Sportsfiskeren nr 10 2012

Page 30

Månedens Fisk

Silden Sildefiskeriet er en folkefest. Og netop nu er sildefiskeriet

flere steder på sit højeste, så det er nu, du skal af sted for at få julesilden i hus. Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Sildefiskeri er for alle. Det er simpelt og ligetil, og sildene optræder ofte i imponerende mængder. Så selv om du ikke er den store fisker, har du alligevel store chancer for at få fisk på tasken. Med andre ord er det nu, du kan sikre dig silden til årets julefrokost. Og det er netop på denne årstid, at sildene har allermest smag.

Køb bare de færdiglavede sildeforfang, men undgå de allerbilligste modeller, da de ofte springer i knuderne. Et sildeforfang er et stykke line, hvorpå der er bundet fem til syv små, glinsende fluer. Den ene ende af forfanget bindes til hovedlinen. I den anden ende monteres et lod eller en pirk. Størrelsen her på afgøres af vanddybden og strømforholdene. Er vandet dybt, eller er der meget strøm, så skal vægten være større – måske lidt over 150 g. Normalt kan man nøjes med vægte fra 50-100 g.

Her finder du silden

Om vinteren samles store stimer sild i Øresund, hvor de er et eftertragtet bytte for sundets torsk, laks, havørred og sportsfiskere. Sildene trækker sidst på sommeren ind i Øresund, og under opholdet befinder de sig på dybt vand. Derfor er det sjældent, at man kan fange sildene fra land. Men det sker, at sildene trækker ind i nogle af områdets store havne, hvor man kan være heldig at fange dem. Vil man sikre sig et godt sildefiskeri, så gælder det om at stikke til havs. Langs Øresundskysten findes en række turbåde, som tager sportsfiskere med på sildefiskeri. Men man kan naturligvis også fange dem fra egen båd. Sådan fanger du silden

Det kræver ikke noget særligt avanceret fiskeudstyr at fange sild fra båd. Det sværeste er at finde ud af, hvor sildene opholder sig. De kan flytte sig op og ned i vandsøjlen, men oftest foretrækker de at gemme sig tæt ved bunden. Er du ude med en kutter, så kan skipper med sikkerhed fortælle, hvor i vandet sildene står. Når sildene er fundet, gælder det om at få sit sildeforfang ned til sildene. Når den første sild hugger, skal man ikke skynde sig at trække den op – lad i stedet forfanget hænge lidt tid i samme dybde, så er der nemlig stor chance for, at flere sild hugger på krogen.

30 Sportsfiskeren

Fedtet fiskeri

Sildefiskeri er en fedtet fornøjelse. Sildenes skæl sidder meget løse og klistrer sig til alt, de kommer i berøring med. Og hvis skællene først er blevet klemt fast til

Når den første sild hugger, skal man ikke skynde sig at trække op – lad forfanget hænge lidt i samme dybde, så er der stor chance for, at flere sild hugger stanghåndtaget, fiskekassen, termokanden eller dig selv, så er de næsten umulige at få af. Derfor skal man altid huske et par gode klude eller et gammelt håndklæde. Desuden er det vigtigt at huske en spand til opbevaring af sildene. Og når fiskeriet er overstået, kan man gøre sig selv en kæmpe tjeneste ved at afskælle sildene på stedet frem for hjemme i køkkenet. En

god metode er at lægge sildene i en af de netposer – gerne i en stor udgave – som man kan købe løg og kartofler i. Men er man ude med en kutter, kan man ofte låne en vandslange og spule skællene af. Vild med sild

Silden er på grund af sin gode smag en eftertragtet fisk. Om foråret trækker store sildestimer ind i mange fjorde for at gyde. I den periode kan man opnå utrolige fangster, og dette fiskeri er meget populært, fordi det er meget let tilgængeligt. Fisketurister fra flere lande kommer rejsende til Danmark – særligt til den jyske vestkyst – for at blive en del af løjerne. Men det er også et fiskeri, der på grund af sin lethed er elsket af mange danske børnefamilier. Sildens historie

Det er ikke kun hos nutidens sportsfiskere, at silden har stor interesse. Historisk set har silden haft meget stor værdi, og der har været udbrudt krige for at erobre de vigtige sildefisketerritorier. Og de fede og nærende sild har tidligere været en vigtig kilde til protein, og derfor en attraktiv handelsvare.

10 // December 2012 - Januar 2013

D


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.