MAJFLUE
EPHEMERA DANICA OG DEN UNDERFULDE FORVANDLING Det er slutningen af foråret i ådalen. Bøgen er sprunget ud, gøgen kukker i engene, og nattergalen synger i pilekrattet. Alt gror, og naturen er frodig og fyldt med liv. amtidig sker der noget forunderligt på bunden af vandløbet. Gemt nogle centimeter nede i grus og sand krabber et sælsomt væsen sig rundt. Et dyr på godt et par centimeters længde, med tre haler, en krop fyldt op med synlige gæller, kraftige ben og robuste kæber. De seneste par år har ingen vidst af dets eksistens. Men nu sker der en forbavsende forvandling, som kun naturen kan fremvise. Dyret svømmer i små ryk til åens vandoverflade og skifter nu helt identitet. I små vridende bevægelser frigør det sig for den krop, som mest af alt minder om et drabeligt fortidsuhyre i miniformat. Nymfekroppen med dens gæller krænges af og ender som et tomt hylster. Langsomt frigøres et sæt vinger. I begyndelsen krøllede og aldeles ubrugelige til at flyve med. Som små, fine både med sejlene sat driver insektet langsomt med strømmen, indtil vingerne er blevet så tørre, at insektet er flyveklart. Det er en farlig
S
tid for majfluen, for åens ørreder har indfundet sig til et gigantisk ædegilde. Det er proteiner i særklasse, og der er nok af dem. Fiskene stiller sig tæt på overfladen, og der er lyd på, når åens store ørreder og stallinger plukker de klækkende og endnu ikke flyvefærdige majfluer. Fiskene efterlader hørbare skvulp og store ringe i overfladen. Fra bred til bred i åens fulde længde kan der være fyldt med disse cremefarvede døgnfluer.
indfundet sig ved åen, hvor der er madfest. Vipstjerten har en helt særlig evne til at stå stille i luften og nappe den ene majflue efter den anden. Først når næbet er fyldt helt op, flyver den hjem til de sultne unger. Svalerne derimod flyver ganske tæt på åens vandoverflade, hvor de i høj fart plukker de klækkende insekter direkte fra vandspejlet.
LUFTFASEN. Der baskes med vingerne,
og med ét flyver det skønneste insekt langsomt op i luften. Insektet med det smukke latinske navn Ephemera danica har skiftet de sidste par års undervandstilværelse og nymfestadie ud med et flyvestadie og er nu på vej ud i verden for at finde sig en mage. De nyklækkede flyvende insekter flyver tungt og ikke specielt elegant. Et let bytte for andre dyr ved åen. Svaler og vipstjerter har netop fået udruget de første kuld unger og har
NATUR & MILJØ
30
02 : 2021
UDBREDELSE Majfluen lever i de fleste rene vandløb i det meste af Europa. I Danmark findes den i hovedparten af større og mellemstore jyske vandløbssystemer, hvor der er en god strøm og god vandkvalitet. Især Gudenåen, Kongeåen, Lindenborg Å, Vejle Å, Simested Å, Voer Å m.fl. og øvre stræk og tilløb til de vestvendte vandløb har meget store forekomster. Den findes også i mindre omfang på Fyn, blandt andet Odense Å og Vindinge Å. På Midtsjælland findes der flere lokaliteter med gode populationer omkring Suså. Majfluen er en sjældenhed på de mindre øer med undtagelse af Bornholm, hvor den er observeret i et par vandløb.