Hans Marius Hansen, præsident 1950-1956

Hans Marius Hansen – præsident for Røde Kors i Danmark 1950-1956

Professor, dr.phil. Hans Marius Hansen blev valgt af hovedbestyrelsen som præsident for Røde Kors i Danmark den 23. oktober 1950. H.M. Hansen var præsident frem til den 13. juli 1956, da han døde 69 år gammel.

H.M. Hansen var rektor for Københavns Universitet, medlem af hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse, formand for Dansk Tunghøreforening og medlem af Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab. På den baggrund var der i Røde Kors i Danmark store forventninger til H.M. Hansen.

Ved en velkomstreception for den nye præsident på hans første arbejdsdag den 23. oktober 1950 refereres til situationen for Røde Kors i Danmark på denne måde: ”Vi ved jo alle, at svære storme i den senere tid er gået hen over Røde Kors i Danmark” og ”Skuden Røde Kors har været ude i bølgegang og strid modvind”. Der udtaltes forhåbninger om at komme ind i smult vande, selvom efterdønninger nok ikke kunne undgås, men der blev samtidig lagt op til, at hovedbestyrelsen skulle bakke om den nye præsident, og at alle gode kræfter bruges på at sikre at dette skete.

H.M. Hansen svarede, at det først havde været efter lange overvejelser, at han havde sagt ja, men at han havde følt det som sin pligt at påtage sig det krævende hverv som præsident for Røde Kors i Danmark. Han udtrykte glæde over at få bekræftelse på, at ”alle loyalt ville støtte ham og hjælpe ham i arbejdet for Røde’ Kors fremgang og blomstring”. På dette tidspunkt havde Røde Kors i Danmark 160.000 medlemmer.

Røde Kors i Danmark havde 75-års jubilæum den 27. april 1951. H.M. Hansen benyttede anledningen til i Røde Kors’ tidsskrift at udtale sig om, hvilke opgaver han mente Røde Kors i Danmark måtte påtage sig i fremtiden. Hans bud var, at det skulle være opgaver, som er overkommelige for Røde Kors i Danmark, som er vigtige for samfundet, og som det offentlige kan overtage og videreføre, når behovet er erkendt

og løsningen er godkendt. ”På denne måde nås sikkert størst muligt udbytte af, hvad vi kan magte økonomisk og arbejdsmæssigt”. I Røde Kors-tidsskriftet blev H.M. Hansens indlæg ledsaget af indlæg af Røde Kors i Danmarks mangeartede arbejdsopgaver med opfordring til at følge princippet om, at ”i begrænsningens kunst viser mesteren sig”.

Det lykkedes ikke for Røde Kors i Danmark at få en formel rolle for samaritterne i Forsvaret eller Civilforsvaret bortset fra et samarbejde om uddannelse i førstehjælp af Forsvarets sundhedsberedskab. På den baggrund udtaler H.M. Hansen i august 1953, at der er behov for at knytte samaritterne tættere til Røde Kors i Danmarks øvrige arbejde og omvendt, at alle medlemmer, og ikke kun samaritterne selv, følger med i samaritternes arbejde. H.M. Hansens opfordring følges ikke op med organisatoriske ændringer, som kunne bane vej for samarbejde på tværs i landsforeningen.

I H.M. Hansens nytårshilsen ved årsskiftet 1953/1954 omtales Jutlandias hjemkomst fra Korea i ”ære” og krigsfangeudvekslingen i Korea, som var af ”afgørende betydning for våbenstilstandens gennemførelse”. Omtalt bliver også Røde Kors’ hjælp til ofrene for oversvømmelseskatastrofen i Holland og jordskælv i Grækenland. H.M. Hansen fremhævede, at de store hjælpeaktioner kunne gennemføres ”uden belastning med ekstra administrationsudgifter”. H.M. Hansen glæder sig over det engagement og den offervilje, som han mødte overalt i landsforeningen og fremhæver tillige vigtigheden af det nationale arbejde.

På Røde Kors i Danmarks landsmøde i maj 1954 præciserer H.M. Hansen perspektivet for det fremtidige arbejde på den måde, at Røde Kors er en rammeorganisation med et begrænset antal ansatte, som med timers varsel i krig som i fred skal kunne udvides til at løse selv de største humanitære opgaver. Forudsætningen for dette er, at Røde Kors hos regering, myndigheder og befolkning møder en ”levende og aktiv forståelse”.

Denne forståelse hos myndighederne søger Røde Kors i Danmark bl.a. at fremme ved i Røde Kors’ tidsskrift at offentliggøre en del artikler om de nye Genèvekonventioner af 1949 om beskyttelse af alle ofre for væbnede konflikter. Under anden verdenskrig var civile ikke beskyttet af krigens folkeret. Danmark tiltrådte de fire nye Genèvekonventioner den 14. juni 1951.

H.M. Hansen fik ikke mulighed for at tage videre initiativer som præsident for Røde Kors i Danmark, da han blev syg og døde i juli 1956.

Mange fremtrædende personligheder i samfundet skrev mindeord om H.M. Hansens betydning, herunder atomfysikeren Niels Bohr, som bl.a. fremhæver betydningen af H.M. Hansens virke som præsident for Røde Kors i Danmark. Røde Kors i Danmark beskriver hans død som et ”smerteligt tab” for organisationen, hvor han havde lagt linjerne for landsforeningens fremtidige opgaveudvikling og organisering.