Ludvig Henrik Carl Herman Holstein-Holsteinborg – den første formand for Røde Kors i Danmark 1875-1876 Den politiske situation i 1870’erne i Rigsdagen, hvor Venstre har flertal i Folketinget og Højre i Landstinget, bliver beskrevet som kaotisk. Situationen ender i 1875 foreløbig med, at Højre bevarer regeringsmagten med godsejer Estrup som både statsminister (konseilspræsident) og finansminister. I 1877 regerer Estrup for første gang på grundlag af en provisorisk finanslov og imod Folketingets flertal. I Danmark er der i disse år et omfattende foreningsliv under udvikling, og bevægelserne blomstrer. Der var tale om en folkelig mobilisering, som foregik i gymnastik- og skytteforeninger, i politiske foreninger og partier, i højskolebevægelsen, i arbejderbevægelsen og i andelsbevægelsen, og som forgrenede sig ud i alle dele af samfundet. I denne periode kan foreningen Røde Kors i Danmark ikke siges at være en del af den folkelige mobilisering, og selvom foreningens værdigrundlag nok deles af det store flertal af befolkningen, så har foreningen heller ikke en bred folkelig forankring. Den første formand for Røde Kors blev Ludvig Henrik Carl Herman Holstein-Holsteinborg, lensgreve og overkammerherre Han havde bl.a. været statsminister (konseilspræsident) i perioden 1870-1874 og dermed en særdeles kendt person i offentligheden. I hans statsministerperiode skete der i Danmark betydningsfulde ting blandt bønder, borgere og arbejdere, hvoraf nogle er gået over i Danmarkshistorien. Nævnes kan fx: • Socialdemokratiet dannes i 1871. Ledelsen med Louis Pio i spidsen arresteres den 5. maj 1872 efter at have udtalt: ”Målet er fuldt.” Dette tolkes af politiet og den politiske ledelse som opfordring til oprør i skyggen af Pariserkommunen tidligere i 1871. Pio indkaldte til stormøde i Fælledparken. • Slaget på Fælleden i maj 1872, hvor 74 husarer og 23 politifolk kom til skade. Øvrige tilskadekomne blev ikke registreret.
20
