2 minute read

Hypotese 2: Medarbejderne arbejder ud fra principperne i deres kontakt med de unge

“Metoden er et perspektiv eller briller vi tager på for at kunne se på det socialfaglige arbejde vi laver. Både if.t konkrete greb og øvelser vi laver, men også rigtig meget ift. at se på de 5 områder [af UR] så vi kan metaanalysere det arbejde vi laver. Det kan bruges i mange henseender, både i individuelle sammenhænge, gruppearbejde og i planlægningen af undervisningen.”

Hypotese 2: Medarbejderne arbejder ud fra principperne i deres kontakt med de unge

I den gennemførte medarbejdersurvey bliver medarbejderne spurgt om, hvorvidt de møder de unge med udviklende relationer på de fem dimensioner. Det har endvidere været et tema i de kvalitative interviews med medarbejderne.

Evalueringen viser, at medarbejderne i høj grad arbejder ud fra principperne i deres kontakt med de unge.

Medarbejdernes kompetenceniveau og bevidsthed i brugen af principperne varierer

De kvalitative interviews viser, at der er et vist spænd blandt medarbejdere i deres brug af UR i deres arbejde: • nogle medarbejdere, der har mange års erfaring, ser ikke UR som en eksplicit del af deres praksis • andre har engageret sig meget i implementeringen af UR og bruger det eksplicit i hele deres praksis og i samarbejde med kollegaer og • andre, nyere medarbejdere, har endnu ikke fået en formel træning i Udviklende Relationer og føler sig ikke helt klædt på til at arbejde med dem • de medarbejdere som er tilknyttet Projekt16 har naturligt haft en mere bevidstanvendelse af metoden, da Projekt16 indsatsen har været fokus for implementeringen.

Der er altså forskelle i, hvor godt medarbejdere føler sig klædt på til at arbejde med UR samt i, hvor bevidst og eksplicit man bruger principperne. Det betyder også, at det varierer, hvor meget redskabet bliver brugt som ramme for samarbejde medarbejdere imellem. Spredningen kan delvist tilskrives, at det tager tid at blive fortrolig med metoden.

Medarbejderne arbejder efter principperne, og bliver bedre til at mestre dem over tid

Medarbejderne er fem gange i evalueringsperioden blevet spurgt, om de møder de unge med udviklende relationer på de fem dimensioner. Medarbejderne bliver spurgt på en lang række items, der lægges sammen til at udgøre de fem dimensioner.

Billedet af medarbejdernes svar viser en tydelig tendens til, at medarbejderne scorer højere over tid (dog med et tydeligt dyk i målingen fra september 2021, måske fordi 2 ud af en lille medarbejderstab skiftes ud på dette tidspunkt). På alle dimensioner scorer de relativt lavt på den første måling - og her efter højere og højere. Dette kan ses som et udtryk for, at medarbejderne øver sig – og bliver bedre og bedre til at møde de unge intentionelt.

Medarbejderne scorer højest på at møde de unge med udviklende relationer på “omsorg” Medarbejdernes vurderinger varierer lidt fra dimension til dimension. De scorer generelt højest på “omsorg” og lavest på “udfordre”. Ledelsen i KBH+ ser dette som et udtryk for, at omsorg er

This article is from: