Indblik 2022

“Diversity Beer – the architect as?” afholdt af det frivillige initiativ Diversity & Equality Platform. Foto: Jonas Petri, Arkitektforeningen.

Indeks

Hvad ønsker du dig af fremtidens forening?

“Jeg synes, at Arkitektforeningen er blevet bedre til at markere sig på planlægningsområdet og på politiske dagsordner. F.eks. synes jeg, at det er meget fint, at foreningen har en mening om det nye planlovsforslag og nedrivning af almene boliger. Det burde bare være meget mere.”

Foreningslivet er under forandring, det mærker vi også i Arkitektforeningen. Derfor har vi i 2022 spurgt medlemmerne, hvad de forventer af deres forening, og hvordan de bruger deres medlemskab, i en større spørgeskemaundersøgelse.

Stort engagement blandt medlemmerne De mange svar og uddybende kommentarer, som vi fik ind, vidner først og fremmest om, at Arkitektforeningen spiller en vigtig rolle. Og selvom MAA’erne har forskellige forventninger til deres forening – og bruger den på forskellige måder –viste undersøgelse meget klart, hvad flertallet mener er foreningens vigtigste opgave.

Behov for en stærk politisk stemme

Særligt én ting skinner igennem: To tredjedele af medlemmerne mener, at Arkitektforeningens vigtigste rolle er at varetage arkitekturens interesser ved at være en stærk høringspart i forhold til lovgivningen. Desuden skal foreningen være en tydelig stemme i den offentlige debat – ikke mindst i klimadebatten.

MAA’ernes top 5-ønsker til Arkitektforeningen:

1. Tydelig stemme i den offentlige debat

2. Stærk faglig høringspart

3. Formidle, hvad der rør sig i faget

4. Ramme for fagligt fællesskab

5. Platform for debatter og arrangementer

Engagement på nye måder

Traditionelt har Arkitektforeningens arbejde i høj grad været baseret på frivillighed og medlemsin-

volvering. I dag oplever foreninger imidlertid generelt et fald i frivilligheden. Det gør vi også i Arkitektforeningen – ikke mindst i lokalafdelingerne, hvis arbejde beror på frivillige kræfter. Vores undersøgelse viser imidlertid, at mange medlemmer gerne vil engagere sig, men typisk mere ad hoc-præget, end den traditionelle foreningsstruktur lægger op til. Det kan f.eks. være ved at bidrage til faglige arrangementer eller med et indlæg i Arkitekten –eller ved at være en del af et fagligt netværk.

Fremtidens forening på dagsordenen

Resultatet af undersøgelsen spiller ind i det aktuelle projekt Fremtidens Forening, som involverer hele Arkitektforeningens politiske bagland. På det seneste repræsentantskabsmøde, hvor repræsentanter var samlet fra hele landet, afholdt vi en workshop med udgangspunkt i resultatet fra medlemsundersøgelsen. Her blev det drøftet, hvordan vi styrker Arkitektforeningen i forhold til medlemmernes ønsker – og ikke mindst, hvordan vi kan tiltrække flere medlemmer og styrke det faglige engagement både lokalt og nationalt.

Et udvalg er nedsat for at udarbejde et konkret fremtidsscenarie. Ude i landet er de forskellige lokalafdelinger i gang med at afprøve ny måder at inddrage medlemmerne på og styrke arkitekturens stemme i de lokale debatter.

Behov for nyt fagligt fællesskab efter afgang Undersøgelsen bliver løbende suppleret af fokusgruppe-interviews med forskellige medlemsgrupper. I det forgangne år har vi særligt haft fokus på yngre arkitekter, som især opfatter foreningen som vigtig i overgangen mellem studie og arbejdsliv. De ser foreningen som en god mulighed for at rykke sammen med andre i starten af karrieren og møde faget og skabe sig et netværk i uforpligtende og fleksible rammer. Det er også ønsker, vi tager med os i det videre arbejde med Fremtidens Forening.

På vej mod en ny bæredygtig praksis

Etik, samfundsengagement, forandringslyst og ansvarsfølelse har gennemsyret samtalerne i vores fag det seneste år. Det giver trods alt håb i en tid med krig i Ukraine, global energikrise, klima- og biodiversitetskrise.

At arkitekter ønsker at bidrage til et bedre og mere bæredygtigt samfund, er tydeligt at mærke, både i praksis og i de faglige diskussioner, vi har her i foreningen og andre steder. Senest er visioner om både byggestop og nedrivningsforbud begyndt at trænge sig på. For nogle kan det virke kontraintuitivt, at et fag, som lever af at bygge, nu trækker i nødbremsen. Men spørgsmålet, om vi overhovedet kan tillade os at bygge nyt, trænger sig på, når vi ved, at bygninger og byggeri tegner sig for 30 procent af det samlede CO2-udslip herhjemme – og når danskerne i gennemsnit bor på 54 kvadratmeter per person.

Når det er sagt, er det et faktum, at der fortsat vil blive bygget nye kvadratmeter. Og at det vil være katastrofalt for den arkitektoniske kvalitet, hvis vi arkitekter overlader opgaven til andre fagligheder. Vi skal dygtiggøre os, og vi skal vise, hvordan man både kan renovere, ombygge, transformere og bygge nyt, smukt, sanseligt og bæredygtigt. Og måske vi snart vil se konturerne af en ny bæredygtig æstetik.

Nye biobaserede byggematerialer bl.a. af ålegræs og hamp er ved at finde vej ind på byggemarkederne, og særligt blandt vækstlagstegnestuerne ser vi tendenser til en ny nøjsomhed. Nogle vender tilbage til de gamle byggeskikke og håndværkstraditioner, mens andre har fokus på transformation

af eksisterende bygninger, genanvendelse af materialer med videre. Tendenser, som vi ser brede sig til resten af faget.

Selvom det kunne gå stærkere, skubber lovgivningen også til udviklingen. Fra januar 2023 har alle nybyggerier over 1000 m2 skullet leve op til de nye CO2-grænser på 12 kg/km/år og krav om LCAdokumentation, og der er mere på vej. For nogle er det nyt, mens andre allerede er i gang med at sætte helt nye standarder for bæredygtig arkitektur.

Ny strategi sætter klar retning Som arkitekternes standsforening skal vi understøtte udviklingen og sikre, at vi får alle med. Det har vi et godt grundlag for med en stærk faglig organisation og vores nye strategi “Det er nu – og det er os alle”. Med strategiens tre ben: Samfundet, Fagligheden og Flere sammen – og en vision om, at vi som arkitekter skal skabe en kulturforandring mod et mere bæredygtigt samfund, har vi fået klare retningslinjer for vores faglige og politiske arbejde og formidling.

Flere sammen

I oktober 2022 lancerede vi det nye tværfaglige netværk FORUM for Arkitektur, der inviterer flere faggrupper indenfor i Arkitektforeningen. Med FORUM ønsker vi at styrke samtalen om arkitekturen med flere faglige perspektiver. Samtidig gør det os stærkere som forening at være flere sammen.

FORUM er et skridt på vejen mod det, vi kalder “Fremtidens Forening”. Sammen med foreningens

politiske bagland diskuterer vi i disse år, hvad der skal til, for at Arkitektforeningen forbliver relevant for nuværende og nye medlemmer. Det har vi også spurgt medlemmerne om. Deres svar kan du læse mere om på side 3.

Samfundet

I løbet af året har vi arbejdet i dybden med projekter og temaer, der skal udvikle faget og skabe gode politiske rammevilkår. Samtidig har vi haft fokus på at nå ud i bredden for at udbrede forståelsen for arkitekturens værdi i samfundet. I 2022 har vi derfor både intensiveret vores tilstedeværelse på Kulturmødet Mors og Folkemødet Bornholm. Ikke mindst arbejder vi på at gøre Arkitekturens Dag til et stærkt brand og en dag, som både arkitekter, børn og voksne ser frem til hvert år i oktober.

Fagligheden

Medlemsaktiviteter er imidlertid det, som fylder mest i foreningen. Nye LCA-krav og bæredygtig byggeteknik og materialer er centrale emner i vores kurser. Og ny bæredygtig skønhed, bæredygtighed i udbuddet, bæredygtig byggeskik m.m. har været i fokus til vores debatter, arrangementer og netværksmøder. Det har ført til mange gode samtaler med hinanden om spørgsmål som: Hvad er bæredygtig arkitektur? Hvordan får vi bygherrer til at træffe de mest bæredygtige valg? Hvad kan vi gøre i planlægningen? Står vi over for en ny æstetik?

Bæredygtighed er også et vigtigt ben i vores kontinuerlige projekter, som f.eks. START-projektet for vækstlagstegnestuer og i vores dialog om arki-

tekturpolitik med politikere og beslutningstagere i kommunerne. I løbet af 2022 har vi rejst midler til nye projekter, der bl.a. undersøger fremtidens materialer, samt hvordan danske arkitekter kan bidrage til en bæredygtig genopbygning i Ukraine. Begge projekter er finasieret af Dreyers Fond og peger i øvrigt ind i UIA-verdenskongressen for arkitekter “Sustainable Futures – Leave No One Behind”, der løber af stablen den 2.-6. juli 2023 i København.

Opvarmning til UIA’s verdenskongres

Forberedelserne til verdenskongressen og de mange side-events har i det hele taget fyldt godt op i kalenderen i 2022 – og det fortsætter langt ind i 2023. Programmet er spækket med interessante internationale oplægsholdere, billetsalget er skudt i gang, og mange MAA’ere med flere er i gang med at forberede oplæg samt udstillinger, verdensmålspavilloner m.m., der vil stå både før, under og efter kongressen.

Personligt glæder jeg mig til nogle fantastiske dage i samvær med kolleger fra faget – og de mange andre faggrupper, der har betydning for udviklingen af fremtidens bæredygtige arkitektur. Og jeg håber, at hele den danske arkitektstand vil tage godt imod de mange arkitekturinteresserede gæster, der vil besøge København, Danmark og Skandinavien i Arkitekturåret 2023.

Johnny Svendborg Arkitekt MAA, forperson for Arkitektforeningen

Forperson Johnny Svendborg på sin tegnestue Svendborg Architects. Foto: Jonas Petri, Arkitektforeningen.

I juli 2023 gæster godt 10.000 internationale og danske deltagere UIA-verdenskongressen for arkitekter i København. CEO Mette Lindberg giver et sneak peek på programmet og fortæller om tankerne bag.

2023 er året, hvor verdenskongressen for arkitekter kommer til København og Norden for første gang nogensinde. Hvorfor er det en særlig begivenhed, man skal holde øje med?

“Det er helt unikt, at danske arkitekter efter to års kongrestørke endelig kan møde deres internationale kollegaer igen og dele og få viden. I programmet har vi fokus på, hvordan arkitekturen kan bidrage til verdensmålene og temaet ‘Sustainable Futures – Leave No One Behind’. Vi har gjort os umage med at skabe en kongres, hvor fagligheden er i top og netværksmulighederne optimale. En kongres, som ikke er endnu en snakkekongres,

men bliver en lærings- og løsningskongres, der også får et stærkt efterliv. Og selvom der på papiret er tale om en verdenskongres for arkitekter, rækker vi også ud til andre fagligheder. Vi skal have fat i hele byggeriets værdikæde, lige fra planlæggere til udviklere, udførende og studerende og også studerende fra andre fag, hvis vi skal nå målene.”

I er et lille sekretariat, som længe har arbejdet på at få det hele på plads. Hvem er I, og hvad brugte i tiden på i 2022?

“Vi er en håndfuld forskellige faglige profiler, som er vant til at formidle arkitektur på alle mulige må-

Jeg glæder mig til at komme i gang og opleve det store festfyrværkeri af viden, fortællelyst, det sociale, netværket.

Det hele! Jeg glæder mig til at se København på den helt anden ende.

Mette Lindberg, CEO for UIA2023CPH. Foto: Jonas Petri, Arkitektforeningen.

der: fra partnerskaber og community building til store begivenheder og kommunikation. Året har vi brugt til at få det store program på plads i samarbejde med en række internationale komiteer og kommissioner, og det har været et kæmpe arbejde. Men vi har også knoklet for at få stærke partnere med ombord og få skabt en spændende udstilling i Bella Center – og i det hele taget skabe opmærksomhed om kongressens mission.

Verdenskongressen har fået titlen “Leave No One Behind”. Hvad betyder det?

“Visionen om ikke at efterlade nogen tilbage er afgørende for, at vi kan skabe en bæredygtig verden. Det er fundamentet for det hele, og konkret betyder det, at udvikling ikke må ske på bekostning af dem, der er pressede i forvejen, for eksempel minoriteter, fattige og udsatte. Det vil afspejle sig i kongressens faglige program, det giver sig selv, men også i den fysiske indretning af vores venue og i den måde, vi inviterer på. Det vigtige er, at kongressen får en bred repræsentation. Alle skal have mulighed for at deltage – uanset etnicitet, køn, økonomi og eventuelle handicap.”

Hvad gør I helt konkret?

“Vi gør alt, hvad vi kan, for at holde priserne nede. Det er en udfordring i en dyr by som København, men vi synes, vi har ramt et rimeligt niveau, og der er f.eks. etableret fellowships, som de mest udfordrede deltagere kan søge. I den fysiske indretning sørger vi for at skabe tilgængelighed, så alle kan deltage uden at føle sig eksponeret. Fagligt sørger vi for at invitere talere fra hele verden, og vi har gennemført et globalt call efter scientific papers.

Vi fik flere end 1000 papers ind til gennemsyn, og omkring 300 af dem er udvalgt til kongressen. Den brede repræsentation af fagligheder og nationaliteter er med til at sikre, at vi får en reel udveksling af ny viden. Vi er så privilegerede i Nordeuropa og tror ofte, at vi ved det hele. Men det gør vi ikke. Globalt er der mange, der arbejder med f.eks. klimasikring, materialer, tryghed og lighed, men de gør det på helt andre måder, som alle kan lære af.”

Hvad kan du fortælle om programmet?

“Vi kører med seks tematiske spor, som er udviklet på baggrund af de 17 verdensmål, og det er lige fra f.eks. klimatilpasning og resiliente bysamfund til sundhedsarkitektur og inkluderende pladser. Og så har vi et særligt fokus på studerende og yngre arkitekter, som har været med til at kuratere det faglige indhold. På programmet finder man store internationale og danske arkitekter som f.eks.

Francis Kéré, Grafton Architects, Dorte Mandrup, Mette Skjold og Bjarke Ingels og kendte aktører på bæredygtighedsscenen som Ursula von der Leyen

og Chimamanda Ngozi Adichie. Vi glæder os også til at præsentere en hel række vidende og seje talere, som kommer med en anderledes vinkel eller en specifik viden om et konkret emne – om det så er arkitektur for blinde, neuro-diversitet, biogene materialer eller noget helt fjerde.

Jeg får lyst til at fremhæve Nyasha Harper-Michon, der kalder sig selv for ‘archtivist’ og interesserer sig for krydsfeltet mellem design, inklusion, bæredygtighed og teknologi. Eller Jerome Foster, som er 20 år, klimaaktivist, menneskerettighedsforkæmper og rådgiver for Joe Biden. Men jeg kunne blive ved. Det bliver forrygende.”

Hvad kommer der ellers til at ske, og hvordan kan man være med?

“Sammen med Arkitektforeningen, Københavns Kommune og By & Havn står vi bag en række verdensmålspavilloner langs havneløbet og andre centrale steder i København. Hver pavillon kommer til at illustrere ét af kongressens seks temaer. Det er en kæmpe gave, at vi får en række eksempelbyggerier rundt omkring i hovedstaden, som kan vise, hvordan man konkret kan arbejde med verdensmålene. Der kommer også en hel masse ‘side events’ – i Arkitektforeningen, DAC, Jernbanebyen og så videre, og alle kan selvfølgelig bruge anledningen til at lave deres eget event. Men først og fremmest vil jeg bare opfordre til, at man deltager ved at købe sig en billet.”

Lej en seng ud til en arkitekt

Vil du invitere en arkitekt indenfor under verdenskongressen for arkitekter i juli 2023 – og samtidig gøre det økonomisk muligt for flere at komme hertil?

Meld dig som vært på archistay.dk.

Januar: MAA-frokost med Jesper Kusk / Webinar: Den gode

værk: Status, kommunikation og fremtidige aktiviteter / MAA-frokost

Bech-Bruun / Årets Arne 2022: Kritik og kåring / Nytårskure

kommunale maskinrum / MAA-frokost om Ringbo / Udbudsnestuebesøg hos N+P Arkitektur. Marts: Diversity Beer / Filmvisning

Manifestworkshop 3 / Udstilling med MATTERS og MAST på Sneak peek på det nye Vejen Kunstmuseum / Magt med ansvar: dede by? / Årsmøde i Arkitektforeningen Vestjylland / Infomøde binar for arrangører af Arkitekturens Dag / Årsmøde i Arkitektforeningen Molt Wengel om bygherreprocesser og valg af udbudsform jylland. April: MAA-frokost: Fra Bolig til Hjem / Netværk for og Arkitektur / Certificeret bæredygtighed – en vej til fælles bygningsreglement – er det muligt? / Planfagligt netværk: Bæredygtighed the World Congress of Architecture 2023 / Rundvisning på Arkitektskolen

GAMMELT – transformation, renovering og en ny æstetik / MAA-Frokost tet og arkitektur gøre for bysamfundene i Aarhus? / Webinar: ger Bakke: Værkbesøg fra konstruktionsingeniørens vinkel

på Frihedsmuseet / Faglig morgen: Nye veje til reelt grønne Vis din værdi / Louisiana – Forensic Architecture / Udstilling: / Kommunikationsworkshop for vækstlaget: Vis din værdi / fokus i Sydjylland: Hvordan skaber vi det bedste faglige fællesskab?

Beer – From Genius to Collective / Arkitektforeningen Sydjylland hed / Heldags studietur med Arkitektforeningen Nordjylland

ning / Open Source: Når LCA bliver et fælles ansvar / SDG-netværk:

får du kommunen som bygherre? / Kulturmødet Mors / Netværk

September: Symposium i Nordjylland: Aalto, finsk arkitektur

Studierejse til Finland med Arkitektforeningen Nordjylland om 100 år? Stedsans i sommerlandet – mellem videnskab og parametrisk design v. Kristina Jordt Adsersen, LINK Arkitektur re boliger i København / Byomdannelser og klima-projekter

kommunal arkitekturpolitik: Fremtidens Forstad fra vision for kommunal arkitekturpolitik / Building Green: Klima og te to building back better – Det Kongelige Akademi, Bloxhub, i Rundetårn: Nye praksisformer / RE-DUCE: Klimakrav som / Bliv klar til de kommende LCA-krav med Archicad / Planfagligt im – tværfaglige samarbejder i kunstkonkurrencer og realisering landet (Arkitekturens Stemme) / MAA-frokost om bæredygtighed:

RE-SILIENCE: Bæredygtig arkitektur – hvad er det? / MAA-frokost buds- og konkurrencenetværk: Bæredygtighedsparadigmer

gode afslutning af byggesager i Københavns Kommune / Debat i Østjylland: Hvad siger kunden? / SDG-netMAA-frokost med Panum & Kappel / Planfagligt netværksmøde: Udbygningsaftaler v. Louise Heilberg og Nytårskure i Arkitektforeningens lokalafdelinger. Februar: Vækstlagsmøde: Bliv klogere på, hvad der foregår i det Udbuds- og konkurrencenetværk: Erfaringer fra Core Five: Kan risikostyring skabe en bedre arkitektur? / TegFilmvisning med Arkitektforeningen Østjylland / Manifestworkshop for yngre tegnestuer i Aarhus / START på Gudhjem Museum /MAA-frokost med Peter Kjær Arkitekter / Årsmøde i Arkitektforeningen Sydjylland: ansvar: Hvordan kan vi øge kønsdiversiteten i byggebranchen? / Hvordan løser vi problemerne i den blanInfomøde om +2 / Årsmøde i Arkitektforeningen Østjylland / Årsmøde i Arkitektforeningen København / WeArkitektforeningen Nordjylland: Bliv klogere på den bæredygtige by Nye / Udbuds- og konkurrencenetværk: / MAA-frokost: Vækstlaget og kommunerne / Årsmøde i Arkitektforeningen Bornholm / Forårskur i ØstKommunal Arkitekturpolitik: Gladsaxe, forstadens kulturarv og -miljøer / Konference: Bæredygtig Beton fælles forståelse? / ReVærk på Krabbesholm / SDG-netværk: Bæredygtighed hvor skal vi hen? / Et bæredygtigt Bæredygtighed i lokalplaner. Maj: Diversity & Equality Platform: Design for Inclusivity – A main theme on Arkitektskolen Aarhus / Årsmøde i Arkitektforeningen Østifterne med Ane Cortzen / Årskonference: NYT

MAA-Frokost med Nordland Arkitekter / Rundvisning på De fem Halder / Hvad skal en politik for bykvaliWebinar: Skab opmærksomhed om dit arrangement på Arkitekturens Dag /MAA-frokost med NOAA. Juni: Ama/ Sommerhusene i fremtiden – Hvordan planlægger og bygger vi det gode sommerland? / Værkbesøg renoveringer af arkitektonisk høj kvalitet / Udbuds- og konkurrencenetværk / Workshop for vækstlaget: Udstilling: NATURE MATTERS med tegnestuen MATTERS / Folkemødet: By, bolig og tilgængelighed for alle køn? / Rundvisning på Arkitektskolen Aarhus / Faglig fredagsbar med Gjørtz Andersen Arkitekter / Aften med fællesskab? / Netværk for Kommunal Arkitekturpolitik: Æstetik og strategisk planlægning. August: Diversity Sydjylland i marsken / Afgangsudstilling: Unge talenter inspirerer til samhørighed, fællesskab og bæredygtigNordjylland / Herregården Lundsgaard – fra kostald til kulturhus / Dialogarrangement: Verdens bedste byfortætSDG-netværk: Ny bæredygtig æstetik med Nicolai Bo Andersen / Workshop for vækstlagstegnestuer: Hvordan Netværk for Vækstlaget: Kommunen som bygherre (Aarhus) / Test dit pressepitch til Arkitekturens Dag. arkitektur og historie / Planfagligt netværk: Bæredygtighed i byprojekter / Byens Saloner: Forstæder på forkant / / Udbuds- og konkurrencenetværk: Bæredygtighed i udbud. Oktober: Arkitekturens Dag: Hvad freder vi og poesi, Kolding: Varm op til Arkitekturens Dag med Metropolis / MAA-frokost: Øget bæredygtighed og Arkitektur / Debat og udstillingsåbning: Vådområder som fremtidens kystfælleder Anna Aslaug Lund / Betalbaklima-projekter i Horsens / Workshop for vækstlaget på Arkitektskolen Aarhus: Vis din værdi. November: Netværk for til virkelighed / MAA-frokost med Bjerg Arkitektur / Brug af designmanualer ifm. byudvikling – Netværk arkitektur – hvordan går vi mere radikalt til værks? / Rebuilding Ukraine: How architecture can contribuBloxhub, andel, Arkitektforeningen og BL / Valgdebat: Byggeriets rolle i klima- og energikrisen / Samtalesalon som designparameter / SDG-netværk: Netværket fremadrettet? / Vil du have indspark til dit afgangsprojekt? Planfagligt netværk: Fremtidens bæredygtige landskaber / Julebag i Kornets Hus / Terra Incognita, Trondherealisering / Julefrokost med Arkitektforeningen Sydjylland. December: Konference: Alternative boformer på bæredygtighed: Anita Krak fra Over Byen Arkitekter / Æbleskiver i Paradis med Arkitektforeningen Østjylland / MAA-frokost med Over Byen Arkitekter: Sådan får vi bygherren til at tilvælge bæredygtighed i projekter / Ud/ Bliv klogere på temaet for Arkitektforeningens prisopgave med Oskar Holst Kurtzweil.

Gik du glip af noget ?

I 2022 bugnede kalenderen af debatter, samtalesaloner og netværksmøder med fokus på behovet for bæredygtigt byggeri og byrum, nye krav til LCA-dokumentation, diversitet m.m. Her er et tilbageblik på udvalgte arrangementer:

Samtalesaloner om klimakrav og bæredygtig arkitektur

Med et klima i forandring og pres på biodiversitet og ressourcer er både arkitekturens og arkitektens rolle under forandring. På samtalesalonerne “RE-DUCE: Klimakrav som designparameter” og “RE-SILLIENCE: bæredygtig arkitektur” gav vi os god tid til samtaler om de nye LCA-krav, hvad der definerer en bæredygtig arkitektonisk kvalitet, arkitektens rolle i fremtiden, og hvordan man får bygherren til at træffe de bæredygtige valg. På salonerne havde vi besøg af Anita Krak fra Over Byen Arkitekter, Søren Nielsen fra Vandkunsten og Karina Søgaard fra KSARK samt Emilie Brisson Stapel fra BUILD, Niels Toft Wendelboe, fra JJW Arkitekter og Erik Nord fra Erik Nord Arkitekter.

Samtalerne, som særligt var rettet mod arkitekter på mindre tegnestuer, var arrangeret i samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder og modereret af Peter Andreas Sattrup.

Årskonferencen satte fokus

på transformation og restaurering

Arbejdermuseets festsal summede af liv, da omkring 180 MAA’ere mødtes til årskonference “NYT GAMMELT – transformation, renovering og en ny æstetik” i maj. Her var efterkrigstidens arkitektur i fokus med blik for kulturarv og bæredygtighed. Arkitektens chef-

redaktør, Martin Keiding, førte os gennem dagens program, hvor Signe Baadsgaard fra Lundgaard & Tranberg, fortalte om restaureringen af Arbejdermuseets festsal, og Søren Pihlmann fra Pihlmann Architects, fortalte om transformationen af Thoravej 29 – Bikubenfondens kommende hovedkvarter og Art Hub i Københavns Nordvestkvarter. Forsker og forfatter Jannie Rosenberg Bendsen og Lars Juel Thiis fra Cubo Arkitekter talte om kvaliteterne i efterkrigstidens arkitektur, og Peter Villaume fra Rørbæk og Møller Arkitekter og billedkunstner Malene Bach dykkede ned i renoveringen af DTU’s Bygning 116 med fokus på arkitekturen, farverne og lyset.

Merete Lind Mikkelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen delte sine indsigter og overvejelser om fremtidens fredninger, og endelig havde vi besøg af den daværende kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen, der fortalte om sine visioner for en ny national arkitekturpolitik. Og så hyldede vi MAA Oskar Holst Kurtzweil, som vandt Arkitektforeningens prisopgave UDSYN 2022 med filmen Visions

Forstæder på forkant Politikerne har ansvaret for den fysiske udvikling i kommunerne, og flere kommuner har ansat en stadsarkitekt til at hjælpe politikerne med at sikre kvalitetsniveauet. Derfor har vi sammen med Byens Netværk afholdt en række samtalesaloner

Samtaler og debat om bæredygtighed, skønhed, fællesskab og transformation

med stadsarkitekterne i Danmark. I sommer inviterede vi Gladsaxes daværende stadsarkitekt, Tina Saaby, og Jesper Pagh, daværende stadsarkitekt i Rødovre (nu i Horsens), ind til en samtale med Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, om stadsarkitekternes rolle og handlerum i forstaden, og hvad der skaber attraktive og konkurrencedygtige forstæder for fremtidens borgere.

Diversity Beer – from Genius to the Collective Hvem er arkitekten? Og hvilken rolle spiler genius versus fællesskabet for udviklingen af arkitektur? De spørgsmål stillede gruppen bag Diversity & Equality Platform til efterårets “Diversity Beer” til tre oplægsholdere, som var inviteret ind for at give en peptalk, hvorefter samtalen blev sat fri i rummet. Blandt oplægsholderne var: Mette Johanne Hübschmann fra Det Kongelige Akademi, Søren Nielsen fra Vandkunsten, Justine Bell fra tegnestuen Djernes & Bell, Kristian Bøjlund Olesen, e-Types, og Christine Bjerke, selvstændig arkitekt og frivillig leder af Diversity & Equality Platform. Arrangementet var det andet i rækken i 2022.

Diversity & Equality Platform udspringer af den medlemsbaserede arbejdsgruppe for diversitet og ligestilling, der i 2021 kom med 10 anbefalinger til, hvordan Arkitektforeningen kan løfte den dagsorden og bidrage til at skabe en kulturforandring i faget.

Rebuilding Ukraine

Der var en særlig stemning, da ukrainske og danske arkitekter, byplanlæggere m.fl. mødtes en søndag i november til arrangementet “Rebuilding Ukraine” i BLOXHUB. For hvordan taler man om opbygningen af et land, som stadig er under angreb? Og hvordan kan den danske arkitektstand bidrage i denne særlige situation – nu og i fremtiden – uden at gå på kompromis med bæredygtigheden? Arrangementet satte bl.a. fokus på, hvordan vi sikrer, at den lokale identitet, kultur og byggepraksis bliver central i genopbygningen.

På arrangementet deltog tre repræsentanter for Ukraines arkitektforening: Anna Kyrii, Oleksandr Chyzhevsky (formand) og Olena Oliynyk (næstformand) samt Ruta Leitanaite, formand for arkitektforeningen i Litauen og bestyrelsesmedlem i ACE. Fra Danmark deltog Bent Madsen fra BL, Anton Ryslinge fra Arkitekter Uden Grænser, Henriette Ejstrup Andersen fra CINARK, Ingeborg Hau, tidligere Andel, og Søren Nielsen fra Vandkunsten, Jan Gehl, Natalie Mossin fra Det Kongelige Akademi og Lars Autrup fra Arkitektforeningen.

Efterfølgende var der middag i Arkitektforeningen.

“Rebuilding Ukraine” debat i i BLOXHUB. Foto: Lars Autrup.

MAA’ere indtog Kulturmødet Mors

Arkitektursporet på Kulturmødet Mors vokser sig større år for år. I 2022 havde mere end 30 arkitekter lagt vejen forbi for at tage del i debatten om udviklingen af arkitektur med et engageret publikum.

Arkitektforeningen stod bag hele 25 samtaler, debatter og workshops. Her satte vi fokus på unge arkitekter, transformation og genanvendelse af det eksisterende samt diversitet, demokratiske processer i arkitektur og byudvikling, samt national og kommunal arkitekturpolitik.

Arkitektforeningens sekretariat stod bag to aktuelle debatter på hovedscenen med arkitekt Ane Cortzen ved roret. Her ses forperson Johnny Svendborg i debat om behovet for en ny national arkitektur med tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen samt landskabsarkitekt Susanne Renée Grunkin fra Arkitema og Green Cities samt Søren Taaning, rektor for Det Jyske Kunstakademi.

Traditionen tro stod Arkitektforeningen Vestjylland bag det velbesøgte mødested Arkitekturcaféen Den Gule Campingvogn, som har været med, siden Kulturmødet Mors startede op i 2013. I år havde de inviteret Utzon Center og Arkitektforeningen Nordjylland med samt Morsø Kommune By og Landskab, der alle bidrog til det indholdsrige program, med i alt 30 arrangementer.

Arkitekturcaféen Den Gule Campingvogn. Foto: Hans Ravn.

Debat om demokratiske processer i byudviklingen med MAA’erne Christine Bjerke, Asal Mohtashami, Eske Bruun, Søren Kristensen og Jeanette Frisk. Foto: Arkitektforeningen.

Workshop om fremtidens ungdomskulturhus med tegnestuen Rumgehør. Foto: Emilie Koefoed.

Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen. Foto: Jonas Petri, Arkitektforeningen.

Sammen kan vi hjælpe en større kulturforandring på vej

Bæredygtighed har længe været på alles læber, men i 2022 tog udviklingen fart, og det grønne fokus blev skærpet i projekter og byudvikling. Hvad skete der? Direktør Lars Autrup gør status og fremhæver tre store tendenser, som vil påvirke faget i de kommende år.

Branchen har længe været enige om, at vi skal bygge bæredygtigt, men udviklingen tog for alvor fart i 2022. Hvad skete der?

“Erkendelsen af, at vi skal bygge bæredygtigt, er bygget op over flere år. Vi har debatteret CO2, klimatilpasning og verdensmål. Bynatur og biodiversitet betyder stadig mere. Der er eksperimenteret med materialer og nye metoder, og vi bliver hele tiden klogere. Branchen er ambitiøs og har været det længe, men vi ser også, at nye statslige reguleringer og lovkrav kommer til, og det får udviklingen til at accelerere – simpelthen fordi mange begynder at øve sig, inden de nye krav træder i kraft.”

Hvordan har Arkitektforeningen konkret hjulpet den bæredygtige udvikling på vej i 2022?

“Vi er overbeviste om, at der er brug for en gennemgribende kulturforandring i hele byggebranchen, og at den skal kunne ses og mærkes på arkitekturen. Bæredygtighed må aldrig reduceres til noget, der kun kan vejes og måles, så det kæmper vi for behind the scenes. Vi spiller en aktiv rolle i to stærke netværk, nemlig ‘Strateginetværk for Bæredygtigt Byggeri’ og ‘Byggepolitisk Netværk’. Her er branchen gået sammen om at påvirke det politiske system, og vi er enige om, at ambitionerne skal løftes markant.

I vores politiske arbejde er vi i tæt dialog med politikere og embedsværk om byggelov og planlov. Vi mener, at de to lovkomplekser skal slankes og tænkes sammen, og vi ser meget kritisk på det nuværende bygningsreglement. Bl.a. spænder reglementets meget strenge krav til detailviden og dokumentation ben for arkitekternes muligheder for at udvikle og eksperimentere med bæredygtige materialer og metoder.

Konkret i forhold til vores medlemmer har vi skærpet fokus på bæredygtighed i uddannelsestilbud, arrangementer og kommunikation, både ved at fremhæve de mange gode eksempler, men også ved at skabe rum for samtaler om alt det, der er svært.”

Hvilke nye tendenser ser du inden for bæredygtighed lige nu?

“Vi står på tærsklen til en revolution, hvor vi for det første begynder at indse, at arkitektur ikke kun skal gavne mennesker, men skal udvikles i harmoni med alt, hvad der er levende. Tendensen er stadig relativt ny, men lige om lidt bliver det en præmis for hele faget. Jeg synes, det er interessant, fordi en ny og mere holistisk tilgang til arkitekturen også er et opgør med hele den nordiske funktionalisme.

I Danmark er vi vant til at sætte mennesket i centrum, og det er vi blevet anerkendt for i årtier. Nu skal vi arbejde anderledes, og det kommer til at forandre alt.

En anden stor tendens er den voksende forståelse af, at bæredygtighed er mere end miljø og klima. Social bæredygtighed har været underbelyst i faget i flere år, men det begynder at ændre sig nu.

Og for det tredje begynder vi nu at se konturerne til en ny æstetik, som er drevet af, at vi skal genanvende langt flere bygninger og materialer, end vi gør i dag, om det så er plastikvinduer eller gulvklinker fra 1980’erne, men vi skal gøre det på måder, som løfter arkitekturen i stedet for at trække ned. Som arkitekter skal vi genopfinde vores traditionelle arbejdsproces – vi kan ikke længere sidde på tegnestuen og tegne og planlægge, men må ud på stedet og bygge med det, der findes allerede. Det er der nogle, der allerede gør, og deres arbejde er meget inspirerende at følge.”

Hvad skal der til, for at udviklingen rykker for alvor, og vi nærmer os noget, der minder om absolut bæredygtighed?

“Enten er et byggeri bæredygtigt, eller også er det ikke. Som branche må vi ikke være med til at gradbøje begrebet eller bidrage til greenwashing – det har vi også forbrugerombudsmandens ord for. Som forening og branche skal vi presse staten

vi

til

Nu

til at gå hurtigere frem, vi skal dele viden og erfaringer, og vi skal fremhæve alle de gode eksempler på bæredygtigt byggeri. Men den enkelte arkitekt skal også dygtiggøre sig, så vi sammen kan hjælpe en større kulturforandring på vej.

Et godt eksempel er LCA, som blev et lovkrav fra januar her i 2023. Før var LCA noget, man kun beskæftigede sig med i forskningen og i det eksperimenterende byggeri, i dag skal alle arkitekter forholde sig til metoden – og i fremtiden bliver den et magtinstrument.

LCA bliver en central faktor i designet, som får kæmpestor betydning for arkitekturen. Derfor skal arkitekterne mestre disciplinen, både i den tidlige designfase og i dokumentationsfasen. Det skal vi understøtte som forening, og det gør vi i vores kurser og arrangementer.”

Og næste skridt for foreningen?

“Helt konkret ser vi frem til juli måned, hvor vi er værter for verdenskongressen for arkitekter. Her vil en masse indsigtsfulde mennesker fra hele verden mødes i København og diskutere bæredygtighed i alle aspekter. Og når det hele er overstået, står vi som fag og branche klogere og nyinspirerede tilbage. Det vil også afspejle sig i foreningens arbejde fremover.”

I Danmark er

vant

anerkendt for i årtier.

forandre alt.

at sætte mennesket i centrum, og det er vi blevet

Nu skal vi arbejde anderledes, og det kommer til at Lars

Autrup

Arkitekt MAA, direkør i Arkitektforeningen

Bæredygtigt kompetenceløft

Fra 2022 har Arkitektforeningen udbudt en række nye kurser med fokus på at få mere bæredygtighed i arkitekturen. Desuden er bæredygtighedsvinklen skærpet på eksisterende relevante kurser som “Projektering”, “Mesterlære i klassisk restaurering” og “En byggesag i praksis”.

Nye kurser:

• Bæredygtig byggeteknik for arkitekter

• Unboxing Carbon

• LCA for arkitekter

besøg fra Arkitekt foreningen

Hjørring

Lemvig

Holstebro

Herning

Randers

Skanderborg

Odsherred

Esbjerg

Kolding

Haderslev

Horsens

Alber

Høje

START projekter

Kommuner, vi var i dialog med i 2022

Assens

Sønderborg

Svendborg

Næstved

Vordingbor

Holbæk

Aalborg

Vejle

Nyborg

Tæt på kommunerne

Hørsholm

Gladsaxe

København

Dragør

Alber tslund

Høje Taastrup

Gribskov dingborg

Arkitekturpolitik som styringsredskab Arkitekturen har de bedste betingelser i de kommuner, der fører en aktiv arkitekturpolitik. Derfor har foreningens arkitekturpolitiske indsats, som startede i 2019, stadig stort fokus. Med den viden og erfaring, vi har opbygget, bl.a. gennem “Netværk for kommunal arkitekturpolitik”, har vi i 2022 intensiveret den direkte dialog med kommunerne. Det er i alt blevet til 23 møder med borgmestre, byråd, arkitekturpolitiske udvalg og deltagelse ved borgermøder i kommunerne, hvor vi har talt om, hvordan man selv kan tage styring over udviklingen gennem en aktiv arkitekturpolitik.

Lydhørheden er stor, og vi oplever en stigende interesse for kommunal arkitekturpolitik. I dag har 39 kommuner en nedfældet arkitekturpolitik. Syv af dem gik i gang med at forny deres politik i 2022, og to kommuner har vedtaget en ny politik i 2022. Vi har været i dialog med dem alle undervejs.

MAA’ere, som arbejder i kommunerne, har stor glæde af at udveksle erfaringer i “Netværk for kommunal arkitekturpolitik”, som i dag har tilknyttet 90 medlemmer fra 27 kommuner fordelt over hele landet.

Matchmaking mellem kommuner og

START-tegnestuer

I 2021 søsatte Arkitektforeningen projekt START, som understøtter og udvikler vækstlagstegnestuer i Danmark og er finansieret af Dreyers Fond. I alt er 35 tegnestuer tilknyttet projektet, og endnu flere tegnestuer har deltaget i netværksaktiviteter og workshops. I 2022 har vi haft fokus på at koble de nystartede tegnestuer med relevante kommuner og finde ind til opgaver, som de med fordel kan løse. Det er blevet til i alt 10 projekter i 2022, og syv mere er på vej. Projekterne varierer fra udvikling af idé- og visionsoplæg til færdige transformations- og byggeprojekter i mindre skala. Alle projekter har en klar, bæredygtig agenda.

FO RUM

Billederne er fra det første FORUM-arrangement: “Når mennesket ikke er i centrum”. Her fik vi oplæg ved Emanuele Coccia, forfatter af bogen Planternes Liv, og Mette Skjold, CEO og partner i SLA. Derefter fulgte en tværfaglig debat bl.a. med en biolog, antropolog og en aktionsfilosof. Deltagerne deltog desuden i workshops faciliteret af PLADS. Foto: Jonas Petri, Arkitektforeningen.

FORUM for Arkitektur inviterer nye faggrupper indenfor

Arkitektur har alle dage været et resultat af mange fagligheders fælles indsats, men kompleksitet og et akut behov for bæredygtig omstilling i byggeriet og byudviklingen stiller krav om styrket samarbejde på tværs.

Derfor åbnede Arkitektforeningen i vinteren 2022 for det nye tværfaglige netværk FORUM for Arkitektur. Netværket blev skudt i gang med arrangementet Når mennesket ikke er i centrum i december, hvor 80 arkitekter, antropologer, biologer m.fl. mødtes til oplæg og tværfaglige workshops – inspireret af dagens hovedtaler, Emanuele Coccia, italiensk filosof og forfatter til bogen Planternes liv

Flere sammen

Ideen med FORUM for Arkitektur er netop at få nye vinkler på arkitekturen og knytte stærkere bånd på tværs af alle de forskellige fagligheder, som arbejder professionelt med arkitektur og det byggede miljø, fortæller FORUM’s programleder, Arendse Bardram Noes.

“Med FORUM for Arkitektur ønsker vi at invitere flere faggrupper ind for at få andre perspektiver på arkitekturens kvaliteter og blive endnu skarpere på, hvordan vi fremmer kvaliteten og bæredygtigheden i fremtidens arkitektur og byudvikling.”

Fagligt fællesskab om arkitekturen Baggrunden for netværket er en analyse fra Advice fra 2021, som viser, at mange af de faggrupper, som kommer med en anden uddannelsesmæssig

baggrund end cand.arch., savner et fagligt fællesskab omkring arkitekturen. Og den pointe kan Arendse nikke genkendende til:

“Jeg er ikke arkitekt, men er uddannet cand.soc. fra Plan, By og Proces og Geografi på RUC, og jeg har altid beskæftiget mig med processer, der direkte eller indirekte spiller ind i arkitekturens verden. Derfor har jeg, lige fra jeg blev færdig med min uddannelse, følt mig lidt hjemløs og savnet et sted, hvor jeg kunne udvikle mig fagligt sammen med andre i faget og samtidig styrke mit netværk.”

Fælles arbejdsrum Med fire store årlige arrangementer er FORUM for Arkitektur endnu et gratis skud på stammen af tilbud til MAA’erne, men netværket er også en håndsrækning til de mange relaterede fagfolk, der arbejder professionelt med byggeri, by og landskabsudvikling og har en særlig passion for arkitekturen. Det kan være alt fra planlæggere, landskabsarkitekter og konstruktører til antropologer eller f.eks. ledere af en tegnestue med en anden uddannelsesmæssig baggrund.

Fælles for arrangementerne er, at de er bygget op som et fælles arbejdsrum med lige dele oplæg og workshops, hvor faggrupperne bliver klogere på hinandens kompetencer og fælles snitflader. MAA Mette Prag står bag de første fire workshops, der skal styrke tværfagligheden og sikre, at netværksmedlemmerne får brugbar og konkret viden med hjem, som de kan omsætte til praksis.

Arkitekternes egen butik

Arkitektens Butik er ejet af medlemmerne og markedsfører og sælger et kurateret udvalg af produkter, som Arkitektforeningens medlemmer står bag. I dag repræsenterer butikken mere end 150 MAA’eres fagbøger, arkitekturfotografier og design.

Kom forbi eller besøg online-shoppen

Besøger du os online, udfolder der sig en verden af arkitekturbøger, danske og internationale arkitekturmagasiner, tegne- og skriveredskaber, design, brugskunst m.m. Du kan også lægge vejen forbi Arkitektforeningens smukke lokaler i Åbenrå 34 i København, hvor du finder et udvalg af varer, som du kan gå på opdagelse i og købe direkte med hjem. Som MAA får du 15% medlemsrabat på alle varer.

Landets førende arkitekturboghandel

Arkitektens Butik har en stor og velassorteret samling af både nye og klassiske fagbøger om arkitektur, studiebøger, sjældne og udgåede eksemplarer samt danske og internationale arkitekturmagasiner.

Ved studiestart kan arkitektstuderende finde både nye udgivelser og alle klassikerne fra pensumlisten i Arkitektens Butik – altid til konkurrencedygtige priser.

Vi dobler op på dit kontingent

Hvor kom pengene fra i 2022? Fonde og samarbejder Kr. 10 mio.

Indtægter

Kr. 11 mio.

Hvad bruger vi kontigentet til?

Økonomi 10%

Kommunikation 20%

Kontingenter

Kr. 21 mio.

Politik og relationer 15%

Forening og medlemmer 55%

MAA’ere udgør Arkitektforeningens eksistensgrundlag. Det er medlemmerne, der tegner foreningen. Det er medlemmerne, der udgør det frivillige og politiske bagland – og det er medlemmerne, der gennem kontingentet betaler for en stor del af foreningens aktiviteter.

I kraft af det stærke økonomisk fundament og en professionel organisation har vi imidlertid øget vores økonomiske grundlag betydeligt de seneste år, bl.a. gennem fondsansøgninger og samarbejder. Og det har givet os muskler til at løfte projekter, der gør en forskel.

Alle vores større projekter i perioden fra 2019 og frem til 2023 er således blevet dækket af midler

– små 50 mio. kr. – som vi har fået ind gennem fondsansøgninger og samarbejder. Heraf går 30 mio. kr. til vores UIA-sekretariat, som arrangerer og gennemfører verdenskongressen for arkitekter i København i juli 2023.

Vidste du:

I 2022 blev dit kontingent på 4600 kr. til 9200 kr., når vi fordeler de eksterne indtægter ud på hvert enkelt medlem.

Kr. 42 mio.

” Skarpere udbud styrker arkitektonisk kvalitet, men tendensen går den modsatte vej

Kan vi finde en vej, hvor udbud bliver skarpere på arkitektonisk kvalitet og mindre ressourcekrævende for alle parter? Hvordan kan konkurrencer skærpes, så der er mere plads til kreativitet og på samme tid tryghed om projektets økonomi? Hvad er værdien af en arkitektkonkurrence? Og hvad koster egentlig den gode idé? Det er nogle af de spørgsmål, som løbende kommer på banen i Arkitektforeningens konkurrence- og udbudsnetværk. Fagkonsulent og arkitekt MAA Sidsel Gelting Hodge faciliterer netværket og fortæller her, hvorfor det er vigtigt, og hvad der kommer ud af arbejdet.

Arkitektforeningens udbudsnetværk er sat i verden for at styrke arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed i udbud. Hvorfor er der brug for det?

“Skarpere udbud styrker den arkitektoniske kvalitet, men tendensen går den modsatte vej. Udbud bliver mere omfattende og komplekse, og i stedet for at fokusere på, hvordan man skaber det bedste samarbejde, er der ofte tale om en juridisk øvelse, som først og fremmest har til formål at minimere bygherrens risici. Der bliver lagt rigtig mange krav ned over rådgiverne tidligt i processen. Det kan fjerne både bygherrens og arkitektens fokus fra kernen i projektet, og jeg vil vove den påstand, at det går ud over kvaliteten – uden at bygherren får større sikkerhed af den grund.”

Hvordan kan et netværk ændre på gængs udbudspraksis?

“I virkeligheden er det ret få aktører, der arbejder med konkurrencer og udbud i dette land, og dem samler vi rundt om samme bord. Det er nogle af de større bygherrer samt bygherrerådgivere, jurister, brancheorganisationer, fonde og selvfølgelig arkitekterne. Deltagerne har en dyb interesse for

det her helt særlige emne, så det kan godt blive lidt teknisk nogle gange. I netværket vender vi fælles problematikker og dilemmaer, og vi kan tage den kritiske snak på et overordnet niveau – uden om det enkelte projekt. Vi nørder igennem og stiller skarpt på de gode eksempler. Jeg oplever en stor gensidig respekt, velvidende at der kan være forskellige holdninger. I sidste ende handler det jo om, at alle parter skal blive bedre til at forstå hinanden, så de bagefter går hjem og udfordrer ‘plejer’.”

Hvor står MAA’erne generelt i diskussionen om konkurrencer og udbud?

“Udfordringerne opleves faktisk meget forskelligt, alt efter om man er en lille eller en stor tegnestue, og alt efter om man er en ny eller mere veletableret én af slagsen. F.eks. ønsker nogle tegnestuer sig flere åbne konkurrencer, mens andre bevidst vælger det fra. Der er ikke én fællesnævner eller mærkesag, og derfor er det vigtigt, vi kommer vidt omkring i diskussionerne og får vendt alle de mange problemstillinger, som påvirker. Det handler ikke alene om åbne konkurrencer eller ej, men om de mange forskellige former for konkurrenceudsættelse og udbud, som findes, og hvordan de bedst kan sættes i spil. Hvad enten det drejer sig

om store prestigeprojekter eller små, innovative samarbejder om den mere dagligdags arkitektur.”

Der findes mange andre udbudsnetværk i branchen. Hvorfor skal Arkitektforeningen også have et?

“Udbud er en juridisk funderet disciplin, men det skulle nødigt være juristerne, der definerer, hvordan rammerne for arkitekturen skal være. Det samme gælder for idé- og projektkonkurrencen, som jo giver bygherren mulighed for at stille mere åbne spørgsmål til arkitekterne. De rammer, mener vi arkitekterne skal være med til at præge. Så hvis vi

Foreningens øvrige arbejde med konkurrencer og udbud

Strategisk rådgivning og formidling til bygherrer og deres rådgivere

Udpegning og uddannelse af et unikt fagdommerkorps med 157 MAA’ere

Bredt samarbejde med branchen om arkitektonisk kvalitet i konkurrencer og udbud

Erfaringsudveksling med internationale arkitektforeninger m.m.

Understøttelse af den åbne konkurrence, i 2022 med:

• Idékonkurrencen “Dét, vi freder om 100 år”

• Prisopgaven Udsyn

kan samle bygherrer, jurister, bygherrerådgivere og udøvende arkitekter til drøftelser om arkitektonisk kvalitet, starter vi dér, hvor ethvert udbud efter min mening bør starte. Men derudover bidrager netværket også til at kvalificere og styrke vores arbejde i Arkitektforeningen – og holde os skarpe.”

I 2022 kom netværket rundt om en række forskellige emner inden for konkurrencer og udbud, altid med den arkitektoniske kvalitet i centrum. Fokus var bl.a. på bæredygtighed i udbud, på de forskellige udbudsformers fordele og ulemper, og ikke mindst hvordan man som bygherre kan arbejde med tryghed i budgettet og samtidig sætte arkitekturen fri.

Arkitekt MAA Sidsel Gelting Hodge. Foto: Alonso Mayo.

Arkitektforeningens netværk

De seneste år har der været en stigende interesse for faglige netværk. Nogle af netværkene er gratis og drevet af medlemmerne selv. I dag tilbyder Arkitektforeningen følgende netværk:

Medlemsdrevne netværk: Arktisk Netværk

Netværk for verdensmål Planfagligt Netværk Platform for diversitet og ligestilling Seniornetværkene (København, Østjylland og Sydjylland)

Andre netværk:

Netværk for kommunal arkitekturpolitik

Netværk om konkurrencer og udbud

Netværk for vækstlaget

FORUM for Arkitektur

Vandkunsten har med Prøvehuset i Nuuk udviklet en bygningstype til arktiske forhold. Foto: Vandkunsten.

Arktisk Netværk: fagfæller i en helt særlig kontekst

Én er planchef i en kommune tre gange større end Danmark, en anden underviser og har sin egen lille tegnestue med fokus på kunstneriske udviklingsprojekter, en tredje er dybt inde i grønlandsk kulturarv og bygningstradition som museumsinspektør for Grønlands nationalmuseum. Sammen har de det til fælles, at de som arkitekter arbejder med fysiske rammer i en klimatisk, geopolitisk og befolkningsmæssigt helt særlig kontekst: Grønland.

Og nu har de også et netværk gennem Arkitektforeningen, der samler dem på tværs af faglighed og store afstande.

“Vi sidder så spredt og med så forskelligartede opgaver, at vi havde brug for hinanden at snakke med – nogle faglige legekammerater. Det var egentlig sådan, det startede, da vi to mødtes i faglig sammenhæng og gerne ville prøve at nå ud til andre kolleger i Grønland”, fortæller arkitekterne Sofie Frydenrejn og Alexander Beck, der er de drivende kræfter i Arktisk Netværk. Begge er i starten af karrieren, men sidder allerede med ret komplekse opgaver som hhv. selvstændig og offentligt ansat.

Da corona gjorde alle vant med at mødes online, blev det pludselig en naturlig måde at nå hinanden over store afstande. Med Arkitektforeningen som mellemled lykkedes det hen over 2021/22 at samle en skare på 20-30 fagpersoner, som mødes jævnligt med det fælles formål at dele viden om at bygge og planlægge i arktisk kontekst. I det første år af netværkets eksistens har emnerne kredset om “Identitet og bevaring”, “Arktisk byggeteknik”, “Uddannelse i det arktiske”, “Sommerskole” og “Arktisk og nordisk kulturarv”.

“Som udøvende arkitekt er dit arbejde typisk utrolig bredt, da der ikke er mange arkitekter i Grønland

og særligt ikke specialiseret i Arktis. Det er learning by doing og om at suge viden til sig fra dem, der kender til forholdene”, fortæller Alexander Beck.

Ud over at inspirere hinanden fagligt og udvide kontaktfladen, så er netværket også en måde at holde forbindelsen med tidligere kolleger, som rykker videre fra Grønland, og som tager en viden om det arktiske med sig i nye sammenhænge. Der er desuden planer om at udvide relationerne til kollegaer i Norge, Sverige, Canada og Alaska, som har samme klimatiske præmisser.

Også danske, færøske og norske firmaer med opgaver i det grønlandske har nydt godt af og bidrager til det faglige videndelingsrum, som Arktisk Netværk tilbyder.

“Det vil være spændende at fortælle om vores faglige udfordringer i bredere sammenhæng, så alle, der har lyst til at deltage i netværkets online-møder, er velkomne”, understreger Sofie Frydenrejn.

“Vi vil f.eks. også rigtig gerne fortælle unge arkitekter om en karriere i Grønland. Her er så unikke faglige muligheder.”

Politisk indflydelse gennem viden og partnerskaber

Bæredygtigt byggeri er kommet højere på den politiske dagsorden, men set i lyset af, at bygninger og byggeriet står for ca. 30% af den samlede CO2-udledning herhjemme, får det stadig alt for lidt fokus.

Derfor ser vi det som en af Arkitektforeningens vigtigste opgaver at styrke arkitekturens stemme over for politikere og beslutningstagere både lokalt og nationalt. Det gør vi i samarbejde med medlemmer og aktører fra den øvrige byggebranche.

Fælles pres fra branchen

Som led i den nationale strategi for bæredygtighed i byggeriet etablerede den tidligere socialdemokratiske regering i foråret 2022 “Strateginetværk for bæredygtighed i byggeriet”. Arkitektforeningen indgår aktivt i fem forskellige arbejdsgrupper under strateginetværket og står i spidsen for to af dem: “Bygge- og planlov” samt “BR18” (sammen med Danske Arkitektvirksomheder). Desuden er vi med i grupperne: “Renovering og transformation”, “Formidling og kompetenceudvikling” samt “Data, LCA og dokumentation”.

Barrierer for bæredygtig arkitektur

i kommunerne

Som tovholder for arbejdsgruppen “Bygge- og planlov”, som består af repræsentanter fra otte organisationer på tværs af byggeriet, har vi bl.a. igangsat en interviewundersøgelse blandt planchefer og andre beslutningstagere i kommunerne. Den skal danne grundlag for anbefalinger, der kan hjælpe kommunerne med at understøttet det bæredygtige byggeri. Undersøgelsen er finansieret af Realdania og GI – Grundejernes Investeringsfond.

Spænder BR18 ben for arkitekturen?

Vi hører ofte fra vores medlemmer, at bygningsreg-

lementet er blevet så komplekst, at det går ud over den arkitektoniske kvalitet i deres arbejde. I 2022 igangsatte vi derfor, med finansiering fra Dreyers Fond, en spørgeundersøgelse blandt MAA’ere for at få verificeret og konkretiseret barriererne. Resultatet præsenteres primo 2023 og skal bruges i den videre dialog om bygningsreglementet med politikere og embedsmænd.

Arbejdet med BR18 er i høj grad baseret på input og anbefalinger fra en arbejdsgruppe bestående af MAA Asger Juul, Dominia A/S; Helle Maria Christensen, PLH; Johanne Lundager, Aalborg Kommune; Kirsten Sander, KS-Ark.; Michael Kvist Madsen, Lundgaard & Tranberg og Steinar Bakke, Allerød Kommune.

