Natur Til et Godt Liv Laboratoriet

Natur Til et Godt Liv Laboratoriet Analyse af de fagprofessionelles udbytte og erfaringer med naturintegreret socialt arbejde

Oxford Research for Bikubenfonden, 2022

Indholdsfortegnelse Baggrund og metode De tre cases og deres målgrupper Værdien af at anvende naturintegreret arbejde Naturintegreret arbejde og de fagprofessionelles praksis De fagprofessionelles trivsel i arbejdet med de unge i naturen Barrierer for naturintegreret arbejde De fagprofessionelles vurdering af de unges udbytte af det naturintegrerede arbejde Faktorer med betydning for det naturintegrerede arbejde Opmærksomhedspunkter til NTGL målrettet det fremadrettede arbejde

Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 10

Baggrund Bikubenfonden driver Natur til Et Godt liv – Laboratoriet (NTGL LAB). Laboratoriet handler om at udvikle og afprøve indsatser i naturen, som er målrettet ”unge på kanten”, dvs. unge, der har svært ved at mestre livet og kæmper med sociale problemer.

En række forskellige organisationer og kommunale tilbud er gået sammen i laboratoriet om denne opgave. NTGL LAB er således et fælles samarbejde omkring udvikling, afprøvning, dokumentation, evaluering og formidling af arbejdet med unge i naturen.

Bikubenfonden har, som led i dette arbejde, fået Center for Ungdomsforskning (CEFU) til at undersøge, hvad de unge får ud af at være i naturen. Mens der således foreligger dokumentation for de unges udbytte og erfaringer med at være i naturen, er det omvendt begrænset, hvad der findes af viden om de fagprofessionelles oplevelser med naturintegreret arbejde.

På baggrund af ovenstående har Bikubenfonden derfor bedt Oxford Research om at undersøge de fagprofessionelles udbytte og erfaringer med at integrere naturen i pædagogisk, behandlingsmæssig og terapeutisk praksis for unge på kanten. En viden, der er væsentlig at få indhentet, hvis man også fremadrettet skal sikre udbredelsen af naturintegreret arbejde til flere unge på kanten.

Formålet med undersøgelsen Formålet med indeværende analyse er at belyse, hvilken merværdi arbejdet i naturen giver de fagprofessionelle i deres arbejde med unge på kanten.

Metode Analysen tager udgangspunkt i tre forskellige organisationer/tilbud, som alle er en del af laboratoriet. Det er således disse tre ”cases”, der udgør grundlaget for analysen. De tre cases er: Askovhus, som er et tilbud til folk med spiseforstyrrelser, hvor målgruppen tilbydes forskellige former for hjælp.

TUBA, som er et tilbud til unge i alderen 14 – 35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer og/eller stofmisbrug.

UngSlagelse, som er er et kommunalt tilbud til alle unge bosiddende i Slagelse Kommune i alderen fra 7. klasse – 18 år.

Analysen er baseret på følgende datakilder: 12 interviews med fagprofessionelle fra de tre organisationer Ét casebesøg, hvor der er foretaget observation af de fagprofessionelles arbejde med de unge i naturen

Analysen skal, mere specifikt, besvare følgende undersøgelsesspørgsmål: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Hvilken værdi skaber det at anvende ”naturen” som rum og redskab i socialt arbejde?

Hvilken betydning har arbejdet i naturen for de fagprofessionelles praksis?

Hvad betyder arbejdet i naturen for de fagprofessionelles trivsel?

Hvilke barrierer er der ved at arbejde naturintegreret?

Hvilken betydning vurderer de fagprofessionelle, at arbejdet i naturen har for de unge?

Hvilke faktorer har betydning for udbyttet af det naturintegrerede sociale arbejde?

Interviewene er gennemført over hhv. telefonen og fysisk med fagprofessionelle fordelt på de tre cases. Fordelingen af interviews på disse cases er som følger: To interviews er gennemført med Askovhus, tre interviews er gennemført med TUBA, mens de resterende syv interviews er gennemført med fagprofessionelle fra UngSlagelse.

Casebesøget er tilsvarende foretaget hos UngSlagelse.

