RALLY

En dårlig oplevelse blev et godt eksempel

Bilen blev skrottet, men billederne af den har siden tjent som undervisningsmateriale.

Her ser du Michael Lund og Michael Koldsø under en grusprøve ved Danboring Rally i 2009. Det var guf for fotograf Jokum Tord Larsen, som tog billedet. Men senere i løbet var den røde Opel Ascona B nærmest klistret op ad et træ.

Træets skæbne kender vi ikke til. Men nogle dage senere fik fotografen lov til at gense bilen. Havarikommissionen havde brug for fotos af den skadede bil i sit arbejde. Et af dem kan du se på en af de næste sider. Det – og flere andre – har Michael Lund også selv brugt aktivt. ”Jeg har brugt billederne og min egen oplevelse som et meget konkret eksempel i mit tidligere arbejde som faglærer i en ungdomsklub,” siger Michael Lund. Han havde et klart budskab til den næste generation: ”Kører man stærkt, skal man have sit materiel i orden. Og vil man køre rigtig stærkt, så meld dig ind i en motorklub.”

Michael Lund er selvfølgelig medlem af en motorklub. Det har han været i mange år, ja, årtier, men han indrømmer også, at han som ung heller ikke var noget dydsmønster. ”Ja, jeg har kørt på ulovlig knallert, og ja, jeg har fået skældud af mor og far,” siger han. ”Jeg blev engang bedt om at køre op til naboen med en flaske snaps, fordi jeg havde kørt på hans nysåede mark…”

ACCEPT OG IKKE FORDØMMELSE

De egne oplevelser fra ungdommen har været omdrej- ningspunktet for Michael

Løftede pegefingre kender vi alle. Dem har Michael Lund også oplevet. Og gennem årene har han da også løftet sin egen. Mange gange. Men når han har gjort det, er det ofte skete med baggrund i sine egne oplevelser i bilsporten.

Lunds møde med den yngre generation. ”Smider man sine egne kort på bordet, hjælper det gevaldigt,” siger han. Og derfor har han anvendt sit rallyuheld som en sand joker i det kortspil. ”Jeg har brugt mig selv meget i den verden, hvor man ikke kender grænser. Hvor man har svært ved at vide, hvad der er dit og mit.”

Det var derfor ikke fordømmelse, han konfronterede de 18 unge knægte med, da de mødte ind på værkstedet til den første aften i ungdomsklubben. ”De kom på deres svært tunede knallerter. Det har jeg aldrig set som den store kriminalitet, for de fleste af mine bekendtskaber i rallysporten har kørt på noget, som render mere end 30 km/t,” siger han. ”Men jeg havde et klart budskab til dem Jeg er fløjtende ligeglad med, hvor ulovlig din knallert er. Du skal altså have en styrthjelm på. For hvis Michael og mit sikkerhedsudstyr ikke havde været i orden, da vi kørte galt, havde tingene set helt anderledes ud.”

Og så er vi tilbage ved den driftende, røde Opel Ascona B og dens endeligt. ”250 meter før mål kom vi til en lang højre 4, som gik til en venstre 3. Jeg ramte et træ ud for C-stolpen, og så røg bilen ind mellem to træer. Den folde- de sig sammen om et af dem ved A-stolpen,” husker Michael Lund. ”Og så kunne jeg ikke komme ud af bilen.” ”Min fod sad i klemme nede ved kardantunnelen. Jeg fik løsnet mine seler og endte med at flå snørebåndene til mine sko

Set nedefra var det tydeligt at se, hvor det gamle træ stoppede rallybilens tur udi botanikken.

op. Jeg ved ikke, hvordan jeg gjorde det, men det lykkedes. Og så gjorde det ondt. Det var hård kost lige efter. Jeg havde kørt over evne, bilen var knust til ukendelighed, og den dyre ZF-gearkasse var ødelagt.”

Tre uger senere var Michael Lund klar til et løb igen. Det var Schackenborg Grus Rally. Dog bag rattet af en anden

Opel Ascona B. ”Den start gav genlyd. Ikke for resultatet, men for vores vilje til at fortsætte,” husker han. ”Men uheldet i rallyet gav mig også mange ting, som jeg har forsøgt at give videre til andre.”

