UNDER OVERFLADEN
Kystnært garnfiskeri forbydes i Sydsverige Mens der fra fleres sider i Danmark snakkes om at skabe mere kystnært garnfiskeri, forbydes det kystnære garnfiskeri i Sverige nu fuldstændigt i hele vinterhalvåret – fra den norske grænse i nord til og med Skåne i syd. – De lave, kystnære havområder er yderst vigtige for fiskebestandene i havet, så vi gør det for at beskytte vores fiskebestande. Især havørreden kan vi beskytte, så den ikke fanges i net og kastes død tilbage i havet (den er fredet i vinterhalvåret, red), fortæller fiskeridirektør Johan Wagnstrøm. De nye regler gælder fra kystlinjen og på alle områder ned til 3 m dybde. Forbuddet træder i kraft fra årsskiftet 2013, og fremover er det gældende i perioden fra 1. oktober til 30. april i Kattegat, og fra 15. september til 30.april i Østersøen. I perioden, hvor kystnært garnfiskeri er tilladt for de svenske fritidsfiskere, må der maksimalt fiskes med 180 m net, og garn må kun stå ude i tidsrummet fra 16.00 til 10.00 næste dag. De svenske myndigheder ønsker nemlig ikke, at garn står i dagevis og fisker uden tilsyn.
House of Hardy til salg Skulle du stå med lidt ekstra penge på kontoen, kunne du overveje at blive ejer af det hæderkronede grejfirma House of Hardy – etableret tilbage i 1872. Firmaet er netop sat til salg af sine nuværende ejere Harris & Sheldon Group, der har ejet det i 45 år. De ønsker at skille sig af med det eneste produktionsselskab, de har i deres store forretningsportefølje. – Der er ikke sat en pris på firmaet. Vi venter på det rette bud, og har slet ikke travlt med et hurtigt salg, fortæller Ken Brewster, der er markedschef for Hardy & Greys Ltd.
TIL SALG
Storfiskeekspert til Fairpoint Outdoors
Rekordstor sildehaj genudsat To engelske havfiskere, Wayne Comben og Graeme Pullen, har ud for kysten på Cornwall fanget og genudsat den formentligt største sildehaj nogensinde fanget ved de britiske øer. Den overvældende og massivt byggede sildehaj blev målt langs siden af båden til at være 3 m lang, og vægten anslået til mere end 550 engelske pund, 249 kg. Før genudsætningen fik sildehajen et mærke sat i rygfinnen. Ifølge de engelske regler skulle fisken have været vejet på en kontrolleret vægt inde på land for at blive anerkendt, så derfor må Wayne og Graeme nøjes med en uofficiel rekordfangst. – Vor blot 17 fod lange båd var jo alligevel for lille til hajen, der efter hugget trak os mere end halvanden kilometer ud på havet og først overgav sig efter en jernhård fight af 90 minutters varighed, fortæller de stolte fiskere. Wayne Comben og Graeme Pullen havde netop smidt tre spande med lokkefoder ud over rælingen, der havde tiltrukket en masse måger. Pludselig tog fuglene flugten, hvorefter vandet eksploderede, da den store haj tog for sig af retterne. Wayne kastede en krog agnet med makrel, som hajen straks overfaldt. Ud fra videoen, som de to havfiskere havde nerver nok til at optage under hændelsen, udtaler eksperter at sildehajen langt overgår den officielle rekord på 507 engelske pund, 229 kg, fanget ud for Skotland i 1993. Den danske rekord for sildehaj fanget 2011 i Nordsøen er på 94,5 kg fanget af Tom Henriksen. Se filmen på www.youtube.com/watch?v=ebjE8niF8qw
68 Sportsfiskeren
Den svenske storfiskeekspert Jörgen Larsson, der her ses med sin monsterstore sandart på 11,82 kg, stoppede for nylig som chefredaktør af det svenske magasin FiskeFeber. Han ønskede, at arbejde som freelance konsulent og fotograf. Igennem dette arbejde er Jörgen Larsson i dag blevet tæt tilknyttet den danske grejproducent Fairpoint Outdoors, der producerer Kinetic fiskegrej, Edge stænger, Westin woblere og Delfin blink samt er grossist for Hardy, Greys, Tica fiskehjul og RIO flueliner. – Udover vores egen ekspertise benytter vi eksterne eksperter i udviklingen af vores fiskegrejer. Jörgen Larsson er en kæmpe kapacitet, når det gælder storfisk, og efter vi sammen skabte vores Edge vertical jiggingstang, besluttede vi at tilknytte Jörgen Larsson meget tættere i vores fremtidige grejudvikling, siger Thomas Sanotra, der er produktchef hos Fairpoint Outdoors. Han fortæller endvidere, at man også har tilknyttet Jörgen Larssons gode ven, belgiske Luc Coppens, der også hører til blandt eliten af Europas rovfiskeeksperter.
10 // December 2012 - Januar 2013
D