KARTING

Kolleger i hverdagen Konkurrenter i weekenden

Den ene opdagede sporten allerede i sine unge år. Den anden først i en moden alder. Men uanset erfaring og antal år i sporten hygger Per Nielsen og Michael Bonde sig i DD2-klassen.

Per Nielsen har haft et nærmest livslangt forhold til motoriserede aktiviteter. ”Jeg har kørt motorløb stort set altid,” siger den 55-årige kartingkører. ”Helt fra da jeg blev konfirmeret, hvor jeg købte min første motocross-maskine. Jeg kørte motocross i mange år, og jeg fik senere min søn ud at køre gokart, og jeg kørte også selv, inden jeg holdt en pause. Men der har altid været noget med motor og mekanik i det, jeg har lavet.”

Anderledes har det været for Michael Bonde. ”Jeg startede på en prøvelicens sidste år og har i år kørt mit første løb,” siger den 49-årige begynder i sporten. Han er til daglig kollega med Per Nielsen hos Marius Pedersen A/S. ”Så fandt Michael ud af, at jeg kørte gokart,” siger Per Nielsen. ”Det var nok det, der gav skubbet,” fortsætter Michael Bonde. ”Lige pludselig var der indkøbt en kart fra Den Blå Avis, og så skulle jeg have renoveret en motor og kom så hjem med en DD2’er.”

”Jeg kan godt mærke, at jeg lå lidt i vejen, men sådan er det jo,” siger Michael Bonde om sin første start i et Kart Cup Nord-løb.

”Min søn Magnus har fået den DD2-kart, jeg startede med at køre i. Så har jeg været ude at køre i en Rotax Senior-kart, men det var ikke lang tid, jeg kørte, for så var jeg tilbage i en DD2’er. Jeg har været lidt frem og tilbage, men nu tror jeg, at jeg bliver, hvor jeg er.”

For en udenforstående kan det virke som om, at Michael Bonde har haft noget, han skulle have indhentet i sporten. Har han fortrudt, at det først er nu, at han er blevet aktiv? ”Det ved jeg ikke, om jeg har,” svarer han lidt tøvende, ”for jeg har jo ikke kendt til det før.” ”Gokartløb er jo ikke noget, du hører om nogen steder. Det er ikke ligesom motocross. Du ser jo aldrig noget i fjernsynet med gokartløb, så jeg har aldrig nogensinde stødt på det. At løbene er sat op på den måde, som de er, har jeg aldrig drømt om.”

GLEMMER GIROKORTET

De to medlemmer af Midtjysk Karting Klub hygger sig med deres deltagelse i Rotax DD2feltet med de oplevelser og udfordringer, som det giver. ”Det er det sociale udenfor banen og spændingen inde på den, som tæller,” siger Per Nielsen. ”Den der følelse, når du kommer ind efter et heat og siger Ja, det gik godt. Men du kan også være uheldig i en start, hvor man er lidt æv og utilfreds. Så kører man ud anden gang, og så går

”Når det går godt, er man ovenpå,” siger Per Nielsen (19), der her tager en placering fra Magnus K. Jensen.

det rigtig godt. Så er man ovenpå igen. Den tilfredshed er en fed følelse.” ”Nu har jeg fået prøvet min første løbsstart, og det var meget spændende,” lyder det fra Michael Bonde. ”Jeg vidste godt, at jeg skulle starte bagest. Lad os bare være ærlig og sige det, som det er, men det gik da, og så var jeg så heldig, at nogen af de andre kørte i stykker, og jeg kom lidt længere op. Men jeg kan godt mærke, at jeg lå lidt i vejen, men sådan er det jo.” ”Kartingsporten giver masser af socialt samvær. Det er skide hyggeligt. Det er det, jeg kører for. Det er det sociale – ikke for at vinde. Det er sjovt, og så er det rigtigt hyggeligt i ryttergården.”

”Når du kan mærke, at det hele funker, at karten er sat ordentligt op og vejret er godt, jamen, så glemmer du alt om girokortet og de ubetalte regninger. Og at en bagaksel koster tusind kroner,” bryder Per Nielsen ind og ler. Men bliver hurtig alvorlig igen. ”Karting giver bare noget,” siger han. ”Vi får mange hevet væk fra unoder på denne her måde. Alle de unge mennesker, jeg har set gennem tiderne, hvor de rejser sig og kommer på fode igen. Det er en fornøjelse at se. Vi kan sagtens have en knægt, som står en dag og ikke siger en skid, men næste weekend plaprer han løs, fordi han er blevet tryg ved os. Og så er han godt træt, når han kommer hjem...”

”Var firhjulstræk nu virkelig en god idé?”

