forankring af metoden?

Opsummering: Virker metoden Udviklende Relationer i KBH+? Og hvilke perspektiver er der for spredning og forankring af metoden?

Samlet set kan man sige, at metoden Udviklende Relationer virker som faglig metode: Evalueringen finder med stor sikkerhed, at medarbejderne finder metoden relevant og brugbar i deres praksis med de unge. I starten af implementeringen havde en del af medarbejderne vanskeligheder med at se, hvordan metoden konkret kunne bruges med de unge, men de fandt stadig tankegangen og principperne relevante. En vedholdende træning og løbende uddannelse af medarbejderne medførte en bred og fælles forståelse af, hvordan man arbejder med principperne. Særligt var det vigtigt for medarbejderne at gøre tilgangen til ’sin egen’, og finde sin egen måde fx at udfordre eller støtte de unge på. Der var ikke en ’one size fits all’-løsning, hvilket også er hele pointen i principbaserede indsatser.

Evalueringen finder i forlængelse heraf, at medarbejderne i høj grad arbejder ud fra de fem

principper i mødet med de unge. Den viser, at medarbejderne over tid er blevet bedre til at arbejde med principperne, og at de anvender nogle principper mere end andre. Disse forhold har en vis sammenhæng med corona-epidemien, som både vanskeliggjorde implementeringen, begrænsede medarbejdernes kontakt til de unge væsentligt og medførte en prioritering af visse principper frem for andre. Ligeledes viser evalueringen, at de unge oplever at have en udviklende relation til medarbejderne i KBH+. Det vurderes at være sandsynligt, at oplevelsen af at have en udviklende relation til medarbejderne i KBH+ skyldes anvendelsen af metoden. Der er en tendens til, at de første hold (efterår 2020 og forår 2021) oplever en stærkere udviklende relation til KBH+ end de to sidste hold (efterår 2021 og forår 2022). Dette kan hænge sammen med det forhold, at de unge, som deltog i de to sidste hold, havde flere og større udfordringer end de unge i de to første hold.

De kvalitative data viser ligeledes, at de unge oplever, at de i KBH+ har fundet et sted, der kan rumme dem med de meget komplekse problemer, som de har. De oplever, at de har ‘udviklende relationer’ til medarbejderne på stedet. Og det tyder på, at disse relationer, er essentielle for deres udbytte af indsatsen.

Der kan ikke i evalueringen drages en tydelig kvantitativ konklusion ift. om metoden er

virksom til at skabe og understøtte progression ift. livsmestring. I evalueringen krydses core modulet med de tre livsmestringsindikatorer – altså forholdet mellem styrken af relationen og udvikling i livsmestring. Her viser evalueringen en signifikant sammenhæng mellem udvikling inden for livsmestringsindikatoren ’karakterstyrke’ og styrken af den udviklende relation. Spørgsmål til belysning af indikatoren ’akademisk motivation’ kan, på grund af et for lille antal besvarelser (7), ikke anvendes i evalueringen. Målingen af udviklingen ift. ’sociale kompetencer’ viser en negativ sammenhæng, hvilket umiddelbart er vanskeligt at forklare. De unge giver dog i interviews udtryk for, at de i Projekt16 får et positivt udbytte af indsatsen ift. livsmestring. Ligeledes er de unge i løbet af deres tid i Projekt 16 blevet mere afklarede ift. deres livssituation. Dette kan ses som et tegn på, at de bevæger sig i retning af job og uddannelse. Der kan dog ikke konstateres en progression ift, at de unge i højere grad er kommet i job og uddannelse - bortset fra den første årgang. Det skal ses i lyset af, at de unge, der kom til KBH+ på de sidste årgange generelt var