Tydeligt aftryk på boligudspillet Politiske forandringsprocesser er langsommelige, og resultaterne af politisk arbejde er svære at måle. Men vi tør godt tage en del af æren i forbindelse med boligaftalen “Tættere på II” i efteråret 2022. Her blev der nedsat et sekretariat i Bolig- og Planstyrelsen (nu Social- og Boligstyrelsen), der kigger på de lovgivningsmæssige og strukturelle barrierer for bygge- og bofællesskaber i Danmark. Arbejdet er bl.a. sat i gang på baggrund af en rapport lavet på initiativ af Arkitektforeningen med støtte fra Dreyers Fond og forfattet af Silje Erøy Sollien, arkitekt MAA, ph.d og advokat Line Barfod, nuværende Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

Siden har vi fulgt op med debatindlæg og møder med politikere og embedsmænd. Bag arbejdet står en medlemsbaseret arbejdsgruppe med Jes Møller, Mette Lis Andersen, Jan Albrechtsen og Pernille Schyum Poulsen, Vandkunsten, Line Røtting Dornan, Fonden for Billige Boliger samt Lars Autrup og Bent Outzen, Arkitektforeningen.

Ringbo i Bagsværd er tegnet i 1961-63 af arkitekten Hans Christian Hansen. I 2022 traf Gladsaxe Kommune den endelige beslutning om at rive det ned. Arkitektforeningen forsøgte på opfordring af en række fremtrædende MAA’ere at redde det unikke bygningsværk. Vi sendte et fælles brev til Gladsaxes borgmester og indsamlede knap 1400 underskrifter, der også blev sendt til borgmesteren. Desuden indsendte vi et nyt fredningsforslag til Kultur- og Ejendomsstyrelsen. Forslaget blev desværre afvist. Foto: Jens Kristian Seier.

Høringer

Arkitektforeningen har høringsret i en lang række spørgsmål om det byggede miljø. Lokalafdelingerne laver høringssvar til udvalgte sager i deres respektive områder. Sekretariatet varetager dem, der vurderes at have national interesse. I 2022 har sekretariatet indgivet høringssvar på forslaget om fredning af Aarhus Universitet, nedrivningen af boligblokke i Gellerup, krav til LCA-beregninger i byggeriet, betingede byggetilladelser samt høring om Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.

Læs alle høringssvar på arkitektforeningen.dk.

Er der en arkitekt til stede?

Peak 12 i Viborg og Bohrs Tårn i Carlsberg Byen blev the talk of the town, da DR2 lancerede sæson 2 af programmet “Er der en arkitekt til stede?” i efteråret 2022. I programmet besøger Ane Cortzen et udvalgt byggeri eller byrum i Danmark, som er faldet uheldigt ud. Med sig har hun Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, som giver sin forklaring på, hvorfor det ikke fungerer arkitektonisk. Derefter tager hun fat i bygherre og politikere for at finde ud af, hvorfor det er gået galt, og hvor ansvaret ligger. I enkelte tilfælde stiller arkitekterne bag byggerierne også op.

I gennemsnit har 160.000 mennesker fulgt med i sæson 2 af “Er der en arkitekt til stede?” på DR2, hvilket ifølge programmets tilrettelægger, Narin Frausing Korkmaz, er meget godt for et specialiseret kulturprogram. Ud over Peak 12 og Bohrs Tårn besøgte Ane Cortzen et boligbyggeri i Bagsværd samt en relativt nyopført pavillon foran kirken på Ringsted Torv. Flere MAA’ere deltog i programmet som eksperter, herunder Rikke Juul Gram fra Schønherr. Som en af de få arkitekter bag de besøgte værker deltog Thomas Bonde-Hansen fra Gottlieb Paludan Arkitekter i programmet om pavillonen i Ringsted.

Programmerne vakte både debat i dagblade og lokalaviser, og Ane Cortzen har modtaget massevis af tips om bygninger, som seerne synes hun skal kigge nærmere på.

Elsk 60’er-betonen

– vi skal beholde den mange år endnu!

Nedrivningsplanerne for seks boligblokke i Gellerup vakte harme både blandt beboere og arkitekter. Arkitektforeningen gik ind i debatten, bl.a. med debatindlæg i Jyllands-Posten. Her satte vi fokus på boligblokkene som kulturarv fra efterkrigstiden montagebyggeri – og en undersøgelse, Arkitektforeningen fik lavet i 2020 af Rambøll i regi af Renovering på Dagsordenen. Rapporten viser, at det typisk udleder 50% mindre CO2 at transformere frem for at rive ned og bygge nyt. Siden har flere medier taget argumenterne op, og bl.a. konfronteret Odense Kommune i forbindelse med de planlagte nedrivninger af boliger i Vollsmose.

Vi skal turde sige nej til at bygge nyt

Diskussionen om 60’er-betonen stod langt fra alene. 2022 blev i det hele taget et år, hvor arkitektstanden for alvor satte spørgsmålstegn ved, hvor meget vi kan tillade os at bygge nyt i lyset af klima-

Lars Autrup og Ane Cortzen i programmet “Er der en arkitekt til stede?”, som handlede om Bohrs Tårn i Carlsberg Byen. Foto: Lars Bonde, DR.

Det vi talte om

og biodiversitetskrisen. Kulturen på P1 inviterede en række af de yngre tegnestuer i studiet for at tale om transformation og genanvendelse af materialer i forbindelse med, at Oskar Holst Kurtzweil vandt prisen for sin film Vision, der opfordrede til at sige nej, til at bygge nyt og se, hvordan vi kan bruge det, vi allerede har. Ikke mindst blev der lyttet, da en af vores mest kendte arkitekter herhjemme, Lene Tranberg, i forbindelse med at hun modtog Arkitektforeningens æresmedalje, luftede de samme tanker i et interview i Politiken

SVM-regeringen delte planlægning og byggeri mellem tre ministre

Fornøjelsen over det sammenlagte Indenrigs- og Boligministerium, som Kaare Dybvad Bek fik gennemført i 2021, var stor – men desværre også kort. I december 2022 fik vi et nyt ministerhold med en boligminister, som har ansvaret for bygningsreglementet, en kirkeminister og minister for landdistrikter og nordisk samarbejde, som har ansvar for planloven, samt en transportminister, som har ansvar for Bygningsstyrelsen. Det ærgrede os i Arkitektforeningen (og gør det stadig), at byggelov og planlov ikke længere hører hjemme under samme ministerium, hvilket ellers ville have givet optimale

muligheder for at klimasikre og styrke den grønne omstilling i og på tværs af kommunegrænser.

De tre mest læste historier på arkitektforeningen.dk:

• Red Ringbo (2.850 views)

• Idékonkurrence: “Dét, vi freder om 100 år” (2.650 views)

• 19 projekter kæmper om Årets Arne (2.600 views)

Mest sete videoer i Arkitektforeningen:

• Samtale mellem Lene Tranberg og Johnny Svendborg (960 views)

• Verdens bedste byfortætning (830 views)

• Transformationen af Bygning 116 på DTU (650 views)

Her fulgte medlemmerne os i 2022:

• Instagram (13.100 følgere)

• LinkedIn (9.860 følgere)

• Facebook (8.500 følgere)

• Nyhedsbrev (7.270 abonnenter)

Billedet er taget på Arkitekturens Dag, hvor Arkitektforeningen Østjylland inviterede til Rundvisning i Æbeløgade-kvarteret tegnet af CEBRA.

Vi havde en fantastisk dag med gode oplæg, rundvisning, debat og bobler, og der var fuldt hus til vores arrangement på Aarhus Ø. Vi blev overrumplet af 170 deltagere – så der var propfyldt.

Trine Lybech, projektleder Arkitekturens Stemme, Arkitektforeningen Østjylland

Alle skal kende Arkitekturens Dag

Hvad er det ved arkitekturen, der gør et sted særligt skønt at opholde sig i eller blot gå forbi? Og hvilken rolle spiller arkitekturen for et områdes sjæl eller identitet? Det gav flere end 80 kulturinstitutioner, kommuner, tegnestuer, udviklere, kunstnere, lokale ildsjæle m.fl. deres svar på, da de slog dørene op for nye oplevelser og fortællinger på Arkitekturens Dag – arkitekturens internationale festdag.

Årets tema var “Stedsans”, for i en tid med et akut behov for at udvikle byer, bygninger og landskaber med øje for klima og bæredygtighed og en bevægelse mod det lokale er der kommet fornyet fokus på stedets kvaliteter, naturressourcer og kulturarv blandt arkitekter, planlæggere og bygherrer. Alt dét, som beriger og berører os og giver stedet identitet og ånd.

I Danmark er Arkitektforeningen tovholder for Arkitekturens Dag, og vi var til stede både før, under og efter selve dagen – med videosamtaler med eksperter, inspirationskatalog, webinarer og sparring for arrangører. MAA Erik Brandt Dam og boligforsker Mette Mechlenborg foldede temaet ud i to essays og deltog også i arrangementer på selve dagen.

Arrangører skabte oplevelser med stedsans Indsatsen virkede: Det lykkedes at forøge antallet af arrangementer med 30 procent i forhold til året før, både små og store. Idéerne stod i kø hos arrangø-

rerne, som valgte at fortolke årets stedsans-tema på vidt forskellige måder. Fra kommunernes traditionsrige bygningspræmieringer til tegneworkshop på Det Kongelige Akademi, fotosafari for børn og åbne tegnestuer.

Arkitektforeningen Østjylland inviterede til flere arrangementer på dagen – oplæg, rundvisning i Æbeløgade-kvarteret og debat og lyrikoplæsning på Aarhus Ø. Cornelius Vöge, LYTT, CEBRA og flere andre tegnestuer valgte at åbne dørene og fortælle om deres projekter og tilgang til steder. I Oksbøl inviterede FLUGT til vandring med fokus på museets arkitektur, som er skabt af BIG, og de stærke personlige fortællinger om mennesker på flugt. Og på Rigshospitalet fik langtidsindlagte børn mulighed for at udvikle idéer til en ny pavillon til hospitalshaven i selskab med MAA Julie Dufour og designer Charlotte Carstensen fra tegnestuefællesskabet All About A. Blot for at nævne nogle få eksempler.

Over 2000 mennesker lagde vejen forbi DAC, som sammen med Københavns Kommune valgte at benytte dagen til at markere nedtællingen til Arkitekturåret med film og fortællinger om Copenhagen in Common, talks om byens sjæl, slackline på Bryghuspladsen og meget mere. Selv havde vi besøg af flere end 100 vækstlagsarkitekter og andre af fagets toneangivende stemmer i Arkitekt-

Brug Arkitekturens Dag til at vise, at vi har akut brug for alt det, arkitekter kan Arkitekturens Dag er en årligt tilbagevendende begivenhed, som finder sted over hele verden, og begivenheden er den oplagte anledning til at sætte gang i en bredere samtale om arkitektur. Det er her, vi arkitekter har mulighed for at give folk nye oplevelser og indsigter ved at slå dørene op til tegnestuen, invitere indenfor i bygninger, der normalt er lukket for offentligheden, eller involvere lokale borgere i udviklingsplanerne for et nyt område.

Læs mere på arkitekturensdag.dk

foreningens hus i Åbenrå 34, hvor vi sammen med Karberghus havde inviteret indenfor til festlig fejring af arkitektkonkurrencen “Dét, vi freder om 100 år” og uddeling af Dristighedsprisen ved Statens Kunstfond.

Indsatsen fortsætter Arkitektforeningen fortsætter indsatsen for Arkitekturens Dag i 2023. Vi ønsker, at dagen skal vokse i omfang og indhold, så endnu flere mennesker får øjnene op for arkitekturens værdi og lyst til at engagere sig i debatten.

”For os var Arkitekturens Dag en anledning til at fortælle om nogle af vores lokale projekter i Roskilde og omegn. Arrangementet blev en stor succes. Med over 40 tilmeldte sprang vi vores maks. på 30 deltagere, og temaet ‘stedsans’ var et perfekt afsæt for vores event, der gik over al forventning.

Anni Ehlers Strategisk rådgiver/social space specialist Cornelius Vöge

Modeller fra idékonkurrencen “Dét vi freder om 100 år”. Arkitekt MAA Søren Skovgaard Laursen blev kåret som vinder for sit bud på et nænsomt indpasset byhus, der her ses som den gule model.

Arkitektforeningen i tal 6.166

I 2018 var 49% af alle erhvervsaktive arkitekter i Danmark medlem af Arkitektforeningen. Med udgangen af 2022 var vi 6.166 MAA’er. Over de senere år har vi oplevet et fald i medlemstallet. Det er en udvikling, som vi arbejder målrettet på at vende, så vi kan sikre arkitekturens vilkår med en stærk, samlet stemme.

x MAA

Arrangementer 2022

(Oplægsholdere: 163 mænd /170 kvinder)

52,4 år

Årets temaer

Arkitekten indledte 2022 med anden del af temaet om “Små huse”. Der har været stor interesse for de to temanumre (nr. 10/2021 og 01/2022), og det førte til et fuldt booket Arkitekten Live-arrangement i Åbenrå 34.

Senere på året var det store huse, der var i fokus. I et dobbelttema om nyt dansk etageboligbyggeri præsenterede vi 12 projekter. Hertil kom interviews med praktiserende arkitekter, ejendomsmæglere og boligøkonomiske eksperter samt en lang række reflekterende artikler.

Med nummeret “Naturformidling” anmeldte vi en række nye projekter, der hver især er eksempler på, hvordan vi i disse år forsøger at bygge os tættere på naturen. Udgivelsen blev fulgt op af et nummer om udstillings- og formidlingshuse, der er undervejs på tværs af landet. Med et tema om velfærd gjorde vi status over ny velfærdsarkitektur i Danmark, og i nummeret “Kultur” besøgte vi nye og kommende kulturbyggerier i København og Aarhus.

Mængden af gode arbejder med forandring af den eksisterende bygningsmasse vokser fortsat, og derfor udgav vi igen i år to temanumre om “Nyt gammelt”. Året blev afsluttet med en temaudgivelse om den kommende omdannelse af Frederiksberg Hospital, der som mange andre hospitalsområder over hele landet tømmes for deres oprindelige funktion og skal til at spille en ny rolle som bydel i byen.

Nye indslag

I 2022 præsenterede vi et anneks til temasektionen. Annekset er bygget for at have et sted til em-

ner, der ellers ikke lige kan finde plads i temasektionen, og i år har vi i annekset bl.a. præsenteret ny arkitektur fra ind- og udland og haft en arkitektstuderende som gæstekurator. I Sektion 1 blev en ny føljeton om drift igangsat, og vi genoptog formatet “Nyt udefra”, hvor udvalgte skribenter fra Schweiz, Frankrig, Tyskland og USA løbende har rapporteret om aktuelle emner i faget. Arkitekturmodeller og håndskitser er i 2022 blevet fast indhold i Sektion 1 med bidrag fra arkitekter og arkitektstuderende udvalgt på baggrund af et open call.

Arkitekten Books

Med henblik på engelsksproget formidling af udvalgte temaer og projekter fra Arkitekten har vi i år etableret “Arkitekten Books”. Første udgivelse, 50 Buildings – Danish Architecture 2016-2022, er tilrettelagt som en guide over perioden 2026-2022 og udkom medio december ved et fuldt booket arrangement i Åbenrå 34. Udgivelsen er støttet af Dreyers Fond.

Digitalisering af arkivet

Hele Arkitekten og Arkitektur DK’s fysiske arkiv med mere end 4.588 magasiner er i 2022 blevet scannet og digitaliseret (gøres tilgængeligt på arkitekten.dk primo 2023). Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Læserundersøgelse

Hen over foråret og sommeren gennemførte Damvad Analytics en læserundersøgelse for Arkitekten. Undersøgelsen kan studeres i sin helhed på arkitekten.dk.

Instagram

Arkitektens Instagram-konto nåede 9.200 følgere i 2022.

HUS I BALTRASNA Ryan W. Kennihan Architects

Ryan W. Kennihans beskrivelse: Ejendommen bestod af et sammenstyrtet stuehus med tilhørende staldbygninger, der havde været familiens eje siden begyndelsen af 1800-tallet. Anlægget er typisk for den form for landejendomme med en række enkle bygningsvolumener med saddeltag grupperet omkring forskellige gårdrum, der giver læ for det barske klima ved havet. Med tiden har bygninger og gårdrum formeret sig ved knopskydning for at imødekomme nye behov og funktioner.

Opgaven lød egentlig på at renovere de eksisterende bygninger – men vi holdt af dem som de ruiner, de var. Med deres ler- og kampestensmure, deres knuste vinduer og falmede skodder, støbejernskomfuret og seletøjet, æggebakkerne og de ødelagte bøger kunne vi forestille os det liv, de har rummet, og mærke tidens gang. Hvis man satte dem i stand, ville man ødelægge hele den

Vand i byrum

vidunderlige mystik, der knytter sig til sådan en ruin. Så stedet valgte vi at bygge til, ligesom man har gjort før i tiden, ved at tilføje et enkelt ukompliceret volumen. Dermed blev der dannet en række udendørs haverum i og imellem de eksisterende bygningsstrukturer.

Det er meningen, at form og materialer skal spille sammen med de omkringliggende bygninger og på den måde skabe et hus, som på en gang er gammelt og nyt. Den billige konstruktion består af simple betonblokke, der er filtset indvendigt, og alle åbninger er forsynet med glasdøre, så man kan bevæge sig frit mellem de nye rum og haverummene. Det tilsyneladende helt enkle saddeltag dækker indvendigt over forskellige teltformer, der giver hvert af rummene sin helt egen karakter og eventyrlighed.

1 Strandboulevarden Skybrudstunnel 2 Kalvebod Brygge Skybrudstunnel 3 Karens Minde Aksen 4 Kulbaneparken

Af Pernille Scheuer

Det forventes, at fremtidens danske klima om 100 år bl.a. vil betyde mere regn og flere ekstreme vejrhændelser. Ifølge Københavns Kommunes nyeste klimatilpasningsredegørelse fra november 2022 arbejder man med et forventet antal overfladeprojekter på ca. 254 som en del af udrulningen af Københavns Skybrudsplan fra 2012. Herudover anlægges også ledninger og tunneler. Det overordnede mål med skybrudsplanen er at beskytte byen mod oversvømmelser samt sikre en generel aflastning af kloaksystemet.1 Københavns Kommune og HOFOR står for anlæg af skybrudsprojekterne og udvikler kloakstrategier, som skal understøtte disse. Særlige masterplaner fungerer som rammesætning for projekter, der er vandteknisk forbundet. Masterplanerne tager udgangspunkt i planer for både skybrud og spildevand og skal samtidig sikre, at projekterne kobles til byens øvrige udvikling. Skybrudsplanen kvalificeres løbende, hvilket bl.a. kan betyde, at nye projekter opstår, og andre udgår eller konverteres

Illustrationer: Udvalgte opslag fra Arkitekten

Illustrationer: Udvalgte opslag fra Arkitekten.

til underjordiske anlæg. Den samlede indsats, i forbindelse med Københavns skybrudssikring, spænder fra den helt store skala med etableringen af flere underjordiske skybrudstunneler til adskillige overfladeprojekter, som bl.a. omfatter byrum og parker samt mindre vejbede, der skal håndtere lokal hverdagsregn i den lille skala. Skybrudstunnelerne skal være hovedvandvej for skybrudsvand, og indledningsvis skal de største af dem desuden fungere som underjordiske bassiner for at undgå overløb til havneområderne.2 Der etableres i alt seks tunneler, hvoraf tre er undervejs, og tre er ibrugtaget. På Østerbro blev sidste etape af Strandboulevarden Skybrudstunnel indviet i marts 2022. Tunnelen, der strækker sig over 1 km, er fordelt på tre tunnelstræk, seks meter under jorden.3 På overfladen omlægges dele af den tidligere flersporede vej til et nyt grønt parkstrøg med forsinkelsesbassiner. Et andet eksempel er den kommende Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, som skal lede skybrudsvand fra Frederiksberg og Vesterbro til en pumpestation, hvorfra det ledes ud i Københavns havn. Den del af pumpestationen, som ligger over jorden, tegnes af Gottlieb

Skybrudstunneler og klimatilpassede byrum med dobbeltfunktioner.

Pumpestation Kalvebod Brygge. Tidlig visualisering fra 2018. Illustration: Gottlieb Paludan Status over skybrudsprojekter 2022. Illustration: Københavns Kommune og HOFOR

Igangsat Ibrugtaget

Arkitektforeniningen Nordjylland var på studietur til Finland. Her er det Helsinkis nye hovedbibliotek, Oodi, tegnet af ALA Architects i 2018. Foto: Bodil V. Henningsen.

2022 i lokalafdelingerne

Arkitektforeningen Nordjylland

Forsøg med Nordjysk ArkitekturKlub Med initiativet ArkitekturKlub Nordjylland har vi testet mulighederne for at skabe et fagligt forum på tværs af byggebranchens forskellige parter, foreninger og uddannelser, og samtidig styrke den lokale arkitekturscene.

I 2022 havde vi primært fokus på livestreamingformatet MorgenFrisk – en halv times levende formidling om, hvad der rører sig i regionen. Værtskabet gik på skift, og til de første udsendelser kunne man også mødes foran storskærmen på Utzon Center og nyde en fælles kop kaffe. Siden klubben startede i 2021, er det blevet til syv fine MorgenFrisk-film med hver med sit blik på og historie om regionens aktuelle byudviklingsprojekter.

Til trods for at entusiasmen og opbakningen til den fælles klub-indsats var stor, har vi valgt at indstille MorgenFrisk-produktionerne, da det er svært at finde tid til for de frivillige kræfter. Netværket bag klubben fortsætter imidlertid og kan f.eks. aktiveres i forbindelse med Arkitekturens Dag, studieture m.m. Flere fra netværket er kommet med i et advisory board, som er tilknyttet Arkitektforeningens nye initiativ FORUM for Arkitektur. Her har de bl.a. bidraget med input til en temadag, som skal afholdes i det nordjyske til efteråret 2023.

Faglig inspiration fra Nye til Finland 2022 har også budt på faglig inspiration skræddersyet for MAA’ere i Nordjylland. Ved årsmødet i april fik vi et oplæg om den nye bydel Nye ved Jørn Tækker og Peter Boe fra Tækker Group. På en sensommerudflugt til Aarhus besøgte vi Nye og Æbeløgade – og fik en rundvisning på den nye arkitektskole i Aarhus.

Igen i år var vi medarrangør på diverse aktiviteter på Kulturmødet Mors. Læs mere s. 12. Desuden bidrog vi til planlægningen af en ISCA-konference på AAU i juli med fokus på bridging mellem ingeniører og arkitekter, forskning og praksis.

Årets højdepunkt var den ni dage lange studietur til det sydlige Finland med besøg i Helsinki, Turku, Tampera og Jyväskylä. Som optakt afviklede vi Finlands-symposiet “Aalto, finsk arkitektur og historie” på Kunsten i september – med oplæg af bl.a. Leif Høgfeldt Hansen, Alvar Aalto-ekspert og lektor på Arkitektskolen Aarhus, samt den finske tegnestue Avanto.

Arkitekturens Dag fejrede vi på Utzon Center under titlen “Stedsans i sommerlandet” med deltagelse af bl.a. Aalborg Kommunes nye rådmand, arkitekt Erik Brandt Dam og Stadsarkivet. Dagen afsluttede vi med fællesspisning ved langbordet i udstillingen “Sommerhus”. Året sluttede vi af med julebag i Kornets Hus, tegnet af Reiulf Ramstad Arkitekter.

Forberedelser til UIA’s verdenskongres 2023 Fra Nordjylland har vi også bidraget med input til forberedelserne til UIA’s verdenskongres i København. Vi planlægger bl.a. at kunne tilbyde konferencegæsterne en studietur til Nordjylland i samarbejde med VisitNordjylland.

Arkitektforeningen Bornholm

Stemme i samfundsdebatten

Ledelsen i Arkitektforeningen Bornholm har i 2022 engageret sig i debatten om “Energiø Bornholm” og indsendt høringssvar både i forbindelse med “Indkaldelse af ideer og forslag til miljøvurdering af planen” og “Udarbejdelse af kommuneplantillæg”. Ud over de planlagte havvindmøller syd for Born-

holm skal der etableres store landbaserede anlæg på Sydbornholm, som man vil søge at indpasse i landskabet f.eks. med et bælte af lokal vegetation. Arkitektforeningen Bornholm har bl.a. påpeget, at beplantning kan gøre meget, men udgangspunktet må altid være at udforme bygninger og anlæg, så de indpasses funktionelt og visuelt i omgivelserne. Desuden har vi opfordret til, at der udskrives en arkitektkonkurrence, inden lokalplansprocessen igangsættes.

Lokalledelsen er repræsenteret i LAG-Bornholms bestyrelse (LAG står for lokale aktionsgrupper), som i 2022 har igangsat en proces til udformning af en ny LAG-Bornholm-strategi. Den forrige LAG-strategi havde fokus på jobskabelse, og de fleste midler gik til iværksættere og virksomheder. Vi arbejder for flere støttemidler til forskønnelse af byer og lokalområder.

Arkitekturudstilling på Gudhjem Museum Med støtte fra Dreyers Fond og Arkitektforeningen og i samarbejde med Gudhjem By- og Museumsforening arrangerede Arkitektforeningen Bornholm en udstilling med temaet “Stedets potentialer – små huse og anlæg i naturen og ved vandet”,

I udstillingsperioden, midt-marts til slut-april, blev der afholdt et velbesøgt offentligt arrangement, hvor tegnestuerne MAST og MATTERS præsenterede deres værker og designprocesser. MATTER’s del af udstillingen blev flyttet til Arkitektforeningens lokaler i København og udstillet i sommeren 2022. Siden er MATTER’s bornholmerprojekt “4KløverKlynge” nomineret til en pris ved arkitekturfestivalen i Lissabon i slutningen af 2022. Lokalafdelingen er nu repræsenteret med et medlem i udstillingsgruppen for Gudhjem Museum med henblik på at arrangere flere arkitekturudstillinger på museet.

Julefrokost og nytårskur

I begyndelsen af 2022 samledes medlemmerne til nytårskur i den nye værelsesfløj i Green Solution House i Rønne. Her fik vi en grundig gennemgang af udfordringerne ved bæredygtigt træbyggeri i Danmark.

Året blev afsluttet med en alternativ julefrokost for MAA’ere i madkulturhuset Melstedgård. Her drøftede Arkitektforeningen Bornholms bidrag til og eventuelle deltagelse i aktiviteter forbundet med UIA’s verdenskongres i København i 2023.

Arkitektforeningen Østifterne

Debat om fremtidens forening

Et af de centrale omdrejningspunkter for lokalledelsen i Arkitektforeningen Østifterne i år har været debatten om fremtidens arkitektforening.

Arkitekternes organisationsgrad og foreningens evne til at fastholde medlemmerne er altafgørende for vores berettigelse og mulighed for indflydelse. Derfor har vi i Østifternes lokalledelse haft drøftelser om forholdet mellem kontingent og værdien for det enkelte medlem – og ikke mindst om, hvilken betydning kontingentets størrelse har for medlemstilgangen. Overvejelserne har udmøntet sig i et konkret forslag til nedsættelse af kontingentsatserne i foreningen. Dette blev ikke vedtaget, men der er nu nedsat et udvalg bestående af repræsentanter, herunder lokalledere, der kigger på forskellige modeller for fremtidens forening.

Faglig debat med Ane Cortzen på årsmødet Årsmødet 2022 blev holdt i marts i Pakhuset Braunstein på Køge Havn tegnet af Adept. Et hus,

I Arkitektforeningen Bornholm til by- og borgerforeninger, deres byer og lokalområder.

som er baseret på en midlertidig tilladelse og derfor er designet til igen at kunne skilles ad. Her fik deltagerne en snigpremiere på Ane Cortzens nye sæson af “Er der en arkitekt til stede?”, og vi fik indsigt i de udfordringer, der ligger i at få arkitekter til at gå ind i en åben debat om forholdet mellem bygherre og arkitekt.

Samarbejder og netværk Østifterne har i år, i samarbejde med bl.a. Fynske Planlæggere, været værter ved rundvisninger på Nature Impact, der producerer grønne tage, og ved besøg på H.C. Andersens Hus i Odense.

Vi har også besøgt Lundsgaard Gods, der under Realdanias initiativ til aktivering af tiloversblevne landbrugsbygninger har indrettet den gamle kostald til udstillingsrum og koncertsal.

For at styrke interessen og den faglige diskussion af arkitekturen uden for metropolerne faciliterer Østifterne flere netværk, der rækker bredere ud. Herunder Arkitekturnetværket på Fyn, der er en åben invitation til yngre arkitekter om faglig sparring. Netværket har bl.a. mødtes på kulturcentret Polymeren i Årslev. På Sjælland er både arkitekter og planlæggere velkomne i netværket “Arkitektur og Planlægning Syd”. Begge netværk forsøger at facilitere en hyppigere og mindre formaliseret dialog mellem medlemmerne.

Arkitektforeningen Vestjylland

Ny strategi skal løfte det faglige engagementet Arkitektforeningen Vestjylland er geografisk en stor afdeling, men medlemsantallet er lille, og vi har hele tiden brug for nye kræfter i lokalledelsesarbejdet til at gå forrest for arkitekturen. Derfor har vi sat os for at inddrage og engagere nye og yngre medlemmer i lokalafdelingens arrangementer og arbejde.

Politisk synlighed

Vi ønsker at være synlige i lokale sager, hvor arkitekturen er i fokus. Det har vi forsøgt at realisere i forbindelse med alle vores arrangementer i 2022. Desuden har vi et tæt samarbejde med Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Holstebro og Omegn om at byde ind i debatten om midtbyplanen og sygehusgrunden i Holstebro. I den forbindelse blev vi inviteret ind i debatten af Færchfonden.

Årsmøde i Ringkøbing

For at tilgodese så mange medlemmer som muligt forsøger vi at besøge områdes mange byer i løbet af året. I år var Ringkøbing omdrejningspunktet for årsmødet. Den lokale tegnestue Bay Arch bød på byvandring og gav foreningen en opdatering på arkitekturens tilstand i Ringkøbing. På mødet trådte Tyge Lundø Dahl ud af ledelsen efter 15 år som leder af Arkitektforeningen Vestjylland og blev afløst af Therese Agerkilde.

Forelæsning og værkbesøg

Besøg ud af det vestjyske område gik mod den nyopførte arkitektskole i Aarhus, hvor prorektor Kristine Leth Juul viste rundt. På en skøn forårsdag i maj var Arkitektforeningen Vestjylland den første gruppe på rundvisning på De fem Halder ved Viborg, som er istandsat og nyformidlet af MAA Erik Brandt Dam. Fremmødet var stort, og der var en

Bornholm arbejder vi aktivt for at få flere støttemidler borgerforeninger, som arbejder med forskønnelse og nye tiltag i lokalområder.

Gugga Zakariasdottir Leder af Arkitektforeningen Bornholm

god diskussion om stedbundne potentialer både under fremvisningen og den efterfølgende middag på Hald Hovedgaard.

Ved det årligt tilbagevendende medlemsarrangement på Krabbesholm Højskole fik vi i 2022 besøg af tegnestuen ReVærk, som gav et oplæg om brugen af traditionelle materialer og teknikker og deres kompromisløse tilgang til bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet. Oplægget blev efterfulgt af diskussion med deltagerne.

Kulturmødet Mors

Kulturmødet Mors blev i 2022 den første gang, et større samarbejde mellem lokalafdelingen Vestjylland, lokalafdelingen Nordjylland, Morsø Kommune, Utzon Centret og hovedforeningen skulle afprøves. Programmet var tætpakket, og emnerne var mange i Den Gule Campingvogn, og det var en særdeles god mulighed for Lokalafdelingen Vestjylland til at få unge/nye tegnestuer på dagsordenen. Læs mere s. 12.

Arkitektforeningen Sydjylland

Styrkelse af det lokale, faglige fællesskab

I sommeren 2022 besluttede vi at undersøge, om der er andre måder at styrke det faglige fællesskab og engagere medlemmerne i Sydjylland på end via den klassiske foreningsstruktur. Kan vi med andre ord gøre det lettere for medlemmer at igangsætte kortvarige initiativer uden at indgå i lokalledelsen i en treårs-periode?

I slutningen af juni inviterede vi derfor til fællesspisning i Spinderihallerne i Vejle og en snak om behovet for fagligt fællesskab i lokalområdet. Det resulterede først og fremmest i, at en gruppe

Årets studietur for Arkitektforeningen Sydjylland gik til Bordeaux, hvor de bla. besøgte etageejendommen EKKO tegnet af Duncan Lewis, SCAPE ARCHITECTURE.

MAA’ere og Horsens Kommune inviterede til byvandring og erfaringsudveksling om processen for kommunens udviklingsplan for Åkvarteret. Omkring 30 MAA’ere deltog, herunder mange nye ansigter. Desuden kom der en række arrangementer i støbeskeen, som planlægges afholdt i 2023.

Besøg i regionens nye arkitektur

I forbindelse med årsmødet i marts besøgte Arkitektforeningen Vejen Kunstmuseum og fik en introduktion til ombygningen af de nye udstillingslokaler, som næsten var på plads. Her fik vi en dedikeret rundvisning i de gamle og nye bygninger af museets direktør, Teresa Nielsen, og arkitekt Steffen M. Søndergaard.

I september var vi på en sensommertur til Skærbæk Skole og Marsk Tårn. På skolen fik vi en rundvisning af en repræsentant fra Tønder Kommune og hørte om de udfordringer, der fulgte byggeriet allerede fra start. Ved Marsk Camp, som er blevet til i et unikt samarbejde mellem lokale ildsjæle, fik vi en rundvisning af én af de ni lokale ejere.

Studietur til Bordeaux

Hvert år arrangerer Arkitektforeningen Sydjylland en årlig studietur. I september 2022 drog 28 arkitekter sammen til Bordeaux, hvor vi så resultaterne af en politisk indsats for at øge cyklisme og offentlig transport, samt hvordan de gennem politisk fokus har fået vendt en affolkning til befolkningstilvækst. Vi bevægede os i grønne byrum og parker og så mange spændende byggerier, herunder Cité Frugés Le Corbusier, CAUE og Architecture and Urban Planning Concil – et tidligere autoværksted, der var ombygget til kontor.

Behovet for et fagligt fællesskab i Syd er der – ikke mindst blandt yngre arkitekter. Men det kræver, at vi gør tingene på nye måder.

Mette Holm Pedersen Leder af Arkitektforeningen Sydjylland

Arkitektforeningen København

Nye visioner for hovedstaden

I 2022 blev projekt Fingerplan 2.0 skudt i gang. Projektet, der er opdelt i tre faser, skal munde ud i en arkitektkonkurrence om en vision for hovedstadens udvikling. Hen over vinteren har der været kørt en borgerinddragelsesproces med hjælp fra konsulent- og analysehuset Backscatter, som har lokaliseret og faciliteret borgerbaserede dialoger på Facebook, fulgt op af en fysisk workshop.

Udviklingen af konkurrenceprogrammet, som forventes igangsat i sommeren 2023, skal stå på skuldrene af input fra borgerne samt fra et advisory board med repræsentanter fra bl.a. arkitektfaget, universiteterne, kommunerne og industrien. Projektet er finansieret af Dreyers Fond og bliver til daglig drevet af MAA Gustav Kragh-Jacobsen. Projektet er tæt fulgt af Arkitektforeningen og lokalledelsen i København gennem repræsentanter i henholdsvis en projekt- og en styregruppe.

Nytårskur med ‘Kritik og kåring’ af Årets Arne

Nytårskuren i 2022 blev på grund af coronarestriktioner afholdt som en hybrid-event. I Arkitektforeningens lokaler blev der afholdt ‘Kritik og kåring’ af Årets Arne med fysisk deltagelse af repræsentanter fra samtlige finalist-tegnestuer og den fulde jury bestående af lokalledelsen i Arkitektforeningen København samt gæstekritikerne Christine Bjerke og Kjeld Vindum. Det hele blev livestreamet, så arkitekter fra hele Danmark kunne se med og deltage i diskussionen via chatten.

Fest, faglighed og værksbesøg

I Arkitektforeningen København lægger vi stor

vægt på, at foreningens årsmøde bliver en festlig dag. Derfor blev det afholdt en fredag i marts, hvor vi startede med værkbesøg og bobler. Efterfølgende holdt vi det klassiske årsmøde i Arkitektforeningens lokaler i Åbenrå 34, som sluttede af med fællesspisning og uformelle, faglige diskussioner.

Traditionen tro blev årets bachelorlegat uddelt til en velbesøgt udendørs sensommerfest i Arkitektforeningens lokaler med masser af mennesker og god stemning. Også det populære format “Værk- og byggepladsbesøg” er levende – og en stor succes igen.

Studenterkonkurrence

I løbet af 2022 har vi arbejdet på at udvikle en studenterkonkurrence med temaet at “At bo med vand” for studerende i både København og Aarhus. Konkurrencen offentliggøres i starten af 2023, og vinderforslagene forventes udstillet i forbindelse med UIA-verdenskongressen for arkitekter i København.

Arkitektforeningen Østjylland

Arkitekturens stemme

Årets store satsning har været pilotprojektet “Arkitekturens stemme”. Med 100.000 kr. i støtte fra Statens Kunstfond og 50.000 kr. af lokalafdelingens egne midler har vi ansat arkitekt MAA Trine Lybech Madsen som projektleder til gennemførelse af projektet, der forløber i tre spor: “Der er dejligt på landet”, “Verdens bedste byfortætning” og “Vandet og byerne”.

For alle tre spor er der etableret faglige netværk, som er åbne for alle, der arbejder professionelt

med arkitektur, by- og landskabsudvikling. Temaet Verdens bedste byfortætning er mundet ud i flere debatindlæg, et offentligt debatarrangement afholdt på Dokk1 i Aarhus samt en kortfilm produceret med assistance fra Arkitektforeningens sekretariat. Filmen kan ses på Arkitektforeningen.dk. ’

“Arkitekturens stemme” bidrog også med arrangementer til Arkitekturens Dag i henholdsvis Aarhus Ø og Æbeløgade.

Under temaet “Der er dejligt på landet” blev der holdt en konference med fokus på alternative boformer på landet i samarbejde med Syddjurs Kommune. Konferencen fandt sted på Maltfabrikken i Ebeltoft. Sporet følges op med en konkurrence, som udskrives i samarbejde med Randers Kommune i efteråret 2023. Temaet “Vandet og byerne” skal efter planen resultere i en faglig konference.

“Arkitekturens stemme” har givet lokalafdelingen mulighed for at gennemføre en række såvel faglige som offentlige arrangementer og initiativer, som vi ellers ikke ville have haft ressourcer til.

Øget synlighed i samfundsdebatten

I Arkitektforeningen Østjylland har lokalledelsen et ønske om at være mere synlige i den offentlige debat gennem høringssvar og debatindlæg i medierne. Både som repræsentanter for lokalafdelingen og i regi af “Arkitekturens stemme” har vi indsendt flere høringssvar og været aktive i debatten om helhedsplan for Randersvej i Aarhus, planerne for udvidelse af Aarhus Havn og den fortsatte nedrivning af boligblokke i Gellerup.

Kan beton være bæredygtigt?

Et af de større arrangementer i 2022 var konferencen “Bæredygtig beton og arkitektur”, som blev

afholdt i samarbejde med IDA Østjylland og Arkitektskolen Aarhus. Det velbesøgte heldagsarrangement satte fokus på betonens rolle i fremtidens arkitektur og byggeri og gav de fremmødte nye perspektiver på, hvordan man kan bygge med og uden beton.

Faglige og sociale traditioner

Coronaen huserede stadig i januar 2022, derfor blev årets nytårskur til en forårskur. Kultur- og virksomhedsplatformen Institut for (X) lagde lokaler til det velbesøgte arrangement. Vanen tro blev der serveret bobler og hotdogs, og flere af instituttets små tegnestuer bød på virksomhedsbesøg.

Blandt vores andre faste arrangementer har perioden budt på årsmøde og julearrangementet Æbleskiver i Paradis, hvor de fremmødte kunne se Jacques Tatis film Playtime. I løbet af året har vores filmklub desuden vist Not Just Roads, Another Kind of Knowledge og Tokyo Ride. ReVærk og Gjørtz Andersen Arkitekter i Aarhus lagde hus til faglig fredagsbar.

Arkitektstuderende Amalie Sofie Leervad-Bjørn og Anna Louise Damgaard Jensen modtog Arkitektforeningens bachelorlegat for idéen om en underjordisk biograf i minebyen Kiruna i Nordsverige. Foto: Arkitektforeningen.

Priser & hæder

Er der et ord, der er fælles for årets hædringer, er det “visioner”. Priser og medaljer gik nemlig til arkitekter, bygherrer og kommuner, som tør udfordre status quo og have visioner for fremtiden – nogle gange ved også at kigge tilbage.

Vinder af UDSYN 2022:

“Sig nej til at bygge mere”

Kan vi planlægge fremtidens byer ud fra en traditionel fysisk plantænkning? Det søgte vi svar på med prisopgaven UDSYN, som denne gang markerede 100-året for Le Corbusiers modernistiske utopisamfund Ville Contemporaine. Førsteprisen på 75.000 kr. gik til MAA Oskar Holst Kurtzweil for videoen Visions med et direkte opråb til standen: “Hav visioner og tør at sige nej, vi vil ikke bygge mere.”

Årets arkitekturborgmester

Hvad gør en kommune, som udefra er mest kendt for CITY2 og rækker af ensartede boligblokke, til et attraktivt sted at arbejde, bygge og bo? Det har Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler mange svar på. I 2022 modtog han Arkitektforeningens Borg-

MAA Lene Tranberg fik overrakt Æresmedaljen af Arkitektforeningens forperson, Johnny Svendborg. Foto: Jonas Petri, Arkitektforeningen.

mesterpris for at have gjort noget helt særligt for at binde den tidligere funktionsopdelte by sammen og skabe grønne, klimasikre og blandede bydele.

Æreskalejdoskopet

Der er behov for, at både offentlige og private bygherrer får øjnene op for potentialerne i de bygninger, der allerede står. Det ønskede Arkitektforeningen at sætte fokus på med uddelingen af bygherreprisen Æreskalejdoskopet, som i 2022 gik til to bygherrer med fokus på netop dét: Københavns Kommune ved Byggeri København for Friluftsskolen på Amager og den private ejerforening 872 E/F H.C. Ørsteds Vej 25-27 for Ørsteds Haver på Frederiksberg.

Årets Arne

Klassiske arkitektdyder sendte Årets Arne 2022 til Praksis Arkitekter for Ny Østergade, som ifølge juryen er “et hus til byen”, der går i respektfuld dialog med omgivelserne og trækker på elementer fra den historiske bykerne, som kun få værker har gjort det i de seneste årtier. Lille Arne gik til Tegnestuen Vand-

kunsten for deres open source-platform med digitale værktøjer til at fremme bæredygtigt byggeri. Årets Arne uddeles af Arkitektforeningen København.

