Juniorlederkursus I efterårsferien afholdt Danmarks Sportsfiskerforbund det traditionsrige Juniorlederkursus, hvor unge sportsfiskere fra hele landet var med til at gøre kurset til en uforglemmelig uge. Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk Fotos: Jonas Høholt jh@sportsfiskeren.dk
For instruktørerne i Danmarks Sportsfiskerforbund rimer efterårsferien på en uge i fiskeriets tegn. Og det samme er tilfældet for en flok af landets mest dedikerede juniorfiskere. I år var der 48 deltagere på kurset, der alle var mødt op med godt humør og forhåbningen om at blive klædt på til arbejdet i deres respektive foreninger og om at blive bedre fiskere hver især. Forbundets instruktører havde forberedt sig grundigt i ugerne op til kurset og havde gjort deres yderste for at tilrettelægge en uge, der indfriede kursisternes drømme. n
Varm velkomst. Man bliver godt modtaget, når man ankommer til Juniorlederkurset. Der står altid en instruktør klar til at byde velkommen og hjælpe med eventuelle spørgsmål.
Kursisterne underviser. Hvert år undervises kursisterne i at lære fra sig – og i år skete det ude ved fiskevandet. Fiske 3 var ved Mariager Fjord, hvor de startede med at holde oplæg for hinanden om forskellige fiskemetoder til havørreder. Senere kom der fisk på land...
28 Sportsfiskeren
Godt grej. En stor del af Juniorlederkurset er grejfremstilling og fluebinding, hvor kursisterne har mulighed for at lave deres eget velfangende fiskegrej. Mustad og Pro Sportfisher har med deres fine sponsorater givet kursisterne de bedste betingelser for at få flere gode fiskeoplevelser.
9 // November 2013