnligt i Skodsborg menighed.

For nogle år siden mistede Allan og Grethe deres ældste søn Dan. Han efterlader sig sin kone Grethe samt deres døtre Anette og Lise, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Æret være Allans minde.

På vegne af familien, Henrik Jørgensen

”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!“ (Joh 14,27)

Adventnyt nr. 3 juni 2022

Han flyttede til Solbakken d. 1. november 2014. Hvor han end var, tog han del i mange aktiviteter. Han havde også sin plads her i kirken. I den senere tid var kræfterne ikke de samme. Men han vil blive husket for sit gode humør og smil.

Erling var kreativ. Han vævede en del, men han kunne også lide at fotografere, og han efterlader en hel del billeder bl.a. fra turen i 1962 til USA til Adventisternes Verdenskongres sammen med forældrene. Desuden samlede han på frimærker og havde en anselig samling.

[41]

”... og så skal vi altid være sammen med Herren ...“

[42] HVERDAGENS

Vejlefjordskolen 11. juni kl. 20-22

7-12 år

Himmerlandsgården 26. juni - 3. juli 2022

WILD WEST 2.0 - mod nye horisonter

Himmerlandsgården

17.-24. juli 2022

INFO OG TILMELDING PÅ

IMPACT Esbjerg

8.-15. juli 2022

Book en mødeserie Overvejer I at invitere nabolaget

Bibelstudier, mission og hygge Taler: Allan Falk Tilmelding på adventist.dk/IMPACT

til et arrangement i jeres kirke?

Der ligger en bred vifte af korte mødeserier klar til at blive booket!

Der er fx temaer om familierelationer, hvordan man læser Bibelen,

DEN

GåR

NDS

ERLA

HIMM

åndelighed, Jesus i Det Gamle Testamente, en personlig koncert,

have fun

hvem Jesus var, intelligent design og meget mere.

Kataloget med ”miniserier“ er sendt ud til alle præster, så benyt

10 17 JULI

HVIL I DIG SELV

venskaber–fællesskab–sjov/spas–fede workshops lovsang–vilde aktiviteter–ingen sengetider snak til langt ud på aftenen natten

endelig denne ressource og planlæg i menigheden, hvilke udadAdventnyt nr. 3 juni 2022

Se mere og tilmeld dig på

vendte tilbud, I kunne tænke jer at gøre brug af.

Lahti, Finland

Den enkelte menighed aftaler tid med foredragsholderen.

2-6 august

+ Fællesskab + Nye bekendtskaber fra hele Europa + Åndelig inspiration

aycongress.org

+ En oplevelse for livet

[43]

SABUS

K ALENDER

Tekst: Dorte Thyregod Svendsen

11. juni Open Air Lovsangskoncert, Vejlefjordskolen

BØRNEMUSIK-MATERIALE – VI har lov at drømme... I SABUS drømmer vi om at

kunne hjælpe alle lokalforeningerne indenfor alle vores segmenter – spejdere, børnebibelklubber, teens, unge og familier. Men vi må erkende, at døgnet også kun har 24 timer for os, som er så heldige at arbejde med netop dette. Trods det, så drømmer vi alligevel om at kunne udarbejde børnemusikmaterialer, så man aldrig mangler tekster, noder, lydfiler eller små videoer, når man går ind i en børnebibelklub eller til familiespejder. Denne kollekt vil støtte dette arbejde!

Vi vil samtidig benytte lejligheden til at bede om din hjælp! Hvis du mener at kunne bidrage til dette projekt, så kontakt Dorte Thyregod Svendsen eller Anne-May Müller.

Vi har brug for folk, som brænder for de gamle børnesange, som vi gerne vil lade vores børn arve. Vi har brug for dig, som kender til nye børnesange, som vi ikke kan leve uden. Vi har brug for nogen, som kan indspille, eller måske går der et ungt, musikalsk menneske rundt, som vil bruge et År for Herren på dette projekt. Og så har vi brug for dig, som kan skrive rundt og sikre rettigheder til sangene. Det er et større projekt, end man lige tænker, men vi har lov at drømme!

På forhånd TAK for dit bidrag til kollekten den 2. juli 2022.

13. juni Deadline for materiale til Adventnyt nr. 4 26. juni - 3. juli SommerCamp 7-12 år, Himmerlandsgården 8.-15. juli IMPACT, Esbjerg 10.-17. juli TeenCamp, Himmerlandsgården 17.-24. juli Spejderlejr, Himmerlandsgården 25. juli Adventnyt nr. 4 udkommer 26.-31. juli Seniorstævne, Middelfart 2.-6. august Ungdomskongres, Finland 29. august Deadline for materiale til Adventnyt nr. 5 3. september Jubilæumstræf, Vejlefjordskolen 4. september Unionsbestyrelsen mødes

Kollekt 6. august

30. september - 2. oktober Lovsangsweekend, Faxe

Adventnyt

3. oktober Adventnyt nr. 5 udkommer

Tekst: Holger Daugaard

ADVENTNYT ER VORES fælles medlemsblad. Det er noget af det, der binder os

sammen som adventister, og det kommer fortsat ud i postkasserne som et fysisk blad, hvad mange medlemmer uden tvivl sætter pris på. Det er imidlertid ikke gratis at producere og udsende Adventnyt, og forsendelsesomkostningerne stiger jævnligt.

I Adventistkirken har vi ikke et egentligt medlemskontingent, og alle modtager Adventnyt gratis. Sabbatten den 6. august går landskollekten til Adventnyt. Jeg vil derfor appellere til alle om at vise deres glæde over at få Adventnyt tilsendt ved at give en god gave til dette formål. Man kan naturligvis også når som helst give en gave til bladets produktion ved at sende et beløb til kirkens hovedkontor, mrk ”Adventnyt“.

7.-9. oktober Skandinavisk kommunikationsweekend 16.-19. oktober Arbejdsdage, Himmerlandsgården 19.-23. oktober Familielejr, Himmerlandsgården 28.-30. oktober SABUS ledertræning Hold dig opdateret på adventist.dk/kalender og sabus.dk/aktiviteter Download Adventistkirkens kalender 2022 på adventist.dk

Adventnyt nr. 3 juni 2022

Kollekt 2. juli

Bagsideklummen juni 2022

Hvor tit er det et ord, du bruger? Hvor tit er det en værdi, du udlever? Generøsitet er en af de seks værdier, vi har identificeret i strategien som noget af det, der motiverer os og den kultur, vi gerne ser præge kirkens fællesskab og arbejde i disse år.

Synonymordbogen hjælper os med at forstå dybden af ordet: storsindet, ædelsindet, rundhåndet, large, uegennyttig.

TEKST

Hvordan kommer disse værdier til syne i vores fællesskab? Det handler om, hvordan vi møder mennesker, hvordan vi tager os af dem, hvilke forventninger vi bevidst eller ubevidst kommunikerer til dem. At være generøs over for et andet menneske forbinder jeg med tålmodighed og respekt. Tålmodighed med deres opførsel, tanker og væsen. Respekt for deres meninger og holdninger.

Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark

Men betyder det, at vi ikke længere har noget på hjerte? Det håber jeg sandelig ikke.

Min tro bliver ikke udfordret ved, at jeg tålmodigt anerkender en andens livsrejse og livssyn. Tværtimod er det her, den gensidige respekt opstår, og dialogen begynder. Alt for ofte har vi mødt og anset mennesker som projekter, der skal tilpasses vores skabelon og faste rammer.

At være generøs er at ødsle med godhed. Den måde, faderen i lignelsen om den fortabte søn opfører sig på, er et genialt billede på den usammenlignelige generøsitet, som Gud kalder nåde. Det er mit ønske, at hans nåde imod dig og mig må fremelske en større generøsitet hos mig og dig.

ADRA·NYT Vi ses snart Om lidt står vi i ADRA klar til at møde vores uundværlige bagland til årsmødet på Himmerlandsgården.

Det glæder jeg mig til på en helt særlig måde i år, fordi vi gennem to år har skullet finde os i coronasituationen med begrænsninger på antal forsamlede og forsøg på at forebygge spredning af virus. Det har forhindret os i at møde medlemmer og repræsentanter i de mange forskellige anledninger, vi normalt forsamles i. Vi har afholdt digitale møder og kun set hinandens smil gennem skærmen.

I år holder vi ADRA Danmarks første generalforsamling – som en konsekvens af sidste års vedtægtsændringer. Normalt holder vi et repræsentantskabsmøde, men i år er det generalforsamling, hvor både alle medlemmer af ADRA samt udpegede delegerede fra Adventistkirkens menigheder kan møde op og gøre deres indflydelse gældende. Det glæder vi os alle meget til – ikke kun på grund af de formelle punkter på dagsordenen, men også fordi årsmøde og generalforsamling er et forum for gode samtaler, inputs og ideer fra jer alle sammen.

Jeg glæder mig til vi ses!

Jens Vesterager

Bliv medlem på www.adra.dk/medlem Som medlem af ADRA Danmark er du med til at give udsatte mennesker i fattige lande et værdigt og bedre liv. Dit medlemskab er med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk hjælpeorganisation. Et medlemskab koster 200 kr. årligt (under 18 år: 100 kr.).

Sådan gik online-auktionen ’Byd med hjertet’

Den 27. marts tog vi i ADRA Danmark et nyt skridt. For første gang i historien tilbød vi vores støtter at deltage i et online auktionsshow, hvor det ikke bare handlede om at give, men også blev muligt at modtage.

Forinden havde en blandet skare på omkring 17 gavmilde virksomhedsledere, kunstnere, designere og unge mennesker valgt at donere deres produkter og ydelser som effekter til auktionen. Her var alt fra naturkosmetik-produkter til græsfrø og malerier.

Faktisk blev vi så beriget med gaver, at vi satte flere af dem på auktion på Facebook i ugen op til showet.

Dorte Thyregod, som er en kendt person i ADRA Danmarks bagland - Adventistkirken, var vært på showet, der varede i omkring to timer.

Alle effekter blev solgt, og særligt var ADRA Ung’s bidrag populært. De frivillige herfra tilbød sig selv en dag til forefaldende arbejde. Højeste bud nåede op på 2.200 kroner.

Resultatet af auktionen på Facebook og indtægterne fra aftenens auktion beløb sig til ca. 20.000 kroner.

Pengene går ubeskåret til ADRA’s arbejde i verdens brændpunkter, herunder Ukraine og Yemen.

Af hjertet tak til jer, der så med og bød på produkterne. Vi glæder os til at gentage succesen.

Det er muligt at se eller gense hele showet på Youtube: https://www.youtube.com/ watch?v=5D8chSyaREY

Modtag ADRA Danmarks månedlige nyhedsbreve på mail Tilmeld dig ADRA’s elektroniske nyhedsbrev på www.adra.dk

Årsregnskabet 2021 er ude På ADRA's generalforsamling skal årsregnskabet for 2021 endeligt godkendes. Her trækker økonomichef Katrine Skamris de store linjer op: ADRA Danmark kan for 2021 præsentere solide resultater, både målt på forbrugte midler ude hvor behovet er og en fastholdt lav administration i Danmark.

ADRA Danmark har gennem mange år haft en målsætning om ikke at bruge mere end 10 procent på administration i form af kommunikationsmaterialer, lønninger, husleje, el, vand varme m.m. Jo flere penge, organisationen kan bruge på de mennesker, vi er sat i verden for at tjene, des bedre.

Målsætningen er igen blevet overholdt. I 2021 har vi kun brugt lige under 9 procent på andet end vores projekter.

