d e h i r F
ved Norges fjorde Norge er mulighedernes land. Hvad enten du er til havfiskeri eller hyggeligt fiskeri i fjordene, så er mulighederne mange. Og så er det tilmed let at arrangere sin egen tur. Af Jonas Høholt
Sidst på eftermiddagen finder vi en kyststrækning med blæretang, store sten og dybt vand. Strækningen og omgivelserne er af en karakter, som i Danmark kun findes i drømme, og vi har endda det hele for os selv. Selv om pladsen kun ligger få hundrede meter fra en vej, ser det ikke ud til, at nogen har fisket fra kysten i lang tid. Jeg bevæger mig et stykke hen ad kysten og vil fiske, så vinden passer med mit højrehåndskast. En sej bryder overfladen, og få sekunder efter endnu en. Snart befinder vi os i en sand fest blandt spredte stimer af småsej, som er en fornøjelse at fighte på det lette grej. Torskene maser sig også på, i lidt færre antal, men til gængæld i tungere vægtklasse. Vi fanger rigtig mange sej i spisestørrelse, og efter en time har min fiskeimitation lidt tilpas meget overlast. Sejstimerne er svømmet videre, det er blevet aften, og jeg er fiskemæt for en stund. Jeg ligger mig på en flad klippeskråning og nyder udsigten over den nu blanke fjord. Vores fiskeferie er kun lige begyndt.
60 Sportsfiskeren
Feriestart Pak bilen med fiskegrej, hop på færgen tidligt om morgenen og oplev friheden ved en kør-selv fiskeferie til Norges rigdom af snørklede fjorde. Så snart du forlader færgen, kan hele dagen afsættes til opdagelse og fiskeri. Mange fjorde i Syd- og Midtnorge byder på lækkert fiskeri efter de salte vandes arter. Oslofjorden er oplagt at starte ved, og herefter kunne turen gå mod fjordene omkring Kristiansand, Stavanger, Bergen eller Trondheim.
5 // Juni 2012