10 minute read

VEJSPORT

Next Article
KARTING

KARTING

”Der er stor forskel på løb i f.eks. Finland og så i Danmark,” siger Harald Søndergaard, som efter storebror Jans instrukser forcerer et mindre vandhul under den finske NM-afdeling i 2004.

Motorsportens Hall of Fame: Harald og Jan Søndergaard

Advertisement

Ingen over, ingen ved siden af. Selvom denne kliche ofte bliver brugt lidt for lemfældigt, er det utroligt rammende for brødreparret Søndergaard. For der er ikke nogen i DASU-regi, der kommer i nærheden af dem – målt på DM-titler. Jan Søndergaard har flest af dem, hele 27 af slagsen. Lillebror Harald kan også være med, men eftersom han blev del af den nu så succesfulde duo senere, har han 17 DM-titler på cv’et. Hertil 16 nordiske titler også.

BO SKOVFOGED. MIKA KOIVUNEN, ÅGE KESELER KIRKETERP, JAN SØNDERGAARDS ARKIV, MORTEN ALSTRUPS ARKIV.

Hele fortællingen tog sin begyndelse i 1968 i far Mads Søndergaards Renault Dauphine. En ung Jan Søndergaard var med som kortlæser. Han spillede også fodbold fra en tidlig alder, men boldspillet måtte vige, da det ikke kunne kombineres med løbene i o-sporten.

Far/søn-kombinationen kørte første DM i hus i 1976. Snart fyldte også de nordiske løb meget i hverdagen for familien Søndergaard.

For Harald Søndergaard begyndte motorsportshistorien med de tohjulede. Som ung kørte han motocross, men studierne tog over. Da bøgerne kunne lukkes, og der begyndte at komme indtægter, købte han som noget af det første en rallybil. Det blev til en del løb rundt om i landet med faderen som navigatør. Der blev dog trukket i håndbremsen for rallykarrieren i 1987, da han for anden

Jan og Harald Søndergaard er målt på antal danske og internationale titler de to mest succesfulde aktive i DASU-regi.

Harald og Jan Søndergaard

”HVIS VI KIGGER TILBAGE I HISTORIERNE OMKRING DE STORE KATASTROFER RESULTATMÆSSIGT, SÅ ER DET DER, HVOR MAN TROR, DET ER ET LET LØB. MEN DET VAR DET SÅ IKKE, OG DET FINDER MAN UD AF, NÅR ” MAN KOMMER I MÅL.

gang væltede i rallybilen – den stod ikke til at redde.

ULYKKELIG BEGIVENHED BAG PARTNERSKAB

Det betød en mindre, ufrivillig pause frem til far Mads’ død i 1990. Faderen gik bort ganske kort efter det nordiske mesterskab kom i hus – som det første danske hold nogensinde. Haralds kone foreslog herefter, at de to brødre fremover skulle køre sammen. ”Jeg sagde til hende – og det har hun nok fortrudt siden – at hvis jeg gør dette her, så er det all-in – det er ikke halvt,” siger Harald Søndergaard om den nye kombination, der tog sin begyndelse i 1991. ”Jeg tror ikke, vi havde kørt et eneste motorløb sammen inden da. Da min kone spurgte, foreslog jeg det til Jan,” siger han videre – og de to brødre var enige om, at det nok var meget fornuftigt! ”Vi begyndte i min hver- dagsbil, en Toyota Corolla GT, AE86’eren. Det var en rigtig fin bil, den passede mig bare fra starten. Men frontspoiler og sideskørter og så videre holdt ikke rigtig til orienteringsløb, så den blev til rallybil og afløst af en RAV4,” siger Harald. ”Den ligner ikke en racerbil, den dér sagde jeg ved første øjekast. Men den var kort, havde firehjulstræk, så den passede rigtig godt. Vi var så heldige at få en pressebil af Toyota til en rigtig god pris, og den kørte vi med succes i seks sæsoner,” siger han videre.

OBSERVATØREN BETYDER ALLERMEST

Men det er ikke nok at finde frem til den rigtige bil. Som i alle andre motorsportsgrene er det ikke kun materiellet, det kommer an på. Og den succesfulde duo har opskriften på titlerne klar: ”Der er fire ting, der skal være i orden i bilorientering: En god chauffør, en god observatør, en god bil og så et godt samarbejde i bilen. Det er jo nok observatøren, der betyder allermest. Men det med samarbejdet er vigtigt. Altså chaufføren skal kunne køre bilen, men han skal også være i stand til at se andre vejmuligheder og afkode det, observatøren siger – samarbejdet har stor betydning,” siger Jan Søndergaard.

Ifølge brødreparret gælder det særligt i de danske løb, at der er stort fokus på observatøren. De nordiske løb stiller større krav til køreren af bilen. ”Jeg har før sagt, at Jan kan blive Danmarksmester med hvem som helst. Men han kan ikke blive nordisk mester med hvem som helst,” siger Harald

Harald og Jan Søndergaards samarbejde tog sin begyndelse i starten af 90erne. Efter i de første år at have deltaget i en Toyota Corolla GT skifte- de man til en Toyota RAV4, og siden da har man holdt fast i at køre i en firhjulstrækker.

Søndergaard. ”De nordiske løb kræver meget mere af chaufføren for at kunne følge med og holde den hastighed, der kræves. Der er stor forskel på løb i f.eks. Finland og så i Danmark. Det er meget mere skov, grusgrave og hårdere terræn, og typisk også lidt højere hastigheder på de finske skovveje, end når vi kører herhjemme i Danmark.”

Vejen til succes er, udover godt samarbejde, brolagt med masser af erfaring. At få fastlagt den rigtige rute, at få målt delstrækninger op, bruge sanserne og stole på instinktet. ”Jeg sidder jo mest og kigger ned i kortet, men kigger op, når vi ikke kan få det til at passe – og for lige at orientere mig en gang i mellem. Men ellers gælder det om at måle, måle og måle,” siger Jan om rollen som navigatør, der dog også kræver, at man sætter spørgsmålstegn ved de informationer, man løbende får.

BRUGER ALLE SANSER

”Hver gang vi ser et skilt for en rutekontrol, så bliver vi lidt mistænkelige: Er vi på den rigtige rute, eller skal vi køre langs med vejen, vi er på? Så vi skal bruge alle sanser og se mulighederne. Det er måske halvdelen af de gange, jeg ser

Harald Søndergaard

* 23.06.1962

Jan Søndergaard

* 27.09.1956

Målt på antal titler er brødreparret de ubestridt mest succesfulde DASU-medlemmer. Jan Søndergaard begynd- te som kortlæser for deres far Mads i 1968. De vandt deres første DM-guld i 1976. Senere fulgte flere guldmedaljer, inden de i 1990 som de første danskere vandt det nordiske mesterskab. En uge efter døde Mads. Harald havde kørt motocross og rally og overtog nu rattet. Og i brødreparrets anden fælles sæson i 1992 blev det til DM-guld. I alt har de vundet henholdsvis 17 og 27 DM-titler og det er blevet til henholdsvis 16 og 17 internationale mesterskaber i NM- og NEZ-regi. Brødreparret har i tre årtier været målestokken i dansk bilorientering. Harald og Jan Søndergaard er optaget i Motorsportens Hall of Fame i 2019.

29 sæsoner med succes

1991 1992 1994 1996

2000

2002 2013 2017 Første fælles løb. Første fælles Danmarksmesterskab. Første fælles sejr i nordisk mesterskab. Tredje nordiske mesterskab i træk. Kåret som årets bilsportskørere – første gang to personer får titlen i samme sæson. Syvende NM-titel i streg – rekorden er ikke siden slået. Modtagere af DASU’s hæderstegn i guld. DM-titel nummer 17 i fællesskab. NM/NEZ-titel nummer 16 i fællesskab.

noget og nævner det, at vi ikke skal bruge informationerne til noget, men andre gange finder vi måske noget, fordi vi begge ser efter,” siger Harald om sin rolle som observant chauffør. ”Vi har altid troet på os selv, men vi siger det selvfølgelig til hinanden, hvis vi ser en konkurrent, vi er nogenlunde på omgangshøjde med, køre en anden vej. Hvis vi er de eneste, der finder det gode skilt, så er det nogen gange dét, der giver sejren – så det kan ikke altid nytte, at vi gør det, de andre gør,” siger Jan Søndergaard videre.

Nogle løb er sværere end andre, naturligvis, og ofte har det med den enkelte løbslægger at gøre. Men brødreparret går til hver opgave med en god portion seriøsitet, så de minimerer fejlene. I løb på omkring fire timer og omkring 100 km er det ikke den høje snitfart, der præger sporten – det er sværhedsgraden, der bestemmer den forbrugte tid. ”Mange gange, når vi kører forkert, så opdager vi det, men må så finde den rigtige rute og skiltene igen. Så må vi tilbage og kontrollere ekstra meget,” siger Jan Søndergaard. ”Der er nogle løbslæggere, der laver svære løb, og nogle, der laver lidt nemmere løb. Hvis vi kigger tilbage i historierne omkring de

De mange bilorienteringsløb har skabt tæt medaljefight på tværs af landegrænserne. Her er Harald og Jan Søndergaard efter NM-triumfen i 1999 flankeret af de svenske sølvvindere Stefan Annala og Roine Johansson og de danske bronzetagere Niels Holst og Jørn Mørup.