I det følgende fremgår citater og observationer uden eller med opdigtede navne på afsenderen for at værne om vedkommendes anonymitet.

1

De tre cases og deres målgrupper Askovhus

TUBA

UngSlagelse

Askovhus er et tilbud til personer med spiseforstyrrelser. Askovhus tilbyder forskellige former for hjælp til denne målgruppe, herunder bl.a. forskellige typer af behandlingsforløb, beskæftigelsesforløb og rehabilitering.

TUBA er et tilbud til folk med spiseforstyrrelser, hvor målgruppen tilbydes forskellige former for hjælp, herunder bl.a. rådgivning og terapi.

UngSlagelse er en ungdomsskole til alle unge bosiddende i Slagelse Kommune. Skolen tilbyder almen-, special- og prøveforberedende undervisning, fritidsaktiviteter, samt, sprogrejser og studieture målrettet unge i alderen 12 – 18 år.

Askovhus har været tilknyttet NTGL LAB i flere år. I regi af laboratoriet, arbejder Askovhus med et behandlingstilbud til børn og unge, hvor denne målgruppe – i kombination med almindelige psykologsamtaler og kropsterapi – tages med ud i naturen.

Som udgangspunkt varer sådanne forløb mellem 30 – 35 uger og er tilrettelagt således, at de unge veksler mellem den traditionelle terapiform og terapi ude i naturen. De unge, der har deltaget i disse forløb, har været med ude i naturen hver anden uge.

Askovhus tager primært de unge med i Hareskoven, men har også forløb til Svanninge Bjerge.

TUBA har været en del af NTGL LAB i flere år. I regi af laboratoriet, har TUBA fået uddannet fem terapeuter, som arbejder med de unge i naturen gennem en række gruppeforløb.

Gruppeforløbene foregår i naturen med maks 9 deltagende unge. Forløbene fungerer i kombination med den traditionelle rådgivning og/eller terapi, som de unge modtager i TUBA. TUBAs naturintegrerede arbejde foregår i Svanninge Bjerge.

UngSlagelse har været en del af NTGL LAB i flere år. I regi af laboratoriet, har UngSlagelse særligt fokuseret på undervisningsdelen, som er den del, der er koblet op på NTGL. Målgruppen for NTGL-aktiviteterne på ungdomsskolen er unge, der, af forskellige grunde, er faldet fra i det almindelige skolesystem. Karakteristisk for denne målgruppe er, at den er meget bred, da de unge har mange forskelligartede sociale og/eller psykiske udfordringer.

De unge har, i kraft af deres skema, mulighed for at vælge at tage med ud i naturen. Det foregår som udgangspunkt én gang om ugen i et naturområde tæt på skolen, som UngSlagelse ofte benytter. Herudover har de også ture til Svanninge Bjerge.

2

Værdien af at anvende naturintegreret arbejde Analysen viser, at anvendelsen af naturen som rum og redskab i arbejdet med de unge i høj grad skaber en værdi for de fagprofesionelle. Det gør sig særligt gældende i forhold til to forhold: • Relationen til de unge • Samspillet med det terapeutiske arbejde eller anden praksis De fagprofessionelles arbejde med de unge i naturen letter og forbedrer relationsdannelsen Interviewene vidner om, at de fagprofessionelles arbejde med de unge i naturen er vigtigt for at opbygge en tryg og tillidsfuld relation til de unge. Ved at træde ud af de vante terapeutiske rammer, nedbrydes det hierarkiske forhold, som der ellers ofte vil være mellem den unge og den fagprofessionelle. Naturen skaber således et mere ligeværdigt forhold mellem parterne, som medfører, at de unge i højere grad deler ting og åbner sig op. I sidste ende betyder det, at de fagprofessionelle lettere kan nå ind til de unge og arbejde med dem – også når de er tilbage i vante omgivelser.

De fagprofessionelles arbejde med de unge i naturen skaber et supplement til og en synergi med det ”klassiske” terapeutiske arbejde og/eller anden praksis

”… Naturen er bare en fantastisk med-terapeut. Det er ligesom ikke den klassiske setting, hvor I er to parter, der sidder i et lokale. Her er der et fælles tredje. Man går ud og gør ting sammen. Det bliver mindre intensivt for dem, der måtte have ubehag. Det lukker også mere op for, at de unge ser personen bag terapeutrollen. Du er sammen, spiser sammen osv. Relationen bliver anderledes.” (Fagprofessionel, TUBA)

Interviewene peger på, at vekselvirkningen mellem at arbejde med de unge i naturen og i vante terapeutiske rammer og/eller andre tilbud fungerer rigtig godt. Ikke nok med at det giver de unge et pusterum fra de klassiske behandlingsformer, så skaber det også en fælles referenceramme mellem den fagprofessionelle og den unge. En referenceramme, som den fagprofessionelle kan bruge under de klassiske behandlingsformer og/eller i andre tilbud, f.eks. i forhold til at genkalde de sanser og følelser, som den unge havde i naturen, og sætte dem i relation til de udfordringer, den unge kæmper med til hverdag.

3

Naturintegreret arbejde og de fagprofessionelles praksis Analysen viser, at de fagprofessionelles arbejde med de unge i naturen fordrer en anden arbejdspraksis, end hvad de traditionelt set er vant til. En arbejdspraksis, som primært kræver, at de fagprofessionelle har nogle specifikke egenskaber og kompetencer.

Arbejdet med de unge i naturen fungerer godt, når de fagprofessionelle er omstillingsparate Interviewene peger på, at arbejdet med de unge i naturen er uforudsigeligt på flere forskellige punkter, hvilket stiller krav til de fagprofessionelle om, at de skal være fleksible og omstillingsparate. Det er særligt forhold som vind og vejr, der kan være udfordrende for den fagprofessionelles arbejdspraksis. Også forhold omkring den unge kan være en udfordring, f.eks. hvis én eller flere pludselig får det psykisk dårligt eller kommer til skade gennem eksempelvis en faldulykke. Interviewene viser, at disse uforudsete elementer skaber en vis utryghed hos de fagprofessionelle – særligt for dem, der ikke har så meget erfaring med at arbejde i naturen.

Arbejdet med de unge i naturen fungerer godt, når den fagprofessionelle har en vis grad af naturfaglige kompetencer Interviewene viser, at det er helt afgørende for de unges, men også den fagprofessionelles egen oplevelse af at være i naturen, at vedkommende har en vis mængde af naturfaglige kompetencer. Det være sig f.eks. viden om, hvordan man læser et kompas, laver et shelter ved hjælp af presenninger eller tænder et bål i regnvejr.

”Bikubenfonden og Skovskolen har lavet et kursuskatalog, da perioden startede… Mig og den tidligere terapeut var med på ‘basis friluftsliv’, hvor vi lærte at læse kompas, finde brænde, tænde bål. Alle de ting vi virkelig havde brug for…

Hvis vi havde en ekspert som [xxx] med fra starten, var det jo gået. Men det havde vi ikke. Så uden kurserne, havde vi slet ikke haft de rette naturkompetencer. Så det har været super at have de her kurser.” (Fagprofessionel, Askovhus)

Mens nogle af de fagprofessionelle har oparbejdet disse kompetencer selv, f.eks. fordi de bruger naturen meget i deres fritid, er der andre, som i mindre grad har disse naturfaglige ”skills”. Interviewene peger på, at det særligt for sidstnævnte gruppe er centralt, at de får erhvervet sig disse kompetencer, så de i højere grad kan føle sig trygge i naturen. Flere fortæller i forlængelse heraf, at de har haft stor gavn af de naturkurser, der udbydes i regi af NTGL Lab. Et ønske til disse kurser fremadrettet er, at der udbydes flere (f.eks. i forhold til bushcraft og førstehjælp), og at kurserne udbydes i god tid, så det sikres, at manglende tid til planlægning og afsættelse af tid ikke bliver en barriere for, at flere fagprofessionelle kan deltage.

4

De fagprofessionelles trivsel i arbejdet med de unge i naturen Analysen viser, at det naturintegrerede arbejde har flere forskellige indvirkninger på de fagprofessionelles trivsel. Der tegner sig et billede af, at denne indvirkning både er positiv, men at der også kan være enkelte tilfælde, hvor trivslen i mindre grad påvirkes positivt.

Overordnet set peger interviewene således på, at det naturintegrerede arbejde: •

Øger de fagprofessionelles motivation og arbejdsglæde

•

Skaber en mindre utryghed hos nogle af de fagprofessionelle

De fagprofessionelles motivation og glæde øges af at arbejde med de unge i naturen Interviewene viser, at dét, der fylder mest i forhold til de fagprofessionelles trivsel, er, at deres motivation og glæde øges i arbejdet med de unge i naturen. Det er der følgende grunde til: • De fagprofessionelle oplever, at de kan hjælpe de unge på en anden måde (relationsarbejdet bedres) • De fagprofessionelle får kendskab til andre måder, de kan arbejde terapeutisk på, og det vækker deres nysgerrighed • De fagprofessionelle oplever, at de kan tage de erfaringer, de har gjort sig gennem det naturintegrerede arbejde, med over i andre indsatser / tilbud • De gode oplevelser og erfaringer, de fagprofessionelle har fået med naturen, smitter af på deres privatliv, og flere fortæller, at de selv er begyndt at bruge naturen mere i deres fritid.

• Naturen i sig selv er en katalysator for ro og giver de fagprofessionelle mere energi i deres arbejde

”Gennem de sidste år har jeg lært, at det giver os som terapeuter en energi at være i naturen. Det inspirerer også os til at bruge naturen som privatpersoner… Det giver en begejstring, og noget energi, at arbejde med det. I virkeligheden kunne man også lave en form for retreat i naturen for fagpersonalet.” (Fagprofessionel, TUBA)

Konfrontationen med det ubekendte skaber for nogle af de fagprofessionelle utryghed Interviewene viser dog også, at naturens uforudsigelighed skaber en vis utryghed hos nogle af de fagprofessionelle. Det gør sig særligt gældende for de fagpersoner, som er mindre erfarne i at være i og arbejde med de unge i naturen. For at overkomme denne utryghed peger interviewene på, at de naturfaglige kurser kan være med til at skabe mere tryghed, men også, hvis man som fagperson ikke er alene afsted med de unge i naturen, men derimod har en kollega, som også kan støtte op om arbejdet.

5

Barrierer for naturintegreret arbejde Analysen viser, at der er en række barrierer forbundet med at arbejde i naturen med de unge. Disse relaterer sig primært til omgivelserne, organisatoriske aspekter, målgruppen, samt, de fagprofessionelles kompetencer og viden om naturen. Alle fire elementer, der beskrives nærmere herunder.

Naturen som en barriere i sig selv Interviewene viser, at dét faktum, at arbejdet med de unge foregår i naturen, kan være en barriere i sig selv. Er det eksempelvis dårligt vejr, f.eks. hvis det regner eller er meget koldt, kan det afholde de unge fra helt at dukke op. Herudover peger interviewene også på, at de naturfaglige aktiviteter, f.eks. bålaktiviteterne, kan være en barriere for visse unge, som ikke ønsker at deltage i dem, fordi deres tøj kommer til at lugte af røg.

Organisatoriske aspekter kan udgøre barrierer for det naturintegrerede arbejde Interviewene peger på, at det er helt centralt for det naturintegrerede arbejde, at der er ledelsesopbakning til det ude i de enkelte organisationer/tilbud. Det indebærer, at ledelsen opnår en forståelse for de ressourcer, det kræver at udføre det naturintegrerede arbejde. Flere af de fagprofessionelle fortæller nemlig, at arbejdet med de unge i naturen kræver en del ressourcer, herunder ekstra tid til forberedelse, pakning og transport. Det er særligt transportdelen, som flere nævner, kan være en udfordring – særligt når turen går til Svanninge Bjerge, som, for nogle af de adspurgte organisationer, ligger langt væk.

Målgruppen kan være en barriere for det naturintegrerede arbejde Selvom der er en række forskelle på de målgrupper, som de tre undersøgte organisationer arbejder med, viser interviewene, at dét faktum, at de alle har en række udfordringer, de kæmper med, kan udgøre en barriere i sig selv. Målgruppens udsathed betyder nemlig, at de kan have svært ved at dukke op til ting, hvilket også gælder for de ture, som de fagprofessionelle planlægger ude i naturen.

”Det er tidskrævende at pakke sine ting, transportere sig derud og så transportere det hjem igen, at rydde op, at tørre tingene, hvis det har regnet. Det er svært for en ledelse at forstå, at det kræver tid. For i en almindelig terapitime har man jo helt specifikke minutslag på det hele. Ledelsen ved præcis, hvor lang tid en session varer. Så der har været en stressende faktor i det. Også da det ovenikøbet har været et nyt projekt. Det tager ekstra lang tid at komme ind i. Det skal man tage højde for som ny organisation.”

(Fagprofessionel, Askovhus)

Manglende naturfaglige kompetencer kan være en barriere for det naturintegrerede arbejde Selvom alle de interviewede fagpersoner i en eller anden udtrækning efterhånden har tilegnet sig viden og kompetencer målrettet det naturintegrerede arbejde, tyder meget på, at det kan være en barriere for at arbejde med unge i naturen, hvis man som fagperson ikke har et vist niveau af naturfaglig viden og – kompetencer.

6

De fagprofessionelles vurdering af de unges udbytte af det naturintegrerede arbejde Analysen viser, jf. de fagprofessionelle vurderer, at de unge opnår en række positive udbytter af at være i naturen.

I naturen nedbrydes de hierarkiske forhold, og de unge får mulighed for at træde ud af vante rammer De unge har typisk mange dårlige erfaringer med skolegang, sociale relationer m.m., hvor de ofte har fået at vide, at de ikke er gode nok og at dét, de gør, er forkert. Flere af de unge kan derfor have svært ved at forholde sig til autoriteter. Interviewene viser imidlertid, at naturen formår at nedbryde de traditionelle hierarkier og lade de unge træde ud af vante rammer: I naturen ”kan alle det samme”, som én af de fagprofessionelle udtrykker det. De unge får ikke karakterer, og der er ikke noget ”rigtigt” og ”forkert”. I stedet er der et frirum, hvor alle er mere ligeværdige. Tilsammen oplever de fagprofessionelle, at dette øger de unges selvværd og giver dem en tro på, at de kan noget – også ting, som de ikke troede, de kunne.

Naturen fungerer som med-terapeut for de unge Interviewene viser, at de fagprofessionelle oplever, at naturen skaber en vis ro omkring de unge, som gør, at de sænker skuldrene. En ro, som desuden baner vejen for, at de unge lytter til og rummer egne følelser. Uden de daglige forstyrrelser, som der kan være mange af i en ungs hverdag, får de unge således mulighed for at mærke sig selv (og andre) i naturen. Dermed skaber naturen også et rum for det relationelle, hvor den unge oplever samhørighed og indgår i et fællesskab. Endvidere peger de fagprofessionelle på, at dette alt sammen i sidste ende kan være med til at nedregulere stress hos de unge samt forstærke de unges livskvalitet og tillid til dem selv og til andre mennesker.

I en skov tæt på Ungdomsskolen ”UngSlagelse” er fem unge og to fagprofessionelle samlet en kold februardag. Hele dagen skal tilbringes udenfor, og på programmet står bl.a. klatring i et af skovens mange høje træer. Lukas, som er en af de tre drenge, der er med, har aldrig klatret i træer før. Inden aktiviteten sættes igang, spørger de fagprofessionelle, om Lukas ikke skal prøve at klatre – bare lidt – men han er afvisende. To af de andre drenge klatrer imidlertid på skift op i træet, og Lukas følger dem nysgerrigt på afstand. De får ros og highfives af de fagprofessionelle, når de kommer ned. Lukas beslutter, at han også vil prøve at give klatringen et skud. Bare lidt. Selvom han er nervøs. Bagge fagprofessionelle står og kigger og hepper på Lukas i takt med, at han klatrer længere og længere op i træet. Det samme gør de to andre drenge. Lukas ender med at klatre over 10 meter op i træet. Den ene fagprofessionelle tager billeder undervejs, så de kan vise Lukas, hvor langt oppe, han har været, når han kommer ned. Da Lukas vender tilbage til jordoverfladen, får han rigtig meget ros og anerkendende klap på skuldrene: ”Hvor er du bare sej, Lukas!” – og ”sindssygt godt gået, Lukas!”.

Lukas er overvældet og meget glad. Der er ingen tvivl om, at Lukas kommer til at huske denne oplevelse resten af sit liv.

7

Faktorer med betydning for det naturintegrerede arbejde 1/2 Analysen viser, at der er en række faktorer, som har betydning for, hvor godt det naturintegrerede arbejde lykkes. Disse er hhv. målgruppen, omgivelserne, formatet af turene i naturen, de fagprofessionelles kompetencer, samt, det faktum, at det naturintegrerede arbejde sker i samspil med anden terapi/andre tilbud.

Mindre hold af unge deltagere er vigtigt for at kunne arbejde indgående med det relationelle Interviewene viser ingen tendenser i, hvem det naturintegrerede arbejde virker godt / mindre godt for. Til gengæld pointerer flere af de fagprofessionelle, at det er vigtigt, at der ikke er for mange unge med ude i naturen ad gangen. Små hold med maks 10 deltagende unge foretrækkes, da dette gør det lettere at lære den enkelte unge at kende og arbejde med det relationelle.

Omgivelserne spiller en rolle for de fagprofessionelles arbejde med de unge Interviewene peger på, at de fagprofessionelle er meget begejstrerede for naturområdet i Svanninge Bjerge, fordi naturen er varierende, biodiversiteten er stor, samt, der er meget få besøgende. Mens sidstnævnte, ifølge flere af de fagprofessionelle, udgør et tryghedsskabende element for målgruppen, baner de andre to elementer vejen for, at de fagprofessionelle kan arbejde med de unge på en anderledes måde.

Eksempelvis fortæller én af de fagprofessionelle, hvordan planters udseende og træernes rødder kan bruges som metaforer for de unges liv. Dermed gøres snakke, der ellers kan være svære, håndgribelige og mere konkrete i kraft af de varierende omgivelser, naturområdet tilbyder.

Længerevarende ture og lange forløb i naturen har stor betydning for de unge Interviewene viser, at de længerevarende ture og forløb i naturen gør det lettere for de fagprofessionelle at arbejde med relationerne til de unge. Det sker dels fordi, at sådanne ture og forløb tillader, at man kommer tættere på hinanden, f.eks. fordi man spiser og sover sammen, hvorfor den mere formelle relation (ung overfor behandler) træder i baggrunden; dels fordi disse formater muliggør, at de unge, der har svært ved at oparbejde tillid til voksne og fagpersoner, får tiden til at arbejde med dette, hvilket er vigtigt for, at en egentlig relation mellem den unge og den fagprofessionelle kan skabes.

”Vi taler symbolsk om svampe, rødder og træer. Så det er en måde at få nogle rigtig gode samtaler i gang. Det er også noget, de unge kan forholde sig til. Vi har f.eks. lavet livets sti med dem, hvor de skulle beskrive deres liv. Det er nogle af dem, der har været igennem en flugtsituation og er traumatiseret af det. Vi har kunne hjælpe dem med at sætte nogle ord på det sammen med deres kammerater. Man fortæller jo ellers ikke, at man rejste fra sin mormor, fordi hun var for gammel til at flygte. Men når man lægger nogle grønne blade, der symboliserer noget nyt, og nogle visne blade, der symboliserer, at man måtte efterlade mormor, så begynder vi at nærme os noget.” (Fagprofessionel, UngSlagelse)

8

Faktorer med betydning for det naturintegrerede arbejde 2/2 Den fagprofessionelles viden om og kompetencer inden for naturen er centralt for at skabe en god oplevelse for både dem selv og de unge Interviewene viser, at det er afgørende for de unges oplevelse af og udbytte af det naturintegrerede arbejde, at man som fagperson har en vis viden om og kompetencer inden for naturfaglige aktiviteter og øvelser m.m. Hos de fagprofessionelle skaber dette nemlig en tryghed i forhold til at være i naturen og bidrager til, at de fagprofessionelle samtidigt får et vist overskud til at rumme de unge i andre omgivelser, end hvad de er vant til. Noget, som i dén grad smitter af på de unge, da det skaber et afslappende og roligt miljø, som netop er noget af det, der er tiltænkt med det naturintegrerede arbejde.

Det naturintegrerede arbejde fungerer godt i samspil med andre behandlingsformer Flere af de fagprofessionelle pointerer, at det naturintegrerede arbejde aldrig kan stå alene, men at det skal tænkes sammen med terapi eller andre tilbud, som de unge modtager. Det er altså i samspillet mellem disse to måder at arbejde på, at de fagprofessionelle oplever, at deres arbejde med de unge fungerer rigtig godt. Det gælder særligt i forhold til dannelsen af relationer, hvor det naturintegrerede arbejde baner vejen for, at der hurtigere skabes en tryg og tillidsfuld relation mellem behandler og ung – en relation, som den fagprofessionelle kan drage fordel af og trække på i det ”almindelige” behandlingstilbud, som den unge modtager ved siden af.

”Fagfagligt for mig, f.eks. ift. matematik og dansk: Der bruger jeg mere relationen, jeg kan opbygge udenfor i naturen. Den tager jeg med ind i klasselokalet... De unge er så mere modtagelige for undervisningen. Jeg står ikke og underviser udenfor i de her ting. Det gjorde jeg lidt under Corona, men det er mere relationsdannelsen på en måde, synes jeg. Det kan ikke stå alene. Det er en kombination af natur og klasseværelse.” (Fagprofessionel, UngSlagelse)

9

Opmærksomhedspunkter til NTGL LAB målrettet det fremadrettede arbejde Hold fast i og udbyg kursuskataloget Analysen har vist, at det er vigtigt, at den fagprofessionelle har en vis mængde af naturfaglige kompetencer, da disse bidrager til at skabe et trygt og tillidsfuldt rum med de unge. Dog er det ikke givet, at alle fagpersoner har disse kompetencer. Derfor kan NTGL Lab med fordel overveje at bibeholde og udbygge det kursuskatalog, som de – i kraft af projektet – allerede har etableret. Kurserne vækker stor begejstring blandt de fagprofessionelle, som motiveres af muligheden for løbende at blive opkvalificeret. De fagprofessionelle efterspørger særligt kurser inden for bushcraft og førstehjælp.

En fælles planlægningsplatform i regi af NTGL kan med fordel implementeres

Kommunikation til ledere af organisationer/tilbud kan med fordel udbygges

Analysen har vist, at planlægningen af ture og kurser i forbindelse med NTGL er ressourcekrævende. Derfor kan NTGL Lab med fordel overveje oprettelsen af en fælles planlægningsplatform, hvor viden om, hvilke kurser, der udbydes, samt, hvilke grupper, der skal afsted til Svanninge Bjerge, kan ses. I forbindelse hermed er det vigtigt, at kurserne udbydes i god tid, f.eks. på årsbasis, så organisationerne har tid til at afsætte ressourcer til at deltage på disse. Hvis ikke der tages højde for dette, kan man nemlig risikere, at den ”korte” varselsfrist for kurserne udgør en barriere for visse organisationer, som dermed går glip af opkvalificering af deres fagprofessionelle.

Analysen har vist, at én af barriererne ved at arbejde med unge i naturen, kan være manglende ledelsesopbakning. Selvom de fagprofessionelle pusher konceptet til deres ledere, er det altså ikke tilstrækkeligt for implementeringen af det naturintegrerede arbejde, at der sker en bottom-up bevægelse.

Der er i høj grad behov for, at ledelsen også informeres om projektet andetsteds fra.

Derfor kan NTGL LAB med fordel overveje, om top-down kommunikationen til ledere af organisationer/tilbud i højere grad skal udbygges. Det kunne f.eks. ske gennem afholdelsen af flere seminarer og/eller løbende informationsmøder til organisationer/tilbud, der endnu ikke arbejder naturintegreret.

10