Æresmedaljen

Hele to æresmedaljer blev uddelt i 2022: Lene Tranberg modtog lidt forsinket Æresmedaljen 2021 for sit livslange og enestående bidrag til arkitekturen i Danmark – og for altid at have kunsten, konteksten og hjertet med i alt, hvad hun laver. Og Æresmedaljen 2022 gik til Jens Thomas Arnfred for i sit lange faglige virke at have inspireret flere generationer af arkitekter med sin humanisme, engagement og forståelsen af, at arkitektur er mere end form og æstetik.

Byplanprisen

Byplanprisen uddeles af Dansk Byplanlaboratorium i samarbejde med Arkitektforeningen og går altid til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. I 2022 gik prisen til Tækker Group, Aarhus Kommune og Aarhus Vand

for Nye – en bydel nord for Aarhus, som sætter nye standarder for fremtidens bæredygtige bysamfund gennem konkrete løsninger, der skaber plads til natur, fællesskab og biodiversitet.

Bachelorlegater i Aarhus og København

Hvordan skaber man lige adgang for alle, og ikke mindst mennesker med muskelsvind, i et syv etager højt badesanatorium hugget ind i en klippe? Det har Nanna Leth et bud på. Og for sin ambitiøse besvarelse af aktuelle problemstillinger om brugen af naturlige materialer, universelt design og en svært tilgængelig lokation modtog hun Arkitektforeningen Østjyllands bachelorlegat. Amalie Sofie Leervad-Bjørn og Anna Louise Damgaard Jensen modtog Arkitektforeningen Københavns bachelorlegat for idéen til en underjordisk biograf i minebyen Kiruna – en idé, som skal inspirere til at sanse byens nostalgi, historie og arkitektur i en tid, hvor minedrift dominerer byens udvikling.

Engagerede arkitekter tegner det politiske bagland

Repræsentantskabet ved Repræsentantskabsmødet 2022.

1: Torben Wissing (Østifterne), 2: Ida Lindberg (Bestyrelsen, næstperson), 3: Claus Boelsmand (Østifterne), 4: Katrine Lotz (De 19), 5: Johanne Lundager (Nordjylland), 6: Andreas Lykke-Olesen (De 19), 7: Jens Bager (Østjylland), 8: Gustav Kragh-Jacobsen (København), 9: Johan Henrik Reeh (København, student), 10: Trine Munk Hartwig (Østjylland), 11: Mette Lyng Hansen (De 19), 12: Mette Holm Pedersen (Sydjylland), 13: André Esbersen (Østjylland), 14: Peter Thorsen (De 19), 15: Uffe Leth (De 19), 16: Tyra Dokkedahl (De 19), 17: Kim Holst (Sydjylland), 18: Viviana Vidal Iversen. (København), 19: Sofie Lamberg (Bornholm), 20: Line Willacy (De 19), 21: Martine Seedorff (København), 22: Anna K. Bisgaard Sørensen (De 19), 23: Johnny Svendborg (De 19, forperson), 24: Charlotte Tølbøl Henckel (Østifterne), 25: Therese Agerkilde (Vestjylland), 26: Signe Rosenfeldt (Sydjylland), 27: Søren Rasmussen (De 19), 28: Anne Beim (De 19), 29: Lone Feifer (De 19), 30: Christian

Hanak (De 19), 31: Kristine Leth Juul (De 19), 32: Rikke Rohr (København), 33: Lise Pedersen (København), 34: Hanne Raunsmed (Østifterne), 35: Ebbe Lavsen (Vestjylland), 36: Rikke Cora (Østifterne), 37: Lone Backs (Østifterne), 38: Helle Lassen (Nordjylland), 39: Rie Øhlenschlæger (Østjylland), 40: Peter Andreas Sattrup (De 19), 41: Even Olstad (København), 42: Bodil Henningsen (Nordjylland), 43: Ali Arvanaghi (København).

Repræsentantskabet er Arkitektforeningens øverste myndighed og består af 52 aktive medlemmer samt fire studentermedlemmer. Repræsentanterne er enten en del af lokalledelserne eller af den gruppe, vi kalder ‘De 19’, som består af MAA’ere på tværs af landet.

Arkitektforeningens bestyrelse består af otte medlemmer: Johnny Svendborg (forperson), Ida Lindberg (næstforperson), Helle Lassen, Kristine Leth Juul, Lone Feifer, Rie Øhlenschlæger, Mette Lyng Hansen og Rasmus Jessing.

Nye og velkendte ansigter i de faglige udvalg I 2022 var der både formandsvalg og valg til fire af Arkitektforeningens fem faste udvalg.

Johnny Svendborg blev genvalgt som forperson. I udvalgene sagde vi velkommen til flere nye ansigter:

Anna Maria Indrio, Line Willacy, Stig Ammitzbøll Jørgensen (Konkurrenceudvalget). Even Olstad (leder), Peder Baltzer Nielsen og Ruben Andersen (Arkitektens redaktionsudvalg) samt Jens Aaberg (Responsumudvalget). Ved bestyrelsesvalget hos Arkitekternes Pensionskasse blev Peder Walsøe Pedersen valgt ind.

Du kan se alle medlemmer på arkitektforeningen.dk.

Tak for indsatsen!

Efter en mangeårig faglig og dedikeret indsats som leder af Arkitektens redaktionsudvalg fik Katrine Lotz tildelt Arkitektforeningens tegnelod. Tegneloddet blev desuden tildelt Tyge Lundø for hans store og engagerede indsats som lokalleder af Arkitektforeningen Vestjylland og Therese Agerkilde for hendes ordførerskab i de sidste fire år.

Repræsentantskabet 2022. Foto: Lasse Lagoni.

Arkitektens redaktionsudvalg

Redaktionsudvalget er, som sparringspartner for chefredaktøren og rådgiver for bestyrelsen, med til at præge både Arkitekten s udvikling og foreningens generelle mediestrategi. Udvalget er både fagligt, geografisk, alders- og kønsmæssigt bredt sammensat for at repræsentere faget bredt og dermed bidrage med ideer og vikler fra mange sider.

I 2022 har udvalget haft fokus på udviklingen af et digitalt univers. Desuden er de kommet med en række anbefalinger, herunder at indholdet afspejler hele fagets spændvidde samt præsenterer projekter fra vækstlaget og arkitektskolerne, og at der kommer tydeligt fokus på bæredygtighed og den samfundsmæssige værdi, arkitekturen skaber.

Konkurrenceudvalget

Konkurrenceudvalget kan rådgive bestyrelsen vedrørende konkurrencer og udpeger Arkitektforeningens fagdommere til konkurrencer, udbud, DGNB-diamantcertificeringer m.m. I 2022 har udvalget været inde over en opdatering af fagdommerlisten. 65 tidligere fagdommere trak sig fra listen, og 16 nye er udvalgt – heraf 8 landskabsarkitekter.

I 2022 har udvalget udpeget i alt 48 fagdommere til forskellige opgaver. Desuden har udvalget haft fokus på at skabe større sammenhæng mellem

deres arbejde og foreningens bestyrelse samt Konkurrence- og udbudsnetværket.

Optagelses- og kvalifikationsnævn Udvalget behandler ansøgninger om optagelse fra personer, der ikke er uddannet fra statens to arkitektskoler eller ikke har en EU-anerkendt international uddannelse. Derudover rådgiver udvalget Arkitektforeningens bestyrelse og leder af efteruddannelse i uddannelsesmæssige spørgsmål.

I 2022 har udvalget behandlet 14 ansøgninger. Heraf blev otte optaget. Derudover har de haft fokus på fornyelse af retningslinjerne for medlemsansøgninger, så de afspejler de aktuelle krav, der stilles til arkitektuddannede i Danmark og resten af EU, og så de virker inviterende for hele faget. Ansøgninger, der ikke skal vurderes på deres meritter, behandles af Arkitektforeningens sekretariat, som i 2022 optog 41 ansøgere med international uddannelsesbaggrund.

Responsumudvalget

Udvalget behandler sager og afgiver sagkyndige udtalelser (responsum) i tvister af faglig/kollegial og økonomisk art mellem arkitekter og andre parter i byggeriet. I 2022 holdt udvalget fire møder, stillede forslag om syns- og skønsmænd i fem retssager og behandlede i alt fem sager, der alle omhandlede honorarspørgsmål.

Nyt fra de faste udvalg

Understøttelsesfondet

Understøttelsesfondet tildeler økonomisk hjælp til medlemmer, som er syge eller af andre grunde harbehov for økonomisk støtte. I perioden 2021-2022 udbetalte fondet legater til fem arkitekter og familiemedlemmer. I alt blev der udbetalt 315.000 kroner.

Arkitekternes Pensionskasse

Arkitekternes Pensionskasse er en medlemsejet pensionskasse, som ifølge formålsparagraffen skal sikre medlemmerne økonomisk tryghed på et ansvarligt grundlag.

Bestyrelsen består af fem arkitekt MAA’ere og to økonomer. I 2022 har de igangsat en række initiativer, der skal understøtte ambitionerne om at fremme bæredygtighed i porteføljen. Det skal bl.a. ske gennem øget transparens omkring investeringerne, øget dialog med selskaberne vedrørende klima samt deltagelse på generalforsamlingerne i de selskaber, pensionskassen investerer i.

Fotos: Kampvalg om posten som forperson

Der var spænding til det sidste ved årets repræsentantskabsmøde i oktober, hvor der var der kampvalg mellem siddende forperson Johnny Svendborg og André Esbersen (th.), daværende lokalleder for Arkitektforeningen Østjylland. Johnny Svendborg blev genvalgt for fire år. Forrest i billedet: Ida Lindberg, næstforperson.

Even Olstad, som blev valgt som leder af Arkitektens redaktionsudvalg for de næste fire år. Katrine Lotz, på billedet til højre takkede af efter en mangeårig dedikeret indsats. Fotos: Lasse Lagoni.

Menneskerne bag Arkitektforeningen

Ud over de mange frivillige kræfter, som bl.a. løfter foreningens aktiviteter i lokalafdelingerne, består Arkitektforeningen af et sekretariat bestående af 28 medarbejdere og ledes til daglig af direktør Lars Autrup.

Sekretariatet holder til i Åbenrå 34 i indre København og varetager alt fra kurser, arrangementer, netværk og kommunikation til politisk interessevaretagelse, faglig udvikling, økonomi og medlemspleje og meget andet. I huset finder du også fagbladet Arkitektens redaktion samt Arkitektens Butik.

I 2022 har vi budt velkommen til en række nye ansigter, bl.a. Ida Rishøj, som du møder som den første, når du træder ind i receptionen.

Nye tværfaglige medarbejdere i sekretariatet I efteråret søsatte vi det nye tværfaglige netværk FORUM for Arkitektur. Det bliver båret frem af programleder Arendse Bardram Noes, som selv er cand.soc. fra Plan, By og Proces og Geografi på RUC. Desuden har vi fået endnu en tværfaglig

kapacitet i huset med Katrine Rasmussen, som er cand.soc. fra CBS og Det Kongelige Akademi. I kommunikationsteamet har vi scoret en af DR’s dygtige freelancere, Jonas Petri, som både fungerer som videojournalist, streaming-mester og husfotograf.

I årets løb har sekretariatet sagt farvel til Jakob Brøndsted, som har været projektleder på +2-uddannelsen, som han var med til at opstarte i 2015.

UIA2023CPH har fået vokseværk

I 2022 blev der for alvor sadlet op til UIA-verdenskongressen for arkitekter 2023. Ud over CEO Mette Lindberg og partnerskabsansvarlig Anne Mette Niebuhr er organisationen støt og roligt udvidet med Kristian Sørensen, projektchef, Mie Haldrup, projektkoordinator, Line Thygesen, projektleder, Isadora Wiström, praktikant og Sara Kolka, som afløste Charlotte Kiberg som kommunikationsansvarlig.

På arkitektforeningen.dk kan du møde alle medarbejdere.

Det er nu og det er os alle

Strategi 2022-2024

Vision

Vi står et afgørende sted, hvor vi sammen skal sikre verden en mere bæredygtig fremtid.

Som arkitekter tager vi ansvar for samfundet. Vi både kan og skal gå foran i en kulturforandring, som sætter nye standarder for bæredygtighed og er forankret i skønheden. En kulturforandring, hvor vi sammen opnår grundlæggende nye måder, som vi planlægger, bygger og bor på.

Som standsforening arbejder vi derfor for at styrke alle vores medlemmers bidrag til udviklingen af bæredygtige bygninger, byer og landskaber af høj arkitektonisk kvalitet. Arkitektur, som er berigende, berørende og betydende – og hvor kvalitet både kan måles og mærkes.

Vi er det naturlige mødested for fagligheden, den kulturelle udvikling og for dialog mellem arkitekter på tværs af faget – samt med beslægtede fag. Vi kobler det lokale og nationale med et internationalt udsyn, så arkitekter fra hele landet kan dele viden, lære af hinanden og resten af verden. Vi tager ansvar for arkitekturen og udfolder dens potentialer.

Mangfoldighed og diversitet skal styrke den arkitektoniske kvalitet. Sammen står vi arkitekter stærkere, derfor skal vi også være flere sammen.

I Arkitektforeningen vil vi løfte visionen gennem tre overordnede strategiske indsatser:

Samfundet

Vi vil synliggøre arkitekturens afgørende bidrag til samfundets bæredygtige udvikling.

Fagligheden

Vi vil styrke vores medlemmers faglighed og rammerne for den arkitektoniske kvalitet.

Flere sammen

Vi vil fastholde og tiltrække flere medlemmer og beslægtede faggrupper gennem en stærk faglig tilknytning.

Indsatser, der tilsammen skal øge foreningens synlighed og indflydelse i samfundet. Til fremme af den arkitektoniske kvalitet til gavn for hele samfundet.

Friluftskolen på Amager, oprindeligt tegnet af arkitekten Kaj Gottlob i 1938, blev i 2021 restaureret og transformeret af arkitektvirksomheden Nøhr og Sigsgaard. Københavns Kommune ved Byggeri København fik i 2022 tildelt Arkitektforeningens bygherrepris, Æreskalejdoskopet, for den nænsomme restaurering og transformationen til en ny funktion, der dækker et nutidigt social behov. Foto: Laura Stamer.