• Personbiler • Varevogne • Industrilakering • Skabslåger mv.

Tlf. 51 33 85 35

Bygaden 34 • 4370 Store Merløse www.mkautolakering.dk

”Jeg sagde dén vej!” Samarbejdet i bilen har været vigtigt for de mange titler, Harald og Jan Søndergaard har kørt hjem.

store katastrofer resultatmæssigt, så er det der, hvor man tror, det er et let løb. Men det var det så ikke, og det finder man ud af, når man kommer i

Autosports redaktør Morten Alstrup har talt med brødrene Søndergaard i en podcast, der kan høres fra bl.a. vores hjemmeside. Her fortæller Harald og Jan om mange flere oplevelser end dem, vi har kunnet få med i artiklen. Scan og lyt. Eller find podcasten på dasu.dk/podcast-detternede-flag.

mål.” ”Vi kørte en gang i Finland, hvor det var en løbslægger, der plejer at lave rigtig svære løb. Dér tog vi det helt roligt hele løbet igennem og kontrollerede det rigtig godt. Vi vandt løbet, manglede tre skilte og havde en masse tid. Nummer to mang- lede otte skilte, men havde kørt meget hurtigt igennem, så vi lå meget tæt – vi kunne ikke have manglet et skilt mere uden at være røget ned på andenpladsen. Det er orienteringsløb i en nøddeskal. Find det rigtige tempo og den rigtige nøjagtighed,” siger Jan Søndergaard videre om opskriften på succes i o-sporten.

FORBEREDELSE ER NØGLEN

Orienteringsløb hører som bekendt til den mere adstadige del af motorsporten. Ikke desto mindre er bilen et essentielt værktøj også i denne sportsgren, og en stor del af tiden bliver brugt på at forberede bilen til næste løb. ”Jeg kan huske en gang, jeg var til foredrag med Jens-Ole Kristiansen (mangedobbelt Danmarksmester i rally, red.), hvor han fortalte, at han brugte ti timer på at rengøre bilen efter et rally. Jeg tænkte Hold nu op en masse tid, men i dag tænker jeg Sådan et sjuskehoved,” siger Harald Søndergaard og griner. ”Rengøringen er det første, der sker. Ellers har jeg et skema, jeg tager med på værkstedet, og så gennemgår jeg bilen efter det. Jeg kan ikke få mig selv til at sætte et kryds, hvis jeg ikke har fået tjekket det. Det er en god måde at lade op på. Det giver en mental opladning til løbet, at jeg ved, at bilen er 100 % klar,” siger Harald Søndergaard videre.

Man skulle tro, at det af og til kunne gå op i en spids, når et brødrepar skal arbejde så tæt sammen under pres og i konkurrence. Men det lader ikke til at være tilfældet. ”Jan, han skal helst presses lidt, så jeg skal helst ligge på 101 % hele tiden, for ellers får han bare ideer og kigger på alt muligt ude i terrænet,” siger Harald Søndergaard – og broderens hurtige modsvar vidner om den høje grad af samarbej- de, der er mellem de to. ”Bilorientering er en herlig sport, for den næste opgave står jo lige i kø, så hvis man synes den anden har gjort et eller andet forkert, så er der ikke tid til at sætte sig i rundkreds og diskutere det. Det er er bare om på bagsædet med dét og så videre til den næste opgave. Når vi så kommer i mål, så har vi glemt alle de ting,” siger Jan Søndergaard.

Konkurrenterne må se langt efter de to brødres udløbsdato i sporten. ”Så længe vi kan tygge smør. Er det ikke sådan, man siger? Det har vi ikke nogen deadline på. Der er ikke ret mange nye, der kommer med i sporten, så på et eller andet tidspunkt er der måske ikke så mange, der holder ved. Men så længe der er nogen, der laver løb og nogle, der konkurrerer med os, så holder vi ved,” afslutter de.

I det nye årtusinde har Harald og Jan Søndergaard været loyal overfor Subarus firhjulstruke produkter. I 2007 kunne de vinde deres NM/ NEZ-titel nummer 11 i fællesskab.

This article is from: