1 minute read

Datagrundlag

Der er – med inspiration fra Quinn-Pattons anbefalinger til principfokuseret evaluering udarbejdet 4 hypoteser, der vil danne baggrund for evalueringen:

4 hypoteser for evalueringen

1. Medarbejdere og ledere finder principperne relevante og brugbare 2. Medarbejderne arbejder ud fra principperne i deres kontakt med de unge 3. De unge oplever at blive mødt med principperne (og det antages at det giver dem flere og bedre relationer i deres liv) 4. De unge bliver bedre til at mestre deres liv (på det korte sigt gennem øget livsmestring og på længere sigt gennem job og uddannelse)

Evalueringsdesign og kvalitativ dataindsamling er foretaget af Oxford Research. Den kvantitative dataindsamling er foretaget af KBH+, men analyseret af Oxford Research. Den kvantitative dataindsamling har været påvirket af, at DR survey først udkom i august 2020, jf. også tidslinje.

Search Institutes survey (UR/DR måling) måler i hvor høj grad, der etableres udviklende relationer til de unge. Search Institute har på egne data påvist sammenhæng mellem en udviklende relation på den ene side og livsmestring, øget motivation, socio-emotionelle kompetencer, ansvarlighed og evnen til at holde sig fra risikobetonede situationer på den anden side. Men anvendelsen af DRmålingen udgør ikke i sig selv en måling af udbytte ift. disse områder. Der er derfor udviklet ekstra spørgsmål til at måle de unges progression i forhold til livsmestring. Endvidere anvendes en række ’hårde’ indikatorer for livsmestring: forsørgelsesgrundlag, job, uddannelse osv. Her har KBH+’s eget dokumentationssystem, AIM, været anvendt.

Det bemærkes, at den kvantitative data er ”meget levende”. KBH+ arbejder bevidst med prototyper og justering af praksis, og derfor er der i perioden tilføjet og ændret elementer. Der kan også mangle data for nogle af de unge – bl.a. fordi de har været indlagt og fordi den fysiske nedlukning pga corona har vanskeliggjort dataindsamlingen.

Alle datakilder beskrives i det nedenstående.

Kvantitative datakilder

Dataindsamlingen har fokuseret på fire typer af kvantitative datakilder, hvor tre af dem relaterer sig til de unge. Der er tale om følgende:

• Aktivitetsregistrering • UR/DR-survey (i foråret 2020 brugte KBH+ DAP - developmental Assets profile - fra

Search Institute (fordi DR survey ikke var klar endnu). • AIM-data • Medarbejdersurvey

This article is from: