Teknologisk literacy
Johannes Fibiger
Uffe Lyngdal Sørensen
Fibiger Uffe Lyngdal Sørensen
Teknologisk literacy
Johannes
NORDICSWAN ECOLABEL Printed matter 3041 0971
Johannes Fibiger og Uffe Lyngdal Sørensen Teknologisk literacy 1. udgave, 1. oplag, 2022 © 2022 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Lise Nerlov Omslagsdesign og indhold: asap. Grafisk produktion: SIA DARDEDZE HOLOGRĀFIJA Miljømærket tryksag Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
ISBNVarenr.www.dafoloforlag.dkE-mail:FaxTlf.9900SuderbovejDafoloForlagsekspedition:A/S22-24Frederikshavn9620666698431388forlag@dafolo.dk8131978-87-7234-155-2
Billedfortegnelse Applied Educational Systems: (50). Brandhouse: Reklamefilm for Alm. Brand. Produceret af Brandhouse. Trykt med tilladelse (174). Brendekilde – Coronamodificeret: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (131v), Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix (131h). Carlsberg: Etiket. Trykt med tilladelse (168mv). Colourbox: (121). Creative Commons: O’Connor (123). Konserveringscenter Vejle: Foto: Michael Højlund, Konserveringscenter Vejle, for Vejlemuseerne. Hvid markering udført af DR. Trykt med tilladelse (168ø). LærIT/Skoletube: Wevideo (64, 149); (128). Payne, Edgar Allen: Composition in outdor painting. DeRU’s Fine Arts. 1941/2005 (120). Shutterstock.com: RioAbajoRio (124/3), Peter Hermes Furian (122h, 124/4,5,6), drcmarx (124/7), Martin Janecek (160), Michal Durinik (168mh), OLEH SLEPCHENKO (120/17), Oleg Yakovlev (120/24). Socialdemokratiets valgplakat, 2019. Trykt med tilladelse (172).
Indhold Forord 4 Indledning 8 1. Hvad er teknologi? 20 2. Hvad er literacy? 36 3. Didaktik – spørgsmål og spekulation 55 4. Fake news, selvfremstilling og diskurser 72 5. Teknologisk oracy – om podcast og lyd 94 6. Faste billeder 116 7. Levende billeder 132 8. Robotter og eventyrlig journalistik 150 9. Multimodal produktion og synkrone værktøjer 166 10. Teknologi, leg og spil 183 11. Efterskrift 202 Indeks 210 Litteraturliste 213
Forord
De muligheder, som en teknologi stiller til rådighed i dens ’kunnen’, er ikke identisk med de valg, brugeren tager i sin ’gøren’. Den samme ting kan bruges uendeligt
Hvis man slet ikke har nogen forventninger til et andet menneske, hvis man bare siger: ”Det kan du slet ikke klare”, så ligger det i luften, at der nok ikke kommer noget ud af det. For selvom nogle reagerer med et: ”Det skal være løgn, nu skal jeg vise dem”, så kan det lige så godt være de ord, der vælter hele læsset. Så har vi måske været med til at ødelægge et menneskes fremtid. Vi skal virkelig forvente noget af vore medmennesker, ligesom vi ønsker, at nogen skal forvente noget af os. Det er at have tillid til hinanden, at tro på mulighederne for hinanden. Derfor skal vi tale op i stedet for at tale ned. Det begynder allerede i skolen. H.K.H. Dronning Margrethe II, 2014
Dronning Margrethe har virkelig fat i noget her, nemlig de forventninger, vi møder andre mennesker med, fx i skolen. Hvis man taler op til elever, så de skal stå på tæer, så føler de sig set og taget alvorligt, og der kan man virkelig flytte dem. Hvis man taler ned til dem, møder man ligegyldighed eller trods. Det samme gælder, når man skriver bøger. Her handler det om at tale op til læseren og sammen med denne udforske det, som bogen har til genstand.
Denne bog handler om at undersøge, hvad teknologier er, kan og gør i vores sam fund og i skolen. Når vi bruger de tre verber ’er’, ’kan’ og ’gør,’ skyldes det, at tekno logier ikke er det, de gør. En mobiltelefon er egentlig bare en række kredsløb med processor, antenne, trykfølsom skærm, højtaler og mikrofon. Men det, den har gjort ved vores liv, har været radikalt. Telefonen kan nemlig mange ting, fx gå på nettet, skabe kommunikation over store afstande og fungere som tv, radio og opslagsværk.
