Mission i en økonomisk ulige verden

Af Andreas Østerlund Nielsen

I denne artikel oplister forfatteren bibelske udsagn med relevans for økonomisk tænkning og introducerer to kristne økonomer, der har argumenteret for, at retfærdighed er Bibelens økonomiske ideal. Dernæst præsenteres ulighedsforskere, der gør gældende, at det nuværende ulighedsniveau er både uretfærdigt og økonomisk uhensigtsmæssigt. På denne baggrund udpeger han ni handlemuligheder for kirken i mission og reflekterer missionsteologisk i lyset af ulighedsproblematikken.

”Økonomisk ulighed er roden til social ondskab”, har de fattiges pave Frans erklæret (tweet gengivet i Corak 2016), og samtidig bliver der større og større afstand mellem verdens rigeste og re sten af verdens befolkning. Senest har Oxfam anslået, at verdens 1% rigeste ejer mere end dobbelt så meget som 6,9 milliarder mennesker, dvs. verdens ca. 90% ”fattigste” (Oxfam Ibis 2020).

I Missionsdokument DK-2020 har vi anført, at den voksende ulighed rejser spørgsmål til både forbrugskultur og økonomiske systemer. Uligheden med virker til, at klodens ressourcer overforbruges af nogle, mens andre marginaliseres.

Hvordan skal vi som kirke i Guds mission reagere på, at vi altid – såvel personligt og lokalt som i den globale finansver den og på den markedsøkonomiske og politiske scene – møder mennesker og strukturer, hvis økonomiske virkelighed er gennemsyret af ulighed?

Jeg vil i denne artikel argumentere for, at retfærdighed er Bibelens økonomi ske norm og ideal, og at den aktuelle økonomiske ulighed, som vi selv er en del af, er uretfærdig. På den baggrund vil jeg præsentere forslag til konkrete handlemuligheder og antyde, hvordan situationen kan afspejle sig i en aktuel forståelse af kristen mission.

Betroede forvaltere af Guds verden

Bibelen rummer mange passager og udsagn med relevans for en kristen tænkning om økonomi og ulighed.

Gud skabte og skaber mennesker i sit billede, for at vi skal fortsætte skabel sen ved at opfylde, herske over og dyrke jorden. Der var i udgangspunktet ingen negative konnotationer ved den -

ne herskerrolle – det var herske i betydningen ”sørge for”. Udgangspunktet var da også en situation med begræn sede behov og ubegrænsede ressourcer i en verden med forskelle og ligeværd.

Resultatet af syndefaldet blev en be grænsning af ressourcerne – ”med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød” (1 Mos 3, 17-19) – og mangel på ligeværd: manden kommer til at herske over kvinden. Det er fort sat menneskets gudgivne opgave at forvalte skaberværket, men det vil på grund af synd, menneskets oprør mod Gud, ske under smertefulde og ikke li geværdige omstændigheder. Der er intet sted i Bibelen nogen forestilling om, at mennesker kan skabe en retfærdig og ligeværdig verden, hvis bare vi står sammen og vil det nok.

I Det Gamle Testamente omtales rig dom ofte som en velsignelse fra Gud over den, som lever retfærdigt. Rigdom kan også beskrives som en følge af sne dighed, så er dens moralske status mere tvetydig; eller den kan være en følge af at rane til sig, og så fordømmes den.

Der forudsættes et personligt ejerskab, da det er muligt at handle, og det for bydes at stjæle det, som tilhører næsten (det 7. bud). Men stærkere endnu forbydes det at ”begære” det, som til hører næsten.

Moseloven indeholder ordninger for omfordeling og udligning gennem ef tergivelse af gæld og tilbagelevering af slægtsejendom. Der er desuden forord ninger for at sørge for de svagest stillede (enker, faderløse, fremmede).

Det forjættede land blev fordelt mel lem 11 af de 12 israelitiske stammer, med en flad politisk struktur. Da israe litterne ønsker sig en konge, gør Gud det klart, at denne konge vil komme til at udbytte dem økonomisk.

