ASFALTBANE

Jørn ”Gasse” har mod på motorsporten

ÅGE KESELER KIRKETERP. ÅGE KESELER KIRKETERP, ARKIV.

Esbjergknægten Jørn Vestergaard blev næsten født ind i motorsporten. Han så således dagens lys lige inden den 1962-sæson, hvor- efter faderen Peter Vestergaard startede nogle spændende år på jordbanemekkaet Korskrobanen. ”Far sværgede til sin toptunede Volvo PV544, som bl.a. gav ham en DM-titel,” husker han. ”Mange gange fightede han mod den norske jordbanekonge Gunnar Kittilsen, som en gang lånte vores autoværksted til en natlig genopretning af karosseri. Gunnar husker løbsweekenden ekstra klokkeklart, fordi raceren på vej hjem til Norge faldt af traileren og blev storbukket til ukendelighed. Lidt senere i år skal vi besøge ham for at hente en pokal, hvor fars navn fremgår flere gange. Den får naturligvis en æresplads i den Hall Of Fame, som jeg er i gang med at opbygge.”

Faderens motorsportsoplevelser gjorde Jørn Vestergaard topmotiveret til selv at prøve adrenalinkræfter med at holde på startlinjen: ”Først i halvfjerdserne skulle man næsten være teenager, før man fik banelicens. Samtidig så vi knægte op til Ole Olsen, som 1971 hjemkørte den første af sine tre VM-titler i speedway, hvilket bevirkede etablering af utallige baner til knallertspeedway. Set i bakspejlet burde jeg nok være gået efter karting, men fik ikke undersøgt mulighederne i tide. Jeg kørte derimod knallertspeedway i tre-fire år – bl.a. i infight med klubkammeraten Erik Gundersen. Men måtte vinke farvel til sidelæns kørsel, da jeg brækkede et kraveben og i et tidligere løb havde brækket et ben.”

KØRTE MOD SIN FAR

På samme tidspunkt var far Peter i fuld gang med et banesportscomeback – denne gang på asfaltunderlag. Dette resulterede i DM-bronze i gruppe 5 med en Porsche 911. ”Jeg blev nu sporet ind på asfaltbanerace med tag over hovedet, og i 1982 kørte far og jeg mod hinanden i Akai Cuppen – forgængeren til Yokohama 1600 Challenge-løbsserien.”

I dagligdagen har Jørn Vestergaard altid været mest interesseret i at sælge og købe biler – frem for at skrue på mekanikken i værkstedet: ”Uddannelsen som bilsælger blev først realiseret i midten af halvfemserne. Jeg måtte derfor gå i lære som ekspedient i en sportsforretning! Årene uden for autobranchen var dog ikke spildte, for jeg spottede en hel masse omkring kundepleje. Hemmeligheden som sælger er at fokusere på, at kunden også kommer tilbage næste gang, hvor vedkommende har behov for at købe en bil – ud fra levereglen Et ord er et ord.”

Jørn Vestergaard overtog faderens automekanikerfirma som 24-årig og flyttede senere – i 1999 – til Esbjergforstaden Hjerting for at få bedre udenomsplads til de nyere brugte biler på salgslisten: ”Værten på Hotel Hjerting, Peter Petersen, viste sig også at have benzin i blodet. Det blev starten på et guttermands-venskab. På mit glatte ansigt fik jeg mulighed for at låne hans Citroën Saxo-racer til et par løbsweekender på FDM Jyllandsringen.”

GOD BYTTEHANDEL

Resultatet gav næsten sig selv: ”Min banesportstørst blev vækket til live igen, men jeg måtte helt til Holland for at finde en ledig racer til salg. Fra midten af 2001 havde vi derfor et trevognsteam sammen med Poul Villadsen med base i Hjerting. Jeg fangede efterhånden cowboytricksene i setuppet og blev firer i 2003. Dette blev fulgt op af DM-sølv i både 2004 og 2006. Jeg fik samtidig et ekstra skulderklap af Peter. Min Saxo er lidt nyere og strammere end din, så skal vi ikke bytte rundt? foreslog han. Denne gestus er ikke hverdagskost

blandt selv de bedste venskaber og teamkammerater...”

Citroën Saxo Cuppen ophørte i 2006, og året efter fortsatte Jørn Vestergaard i VW Polo Cuppen: ”I al beskedenhed scorede jeg DM-sølv i premiereåret. Min største personlige omvæltning kom dog i 2008, hvor et rådyr stjal asfalten fra mig. Min Mini One slog herefter syv kolbøtter i streg, hvorved jeg brækkede ryggen, og skulderen tog også skade. Motorsport blev en stor motivation under genoptræningen. Jeg skulle ud at køre race igen for lige at checke, om jeg havde tabt sutten samt det berømte sekund pr. baneomgang. Heldigvis havde mit racing-instinkt ikke taget skade.”

I start-tierne blev banelicensen holdt ved lige med gæste-optrædender i forskellige racing-klasser: ”Jeg fik afhændet mit bilfirma på et fornuftigt tidspunkt og har nu bedre tid til forberedelserne omkring et baneløb samt selve deltagelsen. Jeg nyder derfor løbsweekenderne i Yokohama 1600 Challenge på jævnbyrdige vilkår med min Suzuki Swift, og som sidste år resulterede i DMbronze – i tæt fight om sølv- og guldmedaljerne.”

For en ægte jyde er et kælenavn et hæderstegn: ”Nogle af mine kammerater blev inspireret af mit efternavn til at kalde mig Vestergasse – senere slanket af til Gasse. Man kan aldrig blive træt af adrenalin-kicket, når man kører på de allersidste procenter af de fysiske loves muligheder.”

I denne sæson har Jørn Vestergaard fortsat kampen mod mærkefællen Mirza Lovic.