Og meget mere. De sociologiske ændringer i kølvandet på smartphones er nøje be skrevet i bogen ”Appernes planet” (2022) af Thomas Hylland Eriksen.
5
Bogens sidste seks kapitler har fokus på forskellige modaliteter. Kapitel 5 handler om lyd og podcastproduktion. Kapitel 6 handler om faste billeder og analyse af dem. Kapitel 7 handler om levende billeder i form af dramaturgi og produktion, mens kapitel 8 belyser journalistisk fortælling og udfordringer med robotjourna listik. I kapitel 9 samler vi disse perspektiver i en gennemgang af multimodal tegnteori og anvendelse af synkrone værktøjer. Bogens sidste kapitel handler om spil og gamification. Kapitel 6-10 skal læses som lærerens baggrundsviden for at kunne tilrettelægge undervisningsforløb, der bringer de forskellige modaliteter og apps fra Skoletube i spil. Skoletube anvendes i Danmark af cirka 1200 skoler og 500.000 elever, og under skole-nedlukningerne som følge af corona-epidemien har portalens programmer fundet nye anvendelser, og lærere har været mere afprøvende end tidligere. Den proces vil vi gerne stilladsere – både med teoretiske input og konkrete forløb. Ambi tionen er at udforske et felt og prøve at forstå det samfund, som skolen er en del af.
6
forskelligt, hvilket er synligt i en skoleklasse, hvor telefonerne bliver brugt til vidt forskellige formål. For at forstå teknologiers væren, kunnen og gøren, behøver vi et særsprog. Det er sprogliggørelsen og anvendelsen af teknologi i undervisning, som denne bog udforsker. I gamle dage bestod literacy i at kunne læse og skrive. Det er da også disse kom petencer, der måles i internationale undersøgelser som PISA og PIRLS. Literacy er afledt af ordet bogstav, dvs. at man skal mestre en kulturs sprogkoder. Hvor børn lærer at tale hjemmefra, så kræver læse- og skrivekompetencer professionelle, hvorfor børnene tages ud af hjemmene og sættes i skole i ti år for at tilegne sig de kulturteknikker, et givet samfund finder nødvendige. I dag er literacy-begrebet blev udvidet med multimodale tegn, kommunikation i nye formater og genrer (fx film og podcast) og forståelsen for, at samfundets repræ sentationer af virkeligheden ikke nødvendigvis er sande. Internettet har forstærket behovet for at undervise i fake news og kildekritik. Sociale medier har nødvendig gjort, at man underviser i diskurser og ansigtsløs kommunikation. Denne bog er opbygget på den måde, at kapitel 1 undersøger, hvad teknologi egent lig er for noget. Kapitel 2 kortlægger literacy-begrebets historie og nye genstandsfelter, mens kapitel 3 handler om didaktik og anlægger et syn på undervisning og læring med teknologi. Det fjerde kapitel handler om samfundets selvfortælling i form af problemstillinger og kategorier i forhold til fake news, diskursanalyse og de sociale mediers selvfremstilling. De fire kapitler udgør bogens base. Herfra anlægges der et mere praktisk perspek tiv på lyd og podcast, faste og levende billeder, journalistik, multimodale tekster samt leg og læring (gamification).
