4 minute read

DASU

Next Article
ASFALTBANE

ASFALTBANE

Der skal en smule mindre brændstof og lidt mere bæredygtighed i motor- sporten i de kommende år. Klima- og samfundsansvar står højt på dagsordenen fra 2022 og fire år frem i denne mere oktanprægede del af idrætsverdenen. Det står klart allerede nu, hvor strategiarbejdet i DASU er klart fremskredent, og hovedtrækkene er præsenteret for klubberne i DASU på et af de månedlige dialogmøder.

DASU’s sekretariat og bestyrelse har siden slutningen af 2020 arbejdet på strategi- aftalen, der skal afløse den nuværende aftale. Strategiaftalen er grundlaget for de midler, DASU og dermed motorsporten i Danmark tildeles fra DIF. Og de midler – hvis nogen skulle være i tvivl – går direkte til drift og udvikling af sporten.

Advertisement

I skrivende stund er de to hovedspor formuleret og godkendt hos DIF. Det ene strate- gispor hedder Motorsporten tager klimansvar – motorsport og bæredygtighed. Det andet er Motorsporten tager samfundsansvar.

SPORTEN I HØJERE GRAD DEL AF LØSNINGEN

Klimaansvar er ikke nyt i DASU. Vi er i forvejen grønt forbund hos DIF og tostjernet miljøforbund hos FIA. Det forpligter DASU og dermed klubberne i forhold til klimaet, og arbejdet på at bringe motorsporten i en mere ansvarlig og bæredygtig retning går et gear eller to op.

Og det bliver blandt andet lokalt hos klubberne, at aktiviteter med træning, løb og events skal videreudvikles, så klima- og miljøaftrykket mindskes. Klubber, frivillige og DASU's sekretariat skal styrke mulighederne for at dyrke motorsport ved at minimere f.eks. udledning og forurening. Helt konkret kan også noget som introduktion af el og bæredygtige brændstoffer blive relevant i bestræbelserne på at sænke CO2-udledningen.

Når vores klubber står stærkere lokalt i den klimamæssige dagsorden, ruster vi os samlet til at håndtere udfordringer i forhold til myndighedernes krav. For ved at styrke klubbernes image og handlekraft i forhold til klima og politik, tror vi på, at vi kan blive en afgørende medspiller på længere sigt. ”Der er vist ingen tvivl om, at der er stort fokus på klimaet i disse tider, og ved at arbejde med denne strategi følger vi også tråden fra vores internationale forbund FIA samt verdensmålene fra FN. Vi fjerner ikke blikket fra kerneaktiviteterne i sporten – at klubberne laver gode motorsportsaktiviteter for vores medlemmer og for fansene. Men ved aktivt at arbejde for klimaet bliver vi en del af løsningen, ikke problemet, for nu at bruge en lidt slidt frase – men her er den i den grad passende,” siger Henrik Møller-Nielsen, formand i DASU.

Dermed ikke sagt, at DASU ser motorsport og bæredygtighed som modsætninger. Tværtimod: Som med alt vi mennesker gør, har motorsporten indflydelse på klimaet og kræver derfor fremadrettede og ansvarlige handlinger. Og her kommer motorsportens kombination af konkurrence, teknik og organisatorisk eks- pertise til sin ret. Vejen fra idé til implementering er utroligt kort i vores sport, og derfor er vi ideelle partnere, når innovative og bæredygtige løsninger skal afprøves i virkeligheden.

MOTORSPORTENS ROLLE I SAMFUNDET SKAL CEMENTERES

Det er ude i virkeligheden, nærmere betegnet i samfundet omkring os, at motorsportens – det vil sige din, vores, klubbernes – rolle de kommende år skal styrkes.

Igen, som i klimaindsatsen beskrevet herover, byder motorsporten, dens udøvere, klubber og leverandører på unikke muligheder. I det andet strategispor – Motorsporten tager samfundsansvar – skal mulighederne for læring i miljøet omkring en fascinerende sportsgren, der kombinerer både sociale netværk, samvær og stor, faglig og teknisk indsigt, bruges i langt højere grad. ”Vi har gennem vores arbej- de med dels skoleprojektet Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet, dels Metal Rally i samarbejde med Dansk Metal set, hvordan motorsporten i den grad kan gøre en forskel for mange unge mennesker i skole og under uddannelse. De muligheder skal vi køre helt i mål, da det giver os taletid hos myndigheder, politikere og andre, vi ellers ikke ville komme i berøring med – andet end hvis de var imod klubbernes baneanlæg rundt omkring. Det er en unik chance for at sikre, at vi som forbund og som motorsportsklubber bliver hørt i højere grad. Og en potentiel sidegevinst er flere aktiviteter og medlemmer for klubberne,” siger Ture Hansen, generalsekretær i DASU.

Vi ser den sociale og samfundsmæssige indsats som en naturlig forlængelse af motorsportens DNA. En stor del af vores nuværende og fremtidige medlemmer kommer fra erhvervsfaglige og tekniske uddannelser, og vi har i vores nuværende projekter set, hvordan sporten kan bruges til at skabe interessante uddannelsesmæssige tilbud og fællesskaber, samt bruges som rekrutterings- og fastholdelseselement på de erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner og ungdomsskoler.

Motorsporten er oplagt katalysator til at skabe nye fællesskaber og i højere grad invitere grupper ind i klub- lokalerne, som til dagligt har det svært med f.eks. skole og foreningsliv. Summen af dette vil styrke motorsportens og motorklubbernes rolle og betydning lokalt, så klubberne bliver bedre rustet til imødegå fremtidens politiske udfordringer. For udfordringerne på lokal-, regional- og landspolitisk niveau møder vi i stadig stigende grad.

TIDSLINJE FOR STRATEGIARBEJDET

Oktober 2020: Strategiarbejdet påbegyndes i DASU Februar 2021: To strategispor godkendes i DIF 1. maj 2021: Endelige strategispor inkl. delmål, budget afleveres til DIF 1. januar 2022: Strategi igangsættes

Strategiarbejde med fokus på samfundsansvar

DASU’s nuværende strategiaftale med DIF udløber ved årsskiftet, og arbejdet på en ny aftale for de kommende fire år er snart under starterens kommando. Klima- og samfundsansvar er nøgleord for de kommende års retning for sporten i Danmark.

DASU har fået godkendt sine to fremtidige strategimål i DIF. De hedder henholdsvis Motorsporten tager klimansvar – motorsport og bæredygtighed og Motorsporten tager samfundsansvar.

This article is from: