mangefacetteret og samtidig vise, hvordan vanskeligheder for børn og voksne ikke
bor i den enkelte, men knytter sig til de deltagelses- og arbejdsbetingelser, som muliggøres i daginstitutionen.
Præsentation af bogens kapitler Bogens 1. kapitel ”Tidlig indsats i udsatte miljøer”, af lektor, ph.d. Crisstina
Munck og lektor Johanne Vinter Kirkeby, er et rammesættende kapitel for hele
antologien, hvor de samfundsmæssige rammer for pædagogisk arbejde med tidlig indsats i udsatte miljøer belyses. I kapitlet defineres udsathed og udsatte boligområder, og der peges på, hvordan udsathed både knytter sig til børn og voksnes livsbetingelser (strukturelle faktorer) og til det (op)levede hverdagsliv. Undervejs diskuteres, hvordan tidlig indsats i dele af forskningen såvel som politisk formuleres som svar på børns læringsmæssige vanskeligheder og dermed bliver et anliggende i
arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Med afsæt i empirisk materiale
fremanalyseres dilemmaer, der opstår i det konkrete pædagogiske arbejde med tidlig indsats, og der præsenteres en refleksionsmodel, der viser, hvordan der kan arbejdes pædagogisk med at forstå børns vanskeligheder og udsathedsproblematikker som kontekstuelt forankret.
Bogens 2. kapitel ”Udviklingsstøttende miljøer, hvor pædagogisk omsorg træder i forgrunden”, af lektor Trine Holst Mortensen, analyserer, hvordan pæda-
goger kan arbejde med at skabe omsorg og tryghed i børns hverdag og dermed
skabe udviklingsstøttende miljøer i børnehøjde – ikke mindst når børns udvikling bekymrer. Kapitlet argumenterer for, at omsorg ikke alene er noget, som pædagoger giver til børn i en voksen-barn-relation, men omsorg er også noget, som
børn giver til børn igennem deres deltagelse i børnefællesskaber. Med dette afsæt analyseres det, hvordan pædagogers forståelse af udvikling bliver en forudsætning
for, hvad de får øje på og bekymrer sig om i forhold til børns deltagelse, og hvordan disse forståelser skaber deltagelses- og udviklingsmuligheder for børnene. Kapitlet
argumenterer for, at en pædagogisk praksis, der vil arbejde med at understøtte børns udvikling, må været funderet pædagogisk-didaktisk i spændingsfeltet mellem planlægning og bevægelighed.
Bogens 3. kapitel ”’Vi gør det på vores egen måde’ – pædagogers blik på børns (mis)trivsel’’, af lektor Maja Spuur Hansen, analyserer, hvordan pædagoger for-
Indledning
8092 Indmad.indd 7
7 04.10.2021 15.57
