Ludvig Henrik Carl Herman Holstein-Holsteinborg

Ludvig Henrik Carl Herman Holstein-Holsteinborg – den første formand for Røde Kors i Danmark 1875-1876

Den politiske situation i 1870’erne i Rigsdagen, hvor Venstre har flertal i Folketinget og Højre i Landstinget, bliver beskrevet som kaotisk. Situationen ender i 1875 foreløbig med, at Højre bevarer regeringsmagten med godsejer Estrup som både statsminister (konseilspræsident) og finansminister. I 1877 regerer Estrup for første gang på grundlag af en provisorisk finanslov og imod Folketingets flertal.

I Danmark er der i disse år et omfattende foreningsliv under udvikling, og bevægelserne blomstrer. Der var tale om en folkelig mobilisering, som foregik i gymnastik- og skytteforeninger, i politiske foreninger og partier, i højskolebevægelsen, i arbejderbevægelsen og i andelsbevægelsen, og som forgrenede sig ud i alle dele af samfundet. I denne periode kan foreningen Røde Kors i Danmark ikke siges at være en del af den folkelige mobilisering, og selvom foreningens værdigrundlag nok deles af det store flertal af befolkningen, så har foreningen heller ikke en bred folkelig forankring.

Den første formand for Røde Kors blev Ludvig Henrik Carl Herman Holstein-Holsteinborg, lensgreve og overkammerherre Han havde bl.a. været statsminister (konseilspræsident) i perioden 1870-1874 og dermed en særdeles kendt person i offentligheden. I hans statsministerperiode skete der i Danmark betydningsfulde ting blandt bønder, borgere og arbejdere, hvoraf nogle er gået over i Danmarkshistorien. Nævnes kan fx:

• Socialdemokratiet dannes i 1871. Ledelsen med Louis Pio i spidsen arresteres den 5. maj 1872 efter at have udtalt: ”Målet er fuldt.” Dette tolkes af politiet og den politiske ledelse som opfordring til oprør i skyggen af Pariserkommunen tidligere i 1871. Pio indkaldte til stormøde i Fælledparken. • Slaget på Fælleden i maj 1872, hvor 74 husarer og 23 politifolk kom til skade. Øvrige tilskadekomne blev ikke registreret.

Det Forenede Venstre, som blev dannet i 1870, fik flertal i Folketinget ved folketingsvalget i 1872, medens Landstinget domineredes af godsejerne. Partiet Højre blev dannet i 1881 ved sammenslutning af de Nationale Godsejere, de Nationalliberale og Mellempartiet, og de bevarede regeringsmagten.

Efter Røde Kors’ stiftende generalforsamling den 28. april 1875 udviste formanden og bestyrelsen kun beskeden handlekraft og evnede ikke at omsætte vedtægternes formål i konkrete handlinger. Formanden for bestyrelsen, L.H.C.H. Holstein-Holsteinborg var ikke nogen handlekraftig igangsætter og har formentlig heller ikke anset det som en opgave for ham, da han takkede ja til at være formand. Holstein-Holsteinborg var helt sikkert en person, som folk havde sympati for, men som nok var hævet over den virkelighed, som en forening som Røde Kors var forankret i. Det siges dengang lidt dobbelttydigt om Holstein-Holsteinborg: ”Hans elegante personlighed, utvungne optræden og lethed i omgangen med alle samfundsklasser gjorde ham populær. Han var ikke nogen stor begavelse og besad ingen glitrende egenskaber, og han var heller ikke veltalende skønt ordene flød let nok fra hans læber når han beskæftigede sig med praktiske spørgsmål eller optrådte ved festlige lejligheder, men han havde en naturlig god forstand, megen sund sans og skønt det fortrinsvis var hans navn og sociale stilling, som bragte ham frem i forreste række, må det siges, at han arbejdede sig frem nedenfra.”

Det var således klart, også for bestyrelsen, at den ikke, som vi ville sige det i dag, var i besiddelse af de rette kompetencer. Efter et år besluttede bestyrelsen sig for en ret kontant kompetenceudvikling, og genstartede foreningen med en ny formand for bestyrelsen.

Røde Kors i Danmark stiftes officielt den 24. april 1876

For at sikre en handlekraftig bestyrelse for Røde Kors i Danmark var der i 1875-bestyrelsen enighed om, at formanden skulle udskiftes, og der skulle nogle folk ind i bestyrelsen, som havde den fornødne kapacitet, fagligt og ledelsesmæssigt til at varetage foreningens ledelse. Det skete på foreningens generalforsamling den 24. april 1876, som samtidig blev erklæret som tidspunktet for den reelle stiftelse af foreningen Røde Kors i Danmark.

Foreningens navn – Røde Kors i Danmark

Navnet Røde Kors i Danmark blev først vedtaget af landsmødet i 2011. Ved stiftelsen i 1875 var navnet Foreningen for syges og såredes pleje under krigsforhold. I vedtægterne blev der dengang henvist til Genèvekonventionen af 1864. Under indtryk af udviklingen i Røde Kors-foreninger i andre lande blev navnet i 1881 ændret til Det Røde Kors. I 1917 blev navnet ændret til Dansk Røde Kors, fordi foreningen blev en landsforening, og første verdenskrig betød en internationalisering af landsforeningens arbejde, og det skulle være muligt at identificere foreningen uden for landets grænser. Vedtagelsen i 2011 af Røde Kors i Danmark var for at skabe mulighed for et nutidigt, visuelt billede af Røde Kors’ status og arbejde i Danmark. I denne fortælling bruges kun betegnelsen Røde Kors i Danmark.

En forening – ikke et selskab

Røde Kors i Danmark er en landsforening. På engelsk og i Genèvekonventionerne om beskyttelse af ofre for væbnede konflikter bruges betegnelsen ’society’. I den danske oversættelse af Genèvekonventionerne er society oversat til selskab. Da Røde Kors i Danmark er en landsforening bruges i denne fortælling betegnelsen nationale Røde Kors-foreninger. Globalt er der 192 nationale Røde Kors-foreninger.