SKOVSGAARD
HESTE, KVÆG OG GRISE SKAL FORVANDLE SKOVSGAARD TIL VILD NATUR Som det første gods i Danmark er Skovsgaard på Langeland ved at omdanne godsets jord med traditionelt landbrug til vild natur. Ved at græsse, trampe og rode i jorden skal store planteædere sørge for at skabe nye levesteder for planter og dyr.
april måned strakte engkabbelejen sig op mod solen ude på engen ved Skovsgaard Gods på Langeland. Omkring den struttende, gule forårsblomst var græsset bidt helt i bund, så engkabbelejen havde lys og luft omkring sig. Godsets arealforvalter Kristian Graubæk fandt hurtigt kameraet frem for at dokumentere scenariet og poste planten på Skovsgaards Facebook-side – i hans øjne var engkabbelejen nemlig ikke bare en smuk blomst, men et lysende, gult eksempel på den forvandling, som to tredjedele af godsets 389 hektar jord gennemgår netop nu. Gennem århundreder har Skovsgaards jord været dyrket som traditionelt landbrug og skovbrug med kornmarker, kødkvæg, høslæt og skovområder med sirligt lige træstammer og en ryddelig skovbund. Men sammen med de to fonde Den Danske Naturfond og Danmarks Naturfond er Kristian Graubæk og hans kolleger i gang med at omdanne godsets område til vild natur med store græssende dyr som heste, kvæg og grise, samtidig med at Skovsgaard stadig skal producere kød og grøntsager – blot i mindre skala og på naturens præmisser. “Vi giver så mange naturlige processer som muligt frit spil indenfor lovens rammer. Naturen kommer til at udvikle sig i den retning, den udvikler sig. Vi ved ikke præcist, hvad der kommer til at ske, men vi ved, at det virker,” siger Kristian Graubæk, der tidligere har stået i spidsen for et lignende, men mindre, projekt med helårsgræsning på Møn for Naturstyrelsen. “Da vi slap tøjlerne på Møn, sprang naturen i luften på en positiv måde, jeg ikke havde turdet håbe på. Det gik så hurtigt. Jeg har de samme forventninger her,” siger arealforvalteren, der
udover engkabbelejen har fotograferet hestelort – som tiltrækker gødningsbiller og dermed fugle – afbidte bævreasp og optrådte områder med bar jord som andre tegn på forvandlingen fra landbrugsmark til lysåben natur omkring Skovsgaard.
I
VILDTGRÆSNING OG SUMPET ENG. I vinter flyttede de
Vi giver så mange naturlige processer som muligt frit spil indenfor lovens rammer. KRIS TIAN GR AUBÆK GODSETS AREALFORVALTER
NATUR & MILJØ
20
første flokke af exmoorponyer og højlandskvæg ind på godset, hvor de skal leve af naturens planter – såkaldt vildtgræsning. Året rundt støvsuger dyrene området for selv de tørreste græstotter, hvilket skaber et lyst og åbent landskab for blomstrende urter som engkabbelejen. Grisene flytter ind om et år til halvandet, da svin kræver tilladelser og særlig hegning, der først skal etableres. Sammen kommer hestene, grisene og kvæget til at æde græs og små træer, trampe græstørv væk og rode jorden igennem med trynen på måder, der skaber levevilkår for andre og mere mangfoldige arter, end man finder omkring Skovsgaard i dag. De store græssende dyr sørger for at fjerne næring fra jorden, for lys, møg og bar jord og er dermed nøglen til genskabelsen af den vilde natur. Men Kristian Graubæk og hans kolleger hjælper også naturen på vej med et par andre kneb. Som i så mange andre landbrug har jorden været drænet, men fremover skal drænene blokeres, og vandet flyde naturligt. “Det medfører, at jorden bliver mere vandmættet. Når det bliver fugtigt i lavninger, begynder der at kunne vokse kærplanter som trævlekroner, klaseskærme lægebaldrian, kærtidsler, engkabbeleje og majgøgeurt, og fugle som dobbeltbekkasinen trives,” forklarer arealforvalteren. I godsets skove har maskiner sørget for at knække og vælte en del af de ranke træer for at skabe dødt ved, der er levested for svampe, insekter og fugle.
02 : 2021