Større indsamlinger Vi ser en stigning på 49 procent i privat indsamlede midler i forhold til 2020. Vores bagland har simpelt hen ønsket at bidrage mere til vores arbejde. Vi er dybt taknemmelige. Stigningen er også hjulpet godt på vej af en flot arv, og hvis andre sidder med overvejelser om at tilgodese ADRA i deres testamente, er det altid muligt helt gratis og uforpligtende at kontakte vores advokat Josefine Elkjær.

overhovedet at kunne ansøge om midler til projekter fra vores store donor – EU. For at få støtte herfra til nødhjælpsindsatser, skal vi nemlig selv kunne lægge penge ud på bestemte tidspunkter, mens projekterne kører i fx Sudan og Syrien.

Vi vil være bedre I 2021 lykkedes det ikke at få enkeltbevillinger fra Danida, som vi ellers har været hjulpet af tidligere år. I 2019 og 2020 fik vi ekstra penge fra Udenrigsministeriet til formål i Syrien og Yemen – penge som lå ud over, hvad vi havde budgetteret med.

Vi vil gerne være skarpere på at ansøge om de ekstra midler, men allerede i indeværende år ser det bedre ud takket være ekstrabevillingen til vores indsats i Ukraine.

Administration 4,7 % Kommunikation og fundraising 2,5 % Udviklings- og nødhjælpsprojekter 91,4 % Andet, ect. årets resultat 1,4 %

Indsamlede midler i mio. DKK (ex. fonde og Danmarks Indsamlingen)

”Vi polstrer os ikke” En solid egenkapital er afgørende for, at vi overhovedet kan eksistere. I 2021 forøgede vi egenkapitalen med 1 million kroner, så vi nu har lige knap 12 millioner at tage fra til en lang række formål. Det er ikke fordi, vi polstrer os, men med egenkapitalen sikrer vi os muligheden for

Tilmeld dig som fast støtte af ADRA’s katastrofefond Hjælp os med at rykke ud med rette hjælp i rette tid: www.adra.dk/katastrofe

Flere og bedre grøntsager i Tanzania ”Jeg har meget mere pondus nu, end jeg havde tidligere. Jeg tør tage ordet, når vi mødes i min landsbrugsgruppe. Jeg kan bedre udtrykke mig, og jeg tror på mig selv.”

Ordene kommer fra 60-årige Hatuna Rashid Athumani, som gennem de seneste to år har været med i en af ADRAs landbrugsgrupper lidt uden for byen Morogoro i Tanzania.

Gruppen har deltaget i flere kursusforløb om landbrugsteknikker og markedskræfter.

Ud over den konkrete viden er resultatet ofte, at småbønderne får mere tro på sig selv, og at de får mere status i lokalsamfundet.

Hatuna fortæller, at hun nu dyrker flere og bedre grøntsager end før, og at hun ved hjælp af simple greb nu tjener mere på sine afgrøder. ”Før tænkte jeg ikke på at producere til markedet. Der kom en opkøber og købte alle mine afgrøder direkte fra marken. Jeg stillede ingen spørgsmål til prisen. Nu tager vi i gruppen først på markedet og ser, hvad der er efterspørgsel på, og så går vi hjem og planter vores marker.”

Derudover ved Hatuna, at prisen per afgrøde falder, når det er høstsæson. ”Nu gemmer jeg min høst af majs fra juli til oktober/november, hvor jeg så sælger til en langt højere pris!” fortæller kvinden, der nu er blevet en ægte forretningskvinde.

Lysere fremtid Pengene, hun tjener, bliver brugt på familiemedlemmer og på at investere i dyr, så hun kan sikre sin alderdom. ”Jeg kan ikke fortsætte med det hårde arbejde i marken, når jeg bliver gammel. Så er det bedre at avle dyr,” fortæller handlekraftige Hatuna.

Fremtiden ser lysere end for to år siden. ”Før var vi i familien ikke altid sikre på at have mad nok, og jeg måtte låne penge til at købe fødevarer. I dag har vi et lager af mad, og vi kan endda købe mere mad og fornødenheder for de penge, jeg tjener på mine afgrøder. Livet er bedre nu,” slutter Hatuna og smiler stort.

Bliv fast støtte af ADRA Danmark Med et fast månedligt bidrag er du med til at give vores arbejde et solidt fundament, og på den måde hjælper du mennesker, hvor behovet er størst: www.adra.dk/stoet