7
I gamle dage, hvilket ikke er så længe siden, talte man om IT som noget fremmed, der skulle integreres i undervisningen. I dag er teknologier ikke længere noget ydre, der skal integreres – de blevet en del af os selv. Enhver elev og lærer anvender en mobiltelefon mange gange om dagen, og i dag kan mange typer undervisning ikke klares uden skærm og internetadgang. Det er ikke mindst ambitionen med denne bog at undersøge det kendte og forstå det på nye måder. Vi håber, at læserne også ønsker at blive klogere på, hvad tek nologier er, kan og gør. Det behøver man ikke nødvendigvis et nyt fag til. Det kan og skal i virkeligheden gøres i alle fag. Vi begyndte dette forord med begrebet ’at tale op’. Man kan tale noget op, så det fra at være ubetydeligt og undervurderet gøres større og mere vigtigt. Man kan tale op til elever, så de føler, at de bliver taget alvorligt. Man kan tale op til læsere, så man ikke undervurderer deres kapacitet for at tænke og drage konklusioner selv. Det er det, vi prøver med denne bog. Odense og Aarhus, sommeren 2022 Uffe Lyngdal Sørensen og Johannes Fibiger
Den tilstandpost-digitale Indledning Den post-digitale tilstand
Det gælder i en sådan grad, at digitaliseringens former, funktioner og effekter ikke længere nødvendigvis er synlige. Denne ’naturalisering’ er blevet accelereret af væksten i databehandling, udbredelsen af internet forbundne mobile enheder og den lave deltagelsesbarriere for internetkultur. Albrecht, Fielitz, & Thurston, 2019, s. 11
Den post-digitale tilstand
Det postmoderne betød ikke, som nogle fejlagtigt troede i 1980’erne, at modernite ten var en overstået historisk fase. Tværtimod. Det betød, at moderniteten skiftede gear og begyndte at accelerere. På samme måde med modeordet ’postdigital’. Det betyder ikke, at det digitale er et tilbagelagt og forældet stykke teknologihistorie. DetTværtimod.betyder, at det digitale er til stede overalt og er blevet naturliggjort. Denne normalisering kender alle, der har en mobiltelefon i lommen. I stedet for at bære et analogt ur, tjekker man klokkeslættet på sin mobil. Samtidig ser man lige, om der er indløbet beskeder, om der er notifikationer med breaking news, eller om kalen deren gør krav på ens opmærksomhed. Det postdigitale betyder heller ikke, at det analoge er forældet. Tværtimod. Vinyl har ikke haft det bedre siden 1970’erne. Kendere foretrækker LP’er frem for Spo tify. Trykte bøger har trods utallige udbasuneringer om bogens død aldrig haft det bedre. Under pandemien blev der læst mere end ellers. Covid-19 lærte også elever og lærere, at fagportaler og undervisning på Teams er en fad affære.
9
Det post-digitale betegner en samfundsmæssig til stand, der følger i kølvandet på den digitale revolution og udgøres af naturliggørelsen af gennemgribende og forbundne computerprocesser i hverdagen, sådan at digitalitet er uløseligt filtret ind i den måde, vi lever på.
Figur 1: Valoriseringen af ordene digital og analog i internettets barndom. I dag er polerne gradvist vendt om, så det digitale i sig selv ikke længere ses som noget positivt. Digitaliseringsstyrelsen har mødt modstand, de såkaldt digitale indfødte viste sig ikke at mestre IT, og CD’er og DVD’ er parkeret i reolen eller landet i småt brændbart. I dag frister det analoge og langsomme liv som det rene zen over for tech-giganternes datahøst og hamsterhjulets pres på individet.
Gammel Ny Valorisering Negativ Positiv Materialitet Fysisk Virtuel
mod det analoge skal heller ikke overfortolkes, for de digitale kan mange ting bedre end de analoge processer. Især da computere, cd’er og dvd’er gjorde deres indtog i 1980’erne, blev betegnelsen ’digital’ et plusord, der stod over for ’analog’ i betydningen gammeldags: Strategier Analog Digital
repræsentere data med, så de kan sendes og behandles hur tigt. Men det, du ser eller hører fra din computer eller telefon er ikke nul- og et-tal ler. Det er helt analoge lydbølger, der kommer ud af en helt analog højtaler, og
Det digitale valoriseres dog stadig positivt som noget særligt, når forskere taler om digital teknologi og digital myndiggørelse, selv om ingen teknologier kan klare sig uden analoge komponenter, og selv om myndiggørelse intet har med binære tal at Det,gøre.der er pointen, er, at det ikke er et enten-eller, men et både-og. I denne bog kobler vi mennesker og teknologi, det analoge og det digitale, fordi de to størrelser i dag er filtret ind i hinanden. En computer kører således på analog strøm, består af materielle komponenter og kredsløb, der kan tænde og slukke. De binære tal nul og et bruges således helt grundlæggende til at markere tænd eller sluk i en Tallenedata-processering.brugestilat
Den post-digitale tilstand De store udbydere af fagportaler propper forløb ind i samme skabelon, så de bliver homogene. Teksterne, der formidler stoffet, bliver en underlig kønsløs affære, hvor man ikke kan mærke skribenten. Lærebøger er på vej tilbage. Papir kan noget, som computere ikke kan. Fx er det blevet en trend i gymnasiet, at elever jævnligt skal aflevere blækregning håndskrevet med forklaringer, frem for computergenererede udregninger. Papiret afslører nemlig huller i forståelse og gør plagiat mere Bevægelsenbesværligt.
10
Modernitetsperspektiv
Teknologisk acceleration og nye literacies
”Mennesket anvender teknologi som middel til at genskabe og udvide sine livsbetingelser. Teknologi består af enheden af teknik, viden, orga nisation og produkt.” (Müller, Remmen, & Christensen, 1986, s. 16)
I et postdigitalt perspektiv giver modellen god mening, for alle digitale teknologier indlejret i kultur påvirker menneskelig adfærd og forståelse. Og det går hurtigt.
I antikken skelnede grækerne mellem physis og poiesis, mellem materien og den menneskelige aktivitet at omforme naturen og formgive genstande. På græsk be tyder ordet poiesis frembringelse, det vil sige noget menneskeskabt, der er formgivet og formålsbestemt. I modsætning hertil står ordet physis, som betegner noget naturskabt, noget der er underlagt naturens processer. Hvor poiesis fx kan bestå i formgivningen af en skulptur eller designet af et skib, der handler fænomenet praxis på græsk om menneskelig gøren. Mennesket er et handlende og tænkende væsen. Mennesker gør ting: Det laver artefakter, og det handler med ting i dobbelt forstand. Teknik er i den henseende både genstande og noget, der lægger sig i forlængelse af kroppen og derved øger menneskets
Den post-digitale tilstand skærmbilledet består godt nok af pixels, men det, der møder øjet, er helt analoge lysbølger med skiftende bølgelængde (farver).
I Den nikomacheiske etik (334-330 f.Kr.) skelner Aristoteles mellem tre vidensformer: episteme, fronesis og techne. Epistemer betegner teoretisk viden, fronesis den menneskelige dømmekraft, mens techne refererer til praktisk viden, fx det at mestre et håndværk (Aristoteles, 1995, s. 121).
11
Forhandleevne.atmestre et håndværk kræves der knowhow, hvilket kan betegnes med or det techne. Ordet teknik er afledt af techne og betegner hos filosoffen Aristoteles (384-22 f.Kr.) anvendt viden, der har med det at skabe og virke at gøre.
Når vi tilføjer endelsen ’logi’ til teknik, får vi ordet teknologi, der som citatet af Müller ovenfor angiver, at vi arbejder med anvendt viden. Teknologier er i sig selv hverken gode eller onde, men de kan blive det i samme øjeblik, de er sluppet fri. I forkerte hænder kan enhver genstand blive til et potentielt våben. I rigtige hænder kan teknologier bruges til at forandre en given livsverden til det bedre. Teknologier er således ikke noget i sig selv – de er altid indlejret i et samfund, en brug, en byt teværdi og et marked. Det angiver Müller et al. med modellen i figur 2.
Figur 2: Teknik udgør en brik i figurens puslespil, teknologi de fire lyse, mens den kulturelle indlejring og konsekvenser for menneskers samfund og livsverden ses i de mørkere brikker. Den udvidede teknologimodel (Müller et al., 1986).
Den tyske sociolog Hartmut Rosa peger i sin analyse af det senmoderne på, at det er kapitalismen og dens indlejrede innovationskrav, der driver samfundets foran dringer frem, herunder den tekniske acceleration, hvor det handler om at optimere og effektivisere.
struktursocialinfra- normersociale markedsarbejds-forhold arbejdsdelingsamfundsmæssig ressourcerhuman viden organisation organisationskultur betingelserøkologiske teknik produkt internationalerelationer økonomiskinfrastruktur reguleringstatslig betingelsermarkeds- levevilkår
Den post-digitale tilstand Teknologier og den bagvedliggende kapitalisme har siden 1980’erne accelereret samfundets forandringer i en grad, som verdenshistorisk aldrig har været hurtigere og haft større indvirkning på alt fra politisk offentlighed, privat erhvervsliv til almin delige menneskers livsverden.
Den kan blandt andet iagttages ved udrulningen af digitale infra strukturer og automatisering af jobfunktioner, men er usynligt gledet ind i hverdagslivet, så imperativet om at optimere er blevet alment udbredt og internaliseret i alt fra arbejde over motion til madindtag.
12
”Den teknologiske acceleration har unægtelig haft kolossal indvirkning på den sociale virkelighed. Navnlig har den fuldstændig transformeret samfundets ’rum og tidsregime’, dvs. perceptionen og organiseringen af rum og tid i samfundslivet.” (Rosa, 2014, s. 22)
som mobiltelefoner, e-mails, Zoom og sms’er har sus penderet de sædvanlige tidsmæssige og rumlige strukturer. De teknologiske foran dringer øger hastigheden af hverdagslivets processer og forårsager stress, depressioner og angst, fordi det ikke at være oppe på beatet forbindes med fossilering.
A) Economic Motor: Time = Money B) Structural Motor: Functional Differentiation
C) Cultural Motor: Promise of Acceleration
Figur 3: Dimensions/Motors of Social Acceleration. Dynamikken mellem den tekniske acceleration og de sociale forandringer (Fibiger, 2020a, s. 26).
Den post-digitale tilstand
Hvor man i gamle dage kunne vente i mange minutter på, at en modemforbindelse havde overført en tung fil, kigger man i dag utålmodigt på det lille timeglas, der viser sig. Noget tilsvarende gælder aktivering af en sang på Spotify. Her tænker ingen over, at sangens digitale dele sendes i små uafhængige informationspakker på hver sin rute fra en IP-adresse til en anden. Sangen samles så at sige først på brugerens enhed ved hjælp af en protokol.
13
1.AccelerationofTechnologicalAcceleration
2. Acceleration of Social Change 3. Acceleration of the “Pace of Life”
Kommunikationsteknologier
Hvor ældre generationer med et svendebrev havde de kvalifikationer, de skulle bru ge hele livet, er nutidens mekaniker hele tiden nødt til at holde sig opdateret på bilers software og udstyr for at kunne udføre et simpelt serviceeftersyn. Livslang læring er et af de få stabile livsvilkår i en omskiftelig verden. Enhver generation skal ikke bare tilegne sig den forriges viden og færdigheder, men opdatere og udvikle for at følge med. Denne logik er skildret i figur 3. Disse forandringsprocesser har også ramt skolen. I dag skal eleverne mestre en række teknologier for at kunne deltage. I gamle dage betød literacy, at man gik i skole for at lære at læse, skrive og regne. I dag er det langtfra nok. I 1990’erne be gynder The New London Group – et forskernetværk af lingvister og diskursanaly
Dimensions
denne bog handler om teknologisk literacy. Eleverne skal have et sprog for de modaliteter og tegnsystemer, som præger det samfund, der omgiver dem, og de skal mestre de nye teknologier for at kunne indgå som borgere og rele vant arbejdskraft.
Når vi skal forstå noget nyt eller komplekst, sammenholder vi det med noget, vi kender i forvejen. Vi overfører det at stå i kø til trafikken og taler om motorvejskø er. Vi overfører fænomenet bobler, som vi kender fra vandløb og sæbebobler til økonomi og informationsmonopoler i form af boligbobler eller filterbobler. Skal vi fejre noget, drikker vi bobler. I det sidste tilfælde bliver champagnebrus overført til glæde. Her er der tale om del for helhed (metonymi), mens boligbobler og motorvejskøer er metaforer. Det er ikke bare litteraturen, der laver billedsprog. Hele vores hverdagsliv styres af metaforer, hvis man spørger de to sprogforskere George Lakoff og Mark Johnson. Deres hovedtese er, at vi forstår vores verden gennem billeder, og de fleste af disse billeder stammer fra kroppens forståelsesstrukturer. Vi forstår verden ud fra vores tilstedeværelse som krop. Den navigerer efter grundparametre som ud/ind, kold/ varm, lukket/åben, op/ned og nær/fjern.
Hvis læreren er irriteret, kan denne ’koge over’, mens
14
Denne opgave lander på skolens bord og stiller krav til at udvikle andre aspekter af elevernes literacy-kompetencer. Metaforer, vi styrer efter ”Det er som om evnen til at forstå erfaringer gennem metaforer er en sans, ligesom at se eller høre eller føle, og at metaforerne er den eneste måde, vi kan opfatte og erfare store dele af verden på.” (Lakoff & Johnson, 2002, s. 264)
Når hjernen skal forstå noget svært eller nyt, hentes der billeder fra det kendte, som så belyser de abstrakte begreber, der er svære at håndtere. Fx at en erindring fremstår tåget. Her er der tale om en orienteringsmetafor, der knytter sig til vejrlig og sigtbarhed. Udtryk som at ’holde sig på vejen’, ’stikke snuden i sporet’ eller ’følge trop’ har tilsvarende karakter. Inden for det kognitive felt og læringsteori arbejder vi med en række beholderme taforer, som fx at ’tilegne’ sig noget. Lærere kan ’fylde viden’ på elever og prakti sere ’tankpasserpædagogik’.
Den post-digitale tilstand tikere – at tale om new literacies og multimodalitet. Det gør de, fordi den teknologi og tegnproduktion, som prægede internettets første generation, kalder på en ny Detsprogbrug.erderfor,
Tankevirksomhed foregår fortrinsvis ubevidst
Hvordan laver man teknisk set en metafor? Jo, man kombinerer et målområde (tar get domain) med billeder fra et kildeområde (source domain). Derfor indeholder metaforer altid to planer – et billed- og et realplan. Målet er det komplekse nye, der skal beskrives, mens kildeområdet betegner det kendte område, hvor billederne hentes fra. Se figur 4. Figur 4: Målområdet betegner det komplekse fænomen, som skal forklares med et billede. Det henter man fra kildeområdet. Modellen er gengivet fra Fibiger (2017, s. 221).
15
Sindet er indlejret i kroppen
Den post-digitale tilstand en elev kan ’brænde inde’ med et spørgsmål. Er vi kreative, skal vi ’tænke ud af boksen’. Tænker vi traditionelt, putter vi ting i ’kasser’ og forstår verden ’firkantet’. Endelig anvender undervisere mange byggemetaforer, når de tænker ud fra et so cialkonstruktivistisk paradigme. Fx stilladsere, konstruere viden, opbygge erfaringer eller skabe fundament for nytænkning. Her er det vigtigt med ’brobygning’. Fx mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. Bliver undervisningen for kedelig, skal eleverne have mere ’hands on’, for de lærer bedre ved at have noget mellem Mark’hænderne’.Johnson
Metaforer forklarer noget ukendt ved hjælp af noget kendt. De overfører indhold, omfang, logik og relationer. De gør derved målområdet til noget kendt, som om det var kildeområdet. Kildeområde Målområde Korresponderende kortlægningSlutninger fra et område til et andet
tydeliggør samspillet mellem krop, sind og sproglige billeder i bogtit len The Body in the Mind (1987), mens han og George Lakoff sammen har skrevet Metaphors we live by (1980). I sidstnævnte er det hverdagslivets sproglige billeder, der undersøges, og de handler i høj grad om navigation i en livsverden. Det helt grundlæggende for kognitiv semantik er fænomenet ’embodiment’, som betyder, at mennesket er sin krop, og at betydningsdannelsen er forankret i den. I hovedværket Philosophy in the Flesh – the Embodied Mind and its Challenge to Western Thought (1999) indleder de to forfattere bogen med at tydeliggøre de tre grundantagelser, de tager udgangspunkt i (Lakoff & Johnson, 1999, s. 10):
Abstrakte begreber er i det store hele metaforiske.
Facebook: Begrebet er hentet fra de billedbøger, amerikanske studerende (og danske skoler) lavede over årgange og hold med navne og kontaktoplysninger.
16
Digital infrastruktur: Trafikmetafor.
Skyen: Her anvendes meteorologiske metaforer til at betegne lagringen af data på servere, der ikke befinder sig på eller i
Den post-digitale tilstand Når vi skal forstå noget nyt og meget abstrakt, nemlig den teknologi, der muliggør datatransport og håndtering, gør vi præcis det samme, som vi gør på alle mulige andre felter. Vi henter vores metaforer fra den analoge verden og overfører dem til det digitale område. Nedenfor ser du en række eksempler på ord, som vi opfatter som selvfølgelige begreber inden for IT, men som i virkeligheden dækker over komplicerede billedstrukturer, som vi navigerer og klassificerer efter:
Website: Her hentes en rumlig metafor ind til at beskrive et sted på nettet.
Digitalt økosystem: Her anvendes biologiske metaforer på det digitale område til at markere forbindelseslinjer og gensidig afhængighed mellem teknologier.
Twitter: Navnet stammer fra dyreriget. På angelsaksiske sprog hedder fuglekvidder Twitter. Navnet passer godt til en platform, hvor man udveksler meninger.
Hjemmeside: Her bruges igen en hverdagsmetafor, der beteg ner et sted.
Cyperspace: Parallelverden hentet fra blandt andet science fiction og fantasy.
Password: Hentet fra blandt andet militær og efterretningstje nester.
Surfe på nettet: Bevæge sig overfladisk rundt og følge modebølger.
Informationsmotorvej: Trafikmetafor. Digital indfødte: Hentet fra antropologi. Digitale immigranter: Hentet fra antropologi. E-mail: Hentet fra postvæsenet.
Internetprotokol: Her bruges et regnskabsbillede til at tydelig gøre den styring, der sker af transport af data.
Informationshav: Maritim metafor.
Skærm: Ordet stammer fra middelaldertysk og betyder be skyttelse. Udtrykket giver mening i verbet skærme (beskytte) og skærmplanter. Tilsvarende sætter Jens Vejmand sig bag skærmen i højskolesangen af Jeppe Aakjær. Her tænkes der på de skærme, man havde i hjem til at skabe zoner for privat hed.
Mus: Styreenhed, der omsætter tryk og taktile bevægelser. Begrebet er hentet fra dyreverdenen og baserer sig på lighed. Computermus havde oprindeligt ledninger, der lignede dyrets hale.
IP-adresse: Postmetafor.
Pokemon Go. Igen trækker metaforen på den kendte virkelig hedsoplevelse, der skabes med kropslig tilstedeværelse. Tech-filosoffen Levi Bryant er især optaget af maskin-metaforen. Hans pointe er, at hvis vi opfatter en computer som en maskine, så består denne maskine af en ræk ke mindre maskiner (kredsløb). Computeren består af enheder, der består af dele, der består af materialer, der består af råstoffer, der består af molekyler, der består af atomer, som består af partikler og kvanter.
17
Virtual reality: Alternativ virkelighed, der snyder kroppens sanser, fx ved hjælp af VR-briller. Metaforen trækker på vo res almindelige virkelighedsbegreb og trækker det over på et kunstigt skabt domæne.
Augmented reality: Udvidet realitet, hvor den kendte virke lighed tilføjes kunstigt skabte elementer, fx når man spiller
Bryants grundsynspunkt er, at teknologier både former og bliver vores omverden i form af alle de medierede relationer, vi indgår i. Disse er nemlig ikke neutrale. Der ligger magt og værdier indbygget i teknologiernes intentionalitet. Man bliver derfor nødt til at analysere teknologiernes indre relationer (endo) og deres netværksagtige samspil med omgivelserne (exo). Lad os tage et eksempel. Alle kan betjene en iPhone. Den er intuitiv. Men de færre ste forstår dens endo-relationer, det vil sige, hvordan dens kredsløb, processorer, batteri, hukommelse, sensoriske skærm, kamera, antenne, touch-scanner, gps, højttaler og styresystem fungerer, for slet ikke at tale om alle de apps, man kan downloade til den.
Trækker vi dette eksempel skarpt op, omgiver vi os med teknologier, vi ikke forstår, men betjener, som om de var selvfølgelige. De er nærmest smeltet sammen med vores krop i en sådan grad, at man fx kan opleve fantomvibrationer i lommen, når man venter et opkald.
Forholdet mellem en teknologis endo- og exo-relationer udgør i virkeligheden to hermeneutiske cirkler: Del-helhed- og subjekt-objekt-cirklen (se figur 5). Vi forstår
Måske kan nogle få overskue telefonens exo-relation til omverdenen, men at un dersøge, hvor mange af de baggrundsteknologier, apps og cookies, der sender data videre uden vores vidende, er de færreste forundt.
Den post-digitale tilstand himlen, men trækker voldsomt meget strøm ud af lokalområder.
I denne bog vil vi gerne forstå teknologier som helheder, der både danner relation udadtil med brugerne i netværk (exo-relationer) og består af indre dele, der funge rer i internt samspil (endo-relationer). Samlet udgør disse relationer det, vi kalder vores livsverden, set i et teknologisk perspektiv.
Schantz har slagordsagtigt sagt, at det er nemmere at forstå en forklaring end at forklare en forståelse. Applicerer man dette udsagn på denne bog, så forsøger vi at udforske, hvad IT-systemer kan, er og gør. Vi vil altså gerne fremme og forklare forståelse.
18
Den post-digitale tilstand helheden ud fra delene og vice versa. Og vi forstår et objekt ud fra den forforståel se, som vi subjektivt er udstyret med qua vores baggrund.
Den første cirkel vedrører endo-relationer i teknologi, den anden exo-relationer. Vi må forstå, hvordan teknologi virker i sig selv, det vil sige, hvad teknologien er. Og vi må forstå, hvad teknologien gør, det vil sige, hvordan teknologien virker (ind) på os og vores Idéhistorikerenlivsverden.Hans-Jørgen
Tekstunivers Objekt Fortolkerunivers Subjekt Tekstdel Teksthelhed Forforståelse LivserfaringKulturHistorie
Bogen har som ambition at forstå teknologier og anvende dem i undervisnings sammenhænge. Det drejer sig derfor om at lære et sprog og nogle forståelsesrammer. Det er det, som teknologisk literacy handler om, og som vi nu skal undersøge. Vi skal ikke bare forklare det. Vi skal også bruge IT i undervisningen. Vi skal bruge teknologi, der hvor den kan hjælpe os med at undersøge og forklare verden. Derfor afprøver vi en række apps sidst i bogen og ser på, hvordan de kan bidrage til ele vernes problemløsning. Figur 5: De to hermeneutiske cirkler: Del-helhed- og Subjekt-objekt-cirklerne.
I gamle dage bestod literacy i at kunne læse og skrive. Literacy er afledt af ordet bogstav, dvs. at man, når man på engelsk er literate, mestrer en kulturs sprogkoder. I dag er literacy-begrebet blevet udvidet med multimodale tegn, kommunikation i nye formater og genrer (fx film og podcast) og forståelsen for, at samfundets repræsentationer af virkeligheden ikke nødvendigvis er sande. Internettet har forstærket behovet for at undervise i fake news og kildekritik. Sociale medier har nødvendiggjort, at man underviser i diskurser og ansigtsløs kommunikation.
For 20 år siden talte man om IT som noget fremmed, der skulle in tegreres i undervisningen. I dag er teknologier ikke længere noget ydre, der skal integreres – de er blevet en del af os selv. Enhver elev og lærer anvender en mobiltelefon mange gange om dagen, og i dag kan mange typer undervisning ikke klares uden skærm og internetadgang. Det er ikke mindst ambitionen med denne bog at blive klogere på, hvad teknologier er, kan og gør, når vi bruger IT i undervisningen.
Varenummer 8129 9 788772 341484
Denne bog handler om at undersøge, hvad teknologier er, kan og gør i vores samfund og især i skolen. Når vi bruger de tre verber, ’er’, ’kan’ og ’gør,’ skyldes det, at teknologier ikke er det, de gør. En mobiltelefon er egentlig bare en række kredsløb med processor, antenne, trykfølsom skærm, højtaler og mikrofon. Men det, den har gjort ved vores liv, har været radikalt. Telefonen kan nemlig mange ting, fx gå på nettet, skabe kommunikation over store afstande og fungere som tv, radio og opslagsværk. Og meget mere.