De andre har så bl.a. været de unge mennesker i ungdoms- klubben i Sorø. ”Du kan ikke sige dig fri for at

”Det har altid været vigtigt for mig at møde de unge mennesker i øjenhøjde,” siger Michael Lund. ”Hvis du kommer med fløjlsbukser og sixpence, er du dømt ude.” snakke om oplevelsen af at køre stærkt,” siger Michael Lind. ”En hvilken som helst ung mand vil bare opleve, hvad han kan i den gamle Passat 1.6, der er hans første bil. Sådan er det bare.”

FIK RESPEKT BLANDT ELEVERNE

”Jeg viste dem in-car-optagelser fra rallybiler, og de slugte det råt. De slog et grin op, når nogen havde kørt tosset. Hvad nu, hvis han ikke havde hjelm og sikkerhedssele på? var mit svar. Så var han slået til lirekassemand.” ”Det har altid været vigtigt for mig at møde de unge mennesker i øjenhøjde. Hvis man er udøver af sporten og har en bil, så sker der noget. Hold op, jeg har en lærer, der kører stærkt tænker de. Hvis du kommer med fløjlsbukser og sixpence, er du dømt ude.”

Tilgangen udløste respekt. ”Drengene begyndte at møde til tiden. De blev værdsat og følte, at de blev taget alvorligt,” siger Michael Lund. Og han oplevede også denne respekt udenfor ungdomsskolens rammer. ”En aften mødte jeg nogle af dem i byen. Jeg talte med dem. De lod bilen stå, gav mig nøglerne og bilen stod der næste morgen. Jeg havde så bare glemt, at der jo er to nøgler til en bil…” ”Men det er ikke rosenrødt det hele. Der er altså også nogen, som har fået taget kørekor- tet. Har man en succesrate på 60 % i den verden, er det godt.”

Efter årene som ungdomsskolelærer har Michael Lind fortsat sit sociale engagement. ”Jeg arbejdede på et bosted for voksne autister i alderen fra 22 til 33 år,” fortæller han. ”De har det svært. De skal have lagt tingene i skema. De kan bygge ting i Lego, men de kan ikke forholde sig til noget i en større social sammenhæng. Det var nyt for mig.”

Nyt for Michael Lund er også hans nyetablerede virksomhed indenfor bilpleje. ”Det har krævet arbejdstid på op imod 75 timer om ugen, så den går ikke længere,” indrømmer han. Virksomheden skal have førsteprioritet, men hans kunder kommer sikkert også til at høre en bemærkning eller to. ”Oplever jeg én, som sløser med sikkerheden, kan jeg ikke lade være med at fortælle min historie. Det er jeg nærmest forpligtet til, nu hvor jeg slap helskindet fra det.”

@JPRACINGDK

@JPRACINGDK

Jan Petersen værner om sin forholdsvis sjældne rallybil. ”Vi skal passe godt på den, så den kan komme på motorsports-museum.”

Kærligheden til rally ruster ikke

Det er ikke alle rallykørere, som følger strømmen og vælger samme bil som stort set alle andre. En af dem er Jan Petersen. I 2016 var han på vej hjem fra ADAC Rallye Deutschland, hvor han havde været tilskuer, og han tog et svinkeærinde omkring Østrig for at bidrage til bil-diversiteten i dansk rallysport. En VW Polo S2000 blev hentet hjem til værkstedet i Stoholm. ”Der er kun fem eksemplarer tilbage på jordkloden, hvoraf de to er højrestyrede i England,” siger han. ”Vi må derfor passe godt på rallybilen, så den kan komme på motorsports-museum – på et tidspunkt.”

Museumsprojektet var tæt på blive forpurret i et fransk rally: ”En rallyfan dyttede og gestikulerede helt vildt fra sin bil. Vi troede derfor, at vi havde kørt over hans hotdog med fransk dressing! Det viste sig derimod, at der var gået ild i udstødningen, og vi fik heldigvis reddet katastrofen i tide. Det er noget værre bøvl at genopbygge ledningsnettet på et udbrændt karosseri...”

De tre Petersen-brødre Kaj, Per og Jan blev hvirvlet ind i rallysporten af nogle kammera- ter, som rodede med markræs, rally og motocross. Den midterste bror Pers søn, Lars Erik, blev omtalt i Autosport #1/2018. Faderen, Niels Erik Petersen, fik sin fartlyst styret grundigt til daglig ved udbringning af aviser i Midtjylland. Han nød dog, at knægtene gik sammen om det fælles rallyprojekt på hjemmefronten.

TIDLIG START I SPORTEN

Jan husker tilbage: ”Kaj blev en banebryder både for mig i rallysporten samt hjemme på autoværkstedet, som blev suppleret af Kajs Autoimport, hvor han hjemhentede tyske VW Golf-reservedele. Jeg fik desuden mulighed for at afslutte den sidste del af min lærlingetid hos Kaj, da min oprindelige læreplads gik rabundus. Gennem 15 år blev der snakket lystigt om rally ved kantinebordet i pauserne, idet mekanikersvenden Jock Würtz også var ramt af rallybacillen.”

Med et spritnyt styrebrev i 1992 startede Jan Petersen med at køre flere rallydiscipliner med en nyerhvervet VW Golf I i gruppe A-trim, som Kaj solgte ham til favørpris: ”Jeg scorede en del frontresultater i specialprøver og rallysprints, og jeg prøvede efterhånden også kræfter med minirallyer. Jeg fik min rallydebut i ratsiden til DM-finalen 1996.”

Der var ingen hard feelings for Jan Petersen at bygge videre på storebrors rallyerfaringer: ”Det var jo kun en stor fordel, at jeg ikke skulle lave alle bommerterne selv. Det er menneskeligt at lave fejl, men virkelig

Siden 2018 er det Jeannette A. Kvick, som har stået for at læse noterne for Jan Petersen.

Kærligheden til rally ruster ikke

dumt at gentage dem! Jeg var således med som servicemand på et andet unikt rallyprojekt, hvor Kaj lancerede den kompressor-drevne VW Golf G60 Rallye. Med Claus Amstrup som co-driver blev der scoret flere DM-titler i sluthalvfemserne.”

I årene 2000-2005 blev Jan Petersen hvirvlet ind i søster-disciplinen rallycross: ”Jeg skruede på en Super Car (turbo og 4WD, red.). Dette betød mange spændende motorsports-ture rundt i Danmark, Tyskland og resten af Europa.”

dringer hos Kajs Autoimport – i fuld familiemæssig forståelse: ”Som lillebror havde jeg lyst til at have skruenøglen under min egen lift, og med Jock Würtz som kompagnon startede jeg derfor Stoholm Au2service. Dette bevirkede samtidig lidt andet snak i værkstedet, da Jock var begyndt – på topplan – at skrue på Quad Crossere. Det er ATV’er, som konkurrerer på motocrossbaner og flyver lige så højt og lige så langt som motocrossmaskinerne!”

Samtidig med det nye mekaniker-firma gik Jan Petersen så småt i gang med opbygningen af yderligere interesse for rallycross: ”Først kørte jeg Super 2000 i Opel Astra, men skiftede i 2012 til Citroën C2 Super 1600. Her var en af de spektakulære oplevelser, da jeg fik rykket bagbroen af raceren lige inden målstregen i finalen, og derfor måtte bakke(!) på tre hjul for at få målflaget. Rallycross-perioden sluttede i 2015 med DM-sølv.”

Den gamle kærlighed til rally boblede stadigvæk hos midtjyden: ”Jeg er vild med rallycross, men savnede alligevel rallybiltiden meget. Det er virkelig fedt, når samarbejdet med co-driveren går op i en højere enhed,” siger han. ”Samtidig er der masser af uventet spænding på en hastighedsprøve, selv om vi som oftest har noter på vejforløbet. Træer – bakketoppe – blinde sving – grus og sten på vejen – mørkekørsel – det er bare fedt. Specielt er jeg i mit es på grus samt våde og fedtede asfaltveje!”

Jan Petersen har siden 2018 ikke haft svært ved at få lov til rallyturene hos sin samlever. Svaret er stensikkert: ”Det må du gerne, men jeg vil altså med i højresædet!” Den rutinerede rally-codriver Jeannette A. Kvick er således flyttet til Stoholm.