Sportsfiskeren nr 5 2012

Page 64

Usynlig forskel. Forfanget er en vigtig del af fluefiskerens udrustning, som kan betyde forskellen på succes og fiasko.

betydning Du har afsluttet kastet, og linebuen ruller perfekt ud over elven. Linen strækkes, og fluen rammer vandet – men oveni en bunke sammenfiltret forfangsmateriale. Hvorfor strækker det forfang sig aldrig rigtigt ud? Af Mikael Frödin mf@sportsfiskeren.dk Oversættelse: Lars Østergaard Jensen

Har forfanget overhovedet nogen betydning? Og hvilken? Spiller forfanget nogen rolle for fiskeriet, kastet og affiskningen? Spørgsmålene er mange og relevante. Og svaret er et klart, ja. Forfanget er en vigtig del af flueudstyret. Det er ikke blot opfundet til at knytte fluen fast i, men udfylder også andre vigtige funktioner. Forfanget skal formidle kraftoverførslen fra fluelinen, styre fluen, sikre fluen en levende gang og sidst men ikke mindst skal forfanget holde resten af udstyret og fiskeren skjult for fisken. Kortere kan forfangets funktioner ikke defineres. Forfangstyper og materialer

Markedet bugner af forskellige forfangstyper – taperede nylonforfang, flettede nylonforfang, flettede forfang af andre „super-materialer“, forfang af fluorocarbon, synkende flettede forfang, såkaldte Polyforfang overtrukket med coating og ende-

64

Sportsfi skeren

lig kan man jo lave sine egne skræddersyede forfang. Indtil for blot få år siden ville jeg ikke have drømt om at fiske med et knudeløst, industrifremstillet forfang. Dertil var forfanget en alt for vigtig del af udrustningen, som jeg stillede specielle krav til. Men udbuddet af forfang er eksploderet de senere år. Spørgsmålet er så, hvordan man finder frem til det rigtige lakseforfang? Vi kan til en begyndelse konstatere, at der ikke findes et forfang, der dækker alle behov og passer til alle fluetyper og flueliner. Der findes utallige teorier og ideer, der nærmest gør fremstillingen og valget af forfang til noget nær en videnskab, men lad os springe det mest ekstreme over og søge nogle enkle retningslinier, der kan hjælpe os frem til nogle gode standardforfang, der i løbet af havørred- og laksesæsonen dækker de forskellige situationer. Når der skal fiskes dybt

Til dybt fiskeri er det altid bedst at fiske med en tung line – men en let flue. Man la-

der altså fluelinen trække fluen ned til fisken. Det kræver dog, at linespidsen synker tilpas hurtigt, så den kan bringe fluen ned i den ønskede dybde. Med dagens flueliner med forskellig vægtfylde er dette ikke noget problem. Uanset hvilken flueline vi bruger, er det vigtigt, at forfanget er meget kort, så fluen ikke løftes op i vandet og over den dybde, som forfangets tykke ende arbejder i. Enkelte flueeksperter mener, at et 30 cm langt forfang er tilstrækkeligt, men selv til ekstremt dybt fluefiskeri vil jeg foretrække en længde på en meter. De sidste centimeter påvirker ikke nævneværdigt affiskningsdybden, men holder fluelinen et stykke ude af fiskens synsfelt. Og jo mere klart vandet er, jo længere bør forfanget være. Efter de første flettede synkeforfang dukkede op på markedet, har man kunne vælge mellem mange forskellige – fra intermediate til ekstra superhurtigt synkende varianter. I begyndelsen var disse forfang af svingende kvalitet. I dag har flettede synkeforfang en tilstrækkelig stærk kerne selv til laksefiskeri, og nu holder selv

5 // Juni 2012


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.