MILJØ OG POLITIK
Flyvende trussel. Skarven har ændret adfærd og fisker nu i ferskvand hele året, hvilket er blevet en trussel for flere vilde fiskebestande.
DET LYSNER I VEST Det er altid godt at se det hele lidt ovenfra. Det gælder også for Fiskerikontrollen, der har taget et nyt våben i brug i kampen mod det ulovlige fiskeri. Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk
Hypotesen om, at de kolde vintre for 4-6 år siden fik skarven til at fiske i vandløbene og dermed reducerede fiskebestandene, er efterhånden bredt accepteret. Dokumenteret nedgang i lakseopgangen i Skjern Å på cirka 35 % og en stor overdødelighed på stalling og ørred i flere undersøgte vandløb er nogle af indicierne. Dårlige miljøforhold i de lavvandede fjorde og kystnære områder – og deraf følgende reduceret produktion af skarvens fødeemner i saltvand – er sikkert en af forklaringerne på, at skarverne de efterfølgende år fortsatte jagten efter føde i ferskvand. Nogle vande kan muligvis klare skarvens tilstedeværelse, mens andre har svært ved at komme på fode igen efter de hårde år i 2009-2011. Et eksempel på det er Skjern Å-systemet, hvor antallet af skarver, der fisker i åen, stadig er meget stort. Et nyt initiativ i den store, vestjyske å skal de næste par år give svaret på, hvordan man kan sikre, at skarvernes prædation i åen og i mundingsområdet kommer til at ligge på et acceptabelt niveau. Behov for ny plan Det nye initiativ, som finansieres af RingkøbingSkjern Kommune, Herning Kommune, IkastBrande Kommune, DTU Aqua, Aarhus Univer16
Sportsfiskeren | 6 | 2015
sitet og de lokale sportsfiskere gennem Skjern Å Sammenslutningen, SÅS, er blandt andet et resultat af, at de lokale sportsfiskere ved Skjern Å i foråret 2015 kunne konstatere, at mere end 1000 skarver opholdt sig ved eller i nærheden af åen – se Sportsfiskeren 4/2015. Der var således en velbegrundet frygt for, at både smoltene og de andre årgange af primært laks, havørred og stalling skulle ende i skarvmaverne. Det fik i maj Danmarks Sportsfiskerforbund og SÅS til at skrive til daværende miljøminister Kirsten Brosbøl for at bede om hjælp til at håndtere udfordringerne. Samtidig skrev Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune i fællesskab til Naturstyrelsen med budskabet om, at der var behov for en ny tilgang til forvaltningen af skarven i området. Kommunerne deler nemlig sportsfiskernes bekymring for, at skarverne vil kunne påvirke fiskebestandene i Skjern Åsystemet negativt. Lydhør minister Eva Kjer Hansen blev efter folketingsvalget ny Miljø- og Fødevareminister, så sagen landede på hendes bord. I sit svar skriver ministeren den 21. september, at »hun er opmærksom på, at skarvernes fødesøgning i åen og åmundingen påvirker fiskebestanden i Skjern Å, og at det giver udfordringer i forhold til at opnå en sund, stærk, selv-
reproducerende laksebestand i åen«. Hun nævner også i sit svar, at hun er opmærksom på, at Ringkøbing-Skjern Kommune har påtaget sig opgaven med at organisere og koordinere reguleringsindsatsen frem til maj 2017. Og som noget meget positivt nævner hun, at hun »forventer, at Naturstyrelsen i samarbejde med kommunen vil bidrage til at sikre, at indsatsen bliver effektiv«. Hun skriver også, at der i Naturstyrelsen er afsat midler til at lave effektmålinger, så alle bli-
DU KAN HJÆLPE Der er brug for hjælp til skarvtællinger og til regulering. En skarvtælling består af en halv times fugletælling på en udvalgt lokalitet, og du behøver ikke tilmelde dig mere end en tælling. Enhver tælling vil frigive tid til bortskræmning. Hvis du har hund og jagttegn, kan du komme med Thomas ud at regulere. Han stiller bil til rådighed og giver forplejning. Hvis du jager på Ringkøbing Fjord i nærheden af Skjern Ås udmunding, må du meget gerne kontakte Thomas, så han kan skaffe reguleringstilladelse. Hvis du har lyst til at gøre dit for at hjælpe de vilde fiskebestande, kan du kontakte Thomas Mosgaard på thomas.mosgaard@rksk.dk eller 22 66 13 20.
