VÆRD AT VIDE
Overblik i regeljunglen
Foto: Klaus Balleby
Det er ikke altid lige let at være lystfisker. Man skal vide noget om fredningsbælter, fredningstider og mindstemål samt særlige regler om kroge og agn i visse dele af landet. Det er dog det rene vand i forhold til den skov af regler, man skal kende, hvis man ønsker at fiske med garn eller ruser som fritidsfisker. For at skabe overblik – og på den måde hjælpe udøverne med at undgå at fiske ulovligt – har DTU Aqua og Fiskerikontrollen besluttet at lave foldere og temasider, hvor de lokale regler bliver beskrevet og forklaret, så alle kan forstå dem. Initiativet gælder også mere generelle regler, hvor man tidligere har skullet læse flere forskellige bekendtgørelser eller love for at danne sig et overblik. Læs mere om initiativet på www.fiskepleje.dk
Spændende arrangement med fokus på fisk
Foto: Bernt René Voss Grimm
I begyndelsen af 2012 udkom Atlas over danske ferskvandsfisk, som mange år fremover vil blive referencerammen, når det drejer sig om udbredelsen af fiskearter i ferskvand. Bogen behandler mere end 50 arter, som alle svømmer rundt i de danske vandløb og søer. Med udgangspunkt i dette digre værk inviterer Ferskvandscentret i Silkeborg den 18. juni til en spændende temadag om fiskene i ferskvand. En række fagfolk, blandt andet forfattere til atlasset, vil fortælle om både sjældne og truede arter som snæbel og ål, ligesom laksen i Vestjylland også er på dagsordenen. Det bliver også muligt at få indblik i helt ny viden om arter som bæklamprettens og smerlingens gydeadfærd, og sidst på dagen bliver der mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderne. Danmarks Sportsfiskerforbund bidrager med oplæg om laks og havørred. Arrangementet koster 495,eksklusiv moms. Læs mere på www.fvc.dk/kursus/ferskvandsfisk
Ny Natur- og Landbrugskommissionen Mandag den 30. april blev der afholdt åbningskonference for Natur- og Landbrugskommissionen. Formålet med åbningskonferencen var at give en række interessenter mulighed for at komme med gode råd til arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen, inden den for alvor trækker i arbejdstøjet. Formand for Kommissionen er Jørn Jespersen, der også var formand for Akvakulturudvalget. Inden åbningskonferencen var følgegruppen for Natur- og Landbrugskommissionen samlet til det første fællesmøde med Kommissionen. I følgegruppen er Danmarks Sportsfiskerforbund repræsenteret ved miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen. Sportsfiskerforbundet får, sammen med en række andre interesseorganisationer, mulighed for at komme med konkrete anbefalinger, der indeholder forslag til virkemidler og initiativer, som afspejler en sammenhængende og tværgående tilgang, der kan understøtte realiseringen af en balanceret natur- og landbrugspolitik på kort og lang sigt – som det er beskrevet i følgegruppens kommissorium. Se mere på www.naturoglandbrug.dk
"Klækkelig Dusør"
Foto: Ole Wisler
udloves for information, der fører til opklaring af tyveri.
Hunters House har haft indbrud på et fjernlager.
Temadag om havbunden Gennem mere end 20 år har sportsfiskere og myndigheder restaureret vandløb med stor succes. De vilde fiskebestande i åer og bække er i konstant fremgang, og fiskeriet efter arter som laks og havørred har næppe nogensinde været bedre. Det samme kan desværre ikke siges om fiskeriet i de kystnære farvande, hvor bestandene af torsk, fladfisk og byttedyr som kutlinger og ålekvabbe har det svært. En af de mulige forklaringer er, at arealerne med hårdbund – det vil sige sten- og muslingerev – er blevet reduceret med op imod 95 %. Kan sports- og fritidsfiskere gøre noget for at vende den kedelige udvikling? Det spørgsmål og andre vil biologer prøve at give svaret på, når Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund og DTU Aqua den 7. juni inviterer til temadag om havbundens betydning for fiskebestandene. Temadagen afholdes i Ejby på Fyn, og deltagelse, som inkluderer forplejning, koster 350,-. Læs mere om temadagen på www.fiskepleje.dk
12
Sportsfi skeren
Mængder af følgende hjul blev stjålet: -Shimano Super GT-RA 1500 -Shimnao Super Aero 1000F -Shimano Seido 2500 – 3000 og 4000RA -D:A:M Quick Royale 2000 -3000 og 4000 -D:A:M Quick A-head 201LH -Ambassadeur 7500 C3 -Ambassadeur 10000i -Ambassadeur 7800C3 Er man blevet tilbudt disse hjul, butik som privat, til en mistænkelig lav pris, er vi meget interesseret i informationer. Dette kan sagtens klares anonymt. Kontakt: Ole Høiberg mail@huntershouse.dk Tlf: 33 222 333
5 // Juni 2012