Hypotese 4a: De unge bliver bedre til at mestre deres liv (kortsigtet mål

De unge bliver i spørgeskemaet spurgt om deres vurdering af dem selv på en række spørgsmål, der handler om livsmestring. Spørgsmålene bliver herefter lagt sammen, således at de unge har en samlet score på disse tre variable for livsmestring: sociale kompetencer, karakterstyrke og

motivation.

Der kan ikke konstateres en tydelig progression på livsmestring for de unge, der har deltaget i Projekt 16 – til trods for, at de oplever at blive mødt med udviklende relationer. Dog kan der ses en tendens til, at unge, der bliver mødt med udviklende relationer på mange af de fem elementer har en relativt større progression på karakterstyrke.

Ingen progression for unge på de tre variable for livsmestring

Når de unges scoring på livsmestring opgøres i start og slut viser det sig, at der stort set ikke er sket en progression på livsmestring imens de har været hos KBH+. De unge har en fremgang på mellem 0,1 og 0,2 i gennemsnitlig score. Der er hverken progression i forhold til sociale kompetencer, karakterstyrke eller motivation:

I forhold til sociale kompetencer vurderer de unge, at de ligger højest på ”Opmærksomhed på andre” og lavest på selvkontrol. Der er en meget lille progression på alle spørgsmål:

Ift karakterstyrke vurderer de unge, at de ligger højest på ”respekt” og lavest på ”lederskab”. Også her kan der kun konstateres en meget lille udvikling fra startmåling til slut:

I forhold til motivation vurder de unge sig højest på det specifikke spørgsmål om ”motivation” –men vurderingen udvikler sig ikke fra start til slut. De unge vurderer sig afsluttende højt på ”udviklingsmentalitet” og på dette spørgsmål er der sket en positiv udvikling på 0,3 point fra start til slut. En lignende udvikling findes på spørgsmålet om ”Tro på egne evner”. De unge vurderer sig lavest på ”målrettethed” og ”grad af kontrol”. Samlet set er der kun sket en udvikling på 0,1 på den samlede motivations-dimension.

3,8

3,8

3,5

3,2 Motivation

3,7

3,4 3,4

3,2 3,3 3,3 3,4

3,5

start slut N=2129

Tydelig sammenhæng mellem at blive mødt med udviklende relationer og progression ift karakterstyrke

Måske er det kun de unge, som bliver mødt med udviklende relationer, der oplever en udvikling? Vi har i data kigget på, om der er en sammenhæng mellem, at de unge har oplevet en stærk grad af udviklende relationer på KBH+ og om de har en god progression ift livsmestring, når start- og slutmålinger sammenlignes. Det har vi gjort ved at danne variablene Pk (progression på

karakterstyrke), Ps (progression på sociale kompetencer) og Pm (progression på motivation). Det bemærkes, at N for disse analyser er mindre end i de øvrige analyser, fordi nogle unge ikke har svaret på alle de enkelte spørgsmål for henholdsvis CORE module og livsmestringsvariablene –og derfor udgår de af analysen.

Analysen viser for det første, at der er en tydelig sammenhæng mellem at blive mødt med udviklende relationer (høj score på R) og progression ift karakterstyrke. Unge, der mødes med udviklende relationer i indsatsen på KBH+ oplever altså en markant større progression på karakterstyrke end unge, der ikke mødes af udviklende relationer. Karakterstyrke handler om bl.a. lederskab, teamwork, fremtid, vedholdenhed, respekt og om at tage personligt ansvar.

For det andet viser analysen, at der er en negativ sammenhæng mellem antal elementer af den udviklende relation og progression på sociale kompetencer. Sociale kompetencer handler om bl.a. samarbejde, opmærksomhed på andre, tage ansvar, have selvkontrol og have selvindsigt. Dette er umiddelbart svært at forklare. Dog kan udviklingen skyldes, at de unge undervejs i forløbet er blevet mere bevidst om deres sociale kompetencer og derfor svarer mere realistisk sidst i forløbet end i starten af forløbet.

Det er ikke muligt at sige noget om sammenhængen mellem at blive mødt af udviklende

relationer og de unges motivation – da N for unge der har svaret på alle relevante spørgsmål kun er 7.

Hvad siger Search’ erfaringer om sammenhængen mellem antal udviklende relationer og livsmestring?

Hos Search Institute anvendes Developmental Relationships Framework i mange sammenhænge, og der indsamles data baseret på et meget stort antal observationer. Hvis man kigger på forskningsmateriale fra Search, så findes en meget stærk sammenhæng mellem at de unge oplever at blive mødt med udviklende relationer og deres livsmestring, jf figur. Det er denne sammenhæng vi ikke har kunnet finde i datamaterialet fra KBH+ - bortset fra på variablen progression i karakterstyrke.

Kilde: surveys for ialt 25,395 elever, 6. – 12. klasse, in a large U.S. city, “The leaders guide to getting relationships right ressources for strengthening relationships through professional development and organisational improvement, search institute (Pekel, K. (2020)

De kvalitative interviews viser, at de unge får større livsmestring i deres tid i KBH+

De unge giver på tværs af årgange udtryk for, at deres tid i KBH+ har styrket deres kompetencer i forhold til livsmestring. Fælles for de unge er, at de inden deres tid i KBH+, ofte i ganske lang tid, har haft komplekse problemer, som de ikke har formået at takle. De har ofte været igennem længere forløb i jobcenter-regi, men har ikke oplevet, at den hjælp har været til nogen særlig gavn. Tværtimod giver mange af de unge udtryk for, at de har oplevet manglende forståelse for deres situation, irrelevante tilbud og et ukonstruktivt pres, som tilsammen har medført frustration og en oplevelse af fastlåsthed.

De unge beskriver ofte mødet med KBH+, som første gang de bliver set, hørt og respekteret. De møder omsorg og får støtte, og de får indflydelse på eget forløb. Samtidig beskriver mange af de unge også oplevelsen af at få nye muligheder og at blive udfordret.

Kombinationen af disse elementer betyder, at mange af de unge oplever at få mulighed for at arbejde med de udfordringer, som har fastholdt dem og forhindret dem i at tro på muligheden for uddannelse og job. Det er de færreste af de unge, som oplever, at forløbet i KBH+ leder direkte videre til job eller uddannelse – selvom det er tilfældet for nogle – men de fleste giver udtryk for, at der kommer mere retning på deres liv, og at de får håb og tør drømme om en anden fremtid – og måske lægge planer for den.

En ung beskriver den rejse således:

“Jeg har måske også mere fået lagt en plan over, hvad jeg skal – altså efter sommeren og sådan noget der. At jeg skal finde et job og så prøve at finde en uddannelse. Der føler jeg, at det måske

har givet lidt mere kurs hen imod det, jeg skal. Også selvom det ikke helt er der endnu, så er det derhen ad ift., hvad jeg skal finde ud af.”

Andre unge når ikke så langt som til at lægge planer, men det er dermed ikke ensbetydende med, at der ikke tages vigtige skridt i den rette retning. Flere af de unge beskriver, hvordan kombinationen af deres udfordringer og det ikke at kunne leve op til de forventninger, som andre (kommune, samfund, jobcenter, familie) har til dem, gør dem stressede og forhindrer dem i at arbejde på at komme videre. Det at opleve støtte, sympati og indflydelse på ens eget videre forløb, giver dem en pause fra forventningerne fra omverdenen, som er afgørende for de videre skridt. En ung fortæller om den oplevelse:

“Jeg har fået et ret godt pusterum. Jeg var ret stresset før. Jeg havde det ikke så godt. Jeg synes, jeg er blevet mere stabil.”

En anden ung beskriver en lignende oplevelse, hvor det at møde en forstående og sympatisk omverden bringer det bedste frem i vedkommende:

“[Det, jeg tager med mig, er] helt klart den der måde at føle sig god nok, som den man er. Jeg føler, at jo mere jeg er her, jo mere føler jeg bare, at alle mennesker er søde og dejlige og rare at være sammen med. De er virkelig gode til at bringe dine egne kvaliteter frem i dig og få fremvist… få dem frem i dig.”

Overordnet set peger evalueringen på, at det, at de unge oplever en høj grad af udviklende relationer i KBH+ skaber et fundament for, at de bedre bliver i stand til selv at adressere og, i et vist omfang, bedre til at håndtere og udbedre de grundlæggende udfordringer i deres liv. Således peger evalueringen på, at indsatsen forbedrer dele af de unges evne til at mestre deres liv, særligt i forhold til at forestille sig og planlægge konkrete tiltag hen imod job og uddannelse.

De unge bliver mere afklarede om deres udfordringer imens de er hos KBH+

Når de unge starter i KBH+ ved mange af dem ikke hvad de vil og er ikke særlig bevidste om deres udfordringer. Hele 39 pct. af gruppen kan i startmålingen ikke angive, hvad den største udfordring i deres liv er. I slutmålingen er dette tal faldet til 17 pct.

Flere af interviewene med de unge understøtter dette billede:

“Det [at være med i Projekt 16] har betydet ret meget for mig. Det har givet mig noget at stå op til

og komme ind til. Det har givet mig en lidt mere almindelig hverdag. Og så føler jeg også, at der er blevet givet plads til mig og nogle af de ting, som jeg kæmper med. […] Jeg har fået lov til at komme her og er blevet lyttet til og har følt mig respekteret. Og det synes jeg har hjulpet mig meget.”

“Jeg synes, jeg har fået mere håb. […] Jeg behøver ikke at give op på alting. Der er meget andet, man kan have i sin hverdag, som man kan se frem til. Fx har de lavet det her mad og ture og sådan nogle ting. Det har bare været sådan ”Nåh okay, sådan kan man også have et liv”. Og så har der også bare været utrolig mange ressourcer ift. at reflektere over, hvad jeg specifikt skulle. Og så har jeg været heldig også – mange af dem, der arbejder her har meget lignende interesser som mig. Så der har jeg virkelig kunne få meget vejledning og hjælp ift. at kontakte nogen.”

De unge vurderer selv at have fået et godt udbytte af indsatsen

De unge er på to spørgsmål blevet spurgt til deres udbytte af at have deltaget i Projekt 16. På begge variable svarer de unge, at de har haft et stort udbytte:

• 83 pct. er i meget høj grad eller i høj grad glade for, at de har deltaget i Projekt 16.

• 91 pct. vurderer, at de enten har fået mere ud af forløbet end forventet eller at de har fået det ud af kurset de forventede.

De unge med de største udfordringer har mindst udbytte af indsatsen

Der var stor forskel på de unge, der deltog på de forskellige hold på Projekt 16. De unge på særligt de to sidste hold havde meget store udfordringer og var markant dårligere fungerende end de unge, som UR normalt anvendes på i en amerikansk kontekst.

En relevant hypotese er således, at metoden Udviklende Relationer egner sig mindre godt til at skabe udviklende relationer til unge med store og komplekse udfordringer - eller at det for

sådan en målgruppe tager længere tid at skabe en udvikling end de 16 uger, som KBH+ har til rådighed med den unge.

Når der laves et datakryds mellem de unges forskellige udfordringer, og oplevelsen af at have en udviklende relation på de fem dimensioner, så underbygges denne hypotese. Data viser, at unge hvis primære udfordring er arbejde, oplever en stærkere relation til KBH+ end unge, hvis primære udfordring er helbred og overskud i hverdagen.

Hypotesen underbygges yderligere, når de unge opdeles på årgange. Det viser sig nemlig, at der er stor spredning på de unge i forhold til, om de oplever livsmestring – og at særligt de to første hold har progression, mens de to sidste ikke har:

Forskellen mellem årgange kan forklares med, at gruppen af unge på de første årgange er mindre udfordret end de sidste årgange, se afsnit vedr. hypotese 4b nedenfor.

Man kan alt i alt konkludere, at der er et vis belæg for hypotesen om den omvendte

sammenhæng mellem oplevelsen af udbytte af Udviklende Relationer (livsmestringsmodulerne) og på den anden side omfanget af den unges udfordringer.

De kvalitative data støtter i høj grad denne analyse, og det har været tydeligt, at flere unge, særligt på de to sidst hold, har haft for store udfordringer til at få særligt stort udbytte af et 16ugers forløb på KBH+. Det er uklart, om et længere forløb ville kunne ændre dette forhold, eller om disse unge i det hele taget ikke vil kunne få gavn af et forløb på KBH+.

Det skal bemærkes, at N stadig er lavt, og at jo mere detaljerede kryds og analyser, der foretages, jo mindre bliver N for de enkelte grupperinger – og dermed bliver usikkerheden større. Det vil derfor være interessant at gennemføre ovenstående analyse på et større datagrundlag.