Sportsfiskeren nr 7 2013

Page 60

UNDER OVERFLADEN

360 millioner seere med på fisketur til Møn

Foto: ©Netavisen Møn

Da Danmarks Sportsfiskerforbund var med til at ansætte Gordon P. Henriksen som projektleder for det storstilede sjællandske fiskeeventyrs-projekt, var det med forventningen om, at få en kompetent sportsfisker – der ikke blot kunne være med til sikre en bæredygtig organisation med økoturisme – men også en person, der kunne brande Fishing Zealand i det store udland. Gordon kvitterede umiddelbart herefter med at invitere National Geographic Channel og deres 360 millioner seere verden over med på fisketur til Møn. I den nye serie „King Fishers“ på National Geographic konkurrerer tre sportsfiskere fra forskellige lande mod hinanden – på og ved deres respektive hjemmebanevande. I den første udsendelse dyster Norge, Finland og Danmark, og Gordon P. Henriksen valgte Møn som sit hjemmebanevand, fordi potentialet i brakvandsgeddefiskeriet er ekstremt stort, og fordi Vordingborg Kommune var den første kommune, der koblede sig på Danmarks Sportsfiskerforbunds storstilede Fishing Zealand projekt. Vi bringer en større artikel i næste nummer af Sportsfiskeren, hvor du kan komme med bag kameraerne på hele den fantastiske TV-serie på National Geographic Channel.

Kvinde i spidsen for gigantisk tysk sportsfiskerforbund Denne sommer smeltede Verbandes Deutsches Sportfischer, VDSF, og Deutschen Anglerverbandes, DAV, officielt sammen. Hele 800.000 tyske sportsfiskere vil fremover være repræsenteret i det nye Deutschen Angelfischerverband, DAFV. Det store forbund har fået en kvinde i spidsen. Valget faldt på Dr. Christel Happach-Kasan (billedet), der også er medlem af det tyske folketing Bundestag’en, hvor hun repræsenterer det frie liberale parti FDP.

Sportsfiskerne genudsætter over 50 % torsk i EU

For første gang i historien bliver der nu produceret mere fisk end oksekød. Men i stedet for at være en gevinst for miljøet, belaster de mange fiskefarme verden over vandmiljøet og de vilde fiskebestande. Blandt andet på grund af den type fisk, der opdrættes. En ny rapport fra Earth Policy Institute dokumenterer nu en årlig produktion af fisk på 66 mio ton, mens kødkvægsproduktionen er faldet til 63 mio ton. Hvis udviklingen fortsætter vil verdens befolkning allerede i år 2015 konsumere mere opdrættet fisk end vilde fisk. Den bedste fisk at opdrætte er karper, som er den typiske fisk i den kinesiske aquakultur, der står for hele 62 % af verdens fiskeopdræt. Karperne – typisk sølvkarper – opdrættes ofte i rismarkerne, hvor de spiser græsser og plankton. Denne bæredygtige produktion producerer kun en meget ringe forurening, skriver newscientist.com Lakseopdræt, derimod, er opdræt af kødædende fisk, der skal fodres med vilde fisk som eksempelvis sardiner, ansjoser og tobiser. Det vil være fornuftigt at fokusere på fiskeopdræt, hvor der ikke indgår protein fra andre fisk og dyr, konkluderer rapporten fra Earth Policy Institute.

60 Sportsfiskeren

Foto: Andreas Svarer

Fisk over ko

En ny, norsk undersøgelse, fra Institute of Marine Research ved Bergens Universitet, viser, at over halvdelen af de torsk, der fanges på stang rundt om i Europa, genudsættes. England topper med en genudsætnings-procent på hele 70 %, mens sportsfiskere i Polen tager næsten hele fangsten med hjem. Danskerne udsætter 61 % af torskefangsten. Den norske undersøgelse er den første af sin slags for hele Europa, men tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige. Eksempelvis er tallene for de norske genudsætninger af torsk, der ligger lidt over de danske, kun baseret på turisters torskefiskeri – og turister har en anden fiskeadfærd end norske fiskere. Turister må nemlig maksimalt udføre 15 kg filet fra ferien i Norge, og det giver sandsynligvis en større andel af genudsætninger. Derudover er der også forskel på mindstemål og kvoter de enkelte lande imellem. Keno Ferter der er Ph.d.-studerende på det norske forskningsprojekt, er netop nu i gang med at undersøge torskenes overlevelse og adfærd efter genudsætning. – Vi har indikationer på, at overlevelsen kan være højere, hvis fisken ikke har for store skader, hvis den er fanget på relativt lavt vand og bliver genudsat skånsomt, fortæller Keno Ferter til dr.dk/viden. En tysk undersøgelse fra Østersøen viser, at dødeligheden for torsk fanget traditionelt ligger på 11,2 %. Den norske undersøgelse kan findes på www.forskning.no – den er også netop offentliggjort i ICES Journal of Marine Science, hvor resultaterne beskrives som; uventede høje tal for catch and release i Europa. Danmarks Sportsfiskerforbunds informationsmateriale om skånsom genudsætning fremhæves i øvrigt hos dr.dk, der netop har bragt en artikel om den nye norske catch and release rapport.

7 // September 2013


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.