Der er flere discipliner, hvor en bil med firhjulstræk måske ikke er garanti for succes, men er et godt værktøj, hvis man vil tage sejren. Tænk blot på bilorienteringsløbene i M-klassen eller DM-løbene i rally. Så hvorfor ikke også bruge teknikken i dragracing? Det har Claus Sæther Kristensen gjort. Men det har også givet ham udfordringer. Og sat tanker i gang.

MORTEN NØRGAARD. MORTEN NØRGAARD. @CSPERFORMANCEDK

Claus Sæther Kristensen fra Løkken har en dragracer, som ligger et stykke fra det, man normalt tænker på i den sammenhæng. Under navnet CS performance dk deltager han i dragracingløb både herhjemme og i udlandet. ”Det startede jo med noget ulovligt streetrace, da jeg var i lære på et Citroën-værksted,” indrømmer han, mens vi står og kigger på den blå Volkswagen Rallye Golf, der kan betegnes som Evolution III, hvis man skal bruge bilfabrikkernes måde at betegne udvikling på. Svendene på Citroën-værkstedet mente, at Claus Sæther Kristensen var en smule sær, når han hellere ville bruge penge og energi på en lyse-

blå Golf II end på en komfortabel Citroën. ”Min første Golf blev malet Lupo-lyseblå, men den fik hurtigt problemer med at få greb på asfalten med sit forhjulstræk,” fortæller han. ”Da jeg fik øjnene op for Rallye Golf-versionen, kostede de ikke så meget i afgift, for der var ikke rigtigt nogen, som vidste, hvad det var for en model. Gadeversionen – som jeg har endnu – blev vildere og vildere, og til sidst måtte jeg indse, at det var ved at være for vildt at køre rundt med 800-900 hk i en gadebil, så i dag bruger jeg mest gadeversionen, når min kone har taget hverdagsbilen og børnene skal en tur i biografen. I sit nuværende trim har den ca. 750 hk, så den kan stadig drille en Ferrari eller Porsche, hvis man møder sådan en på motorvejen…”

VANVITTIG OPLEVELSE

To eksemplarer af den specielle Golf er dog ikke nok for ham. Han har også et eksemplar hængende på en lift, hvor den ser lidt sørgelig ud. ”Det var fjollet, at jeg byggede den så meget om, for den er på dansk afgift og burde egentligt renoveres og sættes på plader, men med eget firma og et nedlagt landbrug, som skal holdes i gang, kan der ikke blive tid til den også. Familien vil jo også gerne se mig lidt af og til,” siger Claus Sæther Kristensen og bliver afbrudt af datteren, der atter stikker hovedet ind ad døren for at høre, hvornår familien skal en tur til Fårup Sommerland for at svømme.

Claus Sæther Kristensen var tidligere en af de der vildbasser, som ikke syntes, der skulle være så mange regler. Men da han fik prøvet at køre rigtigt dragrace på blandt andet Thisted Lufthavn, kunne han godt se, at det ikke var for at irritere, at man satte nogle regler op. ”De hastigheder, vi kan komme op på, når vi kører 402 meter, er noget helt andet, end når det sker fra lyskryds til lyskryds,” siger han med en alvorlig mine.

Som i andre discipliner har firhjulstræk også været en klar

hjælp i de forskellige Volkswagen Rallye Golfer. ”På asfalt uden gummipræparering og klister er det en kæmpe fordel at kunne fordele kræfterne ud på alle fire hjul, og på de baner har jeg også kunnet blande mig i toppen,” fortæller Claus Sæther Kristensen. Men det var lidt af en aha-oplevelse, han fik, da han første gang kørte på Mosten Raceways gummi- og klisterunderlag. ”Det var en fuldstændig vanvittig oplevelse i første gear. Men da jeg skiftede til andet gear, faldt omdrejningerne så meget, at det føltes, som om motoren gik i stå,” siger han. ”Det havde jeg aldrig prøvet før, men det var simpelthen, fordi der var så meget greb, at bilen ikke lavede hjulspin, da jeg skiftede gear.”

UDTÆNKT SOM RALLYBIL

Hans konklusion var klar: Firhjulstræk på en ordentlig bane er ikke nogen fordel. Det er egentligt bare ekstra vægt, som man ikke får noget ud af. De etablerede dragracere var da også hurtige til at fortælle, at han skulle droppe firhjulstrækket, hvis han ville køre hurtigere på sådan en bane.

Enkelte aktive i USA og Sverige kører hurtigt med firhjuls- trukne biler, men mange kan ikke udnytte trækket på forhjulene, når forenden letter. Der er samtidig en magisk grænse på mellem 1500 og 2000 hk, hvor den firhjulstrukne bils ekstra vægt bliver udlignet. Vel at mærke på en præpareret bane. Taler vi ren asfalt, skal man virkelig være god til at sætte sin undervogn op, hvis man skal vinde over en firhjulstrukket bil.

Men hvad er det så for et monster, Claus Sæther Kristensen har bygget derude på landet udenfor Løkken?

Udgangspunktet er som allerede beskrevet en Volkswagen

Samme farve. Samme modelnavn. Men så stopper ligheden også mellem den Volkswagen Rallye Golf, Claus Sæther Kristensen bruger til dragracing, og den, han sætter sig bag rattet af, når det gælder en familietur.

Rallye Golf, en model fabrikken udviklede for at kunne deltage i gruppe A i rally, hvor den skulle konkurrere mod blandt andet Lancia Delta Integrale og BMW M3 E30. For at gøre den ekstra speciel fik den bredere skærme og en revideret front med rektangulære forlygter. Motoren var den velkendte otteventilede 1,8-motor, som var monteret med den såkaldte G-lader – Volkwagens kompressorløsning – hvilket øgede effekten til 160 hk. Den fik også Volkswagens Syncro-system, som – når der var behov for det – overførte nogle af kræfterne til baghjulene. Ulempen ved dette system var, at bilen blev tung og havde svært ved at klare 0-100 km/t på under ni sekunder. For at blive homologeret til gruppe A, skulle 5000 stk. produceres, men modellen blev i sin samtid lidt af et flop.

UORIGINAL MOTOR

”Jeg har udskiftet den originale motor med en Volkswagen VR6-motor i dem alle tre. De er forholdsvis billige at få fat i, har ret mange hestekræfter til at starte med og så kan de modificeres til endnu flere, uden man skal gå fra hus og hjem for at betale for dem,” smiler Claus Sæther Kristensen.

I sin gadebil – og den som hænger på liften – finder man stadig Syncro-systemet, mens VR6-motorerne som i en ægte forhjulstrækker ligger på tværs. Men motorerne er boret op fra 2,8 til 3,0 liter, og den fabriksmonterede G-lader er erstattet af en CS4202-turbolader. ”Højeste effekt målt på rullefelt er 1125 hk. Gadebilen med nummerplader er droslet i effekt, så den er mere anvendelig til turen til ishuset eller biografen,” forklarer Claus Sæther Kristensen.

Hans øjne lyser op, da talen skifter til dragraceren. ”Motoren er boret op til 3,1 liter. Jeg har monteret et specialportet topstykke fra en R32-Golf og en krumtap fra en 12-ventilet VR6-motor,” fortæller han om sit projekt. ”Stemplerne er fra JE, plejlstængerne har en kammerat med adgang til en CNC-maskine fremstillet, de mekanisk styrede knastaksler er fra Don Octane, og så har jeg monteret to såkaldte GTX4202-turboladere. De skulle være i stand til at kunne levere tryk svarende til 998 hk pr. stk.” Racermotoren kører på E100-biotanol gennem et Magnafuel-brændstofsystem, der er dimensioneret til 2.500 hk. ”Motorstyringen er en EMU Black Edition fra Autoteknik i Sæby og indkøringen har KK Autoteknik i Skive stået for. Man handler vel lokalt…”

UAFKLARET SPØRGSMÅL

Forandringerne vedrører ikke kun motorens indre. ”Den er stillet på langs, og bag den sidder der nu en Audi S2 O1E-gearkasse med et firtrins-dogkit fra Don Octane. Bagakslen er en Moser Costum-aksel med aluminium klokke og en 4,1:1-gearing fra Mike Reymond,” læser Claus Sæther Kristensen op af sin tilbehørsliste. ”Jeg har valgt en QA1-undervogn, som jo er velkendt i Volkswagen-kredse, og der er naturligvis også monteret en justerbar krængningsstabilisator.”

Sikkerheden fejler ikke noget. Buret er lavet i Docol R8-rør, som er en svensk pendant til krommolybdæn-rør, men som er udviklet i samarbejde med den svenske Pro Modified-kører Mats Ericsson, og det er både stærkere, lettere og fremstillet efter højere standarder end krommolybdæn- rør.”

Fotooptagelserne i Løkken og ikke mindst snakken på værkstedet har fået sat tankerne i gang hos manden bag den blå Volkswagen Rallye Golf. ”Måske skulle man tage motoren og putte den i et rigtigt dragsterchassis og se, hvor hurtigt den så kan køre?” filosoferer Claus Sæther Kristensen. ”Det der firhjulstræk virker jo alligevel ikke rigtigt på en præpareret bane.”