Gud slår gennem de GT-lige profeter gentagne gange hårdt ned på dem, som ikke sørger for de svagest stillede, og dem, som bøjer retten til egen for del. Jesus fortsætter denne kritiske linje, og tager de socialt svagestes parti, fordi de bliver uretfærdigt behandlet.

Når vi kommer til Det Nye Testamente, advarer Jesus gentagne gange om, at penge uundgåeligt udvikler sig til en afgud, som mennesker stoler på i ste det for at stole på Gud, og han slår fast, at kærlighed til penge er roden til alt ondt. Paradigmatisk for den økonomi ske tænkning hos Jesus og i NT er således bønnen i Fadervor: ”Giv os i dag vort daglige brød”.

Den første kristne menighed udmøn tede de gammeltestamentlige skrifters

og Jesu syn på økonomi i en økonomisk solidaritet med radikal omfordeling, så ingen led nød, samtidigt med, at de fastholdt muligheden for personligt ejerskab (ApG 2,45-45; 5,1-11).

Den økonomiske grundtanke i Bibelen, at himlen og jorden med alt, hvad der er på den, tilhører Gud (5 Mos 10,14), og det, som den enkelte har til rådig hed, er ressourcer, vi som forvaltere er blevet betroet med henblik på den fortsatte dyrkning af jorden i kærlig hed til næsten. Bibelteologisk kan der, for mig at se, hverken argumenteres for økonomisk liberalisme eller kollektivis me. Jesus er til stadighed kritisk overfor penge og rigdom, men fremsætter ikke noget generelt fattigdomsideal eller lighedsprincip. Alligevel vil jeg mene, at det går an at konkludere, at anlig gendet i den økonomiske tænkning i hele Bibelen er en bevægelse fra ulig hed mod større lighed. For det er den retning, retfærdigheden peger.

Retfærdige relationer

Den engelske teolog og økonom Andrew Hartropp har argumenteret for, at retfærdighed er det økonomiske ideal i de bibelske skrifter, og at økonomisk retfærdighed udspringer af Guds ret færdighed (2007; 2019). Han udfolder sit retfærdighedsbegreb i fire aspek ter: Retfærdighed er at behandle mennesker i overensstemmelse med Guds normer; retfærdighed inkluderer en vægtlægning på, hvordan de fattige og trængende behandles; retfærdighed er optaget af kvaliteten af relationer; retfærdighed betyder, at alle har del i Guds velsignelser, inklusiv materielle velsignelser (Hartropp 2019, 16).

Hartropp drøfter forholdet mellem ret færdighed, ulighed og lighed. Han formulerer sit princip for retfærdighed i relation til ulighed i to grundsætninger: 1) Retfærdighed indebærer en øvre græn se for graden af ulighed, der er tilladelig mellem personer eller grupper. 2) En retfærdig deling af det voksende udbyt te af økonomiske anstrengelser må ikke øge uligheden, men skal komme alle til gavn (Hartropp 2007, 174).

Hartropps retfærdighedsbegreb skæ rer ind til benet af ligheds- / ulighedsproblematikken: At problematikken grundlæggende drejer sig om mellem menneskelige relationer; at hovedproblemet ved ulighed er de konsekvenser, det har for de svageste og fattigste; at det økonomiske mål er alles mulighed for at deltage i samfundet.

Professor i økonomi Brian Fikkert ind fører tilsvarende et teologisk funderet begreb om ”relationel fattigdom”: ”A person experiences relational poverty when they are unable to enjoy a pro per relationship with God, self, others, and the rest of creation” (Fikkert & Ka -

pic 2019, 165). Ifølge Fikkert er svaret på fattigdom derfor ikke økonomiske overførsler, og rigdom er ikke målet. Fattigdom kalder på forandringer, som må omfatte mennesket som et helt væ sen: ”People experience human flourishing when their mind, affections, will, and body enjoy living relationships with God, self, others, and the rest of creation” (Fikkert & Kapic 2019, 50).

I krydsfeltet mellem teologi og økono mi tegner relationer, det hele menneske og retfærdighed sig som de afgørende faktorer, der sætter grænser for ulighed. Også økonomer, der ikke refe rerer specifikt til kristendommen, ser en sådan sammenhæng mellem lighed og retfærdighed.

Kritik af ulighed blandt fagøkonomer

Den franske økonom Thomas Piketty har i mammutværket Kapital og Ideo logi fortalt ”ulighedsregimernes” historie, om hvordan skiftende samfund ud fra hver deres ideologi har søgt at ret færdiggøre socio-økonomisk ulighed (2020). Ulighed kan ganske vist, ifølge Piketty, være retfærdig, hvis den skyl des forskelle i ambitioner og livsvalg, og hvis den bidrager til at forbedre leveforholdene for de dårligst stillede (827), men det er økonomisk lighed, der skaber en sund og stærk økonomi (Piketty 2014). Hans ideologiske mål er imidlertid, i lighed med Hartropp, ret færdighed:

Det retfærdige samfund er det, der gør det muligt for alle dets med lemmer at få adgang til de grundlæggende goder i videst mulig forstand… Det retfærdige samfund organiserer de socioøkonomiske relationer, ejendomsforhold og omfordelingen af indkomsterne og formuerne for at gøre det muligt for de dårligst stillede medlemmer at få de bedst mulige leveforhold. (Piketty 2020, 827)

Piketty anbefaler til dette formål at indføre en føderal deltagersocialisme med midlertidigt ejerskab, progressiv beskatning, magtdeling i virksomheder, borgerløn og kapitaltildeling til alle samt reel lige adgang til uddannelse.

De britiske statistikere og ”retfærdig hedsforskere”, Richard Wilkinson og Kate Picketts, argumenterer tilsvarende for, at mennesker trives og klarer sig bedre i mere lige samfund, fordi vi er sociale væsener (2011). De ser mange forskellige veje til større lighed, f.eks. at mindske indkomstulighed eller øge omfordelingen, og betegner deres eget forsvar for lighed som ”en idé, hvis tid er kommet” (293).

Endelig fælder den amerikanske jord brugsøkonom E. Wesley F. Peterson

en hård dom over uligheden i en review-artikel, hvori han vurderer de hidtil fremførte argumenter for og imod økonomisk ulighed:

Inequality is, in fact, a social ill… In addition to violating norms of distributive justice in most societies, it undermines democra cy, causes widespread stress and illness, erodes social cohesion and trust, contributes to environmental degradation, and slows economic growth. (Peterson 2017, 19)

Mange andre – neo-liberale – økono mer anser ganske vist ulighed mellem mennesker for at være en gevinst eller i det mindste en nødvendig drivkraft for vækst. Jeg mener ikke, de har ret. De bibelske udsagn af relevans for økono mi og en række økonomer peger tværtimod på, at ulighed er årsag til både menneskelig nød og ustabile økonomi er. Det må kirken reagere på.

Kirkens muligheder i mødet med ulighed

Kirken i mission må altid agere i tillid til Guds forsyn, retfærdighed og frelse og med Guds kærlighed og Ånd som drivkraft. Kirken må handle ud af over bevisning om, hvordan verden er i lyset af både skabelsen og Kristi forsonings værk; erkendelse af, hvad der bør gøres i kraft af Guds åbenbaring af sin vilje; og håb i kraft af Guds løfte om ”nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor” (2 Pet 3,13). Kirkens engagement i økonomisk retfærdighed baserer sig ikke på forestillinger om, hvad kirken eller menneskeheden formår, men på, hvad Gud vil og gør (Bell 2012, 126- 127).

På den baggrund vil jeg pege på en række konkrete handlemuligheder i mødet med ulighed:

1. Vise barmhjertighed Kristen mission indebærer, at kristne og lokale menigheder på det individuelle plan møder og hjælper andre menne sker i nød. Jesus har forbilledligt vist os, hvordan Gud relaterer til mennesker: med kærlighed og medfølelse. Gud hø rer sit folks nødråb, Jesus fik medynk med de svage og udstødte.

2. Fortælle Guds historie Kirken i mission vidner om Guds historie med verden, mennesker og livet. Det er mere end blot en retningsgiven de ideologi eller en motiverende utopi, eftersom den viser, hvordan alt står li geværdigt i relation til Gud. I rammen af denne fortælling kan vi forstå, hvor dan økonomi kan tjene til, at alle får del i Guds velsignelser og menneskelig trivsel.

3. Forkynde tilgivelse Kirken i mission erkender, at økonomisk

uretfærdighed har sin dybeste årsag i menneskelig synd, og ethvert menne skes nedarvede selviskhed. Derfor er det første skridt i mission at forkynde tilgivelsens mulighed og at kalde til syndserkendelse, anger og bekendelse overfor Gud og mennesker.

4. Facilitere forvandling og dannelse Kirken i mission skal gennem forkyndelse, tilbedelse og åndelig vejledning facilitere ”dannelse af begæret” (”for mation of desire”), så kristne drives af kærlighed til Gud og ikke af kær lighed til penge og materielle goder (Cavanaugh 2008; Bell 2012). Det er en integreret del af at leve i tro på Jesus Kristus i Åndens kraft. Vi kan kalde det en forvandling fra homo economicus til homo oikonomos – fra det økonomiske menneske til det forvaltende menneske (Jf. Rom 12,2; 1 Pet 4,10).

5. Etablere eksemplariske økonomier Blandt kristne i rige lande og befolkningsgrupper kan involvering i deleøkonomier og fair trade handel bidrage til et nyt syn på de betroede ressour cer og en forandret livsstil (Jf. Nielsen 177ff; 215ff). Blandt fattige kristne kan processer som ”menighedsbaseret dia koni” skabe tiltro til egne muligheder og større ansvarlighed for egen livssitu ation. Begge dele skaber lokale økonomier, der peger i retning af større lighed og fremmer retfærdighed.

6. Udnytte kirkens globale udbredelse Kirken i mission har en unik mulighed for at adressere økonomisk uretfær dighed, fordi kirken er global og tværkulturel. Partnerskaber mellem kirke og organisationer er et vigtigt redskab og bør bruges til at hjælpe og udfor dre hinanden på tværs af økonomiske, sociale og kulturelle skel. Her bør den solidaritet, som udspringer af enheden i Kristus, også udmønte sig på det øko nomiske område.

7. Bidrage til fattigdomsbekæmpelse Kirken i mission skal også bidrage til fattigdomsbekæmpelse ved at formidle nødhjælp og bistand. Det er en indsats, som ligger naturligt i forlængelse af de GT-lige principper for omfordeling, og befalingerne om at sikre de svageste i samfundet.

8. Skabe tværfaglig dialog For at kirken i mission kan løfte sit ansvar for at adressere økonomisk ulighed på en kvalificeret måde, er det nødven digt at føre en tværfaglig samtale mellem teologi, samfundsvidenskab, sociologi og økonomi. Alle parter har brug for at lytte og lære af hinanden, hvis det hele menneske skal blive mødt og opnå større livsfylde.

9. Tale de fattigstes sag Kirken i mission må arbejde for at øve indflydelse politisk, videnskabeligt og kulturelt med henblik på at fremme økonomisk retfærdighed og lighed. Den må også protestere offentligt over social og økonomisk udnyttelse og mar ginalisering (Som f.eks. Micah www. micahnetwork.org/about-micah-chal lenge). Fortalervirksomhed (advocay) er derfor en integreret del af kristen mission.

Gennem sådanne handlinger kan krist ne og kirker arbejde på alle niveauer for at fremme retfærdighed og mind ske ulighed – lokalt, regionalt og globalt.

Missionsteologi og økonomisk ulighed

Kirken i Guds mission er sendt for at møde mennesker som hele menne sker. Og kirken møder i dag kun og altid mennesker, der lever i en situation af økonomisk ulighed, lokalt og/eller globalt. Den ekstreme grad af ulighed globalt og i stigende grad også lokalt og nationalt er i sig selv et alvorligt pro blem. Den er et resultat af økonomisk uretfærdighed, hvor vi kan være dem, der udnytter andre, eller dem, der bli ver udnyttet af andre, og ofte måske begge dele. Kirkens kald er at være tro mod evangeliet og Guds mission i mø det med andre. Det fordrer blandt andet, at kristne og kirker tilegner sig og lader sig forvandle til en diakonal ka rakter, dvs. at være tjenende i ord, væren og handlinger. Derfor må kirker og kristne også i mødet med mennesker søge at fremme retfærdighed, også økonomisk retfærdighed.

Det gør vi, når vi formaner og irette sætter hinanden, som dem, der undertrykker andre økonomisk f.eks. ved stiltiende at acceptere uretfærdige økonomiske strukturer og lovgivnin ger. Det gør vi, når vi trøster og indgyder håb til de undertrykte. Og det gør vi, når vi konkret og praktisk fremmer retfærdighed ved at hjælpe og støtte, ved at protestere og ved at fremme retfærdige økonomiske strukturer og politikker.

I en holistisk-integreret missionste ologi er der ét sted at henvise til som grundlag for retfærdighed, og det er den treenige Gud, der er retfærdig og gør retfærdig. Og der er én fortælling at henvise til, den bibelske om Guds mission i verden, som er universel, at vi alle er skabt og elsket af Gud; som er realistisk – at vi ikke kommer ud over syndens realitet, før Gud gør alting nyt; som er sand – at i Jesu død på korset er der tilgivelse for al uretfærdighed; som i Ånden rummer kraften til forvandling af både enkeltpersoner og kirken som struktur og fællesskab; og som indgy -

der et bæredygtigt håb, som ikke beror 2016 ”`Inequality is the root of social Canadian Public Policy, University of

på gode viljer men på, at Gud en dag gør alting nyt.

Evangeliet og Guds mission må og skal – i vores nuværende lokalt-globale kon tekst – udmønte sig i bestræbelse på økonomisk retfærdighed, og kristnes bestræbelse på økonomisk retfærdig hed må og skal være af en sådan art, Chicago: Moody Publishers. Nielsen, Andreas Østerlund, Jonas Adelin

at den er vidnesbyrd om evangeliet og Guds mission.

Litteratur

Bell Jr., Daniel M. 2012 The Economy of Desire: Christianity World, Grand Rapids: Baker Academics.

Cavanaugh, William T. 2008 Being Consumed: Economics and Christian Desire, Grand Rapids: Wm. B. Eerdmans Publishing Co. Corak, Miles evil,’ or Maybe Not? Two Stories about Inequality and Public Policy”, Toronto Press, vol. 42(4), 367-414.

E. Wesley F. Peterson 2017 ”Is Economic Inequality Really a Pro blem? A Review of the Arguments”, Social Sciences 2017, 6, 147, hentet fra www.mdpi.com/journal/socsci.

Fikkert, Brian & Kelly M. Kapic 2019 Becoming Whole: Why the Opposite of Poverty Isn’t the American Dream,

and Capitalism in a Postmodern Jørgensen & Martin Ishøy (red.) 2019 Økonomi og kristendom – hvad Guds er…, København: Eksistensen.

Oxfam Ibis 2020 https://oxfamibis.dk/6-vilde-factsom-ulighed/, besøgt d. 05.05.20.

Piketty, Thomas 2014 Kapitalen i det 21. århundrede, København: Gyldendal. 2020 Kapital og ideologi, København: DJØF Forlag og Informations Forlag.

Andreas Østerlund Nielsen, cand.theol., ph.d., arbejder som selvstændig teolog (helsyn.dk) med fokus på ”et kristent helhedsperspektiv, der skaber sammenhæng i praksis”. Han har deltaget i GEM-School om økonomi og kristendom under Kirkernes Verdensråd og været medredaktør af antologien Økonomi og kristendom.