5 minute read

Forklaringer på manglende kvantitativ dokumentation af progression for de unge

KBH+ har dog en vis viden om de unges videre færden - gennem fortællinger fra andre unge, planlagte rådgivningssamtaler eller ved tilfældige møder med de unge fx når de besøger KBH+ til kaffe. Indsamlingsmetoder er således behæftet med en vis usikkerhed. For hold fire i Projekt 16 (forår 2022), der bestod af 10 unge, har man haft bedst succes med at opspore de unge. Her er der således på forskellig vis indsamlet følgende viden om de unge:

• En læser enkeltfag med henblik på at starte på universitetet • En læser Flexuddannelse gennem GLAD • En læser HF Enkeltfag • En er i praktik • En søger elevplads og venter på evt. optag på Next. • En er universitetsstuderende • En er i praktik hos KBH+

Der tegner sig altså et billede af, at mange af de unge er gået i gang med en uddannelse efter endt forløb hos KBH, idet der dog må tages forbehold for en usikker dataindsamlingsmetode.

Det har ikke været muligt at identificere en tydelig udvikling på de tre livsmestringsvariable for unge i KBH+ - til trods for, at medarbejderne angiver at de møder de unge med udviklende relationer, og til trods for, at de unge oplever at blive mødt med udviklende relationer. Der kan være en række forklaringer på den manglende kvantitative progression. De er forsøgt oplistet nedenfor.

Talgrundlaget er ikke stærkt nok

Antallet af unge, der har været på et Projekt 16 forløb har ikke været særligt stort. I alt er der modtaget besvarelser for ca. 60 unge fordelt på forskellige årgange - og mange af de unge har ikke besvaret alle spørgsmålene i spørgebatteriet. Det skyldes bl.a., at dele af spørgeskemaet først blev tilføjet undervejs og at en del unge har svaret 'ved ikke'. “N” for undersøgelsen er altså ret lille. Og det gør det generelt svært at finde en tydelig udvikling. Det er endnu mere udtalt, når vi udskiller målgruppen i mindre grupper og forsøger at se sammenhæng mellem tilstedeværelsen af en udviklende relation og livsmestring, hvormed N så bliver endnu mindre.

At N ikke er større skyldes bl.a., at det har været svært at få Københavns Kommune til at henvise unge til indsatsen. Det skyldes formentlig, at kendskabet til KBH+ blandt sagsbehandlere ikke er stort nok. Derudover har Københavns Kommune egne tilbud, som kan virke mere velkendte og lette at henvise til for sagsbehandlerne. Den fysiske nedlukning i flere perioder pga COVID-19 har formodentlig også haft betydning for N.

Det er et kort forløb

De unge i Projekt 16 er meget sårbare. Det er unge, som har brug for tid til at finde retning og fodfæste i deres liv. Et kursus på 16 uger er formentlig for kort til, at de unge har tid til at rykke sig. Og mange unge vil måske i et stykke tid befinde sig i en førerkendelsesfase, hvor de ikke ved, hvad de vil med deres liv, se omtale af den transteoretiske model nedenfor.

De unge scorer meget højt allerede ved start-målingen

Når de unge allerede i startmålingen scorer meget højt, så kan det være svært at få en yderligere progression i deres scoringer. Det skyldes den såkaldte “loft-effekt” - dvs. at mange ikke ønsker at score helt op til loftet i en vurdering. Når skalaen, som her, går fra 1-5 betyder det, at de unge sjældent bruger scoren 5, men vil holde sig til de midterste kategorier. Og når mange unge allerede i startscoringen har scoret 4 eller 5 er det således svært at opnå en yderligere progression.

Øget indsigt kan betyde, at scoringerne falder efter baseline

Erfaringer fra mange andre progressionsredskaber er, at borgernes vurdering ofte går frem og tilbage. Typisk sker der et dyk et stykke tid efter en baselinemåling, idet borgerne er blevet mere realistiske om deres situation. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvornår man udfylder et progressionsværktøj. I KBH+ er der alene lavet en start og en slutmåling. En formodning – der ikke kan testes – er, at mange unge har en startscore, der er lidt for høj, fordi de endnu ikke er blevet realistiske om deres situation. Endvidere viser interviewene med de unge, at det også kan have en betydning, at de unge ved sidste besvarelse er ved at afslutte forløbet i KBH+ og er bange for, hvad fremtiden nu bringer. Den samlede konsekvens er, at en progression fra start til slutmåling vil undervurdere de unges udvikling.

Typisk forløb for borgeres scoring på progressionsmålingsredskaber

Dette forløb kan også siges at have sammenhæng med den såkaldte “transteoretiske model”, som anvendes i meget socialt arbejde. Her antages borgere ofte at være i en før-erkendelsesfase og en overvejelsesfase - før de er klar til en udviklingsfase – jf. figur. Hvis de unge i KBH+ ved opstart i Projekt 16 er i en før-erkendelsesfase, så kan det forventes, at de vil have svært ved at svare “retvisende” på spørgsmål i et spørgeskema.

Transteoretisk model

Det tager tid før medarbejderne mestrer metoden

Dataindsamlingen er foretaget over en 2,5-årig periode og undervejs er der kommet en justeret målemetode fra Search. I starten af denne periode har metoden været ny for medarbejderne. De har langsomt skulle lære at mestre metoden, som en naturlig del af den måde de møder de unge i hverdagen. Det er derfor formodentlig først efter noget tid, at man for alvor kan forvente, at metoden har kunnet ændre den måde de unge bliver mødt. Dette afspejler sig også i medarbejdernes vurdering af, om de møder de unge med udviklende relationer. Denne stiger således over tid. Den fysiske nedlukning som følge af covid-19 har også udfordret medarbejdernes mulighed for at blive erfarne i metoden.

Det gælder også for andre socialfaglige metoder, at implementering tager tid. I metoden FIT anslås det fx, at en fuld implementering kan tage op til 7 år.

Corona - dårlige betingelser for progression

En meget stor del af den periode, som evalueringen er foregået i, har været præget af hel eller delvis nedlukning af samfundet som følge af covid-19. I dele af perioden kunne de vanlige aktiviteter i KBH+ derfor ikke gennemføres. Det har betydet begrænsede muligheder for at have kontakt til de unge og have aktiviteter sammen med dem – og dermed også for at anvende metoden Udviklende Relationer.

This article is from: