Direktørskifte
Michael Demsitz takker af som adm. direktør og overlader roret til Lars Lehmann Efter 27 år på posten har Boligkontoret Danmarks adm. direktør Michael Demsitz besluttet at give stafetten videre og starte på et nyt kapitel i sit virke. Boligkontoret Danmarks bestyrelse har valgt forvaltningsdirektør Lars Lehmann som ny adm. direktør, der med en ny og bredere direktionsgruppe i ryggen ser frem til jobbets store ansvar. Da Michael Demsitz som 40-årig tiltrådte stillingen som administrerende direktør i 1995, var Boligkontoret Danmark en mindre almen boligorganisation med 45 medlemmer. I årene der fulgte, voksede organisationen, og antallet af boliger er siden blevet tredoblet. Efter 27 år i direktørsædet har Michael Demsitz da også fået sat et kolossalt aftryk på både den moderne boligadministration og hele den almene boligsektor, som vi kender i dag, hvilket Boligkontoret Danmarks bestyrelsesformand, Klaus Bentzen, uddyber: “Michael har haft en uvurderlig betydning for vores organisation og hele sektoren. Om det er hans kamp mod salg af almene boliger eller hans indsats for en retfærdig brug af beboernes opsparede midler hos Landsbyggefonden, så vidner det om, at han har alment blod i årerne. En af hans virkelig skelsættende kampe var styrkelsen af beboernes indflydelse på 36
egne boligforhold, som kulminerede med ændringen af loven om råderet. En lovændring, der siden har bragt glæde hos mange beboere. Eller hans vilje til at gå nye veje, som da Boligkontoret Danmark begyndte at yde rådgivning til økonomisk trængte beboere, som siden har vist sig som en stor succes og forhindret et stort antal udsættelser”, fortæller han. En svær beslutning Michael Demsitz har altid været åben om, at hans drivkraft er ambitionen om, at det danske samfund til enhver tid skal have en høj boligstandard for alle, og at velfærd og sammenhængskraft skabes gennem et balanceret boligmarked. Den drivkraft lægger man ikke bare fra sig, og derfor har det også været en svær beslutning at sige stop. “Jeg er utrolig stolt af den kultur, den stærke organisation og det fællesskab, vi har opbygget i BoligÅrsberetning 2021/22