Sportsfiskeren nr 8 2014

Page 54

KYSTGEDDER Fluefiskerne har for længst fundet ud af at fluefiskeri på lavt vand efter gedder er super sjovt. Fiskeriet

er visuelt og giver masser af intensitet. Nu er det spinnefiskernes tur til at opleve det spændende fiskeri på lavt vand og med let grej. Af Henrik, Jens Jørgen og Lasse Bay Fotos: Martin Kielland og Henrik Bay

Den hvide, pulserende flue er meget tydelig over den mudrede, mørke efterårs fjordbund. Allerede langt ude i kastet spotter jeg en stor gedde som langsomt følger fluen. Indtagningshastigheden sættes automatisk op, og gedden accelererer i takt med fluen, men hugger ikke. Fluen er efterhånden 5-6 m fra stangspidsen og for ikke at få gedden for tæt på – med efterfølgende risiko for at skræmme fisken – stopper jeg indtagningen. I det fluen hænger pulserende og svæver i

54 Sportsfiskeren

vandet, angriber gedden. Gabet spiles ud, og fluen virker pludseligt ynkeligt lille, da den forsvinder dybt ned i gabet. Der er så meget kraft i storgeddens angreb, at gedden forsætter tre, fire ja fem meter ud til siden med fluen i kæften. Gedden er drejet, og hovedet peger direkte væk fra mig, da jeg giver alle moders modhug. Fisken sitrer men fortsætter upåvirket ud mod det dybere vand, mens fluestangen krøller helt sammen, og adrenalinen banker. Få sekunder efter er det hele overstået, da krogen slipper sit tag og en meget tom følelse spreder sig i kroppen. Den dag i dag fatter jeg ikke, hvordan det kunne ske.

Lærerigt møde I forhold til denne artikel illustrerer historien flere ting. Først og fremmest er det vist tydeligt, hvor spændende geddefiskeri på lavt vand er. Dernæst huggede gedden ikke, da farten blev sat op. Gedden fulgte fluen mistænksomt mere end 10 m, men angreb først fluen fuldstændigt uden betænkning, da agnen svævede vægtløst i vandsøjlen. En adfærd vi nu har set utallige gange og som er blevet et centralt element også i vores spinnefiskeri. Den største huskekage fra den tur var dog, at jeg den dag med mine svævende flashfluer havde 22 kontakter

8 // Oktober 2014


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.